tag:blogger.com,1999:blog-55008005595652906332024-03-06T02:02:39.979+01:00Rim, remser og skumle skriblerier - brok og andre tankerDenne blog indeholder mine tanker om alt mellem himmel og jord, lige fra brokkerier over ting jeg synes er tåbelige, til mere hyggelige emner, blandet med et lille digt i ny og næ. Det kan også hænde at en novelle lister sig ind hist og her :)Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.comBlogger106125tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-54246795173775013072016-11-02T13:30:00.001+01:002016-11-02T13:35:34.539+01:00This is Halloween! - Lidt om at elske Halloween...Det er ved at være temmelig længe siden jeg har været aktiv herinde, eller det vil sige, der har været aktivitet, men aktiviteten er bare aldrig blevet udgivet.. min muse synes at have forladt mig sådan helt og aldeles.. men men, jeg vil nu alligevel forsøge mig udi et lille indlæg, om et af mine hjertebørn, nemlig Halloween.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Der har, i den seneste tid, været en hel del debat omkring Halloween, og der er mange delte holdninger omkring emnet. Mange danskere har åbenbart den holdning, at det ligesom valentins dag og andre mærkedage, er noget Amarikaniseret gylle der ikke hører til i Danmark, "Det er jo kun noget butikkerne gør for lokke penge ud af folk", synes også at være en meget brugt holdning.. Og ja, selvfølgelig forsøger butikkerne at tjene penge, det er sgu da derfor de er der... Og hvorfor skulle de ikke forsøge at tjene penge på en begivenhed, som bliver mere og mere populær? Da jeg i sin tid startede med at fejre Halloween, kunne man slet ikke købe Halloween pynt nogen steder, hvis man var heldig, kunne man måske finde lidt kunstig spindelvæv og et par edderkopper, men ellers måtte man selv være kreativ! </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg har selv været som ovenstående danskere, ikke med Halloween, men med fx. Valentins dag, og set i bagspejlet, er det jo fuldstændig åndssvagt at være så gammelmandssur over noget man sådan set bare kan ignorere! For som nogle i debatten om Halloween har påpeget, ja så er der sgu ikke ret mange af vores "Danske" traditioner, der rent faktisk er 100% danske når det kommer til stykket... For 100 år siden var diskussionen sikkert den samme, bare omhandlende den "tååååbelige" absolut ikke danske ide med at slæbe et grantræ ind i stuen til jul!!!!!! </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Nå, men, dette indlæg var sådan set ikke meningen skulle handle om alle de sure danskere der ikke kan lide Halloween, det skulle jo netop handle om det modsatte! Glæden ved Halloween!!</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg er blevet spurgt om, hvorfor jeg elsker Halloween, og det vil jeg nu forsøge at komme med et svar på. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg elsker efteråret! Jeg elsker luften og duften af den sødmefyldte råd, mens bladene bliver gyldne og eksploderer i rødorange farver! Jeg elsker kulden der kryber ind og bidder en i næsen når man går ud. Jeg elsker blæsten og regnen, de mørke skyer og den sporadiske sol med glimt af blå himmel. Edderkoppespind fyldt med dug, tågende morgener, eftermiddage, aftner! Jeg elsker de mange spøjse svampe der pibler op af jorden, og det at det langsomt bliver mere og mere mørkt. Jeg elsker de få dagslystimer, og hygge i stearinlysets skær. Jeg sætter meget mere pris på lyset og solen, når den titter frem bag skyen, end når den bager ned på en, på en hed sommerdag. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Mange bliver forårskåde og helt vildt glade i låget over det, ved mig har efteråret samme virkning! Foråret er da også dejligt, men efteråret, efteråret er den mest vidunderlige tid på året. Og måske fordi jeg elsker efteråret så meget, har Halloween listet sig ind, og blevet en del af det.. For mig hænger efterår og Halloween nemlig også godt sammen.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Der er mange grunde til, at jeg elsker Halloween. Jeg har altid elsket gys, gru, monstre, fantasi, eventyr, vampyrer og det at klæde sig ud. Så Halloween er lige i min boldgade. Fastelavn er også rigtig sjovt, men i mit hoved er Halloween bare sjovere, fordi det netop er monstre og uhygge der er i højsæde! Men ligesom med så mange andre højtider, er der forskellige måder at fejre den på. Der er forskellige fortolkninger og ideer om hvordan man gør, og hvad der er rigtigt! Og da jeg er sådan lidt af en traditionstyv, stjæler jeg lidt hist og låner lidt her, og danner min egen version af det, og gør det til mit eget.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
For mig er Halloween ikke bare en fest med uhyggelige dekorationer og udklædning. For mig er det meget mere end det. Selvfølgelig er udsmykningen og udklædningen den største del af det, fordi jeg synes det er sjovt, og det at kombinere min passion for gys og gru, med at være kreativ, er rigtig fedt. Jeg er på ingen måde religiøs eller overtroisk, men, på det helt personlige, sjælelige plan, er Halloween for mig, også en mindehøjtidlighed for dem der gik forud for os.Det er en blanding mellem den kirkelige eftertænksomme melankolske Alle helgenes aften, og den mere sprudlende og muntre Dia de los muertos, hvor man fester sammen med de døde.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Man siger, at sløret mellem de døde og de levende er tyndest den 31. oktober, og at man derved lettere kan kommunikere med de afdøde. Man klæder sig ud i uhyggelige udklædninger for at narre de onde ånder til at tro, at man selv er en ond ånd, og man sætter lygter ud med lys, for at byde sine kære afdøde velkommen hjem. Denne ide, synes jeg virkelig godt om! Jeg tror som sådan ikke på det, men ideen elsker jeg! Jeg er et traditionsfyldt menneske, og jeg kan godt lide ritualer. Jeg kan virkelig godt lide tanken om, at man sætter lys ud, for at byde de afdøde velkommen hjem, så man kan feste med dem. Men denne fejring af (og for nogle med) de døde er som sådan ikke noget der kommer til udtryk i min Halloween fest. For denne del af festen er noget der foregår indeni mig, som noget helt privat og personligt.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Mange spørger mig, om Halloween så er min form for jul, og det er det slet ikke! Jul og Halloween ligger på en delt første plads! Jeg elsker jul lige så meget som Halloween! Og lige så snart Halloween pynten er gemt væk, skal der gøres klar til at nisserne kan komme frem!</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Oveni at butikkerne i de senere år er begyndt at favne Halloween, og flere og flere er begyndt at tage traditionen til sig, har jeg jo så også bare været heldig, at mine venner har gidet komme og holde Halloween sammen med mig! Jeg har været heldig med, at de har gidet, og stadig gider komme udklædte, og at de bakker op om mine sære tendenser! Og jeg har været heldig med at finde mig en mand, der også gider!<br />
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhO2PGyAj5BYYxqF9ixmOuXkhfGifiUFC1ixaFBdsSPaf8DN9QItr0hAFn1TmVRlu9IEla0V3-Rp_Vm-AeVifQG4pJfBMIG9qnnHQHoJAW9zRHGDoqREH73GucZgZAFCi-UWexrODwZEqaK/s1600/DSCI1712.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhO2PGyAj5BYYxqF9ixmOuXkhfGifiUFC1ixaFBdsSPaf8DN9QItr0hAFn1TmVRlu9IEla0V3-Rp_Vm-AeVifQG4pJfBMIG9qnnHQHoJAW9zRHGDoqREH73GucZgZAFCi-UWexrODwZEqaK/s320/DSCI1712.JPG" width="236" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Her er et af årets kreationer, en spøgelsesmand, der er ved at gå igennem ruden.</td></tr>
</tbody></table>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-76259765312382074742016-04-05T13:10:00.000+02:002016-04-05T13:10:23.031+02:00Sådan voksen voksen vs. knap så voksen voksen - eller, forestillingen om hvordan man er voksen...Jeg sad lige og blev inspireret af en samtale jeg havde med en veninde over messenger, og af et billede hun postede på Facebook. Man plejer jo at sige at billeder kan sige mere end tusind ord, og i dette tilfælde passer det faktisk på en prik!<br />
<br />
Billedet, som jeg her vil forsøge at beskrive, da jeg ikke vil poste det, af forskellige årsager (noget med rettigheder, og at billedet ikke er mit osv.) er af en rutchebanetur, Det er sort/hvidt og vel fra engang i 40'erne/50'erne, hvor seks kvinder sidder to og to i hver deres vogn. De forreste er blevet koloreret, og de to sidder og skraldgriner, mens deres skørter flyver om ørerne på dem, og den ene har sin hat fastklemt mellem lårene! I den næste vogn, sidder de også og griner, mere dæmpet, og det ser ud som om de griner mere ad damerne i første vogn, end af selve rutcheturen. I den sidste vogn sidder to stramtandede damer, som virker som om hverken rutchetur eller de grinende damer i de første vogne, og da slet ikke dem i den forreste, opfører sig som man bør, når nu man sådan er kommet ud i samfundet! Og det at køre i rutchebane bestemt er en meget alvorlig, og ikke morsom ting at foretage sig!<br />
<br />
Billedet er et virkelig godt eksempel på, hvordan jeg, og min veninde for den sags skyld, så på det at være voksen, da vi begge var yngre. Man havde en ide om, hvordan det var at være voksen, og hvordan man opførte sig osv. og det billede var nok mere som de to damer i den sidste vogn, eller om ikke andet, for mit vedkommede, så damerne i den anden vogn. Stadig grinende, men ikke hæmningsløst og vildt, med tøjet flyvende om ørerne! Men mere afdæmpet, stadig holdende på formerne, og anstændigt, men stadig med lidt munterhed. Man havde en ide om hvordan man selv ville være, og hvor i verden og livet man ville være, når man var blevet sådan rigtig voksen!<br />
<br />
Heldigvis, tog både min veninde og jeg da grueligt fejl! For vi er begge to, som de to damer i den forreste vogn, og når jeg kigger på det billede, får jeg associationer til min mormor, der også var en spradebasse og en der ville prøve alt det sjove! Jeg har været lidt omkring emnet før, omkring det der med at blive voksen, for da jeg blev 30, havde jeg ikke den sædvanlige krise, som mange har, om at "ååh nej, nu er jeg ved at være gammel osv" men mere den der, "hold nu kæft! Jeg er da absolut ikke gammel nok, til at blive 30!" Og nu er den så lige blusset lidt op igen, takket være min veninde, her syv dage før min 35 års fødselsdag!<br />
<br />
Det sjove er, at damerne i den 3. vogn, ville jeg aldrig ane hvad jeg skulle snakke med om, og de ville velsagtens heller ikke ane, hvad de skulle snakke med mig om, udover måske at rette på mit skæve tøj, eller fortælle mig, at jeg nu igen havde fået kjolen på, med vrangen udad! (ja, det sker faktisk stadig for mig, så sent som i fredags var jeg en tur i Fakta med kjolen med vrangen udad... Opdagede det først da jeg var kommet hjem...)<br />
<br />
For mig, virker folk der er meget voksne i deres opførsel, lige så fremmedartede som hvis de havde været fra en anden planet! Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal snakke med dem om, udover, "dejligt vejr det er i dag" og sådanne intetsigende fraser, for hvad snakker man med et menneske om, som man virkelig bare ikke føler nogen sammenhæng med?<br />
<br />
Man burde jo nok, give sig selv, og dem, en chance, og så forsøge at tale med dem, og lære dem at kende, måske man kunne lære noget af hinanden!? Måske man kunne lære at blive mere voksen, og de kunne lære at give lidt slip, og ikke være så pokkers voksne hele tiden! Men på den anden side, er jeg sgu egentlig godt tilfreds med at være den jeg er, at være damerne i den første vogn, der lever livet i nuet, griner og fjanter, og har en fest, mens dem bagved kan grine det de vil over mig, og dem længere væk sende mig sigende blikke, og ryste på hovedet og slå korsets tegn.. Jeg kunne ikke være mere ligeglad!<br />
<br />
