søndag den 27. september 2015

Projekt brudekjole - at være eller ikke at være hvid brud!

Jeg har aldrig nogensinde haft den fjerneste ide om, hvordan en eventuel brudekjole skulle se ud, eller på nogen måde skænket det en tanke, hvordan snit, stil osv. skulle se ud, i så fald jeg skulle få brug for en.. Jeg har aldrig haft drømmen om det store kirkebryllup, lillepige drømmen om det perfekte bryllup med hestevogn og hele pivtøjet. Det eneste jeg altid har vidst var, at kjolen i hvert fald ikke skulle være hvid!! For hvid og jeg, er ikke gode venner, og har en aftale om, at vi ikke omgås hinanden mere end højest nødvendigt! Men, man har en holdning, til man får en ny.. og jeg kunne faktisk godt lide tanken om, at tage røven på min kommende mand, og folk sådan generelt, for alle jeg mødte, eller snakkede med, var alle sammen sikre på, at jeg i hvert fald ikke skulle være hvid brud, men at det blev et eller andet vildt, måske lidt gothic, og der i hvert fald ville være noget rødt eller sort, måske begge dele på.. Om ikke andet fik de da lidt ret...

I første omgang var det meningen at kjolen skulle sys helt fra bunden, og i den forbindelse havde jeg allieret mig med chefsyersken på Busbjerg, og en af mine gode veninder, da de begge har væsentligt meget mere styr på den slagt med at sy end jeg har. Som sagt havde jeg absolut ingen ide om, hvordan kjolen skulle se ud, jeg vidste dog, hvad jeg kunne lide, og hvad jeg ikke kunne lide, så i første omgang oprettede jeg, efter pres fra min veninde, en hemmelig opslagstavle på pinterest, hvor vi kunne udveksle ideer.. Det blev dog ret tydeligt, efter meget kort tid, at hvis man tog samtlige ideer og satte dem sammen til én kjole, ville det blive en stor stilforvirring, og jeg tror på et eller andet plan, at de mange ideer og inspirations billeder, forvirrede mere end godt var.. for jeg havde stadig ikke nogen klar ide om, hvordan den kjole skulle se ud, og tiden begyndte at nærme sig, hvor syprojektet skulle sættes igang...

På det her tidspunkt insisterede min veninde derfor på, at vi bookede en tid hos en brudekjoleforhandler, for at prøve lidt forskellige modeller, for at danne os en ide om, hvordan snittet skulle være, og det kunne jeg godt se det fornuftige i, så som sagt så gjort.. Aftalen blev derfor, at vi, en torsdag formiddag, inden jeg skulle i skole i Aarhus, skulle være i butikken kl. 11 til brudekjoleprøvning.

Men inden da, var vi forbi en butik i Viby, der sælger kjolestof og blonder til festkjoler, for lige at se hvad udvalg der var, og der var ikke så lidt! Blonder og tekstiler i bunkevis, det ene flottere end det andet, det var jo et slaraffenland! Vi gik lidt rundt og kiggede, da en ekspedient spørger os om hun kan hjælpe med noget.. Vi får sagt at vi kiggede efter blonder til en brudekjole, og lige der, er det som om der sker et eller andet med ekspedienten! Hun bliver ligesom lidt mere energisk, og stiller straks 10.000 spørgsmål, som jeg end ikke havde tænkt på i forbindelse med syning af sådan en kjole! For hvert spørgsmål, blev jeg bare endnu mere bekræftet i, at det der med at sy en brudekjole, det er ikke bare lige noget man gør! Heldigvis kunne min veninde svare på nogle af spørgsmålene, og resten, ja, dem måtte vi jo så tage stilling til senere! Heldigt for os, var tiden da ved at være brugt, og vi skulle afsted til brudekjoleforretningen, og jeg tror vi begge to, forlod butikken mere forvirrede end da vi trådte ind ad døren!