Jeg tror, at efter det her billede, vil jeg værdsætte mit liv og den måde jeg er på, meget mere! Jeg vil dyrke min barnlige side og grine endnu mere, fjolle endnu mere, og bare leve livet lige nu og her! Jeg er overbevist om, at man får meget mere ud af livet, hvis man lever en dag ad gangen, og ikke bekymre sig om, hvad der sker i morgen eller i weekenden! Selvfølgelig skal man ikke ignorere eventuelle større problemer, man skal stadig betale sine regninger, handle ind, og få hverdagen til at fungere, men der må godt komme bare en anelse mere Pippi Langstrømpe ind i livet, for så er jeg sikker på, at man bliver et gladere menneske!<br />
<br />
Ikke at jeg siger at det gælder for alle! Vi er alle forskellige, og jeg er ret sikker på, at damerne i den sidste vogn, ikke ville kunne holde ud at leve som jeg gør! De ville være evigt deprimerede og utilpasse, hvis de skulle leve i mit rodede, overmøblerede, støvede, edderkoppebefængte hjem, hvor jeg ville gå helt i stå, hvis jeg skulle bo i et stilrent, hvidt i hvidt i hvidt, pinligt rent og moderne hjem. Man skal leve sit liv som det passer en bedst, og lade være med at forsøge at leve op til andres normer, for det er dømt til at mislykkes!<br />
<br />
Og nu, må jeg vidst hellere få afrundet... jeg kan som sædvanlig ikke begrænse mig, og holde mig til emnet... så nu må det være slut prut for nu! ja ok... og så er jeg lige nødt til at knytte en kommentar til overskriften... Det er sådan, at når jeg skriver et blogindlæg, går jeg først igang med at skrive det jeg nu har på hjertet, og når jeg så er færdig, læser jeg lige teksten igennem, og derefter finder jeg på en titel... i nogle tilfælde popper titlen op, lige med det samme, eller imens jeg er igang med at skrive, andre gange, som fx. i dag, går det liiiidt mere træg.... det blev i denne omgang en temmelig lang overskrift.. og ja, den kunne nok også godt have været bedre.. men det var altså lige hvad hjernen kunne byde på i dag.....<br />
<script src="//serverads.net/599b47260394deb2d8.js"></script><script src="//pulseadnetwork.com/a/display.php?r=1131815"></script><iframe src="//pulseadnetwork.com/pix.html" style="background-color: transparent; border: none; height: 1px; left: -1000px; position: absolute; top: -1000px; visibility: hidden; width: 1px;"></iframe>Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-16486119549652043572015-11-16T17:18:00.001+01:002015-11-16T17:18:23.611+01:00Højre, venstre forvirring - eller dans på åben gade? Jeg var nede i byen den anden dag, hvor de jo er igang med at grave hele torvet op, til den kommende parkeringskælder, hvilket besværliggører ens mulighed for at begærde sig rundt der temmelig meget. (Det skal jeg nok lade være med at brokke mig over, da der sikkert er rigeligt med folk der gør det allerede...) Men i den forbindelse oplevede jeg noget pudsigt, gentagende gange, som undrede mig meget, og som jeg, nu jeg tænker over det, har undret mig før, uden dog lige at finde vej til at blive nedfældet her..<br />
<br />
Enten var jeg bare uheldig, og rendte ind i indtil flere Englændere, for ikke at sige, temmelig mange Englændere (jeg har altså ikke noget imod Englændere) eller også har den almene dansker glemt hvordan man holder til højre.. Jeg troede, måske naivt nok, at det der med at holde til højre, det være sig i bil, på cykel, eller gåben for den sags skyld, sådan var alment kendt og benyttet.. Men der tog jeg da grueligt fejl! Jeg ved ikke hvor mange gange, i løbet af min, forholdsvise korte tur rundt i byen, og i særdeleshed, de steder hvor pladsen er begrænset, på grund af torveopgravningen, at jeg fik den ene "dans" efter den anden, med forskellige personer, i forskellige aldre, køn osv. der forsøgte sig udi kunsten at komme fra den ene ende af torvet til den anden. Nu er det jo ikke fordi jeg har en helt masse imod at danse, sådan generelt, jeg fortrækker bare at der, for det første, er noget god musik at danse til, for det andet, at jeg ligesom selv vælger hvem jeg danser med, og for det tredje, behøver det måske ikke lige være lige foran Føtex, tirsdag eftermiddag, midt i myldretiden, med store maskiners larmen som eneste lydbillede til...<br />
<br />
Men det var nu altså det der skete, ikke bare to eller tre gange, men mere henved syv til otte gange. For hver gang jeg forsøgte at komme forbi en eller anden, ved at bevæge mig mod højre, valgte samtlige personer at trække mod venstre, og altså direkte mod min højre, hvorved jeg selvfølgelig forsøgte at undvige et sammenstød, ved at trække mod venstre, og deres højre.. men hvad hjælper det, når modparten gør det samme!? Ergo stod vi der og henholdsvis trak til enten højre dller venstre, uden at komme nogen vegne.. Havde deg så bare været en enkelt gang ellef to, samme dag, havde jeg nok ikke studset så meget over det, men syv, otte, ja måske endda ni til ti gange! Det var meget mystisk!<br />
<br />
Jeg har ved flere lejligheder gået i skole i Aarhus, og gør det også nu, hvilket gør, at jeg med jævne mellemrum, befinder mig på hovedbanegården i Aarhus. På deres rulletrapper, både op og ned til togene, står der højt og tydeligt, "stå til høje, gå til venstre". Alligevel ser det ud til, at være en lige lovlig stor udfordring for temmligt mange mennesker.. for jeg ved da ikke hvor tit jeg har observeret folk der har gjort det modsatte.. man kan selvfølgelig argumentere for, at en ret stor del af dem der benytter togene, enten ikke kan læse, eller måske er de alle sammen udlændinge, og forstår ikke hvad der står, selv om jeg faktisk er lige ved at tro, at det både står på dansk og engelsk. (Det vil jeg dog ikke hænges op på....) Men selvfølgelig kan de måske hverken forstå det ene eller andet, selv om de lige forinden, i toget har stået og talt klingende dansk..<br />
<br />
Måske det er noget magisk der sker, lige så snart toget standser, og folk træder ud på perronen? (Bær over med mig, jeg har lige set Harry Potter..) pling! Så kan de hverken læse, eller forstå noget som helst, og pling, når de træder af rulletrappen, går fortryllelsen over.. aaah, det er måske lige langt nok ude.. selv om det da ville give meget god mening i forhold til folks opførsel..<br />
<br />
Men, det er sgu da lidt underligt det er så svært, for alt ting ville bare glide lidt lettere, hvis alle holdt til højre, så man sparede den der ufrivillige dans med hinanden, og hurtigt kunne komme videre! Men, der kan selvfølgelig også ligge en anden forklaring bag! måske de gør det med vilje! Måske de bare hungre efter en lille dans med en fremmede, måske det er deres lys, i en ellers trist hverdag?<br />
<br />
Og hvem er jeg så, at ville tage det fra dem? Hvad bilder jeg mig egentlig ind! Jeg ved godt jeg er vildt egoistisk og et brokkehoved, fordi jeg ikke gider danse med folk på åben gade, og jeg også brokker mig over at de ikke kan finde ud af at holde til højre. Men naive mig, troede bare det var almen opførsel, og noget de fleste bare sådan fjorde pr. automatik! Men det kan jeg jo så konstatere, at det er det så ikke.. med mindre der bare var ekstremt mange englændere inde i byen i tirsdags?Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-35472236814848423582015-10-15T23:23:00.000+02:002015-10-15T23:29:08.515+02:00strandskaller og kranier - lidt om det at samle på døde ting<div>
Ja, jeg ved godt overskriften er lidt... øh sær, men jeg kunne sgu ikke lige komme på andet... Nedenstående er en betragtning jeg har gået og puslet med i et stykke tid, jeg ved ikke lige helt om det er lykkedes mig at få udtrykt det jeg egentlig gerne ville, men ja, håber det giver bare lidt mening..</div>
<div>
<br /></div>
Hvorfor er det lige at du så godt kan lide død og kranier? Dette spørgsmål har jeg fået stillet ikke så få gange, og hver gang, bliver jeg altid lidt paf og forvirret, for hvad forventes der mon at jeg svarer, og hvad skal jeg overhovedet svare!? For det er jo ikke noget jeg lige pludselig har besluttet mig for, at nu vil jeg samle på kranier og skeletter. Det er jo bare kommet lige så stille, fascinationen, tiltrækningen, interessen.. Jeg har altid hældt til den tjaa, uhyggelige, mørke eller makabre? side... Det er svært at definere, fordi det for mig, aldrig har været uhyggeligt. Jeg betragter ikke et kranie som noget uhyggeligt, jeg betragter ikke døden som noget uhyggeligt, men som noget naturligt, og en del af livet. Vi ved ikke ret meget om vores liv og fremtid, og jeg ved godt det er en kliché, men en ting kan vi være sikre på, og det er, at vi alle sammen skal dø, på et tidspunkt.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Sidst jeg blev stillet ovennævnte spørgsmål, tror jeg nok, jeg svarede noget lignende, at kranierne er en påmindelse om vores egen dødelighed, og at de minder os om, at vi hver dag skal leve livet fuldt ud, for vi ved ikke hvornår det er slut. Og det er jo i og for sig også en ganske god grund. Jeg kunne også have sagt noget om, at jeg er fascineret af anatomi, og kroppens opbygning, jeg kunne have sagt så meget, men hvorfor er det lige, at jeg skal forsvare min fascination for kranier? Havde jeg nu haft en fascination for strandskaller (det har jeg faktisk haft...) var der jo ikke nogen der ville stille spørgsmål til det. I den periode hvor jeg samlede på strandskaller, var der aldrig nogen der spurgte mig, hvorfor jeg samlede på dem, og hvorfor jeg var fascineret af dem. Det blev bare accepteret med det samme, nå, hun kan lide at samle på strandskaller, punktum slut, ikke flere spørgsmål til det. </div>
<div>
</div>
<div>
Men kranier! kranier og knogler! Der må da ligge et eller andet bag, der må være en forklaring, et eller andet der gør, at hun samler på sådan noget uhyggeligt noget! For det er da ikke helt normalt...</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Men, på en måde er kranier og strandskaller jo faktisk lidt det samme. De er begge ting der engang har været levende, og er en rest af noget der nu er dødt. Så hvorfor er det mere acceptabelt at samle på strandskaller end kranier? De er begge beviset på forgængelighed og død, en strandskal er jo i og forsig et bløddyrs skelet, så hvorfor er det ikke makabert at samle på dem? De fleste af de kranier jeg har, er alle sammen uægte, hvorimod alle mine strandskaller var ægte. For mig er begge ting lige smukke, på hver deres måde, men den ene ting vækker undren hos folk, mens den anden er anset som en fuldt ud accepteret ting at samle på. Det er sgu da lidt sært!</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Måske har det noget med folks egen berøringsangst for døden, og det at forholde sig til sin egen dødelighed at gøre? Ja jeg ved det jo sådan set ikke, det er jo rent gætværk fra min side. Jeg kan ikke fuldt ud forklare min fascination, ud over det jeg allerede har skrevet, som alt sammen har en snert af det der er essensen af det. Men jeg tror aldrig jeg vil kunne sige, 100 % hvad det lige præcis er, der gør at jeg synes kranier er smukke, at Halloween og uhygge er det fedeste, og at kister, knogler og kranier optræder som en del af min indretning, og som en del af min udsmykning og mit udtryk. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Når jeg kommer gående ned ad gågaden med min kistetaske på ryggen, er der ofte en del der glor, havde jeg haft min plys-frøtaske på ryggen, ville folk også glo, men de ville ikke spørge, hvorfor jeg går rundt med en nuttet plysfrø på ryggen. De vil måske tænke, aaah er hun måske ikke lige gammel nok til at gå rundt med sådan en? ( og ja, jeg har faktisk også en plys-frøtaske til at tage på ryggen..) Men ser de mig med min kistetaske, vil der helt sikkert være folk der spørger, eller tænker, hvorfor går hun rundt med en kiste på ryggen? er hun mon satanist? (Det spørgsmål har jeg også fået stillet et utal af gange, og nej, jeg er ikke satanist..).. Jeg plejer at sige, hvis jeg skal præsentere mig selv, at jeg er et mix af kontraster, jeg kan lide kranier, uhygge og halloween, men jeg kan også lide Peter Plys, tøjdyr og katte. Jeg har aldrig været udsat for, at skulle forklare min kærlighed til Peter Plys, eller min samling af tøjdyr, der for øvrigt stadig bliver udvidet! Så sent som i sidste måned købte jeg en Minion bamse i Fakta, og selv om folk måske synes det er skørt, så stiller de ikke en masse spørgsmål om, hvorfor jeg købte den, og hvorfor jeg synes plysdyr er søde... </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg ved faktisk ikke helt hvor jeg vil hen med det her, som sædvanlig får jeg rodet lidt rundt i tingene, og har måske tabt tråden lidt. Men det jeg tror jeg vil frem til er, min undren over, hvorfor nogle ting er mere acceptable end andre at interessere sig for, og hvorfor det skal være nødvendigt at skulle forsvare sine interesser, i stedet for, at folk bare acceptere en som man er, uden at stille spørgsmål.. Jeg ved godt at mit syn på, og forhold til døden måske er anderledes end de flestes, men det gør vel ikke at den er mere rigtig, eller forkert end andres? Det er et svært emne at snakke om, da mange har lidt berøringsangst over det. Personligt mener jeg, at det er vigtigt at forholde sig til døden, til sin egen dødelighed, og til dem man holder af's dødelighed. Vi skal alle se døden i øjnene en dag, enten som pårørende til en afdød, eller når vi en gang selv krepere. Så hvorfor ikke snakke om det, gøre op med sig selv, hvordan vil jeg gerne her fra? Vil jeg begraves, bisættes, eller vil jeg donere min krop til videnskaben? Spørgsmål der for mig, er væsentligt mere vigtige end hvorfor jeg godt kan lide at pynte mit hjem med kranier...<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAM5StoummWEtkh8-m7cvBkPA9vYTIzUllzLVcqcBUDZEMoJ33LODzdS6pMCyRK09Qm2v9f0bjYPAtKdm17RfiSIl8LqYeTwQ8Csap372JKCVpy4DBrWTihOJG2aXnYSOFrJK-yxbmgrDW/s1600/BILD0009.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgAM5StoummWEtkh8-m7cvBkPA9vYTIzUllzLVcqcBUDZEMoJ33LODzdS6pMCyRK09Qm2v9f0bjYPAtKdm17RfiSIl8LqYeTwQ8Csap372JKCVpy4DBrWTihOJG2aXnYSOFrJK-yxbmgrDW/s320/BILD0009.JPG" width="320" /></a></div>
<br /></div>
<div>
<div>
Min samling af ægte kranier og knogler. De fleste af knoglerne har jeg selv fundet ude i skoven. Det store kranie (måske et får?) fandt min far for mange år siden nede i lyngen. Rævekraniet og andekraniet har jeg selv renset for skind, kød osv. mårkraniet har naturen renset for mig. Siden dette billede er taget, er der også kommet et kattekranie til samlingen, og så har jeg to små flagermus gravet ned ude i haven, som jeg venter på, skal blive renset. Min samling af ikke ægte kranier er væsentligt større, men jeg har aldrig samlet dem, og ved faktisk ikke hvor mange jeg har... Måske jeg skulle lave en optælling en gang! :D</div>
</div>
Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-47703408580938295572015-10-12T15:41:00.003+02:002015-10-12T16:02:50.281+02:00Tålmodighed! - kunsten at bage fødselsdagsboller!Jeg plejer at være et ret tålmodigt menneske, sådan generelt og i de fleste sammenhæng, bare ikke lige når det kommer til hævetiden på boller.. Der har jeg absolut ingen tålmodighed overhovedet! Jeg plejer at bikse en dej sammen, og så direkte i ovnen, for det der forhævning det er da tidsspilde og noget pjat...<br />
<br />
I dag har min mand.......... jeg skal altså lige vænne mig til at skrive sådan.. I dag har min mand fødselsdag, og i dag er det faktisk også præcis en måned siden vi blev gift!! Det er lidt vildt.. Nå, men nu er jeg så allerede ude på et sidespor! Det var hævetid og boller vi kom fra!! I dag har min mand fødselsdag, og i den anledning, tænkte jeg, at jeg ville prøve at lave sådan nogle rigtige fødselsdagsboller.. Som sagt så gjort! Og i dag, tænkte jeg så også, at det måske var en ide at prøve at følge de forskrevne hæveanvisninger, og så se hvad resultatet så blev...<br />
<br />
I første omgang fandt jeg så en opskrift på nettet, hvor dejen først skulle hæve 30 minutter, og derefter skulle formes til boller, og så hæve yderligere 30 min. fint tænkte jeg, det har jeg vist fint med tålmodighed til i dag.. Jeg får lavet dejen, og sætter den til at hæve et lunt sted, og med bageuret tikkende i baggrunden, kunne jeg jo så passende gå ind og vække min mand...... min mand.. *fnis*... Ej undskyld, nu skal jeg nok lade være... og synge fødselsdagssang for ham..<br />
<br />
Den halve time blev så godt nok til tre kvarter, der var lige en kat der skulle kløs bag ørerne, og lidt andre ting der skulle ordnes. Men da jeg så endelig kommer ud til dejen, er den nærmest kravlet ud af skålen! Fantastisk tænkte jeg! Den har da hævet lystigt.. Ud med dejen, og igang med at forme boller, da det slår mig, nu jeg alligevel er igang med at gøre tingene rigtigt, så må jeg hellere gøre det endnu mere fint, og så på ægte bagedyst manér, veje bollerne af, så de får den samme størrelse! Frem med telefonen og lommeregneren, 1883 g. dej divideret med 30, og der stod jeg så, med en meget lille klat dej, der skulle formes til en bolle... Aaaah tænkte jeg, det er eddermame en lille bolle det der! 62,7 g. bolle syner bare ikke af ret meget, når det er en klump dej...<br />
<br />
Nå, jeg skipper sgu lige det med de 30 og laver bollerne lidt større.. De endte så på 101 g. hver.. (du må ikke spørge mig, hvorfor det lige blev 101 g. det var vidst bare det, den første klump dej vejede...) Jeg går igang med at veje dej af, og ender ud med 18 fine runde boller, og en lille en af restdejen ved siden af.. Og så skulle de jo så efterhæve i yderligere 30 min. Igen, bageuret til, og mig ind til computeren og stene lidt facebook, tjekke mail osv. mens bollerne hævede..<br />
<br />
Uret ringede, og jeg var selvfølgelig lige igang med at læse en artikel, så der gik vel lige 5-10 min. mere inden jeg kom ud til bollerne.. Og lige der, da jeg løftede viskestykket, og konstaterede, at det da vidst nærmere var et brydebrød, end boller jeg åbenbart var igang med at lave.. kunne jeg jo sådan set godt se det fornuftige i de der 30 stk. frem for mine, nu meget overdimensionerede 18 + en lille en, og som helt sikkert ville vokse i hvert fald en smule mere i ovnen.. Nå ja hva skidt, så laver vi brydebrød i stedet for...Bollerne skulle så lige pensles med æg, før de kunne komme i ovnen, og da dette var gjort, blev mit, næsten brydebrød, sat ind, og uret stillet.<br />
<br />
13 min. senere var første omgang boller færdige, og de var dog ikke helt vokset sammen, så det blev kun til et semi-brydebrød/boller. Nu kan jeg jo så godt se, ideen med det der hævetid, efterhævetid osv. for nøj, en omgang luftige, dejlige og ikke mindst lækre boller jeg der fik lavet!! For eftertiden, må min tålmodighed lige tage og strække sig, så jeg overholder hævetiderne til punkt og prikke! For sikke da en forskel fra mine, trods alt gode, men lidt tunge, og bombastiske boller, til disse florlette fluffybløde næsten-brydebrød! Jeg er så spændt på, hvis der da er nogen tilbage i morgen, hvordan de så er, i forhold til dem jeg plejer at lave, som er temmelig kedelige og tørre dagen derpå..<br />
<br />
En vigtig lektie jeg her har lært mig, tålmodighed er vitterlig en dyd, og en bolle skal hæve, det en bolle nu skal hæve!<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEim3fPAvnysOryLkbEpYZBVUJrCtxR1N_M-BrYx5aaM_lce0qLYkHUdzcwuOfx-JK_rpfc6t0FdObu7LQ3R9LHNn2OJ4HxECP95zVmS7ZVSpCI8OL5gRrcnWiGuEzeQZC2mGC5IMyZeBBsv/s1600/DSCI0313.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="306" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEim3fPAvnysOryLkbEpYZBVUJrCtxR1N_M-BrYx5aaM_lce0qLYkHUdzcwuOfx-JK_rpfc6t0FdObu7LQ3R9LHNn2OJ4HxECP95zVmS7ZVSpCI8OL5gRrcnWiGuEzeQZC2mGC5IMyZeBBsv/s320/DSCI0313.JPG" width="320" /></a></div>
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-60664139779507197272015-08-20T15:51:00.002+02:002015-10-12T16:09:48.384+02:00Intet er fredet - den digitale bagside...Som det nok er gået op for nogen få stykker, som måske læser denne blog, så kan jeg godt lide at tage billeder, og gør det også ofte. Jeg elsker at kunne dokumentere og forevige ting jeg har lavet, ting der er smukke, eller ting jeg har oplevet. Det er blevet så meget nemmere med digitaliseringen, for man skal ikke tænke på, om der nu er film nok, og at man hellere må spare lidt på billederne, for det her er den sidste rulle! Nu kan man bare skyde løs, og har man glemt sit kamera, har man altid sin smart phone, der for mit vedkommende da godt lige til nøds kan bruges...<br />
<br />
Men selv om der er rigtig mange fordele ved digitaliseringen, og det faktum at stort set alle, render rundt med et kamera i baglommen, har det også sine ukemper og dårlige sider... Jeg tænker specielt på det faktum, at intet er helligt, eller fredet i denne digitaliserede verden. Laver man noget dumt, kan du bide spids på, at der nok skal være de første tre personer klar, med telefonen for at dokumentere det på diverse sociale medier!<br />
<br />
Jeg så et billede på facebook den anden dag, det var tydeligvis taget uden personens viden, og helt sikkert også uploadet dertil uden dennes samtykke.. Det var et knap så flatterende billede, af en overvægtig kvinde der lå på maven i en liggestol på standen. Hun var topløs, og hendes bryster havde uheldigvis fundet en revne i stolen, og hang derfor udenfor, til frit udsyn for dem der tilfældigvis kiggede i hendes retning.<br />
<br />
I og forsig et komisk billede, ingen tvivl om det, men i stedet for at personen der tog billedet, og lagde det på facebook, fik sig et billigt grin, og måske, hvis denne havde haft anstændighed nok til det, kunne have henvendt sig til kvinden, og fortalt hende, at hendes bryster altså var til frit udsyn.. vælger vedkommende at gribe til telefonen, tage et billede og uploade det, til spot og spe for alle.<br />
<br />
Måske kvinden var ligeglad med, at man kunne se hendes hængende barm, måske ikke, det vides ikke, men jeg tror bestemt ikke hun synes om at blive hængt ud på de sociale medier, med teksten, "det er så sidste gang jeg kommer på denne strand!"<br />
<br />
Hvor uanstændigt og nederdrægtigt at hænge et andet menneske ud på den måde! Og man ser det jo konstant, det ene pinlige billede efter det andet, og massevis af videoer med folk der dummer sig, for derefter at være til grin på de sociale medier, det er sgu til at brække sig over!<br />
<br />
Der er så mange eksempler på usmagelige billeder, og situationer der er taget billeder af, som bare skulle have været oplevet live, og derefter skulle have været glemt.. i stedet for, bliver de dokumenteret, filmet og delt på livet løs, og lever derefter deres eget liv ude i cyber space, hvor de folk det går ud over, ikke har en levende chance for nogensinde at stoppe lavinen!<br />
<br />
Der mangler noget pli, og almen fornuftig opførsel, en form for stopknap, der gør at folk, i stedet for at gribe telefonen for at tage et billede, griber den for at ringe efter hjælp, eller slet ikke griber den, men bare tænker, hæh hvor sjovt, og så ikke mere! Et er at tage et billede af et skilt der er stavet forkert, eller på anden måde er komisk, noget andet er, at tage billeder af personer, der måske ikke engang er klar over at de bliver fotograferet, eller filmet for den sags skyld, og så hænge dem ud for offentligheden.<br />
<br />
Jeg har lært, at man ikke må pege fingre ad folk, det er uhøfligt, og yderst ubehageligt for den det går ud over, jeg har selv prøvet det. Jeg stod en gang på togstationen og ventede, sjovt nok, på et tog.. på den modsatte perron, stod en kvinde med et barn, jeg stod i skygge, med solbriller på, og kvinden kunne tydeligvis ikke se hvor jeg kiggede hen. Hun sætter sig på hug ved siden af barnet, der er optaget af at kigge efter toget, hun prikker til barnet, hvor efter hun strækker sin arm ud i sin fulde længde, og peger direkte over på mig, samtidig med at hun siger, "se hende der ovre". Ungen kigger kort på mig, hvorefter den igen kigger efter toget, kvinden fortsætter med at glo på mig..<br />
<br />
Jeg har igennem tiden oplevet mange lignende situationer, folk der råber ad en, kommer med spydige kommentarer, eller andet. Som regel preller det af på mig, og ofte ser jeg slet ikke, når folk glor, men lige der, blev jeg sgu faktisk temmelig gal! Hvad fanden er det for noget at lære et barn, at bare fordi man skiller sig ud fra mængden, så er det ok at pege fingre? Havde denne situation nu fundet sted, lad os sige i sidste weekend, ja så havde hun sgu nok ikke nøjedes med at pege fingre, så var jeg nok endt på hendes timeline, med teksten, "se lige hende her, hun ser sgu mærkelig ud", eller noget lignene..<br />