Nå men, afsted til brudeforretningen, og på med nogle kjoler.. De havde godt nok kun to i min størrelse, eller rettere, to der var lidt for store, men pyt, vi var der jo også bare lige for at få en ide til et snit og ikke andet.. Ekspedienten var rigtig sød, og var helt med på, at jeg nok var temmelig vanskelig mht. udseendet, men jeg tænker at det var hun jo nok temmelig vant til! Den første kjole var vi ret hurtigt enige om, at den ikke duede, den var alt for firkantet oppe omkring brystet, omend jeg godt kunne lide, at der ligesom var lavet en slids i den ene side, hvor der så struttede noget tyl ud..

Næste kjole kom på, og den var faktisk slet ikke så tosset af sådan en hvid tingest at være.. Den var faktisk rar at have på, og bort set fra, at den var for stor oppe omkring brystet, så passede den faktisk på en prik! På det her tidspunkt begyndte der at spire en lille ide inden i mit forvirrede hoved.. Hvad nu, hvis man købte en kjole og så bare Modificerede den.. Det var jo immervæk meget lettere end at skulle sy en, helt fra bunden... Jeg luftede ideen for min veninde, og vi snakkede lidt frem og tilbage om, hvad man så eventuelt kunne gøre. Ekspedienten syntes det lød som en rigtig god ide, og kom også med forslag til, hvad man eventuelt kunne gøre.

Men så var der jo lige det der med prisen! For det er også noget af en opgave at modificere en kjole, som måske koster en halv bondegård, og der var jo også et budget at tage hensyn til... Jeg havde godt luret prisen på den anden kjole, og den kostede næsten 6000 kr. hvilket jeg syntes var lige i overkanten.. Jeg får så kigget på prisen på den kjole jeg har på, og er lige ved at falde på halen! Jeg spørger derfor min veninde, om hun ser den samme pris som jeg gør, og det kan hun jo så konstatere at det gør hun.. 2700 kr.!!! Jeg tænker lidt mere, og når frem til, at det måske var en ide at sende et
billede til min syerske, og høre hende, om hun eventuelt kan sy kjolen ind for oven, og ellers hjælpe med at modificere den, så den blev mere mig. Jeg ringer derfor til hende, og forbereder hende på at jeg sender hende et billede..

Da billedet er sendt, ringer jeg igen, og vi snakker lidt frem og tilbage, hun kan sagtens lægge den ind, og er også med på at modificere den, omend hun er en kende nervøs i forhold til hvad kjolen så koster! Hun var så også lige ved at falde om, da hun hørte prisen, og udbrød, "jamen, jeg troede den kostede omkring 12-13.000 kr".!! Jeg tror hun blev en anelse lettet lige der, at hun ikke skulle til at modificere i en 12-13.000 kroners kjole!

Efter at jeg havede talt med syersken, havde jeg nået at vende det hele i hovedet.. Det ér meget nemmere at modificere en allerede syet kjole, end at sy en helt fra bunden, specielt når man som jeg, absolut ingen ide havde om, hvordan den skulle se ud.. Og min ide med at tage røven på folk, kunne jeg nu faktisk godt lide, og den hvide så faktisk slet ikke så dum ud alligevel! Jeg tog derfor en rask beslutning, og sagde til min veninde, at vi sgu køber den kjole! Min veninde kiggede lidt forvirret på mig, og spurgte så om jeg nu også var helt sikker, hvortil jeg blot kunne svare, at ja det er jeg, for det andet var simpelthen for uoverskueligt, og forvirrende. Vi gik derefter hen til disken for at betale, og idet vi gik ud af butikken siger min veninde, "Det ender altid med en Lilly model".

Således så kjolen ud da jeg
prøvede den i butikken.
Og sådan så vi ud til brylluppet..
Og sådan så sløret ud..

1 kommentar:

  1. Jeg bliver stadig sådan lidt fugtig i øjenkrogene og tyk i halsen😳☺️

    SvarSlet