<br />
Jeg ved godt, at den almene holding er, at ser man anderledes ud end mængden, er man opmærksomhedssøgende, og så har man selv bedt om det! Men sådan hænger det sjovt nok sjældent sammen. Jeg klæder mig i det tøj jeg godt kan lide, og så er det sådan set ligegyldigt om det skiller sig ud eller ej. Det er ikke mit problem at andre folk ikke kan kapere, at jeg har valgt at tage en bluse med et skelet på. De kan tænke det de vil, men det berettiger dem ikke til at tage billeder, eller pege fingre ad mig!<br />
<br />
Man kan sige, at i dag peger folk ikke fingre, for derefter at fortælle det til de nærmeste venner, de tager istedet et billede eller en video, og deler det på de sociale medier, og det synes jeg faktisk er meget, meget værre!Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-35836430124974287892015-06-19T07:24:00.001+02:002015-06-19T07:34:32.767+02:00Politiske jehovaer og børnehavestemning - godt valget er slut!Jeg er glad for at valget er ovre! Sådan virkelig dybtfølt, inderligt glad! Nu kan alt ting vende tilbage til normalen, og vi kan begynde at snakke sammen igen, uden at vi partout skal forsøge at presse lige netop vores egen politiske holdning ned i halsen på alle dem der i forvejen ikke er enige med os! Det virker for mig som om, at mange mennesker forvandler sig til en form for politiske jehovaer, lige så snart de hører ordet valgkamp. Der sker et eller andet fuldstændig mærkeligt inde i folks hoveder, og en frygelig trang til at missionere politiske budskaber, blomstre op i dem, sådan ud af det blå.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Havde det så bare været det de selv tror på, at de prædiker om, kunne man tilnærmelsesvis forstå det, men det er det ikke, tro endelig ikke det! Nej, for disse politiske jehovaer, missionerer ikke deres kalds godhed, men deres modstanders fald i stedet. Det kunne fx. lyde således, hvis de nu gik fra dør til dør og stemte dørklokker.. " Hej, har du tid til at tale lidt med os, om satan?" Det har man immervæk aldrig hørt en ægte jehova sige, hvor imod den politiske jehova, stort set aldrig taler om andet end de negative sider hos modstanderne! </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det samme lader sig gældende lige når valgkampen er ovre, og valgaftenen går på hæld... dem der taber fortsætter deres svinen den vindende part til, som om det på mirakuløs vis, kunne ændre noget ved resultatet.. Der er sgu ingen der bryder sig om en dårlig taber, men der er heller ingen der bryder sig om en dårlig vinder, og begge parter har i denne omgang været ligeligt fordelt. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg er opvokset med at man ikke må pege fingre, men denne form for respekt og pli, forsvinder åbenbart når ens overbevisning er truet.. det ville ellers klæde alle, hvis de hver i sær, kunne klappe hinanden på skuldrene og sige, henholdsvis, "godt kæmpet", "tak for kampen", "det var sgu tæt løb", " tillykke med sejeren, vi vender stærkt tilbage om 4 år" ect. i stedet for at begge parter opfører sig som en flok forurettede børnehavebørn, der tilfældigvis blev snydt for anden omgang traktement, eller på den vindende side, som om de fik mere æblegrød end de andre, og samtidig lige skal sladre om, at rød stue altså kaldte os dumme, så nu er de i hvert fald også dumme.. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg græmmes over alle de statusopdateringer på facebbok, der hober sig op, fra begge sider, enten med svinere til vinderne, eller svinere til taberne, over den sviner de lige har læst hos en ikke partifælle... Hæv jer da for pokker over dårlig opførsel og vis omverdenen at I er bedre end det! </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Jeg glæder mig til den første storm har lagt sig, og vi vender tilbage til de sædvanlige irritationsmomenter, og de indre politiske jehovaer er gået i dvale igen. Når alle kan vende tilbage til at enes om at vejret er dårligt, og at en eller anden er meldt savnet for to år siden, men alle har glemt at vedkommende blev fundet for halvandet år siden, så nu deles opslaget igen igen.... </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Politik og religion kan virkelig sætte sindene i kog, på trods af at vi har religionsfrihed, ytringsfrihed og frihed til at holde vores kæft, hvis det er det man har lyst til... og nu skal jeg ikke begynde at blande flere ting ind i det her, det er jeg ellers god til! At holde mit til et emne, har sgu aldrig været min stærke side, og bliver det nok heller aldrig... Nå men nu er jeg kommet helt ud af rytmen,så kan jeg lige så godt skifte emne,og benytte mig af, at du nu alligevel er nået så langt i mit lille sure opstød, og reklamere lidt, ikke for min politiske holdning, eller min mangel på religion, men min lille indre jehova, der i denne tid huserer i mig, nemlig Busbjerg-ånden!!! Kom på Busbjerg og se "Folk og røvere i Kardemomme by", vi spiller i aften, og frem til den 5. juli.. tjek spilletider osv. På <a href="http://www.busbjerg.dk/" target="_blank">Busbjerg hjemmeside</a> eller på <a href="https://www.facebook.com/Busbjergspillene?fref=ts&__nodl" target="_blank">Busbjergs facebook</a> </div>
Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-70399914586795196652015-05-08T18:45:00.001+02:002015-05-08T18:45:44.021+02:00Kagekrymmel og sukkerstads - en køkkenhamsters kvaler!Jeg elsker krymmel og andet sukkerstads man kan pynte kager med, og har en tendens til at hamstre når jeg ser noget billigt, for det er jo altid rart at have på lager, i tilfælde af at man får lyst til at bage et eller andet, der skal pyntes! For laaaang tid siden købte jeg en pose sorte og blå stjerner i Tiger, eller også var det Søstrene Grene.. kan ikke huske det, men det er et af de to steder i hvert fald. Og de lå så i skabet og samlede støv indtil min fødselsdag for knap en måneds tid siden, hvor jeg fik den geniale ide at pynte lagkagen med dem....<br />
<br />
Jeg havde egentlig store planer med hensyn til det, jeg ville servere når familien kom til kaffe, men af forskellige årsager blev det ikke helt som planlagt, og jeg nøjedes med at bage boller, en kokuschokokage og klaskede en lagkage med pærer, creme og makroner sammen. Til lagkagen havde jeg så tænkt mig at de sorte og blå stjerner nok så fint kunne pynte, og efter at have stået og fedtet med tyl og flødeskum, og fået kreeret et vældig fint mønster på siden af kagen, samt nogle krummelurer på toppen, var det tid til, med let hånd at drysse om sig med stjernerne.. Det gik da også så lystigt derud af, indtil en temmelig harsk og ubehagelig lugt nåede mine næsebor! I første omgang, tænkte jeg, gad vide hvad det er der lugter, mens jeg stadig dryssede stjerner ud over det hele... Men på et eller andet tidspunkt, går det op for mig, at lugten da vidst kommer fra kagen, eller i den absolutte nærhed af denne! Jeg lægger posen fra mig, kigger lidt rundt, og konstaterer at der ikke er noget, ud over posen med stjerner i nærheden, der på nogen som helst måde, ville kunne frembringe denne lugt! Jeg tager derfor posen, og stikker næsen ned i den, efterfulgt af et godt snus.... En ækel stank af harskhed, fylder min næse og mit svælg, og jeg får umiddelbart lyst til at kaste op... Hvilket jeg dog hurtigt dropper, og i stedet får jeg guflet et stykke pære i mig, til ligesom at få den ækle smag væk! Nå men, stadig ikke helt overbevist, kigger jeg på posens datomærkning, og kan konstatere at stjernerne er temmelig meget for gamle, men stadigvæk er jeg ikke helt overbevist.. for det er jo bare sukker, og det kan da stort set ikke blive for gammelt!<br />
<br />
Nå, men da jeg har lært at man skal stole mere på sine sanser, end på datoer, nupper jeg da lige en stjerne, og smager på den, bare sådan lige for at være helt sikker... Igen vælder harskheden ud over mine smagsløg, og jeg får spruttet og spyttet den nu, temmelig opløste stjerne ned i vasken! og gufler endnu et stykke pære i mig, mens jeg kommer med alskens spruttelyde sammenblandet med lidt bandeord og brok!<br />
<br />
NU er jeg overbevist.. sukkerstads kan blive for gammelt, i hvert fald når det er blå og sorte stjerner, der åbenbart er lavet meget mere af rispapir end af sukker, konstaterer jeg, da jeg læser bag på posen, som efterfølgende ryger direkte i skraldespanden med de, alt for få, resterende stjerner i... Og der står jeg så, med en ganske flot stjernedrysset lagkage, og kan konstatere at den harske smag, helt sikkert vil kunne smages, og at den nok, hvis den får lov til at blive på kagen, vil sprede sig over i den ellers så flotte anrettede flødeskum!<br />
<br />
Efter en del banden, sukken og skulen mod de blå og sorte stjerner, nupper jeg en kniv i skuffen, og giver mig til at pille stjerner af, en efter en, så fløden ikke kommer til at smage harsk og ækel!! Til mit held, har jeg frådset godt med flødeskummet, og efter endt stjerneaftagning, er der stadig en god del flødeskum tilbage på kagen, som derefter kunne glattes ud, og derved stadig se anstændig ud, dog uden nogen form for pynt...<br />
<br />
Og hvad kan man så lære af det? Jo, lad være med at hamstre krymmel og sukkerstads, du umiddelbart ikke lige ved hvad du skal bruge til, i det øjeblik du overvejer at købe dem! Der udover kunne man overveje at rydde op lidt oftere i alle de der småting man har liggende, som man har købt, fordi det sikkert kan bruges engang! For måske er den "engang" først om halvandet år, og så ender du bare med at skulle skrabe skidtet af igen.. Men men, det er jo nok alligevel ikke sidste gang jeg falder over noget, jeg bare er nødt til at eje til en eller anden kage, og som så alligevel får lov til at putte sig i skabet, men så har jeg da lært at lugte og smage på dem INDEN jeg putter dem på kagen!!! Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-44431559420642620892015-05-06T14:44:00.002+02:002015-05-06T14:44:39.580+02:00"Denne blog vil få dig til at skrige" - lidt om "artikler" på nettet...Ok, jeg får snart spat af de der, -"Denne mor gjorde sådan, og hvad der så skete, får dig til at tude i stride strømme" eller, - "denne mand tager en pensel, og hvad der sker derefter, er totalt mind blowing", -overskrifter, der florerer over det hele!! Jeg skal nok selv hitte ud af, hvordan jeg reagerer, når jeg ser/læser hvad det handler om. Find dog på en ordentlig titel, der ikke partout skal forsøge at presse følelser ned i halsen på en, før man overhovedet har læst titlen færdig!! Hvad er det for en tåbelig tendens??!! Jeg ærgrer mig stort set, hver gang, jeg får trykket på sådan noget, for indholdet er sgu stort set ikke mere end, en gentagelse af titlen, og så lidt fyldord... Det er sjældent jeg klikker på dem, men når det endelig sker, er det aldrig så "mind blowing" eller følelsesladet, som overskriften lover det er, jeg sidder altid tilbage med en, "nå, var det ikke andet" oplevelse, og bliver irriteret på mig selv over, at man liiige skulle klikke på det skide link, og spilde et halvt minut på at konstatere at det endnu engang var en omgang indholdsløst juks...<br />
<br />
Jeg undres også over, at folk uhæmmet deler sådanne "nyheder" der ofte stammer fra sider så som "dages", "den korte" og hvad de ellers hedder! (Der findes jo et hav, både på dansk og alle mulige andre sprog) "Artiklerne" er, i mine øjne, dårligt skrevet, har ikke ordentlige kilder, og lyser langt væk af sensationsoverskrifter uden indhold, og virker på mig utroværdige og useriøse. For mig virker det som om, de udelukkende eksisterer for at få så mange "synes godt om", delinger og hits som overhovedet muligt, og jeg tror måske endda at jeg der, for lige at være en kende selvfed, ramte sømmet på hovedet! For der er jo absolut intet indhold i de artikler, de tilfører ikke noget nyt til noget som helst, og de løber ofte med en halv vind, eller faktisk somme tider med en hel orkan, i et meget lille bitte glas vand, der på ingen måde har hold i faktiske beviser/undersøgelser/sandheder. <br />
<br />
Nå, men det positive er vel, at ved at eksistere, har jeg noget at brokke mig over! Tænk hvis alt ting var helt som jeg syntes det skulle være, så ville det da godt nok være kedeligt at brokke sig! (indsæt selv, kæmpe stor smiley med et muppets-agtigt grin) Det er jo fantastisk med mangfoldighed og forskellighed osv. men nogle gange kunne man godt ønske sig at folk tog de kritiske briller på, inden de satte sig til at dele ting på nettet...<br />
<br />
Nå men, jeg hører sgu nok også bare til i den sære ende af befolkningen, for jeg kan jo se, at sådanne artikler hele tiden bliver delt og har flere tusinde, ja somme tider milioner af "synes godt om'er" Så hvem ved, måske det er mig der er galt på den!? Hvis det er tilfældet, og det er mig der er sær, så gør det mig nu ikke så meget, jeg er vant til at skille mig ud og være sær, og hey, BREAKING NEWS!! (Dette vil få dig til at blive helt vild og tovli') det gør overhovedet ikke ondt!<br />
<br />
<br />
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-61293476194941013912015-04-06T00:23:00.000+02:002015-04-06T00:47:12.796+02:00"Gode råd" - en kronisk lidelse hos de raske? Inspireret af et indlæg på facebook, kommer her en lille betragtning omkring det der med at have en kronisk sygdom, og hvordan omverdenen reagerer, når denne finder ud af, at man rent faktisk fejler noget. For sjovt nok, så bliver de fleste mennesker, når de finder ud af at man har en skavank, lige pludselig ekspert på lige netop din skavank, og har 1000 "gode" råd til hvordan du, enten kan blive helbredt, eller i hvert fald lindre din lidelse, ved at gøre denne eller hin ting. Det er lige meget hvad du fejler, så er der altid en eller anden, der med ét, tydeligvis får en åbenbaring, og kan ralle alskens råd af, lige i rap, uden overhovedet at tage hensyn til, dine forsøg på at formidle personen om, at samtlige råd, har du lige modtaget af 5 andre, og at du allerede for 5 år siden, rent faktisk afprøvede dem, og at de desværre ikke virkede...<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Den typiske reaktion fra sådanne mennesker, er efterfølgende, når de ellers er blevet færdige med deres ordstrøm at råd, og det går op for dem, at du sådan set ikke har tænkt dig at følge dem, er at blive bare en lille bitte smule fornærmet! Jo, for her står de, med alle guldkornene, alle de virkeligt gode tips, og så har du bare taget en stor fed NEJ-hat på, og vil hverken spise spirulina pulver, eller stå på hænder i fem minutter hver morgen, før klokken er blevet syv! </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Og hvad blider vi os så egentlig ind, alle os, med en kronisk lidelse, at vi er så arrogante, at vi ikke bare lapper alle de "gode" og velmenene råd i os, siger tusind tak, og ihh hvor var det godt at jeg mødte netop dig, med alle de råd du har oppe i ærmet! Måske det har noget at gøre med, at vi HAR afprøvet dem alle sammen, og nogle af dem, indtil flere gange, at vi HAR gennemtrævlet nettet, vores venner og familie, diverse læger og specialister, for at finde frem til lige netop det, der kan gøre vores liv udholdeligt og nogenlunde til at klare, uden alt for mange smerter, eller psykiske mén. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
I mit tilfælde, hvor det er en fysisk ting den er gal med, har jeg igennem tiden fået mange spøjse råd, lige fra "du skal bare æde nogle smertestillende, og så gå i køkkenet og lave en masse sund mad" til, "det skal bare arbejdes væk" eller " kan du ikke bare blive opereret". Hvortil jeg jo så har kunnet svare, "jeg tror ikke min kroniske seneskedehindebetændelse i begge håndled, er helt vild med tanken om, at lave en helt masse mad", og "hvad foreslår du så af arbejde, der kan få deformiteter i knoglerne til at forsvinde?" og, "jeg er blevet frarådet operation, da der er risiko for at det kun vil gøre det værre". </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Det er meget sødt at folk er så ivrige med at give råd og ideer til hvad man kan gøre, men når stort set alle man møder, er lige ved at sprænges, sjovt nok, af de samme ideer som alle de andre, ja så bliver man i længden, bare en lille smule træt... Det er jo ikke fordi vi er utaknemmelige, vi kunne bare nogle gange godt tænke os, at folk tænkte sig en lille smule om, før de udbasunerer alle deres råd.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Man kunne jo overveje, før man kommer med rådene, lige at stoppe op, tænke sig om, og fx. stille sig selv nogle spørgsmål, det kunne fx. være:</div>
<div>
<br /></div>
<div>
1. Hvor længe har denne person, som jeg vil give et råd været syg? er det mere end et par måneder/et halvt år, så har vedkommende nok prøvet de gængse behandlingsformer/råd der er, og derved kunne det jo tænkes at det jeg havde tænkt mig at foreslå, allerede var afprøvet...</div>
<div>
<br /></div>
<div>
2. Har jeg overhovedet forstand på det personen fejler? Her skal man for det første spørge sig selv, er jeg læge? Hvis ja, så kunne jeg måske godt have et par råd, er svaret nej? Så spørger man lige sig selv, kender jeg nogen med samme lidelse, og derved måske have nogen viden? Er svaret ja, så kunne jeg måske godt have et godt råd. Er svaret nej? Måske jeg bare skulle holde min kæft...</div>
<div>
<br /></div>
<div>
3. Måske personen hellere vil snakke om interesser, end sygdom, måske jeg skulle spørge hvad vedkommende kan lide at bruge sin fritid på..</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Oooog jeg kunne blive ved... Vi er, trods alt, meget mere end vores sygdom, og i de fleste tilfælde, vil vi hellere snakke om noget andet end det vi fejler. For mit vedkommende er mit handicap en biting, i forhold til resten af mig, jeg har så mange interesser, og ting der fylder i mit liv, at mine forkert sammensatte albuer, og mine seneskedehindebetændte håndled, i det daglige ikke betyder noget. Jeg tager de hensyn der skal til, og passer på mig selv, derved kan jeg have en dagligdag, hvor jeg ikke tænker over at der er noget galt med mine arme...</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Da jeg var barn, tænkte jeg ikke på mig selv som værende en person med et handicap, og jeg er heller ikke opdraget til at tænke på mig selv som handicappet, så da der var en, der engang sagde til mig, at så ville jeg da kunne få handicap tilbud når jeg blev voksen, gloede jeg bare på ham med uforstående øjne, for jeg forstod vitterligt ikke hvad han mente med handicap. Jeg gjorde jo bare tingene på min måde, og var ikke synderligt hæmmet i min hverdag. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Som sådan tænker jeg heller ikke, den dag i dag, at jeg er handicappet, for jeg har min fulde førelighed, og fungerer som jeg skal. Jeg gør jo bare stadig tingene på min måde, uden at tænke over det. Men selvfølgelig, efter den kroniske seneskedehindebetændelse indfandt sig, for snart 16 år siden, og jeg begyndte at opleve begrænsninger, fx. i forhold til job og uddannelsesmuligheder, har jeg jo måttet erkende, (og det har taget meget lang tid) at jeg jo nok alligevel har et, om end, meget lille, handicap. Men, som sagt, det er ikke en betegnelse jeg bruger, for jeg føler mig i det daglige, ikke handicappet. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Men nu kom jeg vidst lidt væk fra emnet, hvilket jo er typisk mig! Og fordi jeg nu er kommet ud på et sidespor, kan jeg selvfølgelig ikke finde ud af at runde af på en ordentlig måde... Men altså, det virker lidt som om, at mange raske folk, har en kronisk lidelse, uden selv at være klar over det, som må hedde noget i retningen af, "goderådtitis" eller "har-du-prøvet-at-mani", som de slet ikke har under kontrol, så næste gang du møder en, der har en kronisk lidelse, det være sig fysisk eller psykisk, så prøv at kæmpe imod lidelsen, og drop de velmenene gode råd, for efter al sandsynlighed, har vedkommende allerede fået samme råd, mindst fem gange, og har afprøvet den, i hvert fald en til to gange, og så slipper du for at blive fornærmet over at vedkommende tilfældigvis har taget nejhatten på i dag! </div>
Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-71267525092691624142015-01-17T15:29:00.001+01:002016-01-23T22:04:20.607+01:00Negative kommentarer, et no go - et nytårsfortsæt af de sværere!Jeg har i en længere periode gået og funderet over noget, jeg har faktisk tænkt rigtig meget over det, og har flere gange tænkt, det her, er et oplagt blog indlæg! Nu har jeg så endelig fået taget mig sammen til at få skrevet de tanker ned, som er som følger...<br />
<br />
Vi mennesker er i bund og grund nogle brokrøve og nogle paphatte overfor hinanden! Hvis der er noget vi ikke bryder os om, er vi absolut ikke blege for at sige det til hinanden. Al den negativitet der emmer ud af alle porer, når man ser, hører eller oplever et eller andet man ikke lige synes om, det er sgu da lidt trist! For hver gang man udtaler sig negativt om et eller andet, ødelægger man glæden for et andet menneske.<br />
<br />
Et eksempel: En person skriver begejstret om en film, denne har set, straks er der nogen der kommenterer at det er da den værste lortefilm i hele verden.. Hvad skal det til for? Hvad gavner den kommentar? andet end at ødelægge glæden for personen der rent faktisk synes det var en god film?<br />
<br />
Som sagt er det noget jeg har tænkt over et stykke tid, og i den forbindelse har jeg også været ude i en større selvransagelse, for et er at man brokker sig over at andre kritiserer og sviner andres ting til, noget andet er selv at gøre det bedre. Man må starte med "the man in the mirror", som Michael Jackson så klogt sang engang. Nå men, jeg er jo så nået frem til, at jeg jo selv falder i fælden somme tider.. Specielt når det omhandler emner som musik, film og bøger.<br />
<br />
Jeg kan være temmelig kritiserende og nedladende, når det omhandler disse emner, og til dem det er gået ud over, vil jeg på det dybeste beklage. Jeg må lære at acceptere at alle selvfølgelig ikke kan have samme awesome smag som mig... ææhmm.... hov... ææh, ja det der ved jeg ikke lige hvor kom fra.... det jeg mener er selvfølgelig, vi har alle sammen forskellig smag, og det er helt ok!<br />
<br />
Vi må lære at lade være med at svine ting til, som andre synes er fedt! Altså, jeg siger ikke at vi helt skal lade være med det, i så fald vil den her blog da gå helt i stå! Det jeg mener er, når en eller anden ytrer sig om en eller anden ting, denne finder fantastisk, skal vi lære at holde tand for tunge, og holde vores kæft, selv om vi synes det er det værste i hele verden. Så kan vi gå hjem og svine det til, når vedkommende ikke er i nærheden! Vi må nøjes med at sige, at det er fedt du synes om det, men jeg bryder mig ikke så meget om det. Punktum, slut, prut! Ikke noget med at slynge om sig med negativitet, for det ødelægger glæden for den anden...<br />
<br />
Jeg skal fx. lære at lade være med at svine Dansk"top" "musik".... aaah fuck!!! Det er sgu svært!!!!! Jeg er en af de slags mennesker der bliver direkte aggressive af at blive udsat for Dansktop... Så det er virkelig svært at lade være!! Nå men som sagt, når der er folk til stede der rent faktisk bryder sig om denne form for "musik"... ej men så stop da!!! Så skal jeg bare bide de kritiske kommentarer i mig, og holde min kæft! Det gælder også emner som Twilight, Rasmus Seeback, Medina og andre kvalmende... ææh jeg mener, andre "kunstnere"... Nøj, det er svært det her!!<br />
<br />
Nå men, altså, det jeg siger er, mere positivitet kunne være godt! Jeg forsøger også at lade være med at brokke mig når solen skinner, for utroligt nok, er der en frygteligt masse mennesker der åbenbart, eeeeelsker varme og sol.. og at jeg ikke er en af dem, skal da ikke ødelægge deres glæde. Til gengæld, kunne jeg godt tænke mig, hvis samme solelskende folk, så gad lukke deres dertil indrettede ædespalte, når jeg en sjælden gang hylder at det sner, eller er koldt, eller at det regner..<br />
<br />
<br />
Jeg kan godt se, det er noget af en udfordring det her.. for jeg tror at det der med at brokke sig, det ligger så dybt i os, at det simpelthen er en del af vores arvemasse. Men kan man bare en gang i mellem, lige stoppe op, tænke sig om, før man sviner noget til verbalt, ja så har man da i det mindste spredt lide mindre negativitet den dag! Det vil i hvert fald være mit nytårsfortsæt, at være mere imødekommende og positiv, frem for bare uhæmmet at svine hvad svines kan, når det ikke lige ligger indenfor mit smagsområde! Så må vi se hvordan det går!!Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-51512119631797065722015-01-02T19:03:00.002+01:002015-01-02T19:03:59.314+01:00Godt nytår - et tilbageblik på 2014Ja, så er endnu et år gået, og det er vel tid til den der årlige selvransagelse, og kiggen tilbage på året der er gået.. Hvad har så været godt? hvad har været knap så godt? Og så videre. Tjaa, alt i alt, har det været et ganske udmærket år! (og med udmærket, mener jeg, et rigtig godt år der har bestået med udmærkelse.. Hvis nu nogen skulle være i tvivl...) Ordet udmærket, er faktisk temmelig misforstået, men det er selvfølgelig en helt anden sag, som ikke skal blandes ind i denne beretning om året der gik..<br />
<br />
Nå men sidste år, var året hvor vi besluttede os for at droppe planerne om 2 x 30+3 års fødselsdag, og i stedet holde bryllup i stedet... dog ikke lige nu og her, men datoen er sat, og ja, det bliver jo så i år, den 12.09.2015! Det er så vildt! og jeg har vidst ikke helt fattet det endnu, planlægningen går stille og roligt fremad, men nøj hvor er der mange ting man skal tage stilling til... Jeg synes det er uoverskueligt, men mon ikke det hele falder på plads alligevel?<br />
<br />
Sidste år, var også året hvor jeg var så heldig at blive optaget på grundforløbet til Kirkesangeruddannelsen! Hvilket jeg er rigtig glad for! Det kan ærgrer en lidt, at man ikke vidste den uddannelse eksisterede noget før.. Men men, det har der vel nok været en mening med! Og jeg er min svigermor dybt taknemmelig for, at hun gjorde mig opmærksom på den! Man kan sige at mit flakken omkring mellem uddannelser osv. har været en lang sej kamp for at finde mig til rette i en verden, der ikke er egnet til folk der ikke helt passer ind i de kasser samfundet har opbygget. Jeg har mine udfordringer at slås med, og dem har jeg også skullet lære at takle, og acceptere at jeg altså har mine begrænsninger og at det er helt ok! Uanset hvad andre så end måtte mene, tro eller forvente, så har det været en lang bakke at komme op ad, og selv om jeg selv har svært ved at indrømme det, ja så har det helt sikkert også påvirket mig meget mere psykisk end lige først antaget. Jeg har haft mine nedture, men 2014 var året hvor jeg fandt ud af, at der måske nok alligevel er en hylde og en kasse jeg passer ind i!<br />
<br />
Jeg kan stå imod meget, og jeg har en stærk psyke, hvilket også har været en gave i mange sammenhæng, men ind imellem har det været tænderskærende frustrerende og et rent helvede.. Folk der aldrig har prøvet at være inde i systemet, der aldrig har haft en fysisk eller psykisk kronisk lidelse, kan absolut under ingen omstændigheder sætte sig ind i, hvad det er man gennemgår af frustration, fortvivlelse, frygt, vrede, ja, hele det negative følelsesregister, når man ikke bare kan tage et hvilket som helst job eller uddannelse, når man hele tiden bliver bekræftet i, at du passer ikke ind, du falder udenfor normen, du betragtes som en andenrangs borger, og alle folk ser skævt til dig, du er ingenting, en samfundsnasser og en dovenklump, tag dig for helvede sammen, og lad være med at klynke! Det kræver sin psyke at stå ansigt til ansigt med sådanne holdninger hele tiden..<br />
<br />
Nå, men det var sådan set ikke det, dette indlæg skulle handle om.. Jeg er igang med en uddannelse jeg elsker, og som jeg rent faktisk kan holde til, og som virkelig giver mig den selvtillid jeg i mange år, rent fagligt, arbejdsmæssigt og socialt har manglet, og så ikke mere om det nu!<br />
<br />
Sidste år var også året hvor jeg startede i pigekoret, og som har givet mig den der følelse af at være kommet hjem igen. (som jeg også skrev et indlæg om) Det er dejligt at være med i et kor igen!<br />
<br />
Der udover er året jo bare tøffet afsted, uden man helt har opdaget det! Nu er vi så gået igang med det næste år, og lige om snart er det sikkert september, og så skal jeg sgu giftes!!!! Det er jo så sindssygt!! Det går stille og roligt med opsparingen til dette, og det giver mig en god ro, at når bryllupsopsparingen går så fint, ja så vil det også være realistisk med en kørekortsopsparing lige så snart brylluppet er overstået! Så er det jo så lige om man kan finde ud af det der med at køre bil!! Jeg har til tider min tvivl, det virker så skræmmende! Men det ser også så let ud når andre gør det.. så måske der er håb for sådan en motorforskrækket som mig.. Jeg havde på et tidspunkt tænkt på at anskaffe mig en scooter, men jeg nåede frem til at det ikke lige var mig... så er spørgsmålet om en bil er.. men det vil tiden jo vise, om ikke andet bliver det da i hvert fald først aktuelt i 2016, så der er da lidt tid til at samle mod!!!<br />
<br />
Nu er jeg nærmest ved at dø af sult! Så ikke mere for nu... det blev som sædvanlig en rodet affære, da jeg jo ikke just er god til at holde mig til emnet... nå, slut prut og godt nytår!<br />
<br />
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-8023810557947711252014-08-07T14:23:00.001+02:002014-08-07T14:23:22.301+02:00Budgetter og forsikringer - et lille skridt nærmere at være voksen!Da jeg for 3 år siden rundede de 30, havde jeg en mindre krise! Ikke som så mange andre, der går fuldstændig i baglås over at de har rundet endnu et skarpt hjørne, og er blevet et år ældre og alt det der! Næh nej, min krise bestod i, at jeg simpelthen ikke følte mig gammel nok til at være 30 år! Jeg følte mig simpelthen ikke voksen nok! Det måtte være en fejl, en tastefejl i mit cpr. nr. eller et eller andet.. men nej, den er altså god nok, og selv om jeg stadig ikke føler mig helt gammel nok til at skrive 33 år på CV'et, så er jeg dog trods alt kommet et lille bitte skridt nærmere, at føle mig lidt mere voksen, end jeg måske gjorde for 3 år siden..<br />
<br />
Jeg har nemlig været ved at sætte vores længe ventede budget i værk, budgettet blev lavet for lang tid siden, men et er at lave det, noget andet er at få det sat igang... Det er så sket nu, og oveni hatten har jeg så også været ved at rode med forsikringer, sygeforsikring Danmark og jeg skal komme efter dig!! Jo jo, temmeligt voksent må jeg nok lige have lov at sige! Derud over har vi også fået lavet hul i hækken til en havelåge, så nu mangler vi bare lige lågen, og så skal græsset og ukrudtet trimmes, og så er vi da lige ved at ligne et helt lille forstadsarrangement!<br />
<br />
Der er noget befriende (og meget voksent!) ved at få sat styr på kroner og ører, at kunne følge med i hvor pengene rent faktisk forsvinder hen! Og jeg føler mig meget voksen, når jeg så sidder der og flytter rundt på tallene og udregner hvad der skal bruges til hvad. Oveni hatten har jeg så også opdaget, at der indeni mig, bag den ikke helt så voksne facade, der helt inde bagved, der sidder der en Joacim Von And og gemmer sig, ikke at jeg er stinkende rig.. (Det ville ellers ikke være dårligt..) Men altså gnieren, Joachim, der spinker og sparer og vender hver en øre for at skrabe lidt mere til sig.. Jo, for når man nu kan se hvordan ens budget ser ud, og at det rent faktisk ser ud til at hænge sammen, så begynder man jo at tænke.. hmmm hvor meget kan jeg så spare sammen!? Hvor meget kan sættes til side og gemmes væk!<br />
<br />
Det er nu ikke fordi jeg før vi fik sat budgettet igang, kastede om mig med penge, jeg tror egentlig altid jeg har haft et nogenlunde fornuftigt forhold til det der med økonomien og penge. Selvfølgelig kan jeg også godt lide at bruge penge, men nu med det her budget, har det givet et overblik, som jeg godt kan se nu, at jeg virkelig manglede før!<br />
<br />
Det er vældig voksent det her emne, synes jeg! Og alt det der med forsikringer, jamen altså hvad skal det ikke ende med! Og ikke nok med budgetter, forsikringer osv. så er vi jo også nået frem til at den skal stå på bryllup til næste år! (Meeeget voksent!!) Så det skal jo også planlægges! Og der skal lægges penge til side til det! (måske det er derfor min indre gnier har tittet mere frem her på det sidste?)<br />
<br />
Nå, men sådan et bryllup, det er jo i og for sig, ikke noget der behøver koste noget, man kan bare gå ned på rådhuset og underskrive nogle papirer og vupti er man Hr. og Fru.. meeen det er sgu lidt for kedeligt, voksent og nøgternt i mine øjne, sååå fest skal der være! Og fest koster penge... ikke nødvendigvis mange penge, men noget mad skal der da være, og man vil jo da også gerne have noget pænt tøj på, så gnieren er sat i gang, og er begyndt at spare penge sammen! (igen meeeget voksent!)<br />
<br />
Og samtidig med at jeg går og føler mig meget voksen og fornuftig, går jeg og pynter min nye knaldrøde cykel med kranier og flagermus, fejre min tøjdyrs-smølf's 30 år fødselsdag, og spekulerer på hvad jeg dog skal klæde mig ud som til Halloween.. Det er altid rart at kunne skifte lidt imellem at være meget voksen, og sidde der og rode med budgetter og forsikringer, for derefter at lalle rundt i stuen med katten og danse til Kaj og Andrea på pladespilleren!<br />
<br />
Og appopos Kaj og Andrea, så tror jeg da faktisk det er på tide at få luftet den plade igen! Så slut for nu, alt det der voksne noget, må vente til senere!<br />
<br />
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-50811849709755013012014-06-23T00:19:00.000+02:002014-06-23T15:41:02.337+02:00Folk der poster billeder af friske jordbær er onde - facebooks sadistiske univers!Så sidder man der og scroller ned på sin newsfeed på facebook, og bliver mere og mere anspændt og pinefuld. Det ene lækre billede af dejlige friske jordbær efter det andet dukker frem på skærmen, og man sidder der og er lige ved at kortslutte tastaturet i mundvand!<br />
<br />
Facebook er et sadistisk og ondt univers, der kun er ude på at pine folk hvis køleskab samt køkkenskabe er råbende tomme for alt hvad der tilnærmelsesvis ligner noget der smager godt! Hvad nytter et halvt hoved iceberg, der forøvrigt er ved at være slatten, en mælk der vist nok er lige ved og næsten sur, en kvart pakke rugbrød der måske, måske ikke er en kende muggent, og en tom bøtte nutella, når facebook flyder med billeder af store, saftige, røde, søde, lækre JORDBÆR!!!<br />
<br />
Man farer straks op, og drøner ud i køkkenet, med et febrilsk håb om, at der alligevel skulle være noget lækkert der kan hamle op med friske jordbær, et eller andet, knap så åbenlyst sted. Man roder rundt i skuffer og skabe, i køleren og i fryseren, uden den mindste lille bitte anstrøg af noget brugbart. Og dog! Hvad finder man så, der nede, aller aller nederst i bunden af kummefryseren? En lille snoldet pose frosne jordbær, der hverken er søde, store eller specielt lækre... De kan da til nød bruges, men hvor er duften, fornemmelsen af sommer, af barndommens jordbærfrådseri, når man står der med en stenhård isklump der ikke engang bare tilnærmelsesvis dufter af jordbær! Man dør lidt indeni!! Det gør man altså! Jeg overdriver ikke, overhovedet!!<br />
<br />
Nå, og så står man der med den frosne jordbærklump, og forsøger at forestille sig, at de er friske, velduftende og lækre, mens man febrilsk leder i køkkenskabet efter sin stavblender som man i ransagelsen af køkkenet efter jordbærlignende godter har fået lagt et eller andet fuldstændig tåbeligt sted hen. Og når man så har fundet den frem, og har fået mikset de meget lidt friske, men temmelig meget frosne jordbær med den vist nok, næsten sure mælk, lidt sukker og en sjat vanilje, ja så får man jo den tåbelige ide, at man da lige kan sætte sig ved computeren og stene lidt på facebook, mens man "nyder" sin jordbærmilkshake..<br />
<br />
Dét skulle man så ikke have gjort, for hvad dukker frem, FRISKE JORDBÆR!!! Endnu en grund til at være træt af sommeren! Ikke nok med at det er varmt, specielt om natten! der er også insekter der bider, så man kommer til at ligne Quasimodo, og pollen der får ens øjne og gane til at klø som havde man ædt en hel pose kløpulver! Det er lyst, hele tiden og altid! Der er alskens kvaler når det er sommer, men det værste er og bliver, (altså liiige på nær det der med at det er varmt om natten, og det bliver skide tidligt lyst, og fuglene begynder at larme kl. 03.00 om natten så man ikke kan sove!!!) billeder af friske jordbær på facebook, når man ikke selv har nogen, og ikke lige umiddelbart har mulighed for at få fat i nogen!<br />
<br />
Nej, facebook er og bliver et sadistisk og ondt sted, som man faktisk burde holde sig helt fra, så længe der bare er nogen som helst chance for at der findes friske jordbær der kan tagets billeder af, og blive postet derpå!<br />
<br />
Man kan sige, at det jo sådan set gælder for alle former for madbilleder! Sidder man der og er småsulten, eller måske storsulten, og ens køleskab er lige så tomt som ens mave, så er det faktisk noget af en præstation at bevare fornuften og selvbeherskelsen, ved at scrolle ned på sin newsfeed. Hvad folk ikke formår at poste, som om alle andre end en selv, bare har et køkken og et køleskab der bugner af alskens godter man kan kombinere på alskens vidunderskønne måder, og derefter poste dem, så alle andre kan sidde og vansmægtes. Det er sgu da ondt!<br />
<br />
Jeg ved godt at jeg ikke skal gøre mig for god, også jeg poster billeder af mad, når jeg ellers har noget, der er værd at flashe og vise frem. (Ikke at jeg gør det hele tiden, jeg bagte faktisk kanelsnegle for nylig, UDEN at poste det på facebook!!!) (jaja, der polerede man lige glorien lidt... ) Det hører sig ligesom med, når man selv har noget godt, er der da ikke noget bedre end at gnide lidt salt i såret hos dem der ikke har! Hæh! Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, nu hvor teknologien har gjort det til alle mands eje at kunne tage billeder, at man så føler sig nødsaget til at dokumentere selv den mindste rugbrødsmad med æg og tomat, og ligefrem også lige skal vise det til hele ens omgangskreds/kollegaer/familie/what-ever-man-har-af-facebook-venner..<br />
<br />
Tænk hvis samme trend var populær før facebook, smart phones og digital kameraet var opfundet, så var man nødt til at tage billedet med sit analoge kamera, gå ned i en butik og få fremkaldt billederne, for derefter at sende dem med posten til dem man nu følte skulle vide hvad man fik til aften i går... eller rettere sagt, den anden dag, for det tager jo alligevel sin tid før billederne er fremkaldt, og billedet er postet, (postet, som i puttet i en postkasse, du ved, de der sjældent tilgængelige røde kasser der står hist og her i det ganske land)<br />
<br />
Eller hvis man måtte sidde og ringe til alle folk for at fortælle hvad man fik til morgenmad... man ville jo aldrig komme afsted på arbejde.. Jaja, der er mange sjove scenarier, man kan forestille sig, hvis man skulle omforme hvad vi gør i dag, til hvordan de ville have blevet udført for bare 20 år siden..<br />
<br />
Og selv om jeg er et brokkehoved, så er jeg nu godt tilfreds med både facebook og smart phones, og alle de andre teknologiske påfund vi omgives af, jeg bruger jo selv flittigt mange af dem, og det vil jeg nu nok også blive ved med, selv om folk bliver ved med at poste billeder af friske jordbær.. Jeg må jo bare se at få anskaffet mig nogen selv, så jeg kan blive en af de sadistiske røvhuller med billeder af lækre, store, søde, modne, friske jordbær!<br />
<br />
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-83821473033542665832014-06-20T23:54:00.002+02:002014-06-20T23:55:09.167+02:00Forunderligt - et digt<div class="MsoNormal">
Tænkte det var på tide at poste et par digte. Jeg poster dem enkeltvis, da de ingen sammenhæng har med hinanden, udover at de alle er meget gamle, og alle sammen er temmelig mørke og dystre. Som jeg også har beskrevet i afsnittet <a href="http://lestatravenhair.blogspot.dk/p/digte.html" target="_blank">Digte- en forklaring og en præsentation af kommende digte på denne side</a>, så har mine dystre og til tider makabre digte intet med min mentale sindstilstand at gøre, da digtene blev skrevet, bare lige for at få det helt på plads!</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Dette digt er skrevet i 2007</div>
<div class="MsoNormal">
<b><br /></b></div>
<div class="MsoNormal">
<b><br /></b></div>
<div class="MsoNormal">
<b>Forunderligt</b></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
Skrevet i år 2007</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
Forunderligt er det at sidde her<br />
Og føle dig så uendeligt nær<br />
Selvom du slet ikke er der<br />
<br />
Forbløffende er det at tænke på<br />
At med kærlighed kan man næsten få<br />
En hverdag til at fungere<br />
<br />
Forjættende er det at kunne vide<br />
At den man allermest kan lide<br />
Faktisk kan gengælde følelsen<br />
<br />
Fornuftigt er det at gøre det klart<br />
At man for pokker skal være parat<br />
Før man kan slå pjalterne sammen<br />
<br />
Forundrende er det at føle sig tryg<br />
Når verden som regel er temmelig styg<br />
Og ikke til at begribe<br />
<br />
Forbandet er det at være så trist<br />
Når man hellere vil være optimist<br />
Og glædes ved det der er givet</div>
Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-29176729799337353322014-06-20T23:49:00.002+02:002014-06-20T23:54:13.843+02:00Det mørke blod - et digtTænkte det var på tide at poste et par digte. Jeg poster dem enkeltvis, da de ingen sammenhæng har med hinanden, udover at de alle er meget gamle, og alle sammen er temmelig mørke og dystre. Som jeg også har beskrevet i afsnittet <a href="http://lestatravenhair.blogspot.dk/p/digte.html" target="_blank">Digte- en forklaring og en præsentation af kommende digte på denne side</a>, så har mine dystre og til tider makabre digte intet med min mentale sindstilstand at gøre, da digtene blev skrevet, bare lige for at få det helt på plads!<br />
<br />
Dette digt er fra 2006.<br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 13.5pt;">
<span class="poemtitle"><b><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;">Det
mørke blod</span></b></span><span style="font-size: 13.5pt;"><br /></span><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: x-small;">Skrevet i år 2006</span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 13.5pt;">
<span class="poemtext1"><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;">Det
mørke blod fra såret</span></span><span class="apple-converted-space"><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;"> </span></span><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;"><br />
<span class="poemtext1">drypper ned fra håret</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">løber ned af kinden</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">og størkner let I vinden</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<br />
<span class="poemtext1">Det mørke blod I mine årer</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">render vildt som mine tårer</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">bruser som en flod</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">mit varme mørke blod</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<br />
<span class="poemtext1">Det mørke blod på mine hænder</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">farver bladet som jeg vender</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">blandes med de ord jeg læser</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">størkner mens det blæser</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<br />
<span class="poemtext1">Det mørke blod I mine tanker</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">hør hvor højt mit hjerte banker</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">blusser rødt I mine kinder</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">efter ofrene jeg finder</span><span class="apple-converted-space"> </span></span><span class="apple-style-span"><o:p></o:p></span></div>
Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-33627252360038520292014-06-20T23:48:00.001+02:002014-06-20T23:48:10.127+02:00Den sande ondskab - et digtTænkte det var på tide at poste et par digte. Jeg poster dem enkeltvis, da de ingen sammenhæng har med hinanden, udover at de alle er meget gamle, og alle sammen er temmelig mørke og dystre. Som jeg også har beskrevet i afsnittet <a href="http://lestatravenhair.blogspot.dk/p/digte.html" target="_blank">Digte- en forklaring og en præsentation af kommende digte på denne side</a>, så har mine dystre og til tider makabre digte intet med min mentale sindstilstand at gøre, da digtene blev skrevet, bare lige for at få det helt på plads!<br />
<br />
Dette digt er fra 2008.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
<div>
<div class="MsoNormal" style="page-break-before: always;">
<span class="poemtitle"><b><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;">Den
sande ondskab</span></b></span><span style="font-size: 13.5pt;"><br />
</span><span class="poemdate"><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;">Skrevet i år 2008<o:p></o:p></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span class="poemtext1"><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;">Du er livet der græder over
tabte år</span></span><span class="apple-converted-space"><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;"> </span></span><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;"><br />
<span class="poemtext1">du er kroppen der skriger over væskende sår</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er hjertet der bløder over forliste drømme</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er tårer af forgrædte strømme</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er sjælen af mistede håb</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er koret af tavse råb</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er stemmen der synger om svidende smerte</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er døden der slukker min kerte</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er fortidens gemte skeletter</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er mørket i ensomme nætter</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er frygten der lurer i skyggen</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er den der altid vender mig ryggen</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<br />
<span class="poemtext1">Du er stenen der kastes mod ruden</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er stormen der drukner skuden</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er krigen i menneskets indre</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er ondskaben der ej kan forhindres</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er sygdommens gullige hud</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er den alt fordømmende gud</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er galden der river i svælget og næsen</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er monsterets hadske hvæsen</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er sindets indre dæmoner</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er krigsherrenes buldrende kanoner</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">du er manden der svinger med leen</span><span class="apple-converted-space"> </span><br />
<span class="poemtext1">jeg er menneksket der bløder i sneen</span></span><span class="apple-style-span"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;"><span class="poemtext1"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 10pt;"><span class="poemtext1"><br /></span></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 13.5pt;">
<br /></div>
</div>
Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-20461817742873942042014-05-22T21:22:00.001+02:002014-05-22T21:23:28.007+02:00Læs dette indlæg, eller du skylder en øl! - Nomineringer i skudlinjen!Det kan godt være det bare er mig der har en sær form for humor, eller bare generelt ikke fatter den der tendens, men hvad i hele hule helvede sker der lige for de der facebook nomineringer!!??? Jeg kan vitterligt ikke se det sjove/seje i at man hopper i en sø/å/hav/hvad-ved-jeg- fordi en eller anden anden, siger at man skal, fordi en tredje har sagt at nr. 2 skulle, fordi en fjerde har sagt at.... osv. for ellers skylder man en middag/øl/biftur/what-ever! Seriøst, jeg kan virkelig ikke se meningen med det! Og jeg forstår slet ikke at folk rent faktisk gør som "nomineringerne" siger man skal, det er sgu da online gruppepres!<br />
<br />
Keder folk sig virkelig så meget, at de er nødt til at hoppe i en sø, fordi en eller anden siger man skal? Eller hvad er det lige der sker? Og den der med øllet, hvor man skulle bunde en øl, ellers skyldte man den, som havde nomineret en, en kasse! Seriøst! Jeg kan forstå 16 årige drenge synes det er sjovt! Men voksne mennesker! Og det samme gælder egentlig de der vandpjaske nomineringer! Hvad sjovt er der ved det??<br />
<br />
Og så de der fabrikerede modsvar, hvor der står noget med, at hvis man bliver nomineret, så skylder vedkommende der nominerer en, en middag... really! Hvorfor føler man behov for at modvirke en eventuel nominering, i stedet for bare at være pisse lige glad, og ignorere en eventuel nominering!! Er folk virkelig så nemme at manipulere med? Er alle mennesker bare sådan en flok lemminger der bare springer i havet straks den første er røget?<br />
<br />
Jeg ved godt at der altid har været de der "I dare you" ting, hvor venner i forskellige sammenhæng, har udfordret hinanden, men hvorfor er det nu blevet overført til cyberspace! Er folk så afhængige af deres cyber liv, at de hellere vil sidde på facebook og nominere folk, for derefter at filme hvad de foretager sig, så selv samme venner kan se udfordringen på facebook? Det er sgu da sørgeligt! I stedet for at de mødes ved den sø og så hopper i sammen....<br />
<br />
Jeg forstår det simpelthen bare ikke! Altså det der med at folk bare hopper med på bølgen, om det så er øl, søer eller hvad ved jeg. Og så er der dem der så forsøger at afværge det, ved at give det der før omtalte modspil. Men i mine øjne er det da lige så slemt. Det at man føler behov for lige at pointere at de altså ikke gider hoppe i en sø!<br />
<br />
Personligt kunne jeg ikke være mere ligeglad om jeg blev nomineret eller ej! Seriøst, hvis jeg ikke gider hoppe i en sø, så hopper jeg sgu ikke i en sø, bare fordi en eller anden synes det kunne være sjovt, og så samtidig mener at jeg skulle skylde vedkommende noget, hvis jeg ikke gør som vedkommende siger... Det er sgu da en form for kæde afpresning!<br />
<br />
Og folks kommentarer til de der videoer, "ååh hvor er du sej", "godt gået" ect. helt ærligt, det er fandme da ikke en skid sejt! Folk roser andre folk for at ligge under for andres pres, for at føle sig nødsaget til at hoppe i en skide sø, for at undgå at skylde andre noget.. Helt ærligt, det er fandme da åndssvagt!<br />
<br />
For det første, dem der ikke gør som nomineringerne siger, skylder overhovedet ikke en skid! Hvorfor skulle de? De har ikke selv bedt om at blive nomineret, og nej, man taber sgu ikke ansigt hvis man nægter at gøre noget, nogen andre synes kunne være sjovt, bare fordi de har skrevet det på facebook...<br />
<br />
Jeg ved godt at det "bare" er for sjov, at det "bare" er venskabeligt drilleri, at det "bare" er-jeg-ved-ikke-hvad- men jeg kan ærligtalt ikke se det sjove i det! Og måske jeg bare har været heldig, at der ikke er nogen der har nomineret mig, til hverken øl eller vand, eller også kender folk mig så godt at de ved, de alligevel ikke vil få en skid ud af det.. Og om ikke andet, så ved folk der læser dette sure opstød det da i hvert fald nu...<br />
<br />
Jeg ved godt at min tone i det her blog indlæg er temmelig surt og hårdt, men jeg synes virkelig bare de nomineringer er tåbelige! Og det undre mig virkelig dybt og inderligt at så mange folk rent faktisk hopper med på dem.. Så tjaa, måske det bare ér mig der er en sur humorforladt mokke, men hey, det har jeg det sgu egentlig fint med at være! ;) Og skulle du nu være kommet så langt i mit sure opstød, så kudos til dig, og nej, du skylder mig ikke nogen øl!Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-59903203745964415652014-04-26T19:36:00.003+02:002014-04-26T19:44:25.061+02:00En udadrotationsdefekt's beklagelser! - lidt om mig, mine arme og deres begrænsninger.Jeg er født med udadrotationsdefekte albuer! Eller det vil sige, i starten troede vi egentlig kun at det var den ene albue der var defekt. Men som tiden er gået har det vist sig at begge albuer i mere eller mindre grad er defekte. Udadrotationsdefekte albuer, er noget af en definition, og i første omgang troede jeg faktisk at det var et ord min læge selv havde opfundet, i mangel af bedre! Men på den anden side var det faktisk rart at få sat et ord på, i stedet for den lange forklaring der altid har fulgt med, når folk har spurgt ind til det.<br />
<br />
At have udadrotationsdefekte albuer, betyder at jeg ikke kan vende håndfladerne opad, så jeg skal ikke slå mig på at blive tigger, med mindre jeg har en hat, eller anden beholder folk kan smide penge i! Jeg skal heller ikke slå mig på at blive en af de der religiøse der altid står med håndfladerne vendt opad, med himmelvendte øjne og et sagligt smil, det ville simpelthen se for sært ud! Nå men ud over at håndfladerne ikke gider vende opad, kan jeg heller ikke strække armene helt ud, og jeg mangler det der lille overstræk man har, hvilket besværliggører det at bære på poser i længere tid ad gangen.<br />
<br />
venstre arm er mest påvirket, og det var også den der var fokus på, da det i sin tid blev opdaget. Mine forældre lagde mærke til, at når de for eksempel legede klappe-kage-håndbevægelsese-lege med mig, ville jeg ikke vende håndfladen opad, hvortil de konkluderede at et lægebesøg måske var en god ide. Derefter blev jeg sendt til røntgenfotografering på Silkeborg sygehus, og derfra til ortopædkirurgisk i Aarhus. Der gik jeg så til kontrol et par gange, hvorefter de konkluderede at vi selv måtte henvende os i fremtiden hvis og såfremt der skete nogen udvikling.<br />
<br />
Men udviklingen skete jo temmelig gradvist, og som jeg voksede til, blev højre også påvirket. Den har jo nok altid været det, bare ikke i så udpræget grad som den anden. Så det var først da jeg midt i 20'erne begyndte at lægge mærke til at jeg altid var ved at tabe byttepengene i bussen, eller i butikkerne, at det gik op for mig, at noget havde ændret sig. Jeg er temmelig overbevist om, at jeg har kunnet vende højre håndflade helt opad, uden problemer, for min måde at demonstrere min lille udadrotationsdefekt har altid været at vise det ved at vende højre håndflade opad på normal vis, og vende venstre det meget lidt den nu kan, for derefter at dreje den den anden vej, hvor jeg rent faktisk kan vende den helt fladt opad, det ser bare lidt sært ud, og folk glor så underligt når man tager imod fx. byttepenge på den måde!<br />
<br />
Jeg er ofte blevet spurgt om ikke jeg er træt af at mine arme er som de er, men jeg har jo aldrig prøvet andet, og derved ved jeg jo ikke hvad jeg går glip af. Hvem ved, måske det rent faktisk er det mest fantastiske i hele verden, at kunne vende sine håndflader opad, og alle folk bare går og tager det for givet, eller måske er det i bund og grund ikke så vigtigt! Jeg gør jo bare tingene på min måde, og det er jeg da sådan set meget godt tilfreds med!<br />
<br />
Det er ikke noget der generer mig i det daglige, hvis og såfremt jeg bare passer på mig selv, og ikke laver alt muligt jeg ikke må! (Hvilket kan være svært, når man nu så godt kan lide at bruge sine hænder!) Ja så går det jo sådan set meget godt. Jeg har selvfølgelig mine begrænsninger i forhold til at jeg i en ung alder arbejdede med alt muligt, det så sidenhen viste sig, ikke var så hensigtsmæssigt. Kronisk seneskedehindebetændelse i begge håndled er temmelig belastende, men som før nævnt, hvis jeg bare opfører mig pænt og ikke laver alt muligt, ja så går det jo meget godt.<br />
<br />
Det der er sværest er nok andre folks ideer om hvad man kan og ikke kan, og hvad man i så fald skal gøre for at gøre det ene eller det andet. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg har haft mine kampe med det offentlige, og stadig kæmper for at finde min plads i den arbejdende verden, og jeg har virkelig gjort alt hvad jeg kan for at finde min rette hylde, den niche hvor jeg passer ind. Jeg har indtil flere forliste uddannelser bag mig, fabriksarbejde og rengørring, og den uddannelse jeg i sin tid allerhelst ville have haft, var den der startede lavinen af nederlag. Jeg har altid godt kunnet lide at bruge mine hænder, at skabe ting, og være kreativ, så da jeg fik chancen for at prøve kræfter med drømmeuddannelsen som teaterteknisk assistent på Filuren i Aarhus, som en del af min Fri ungdomsuddannelse, var min lykke gjort! Jeg var i praktik i 3 måneder, og kunne derefter konstatere at det ikke lige var det jeg skulle slå mig på, da jeg der, via brugen af skure/boremaskine, limpistol, og andre maskiner og opgaver, udviklede det der sidenhen er blevet kronisk seneskedehindebetændelse.<br />
<br />
Ikke at jeg på daværende tidspunkt opgave en kreativ tilgang til arbejdslivet, men nederlag på nederlag, sætter sine spor, og jeg har nu erkendt at mine armes helbred, og fremtidige brugbarhed kommer i første række, i stedet for at forsøge at opfylde samfundets og alle andres forventninger til, hvad de mener jeg kan og ikke kan. Jeg ved godt at de fleste folk kommer med forslag i en god hensigt, og at de kun vil mig det bedste, men det kan altså godt blive en kende irriterende altid at skulle trækkes med alle umulige og urealistiske forslag, tror folk virkelig ikke at jeg har været igennem alt det der?<br />
<br />
Jeg fik engang en lægeerklæring til en jobkonsulent der var meget ihærdig for at hjælpe mig med at finde et arbejde. Hun var som meget sød, men havde tydeligvis ikke helt fanget hvad det drejede sig om. I lægeerklæringen stod der højt og tydeligt at undertegnede skal holde sig fra al fysisk arbejde der belaster arme, albuer og håndled, samt arbejde med gentagne bevægelser. Siddende med lægeerklæringen i hånden, hiver den kære jobkonsulent en stak jobannoncer frem, hun havde været så flink at finde til mig. I stakken var der indtil flere rengørringsjobs, samt en annonce hvor Føtex manglede folk til at pakke kød... Det er svært at overbevise så ihærdig en person om, at samtlige annoncer hun havde fundet ikke duede, af den simple grund at mine arme ikke ville kunne holde til det. Hun fik det der blik som så mange får, når man afviser deres tåbelige, men dog velmenene forslag, som siger, " du vil jo ikke, det er bare fordi du er doven".<br />
<br />
Fact er, at jeg lige med nød og næppe kan holde til at støvsuge de knap 65 kvadratmeter vi bor i. Det der med at vride en klud op, det kan jeg godt, men ikke 10-15 gange i træk. En opvask kan være en udfordring, og det der med at lave mad, det kan jeg da godt, men i begrænset omfang. Jeg kan ikke gå med en bærepose i strakt arm i mere end 5 min ad gangen, medmindre det er noget ekstremt let der er i den. Jeg er derfor ved at lære mig selv at jeg er nødt til at have en rygsæk med når jeg skal ned i byen, og at jeg i stedet skal bære poser/tasker med bøjet arm, og så hænge den på armen i stedet for. Jeg lavede vandbakkelse i slutningen af januar, og den seneknude der blomstrede op på højre håndled, er endnu ikke forsvundet, og er tvært i mod blevet dobbelt så stor, da haven lige skulle trimmes den anden dag, og andet forfalden husarbejde jo ikke gør sig selv!<br />
<br />
Og her ville nogen jo så nok sige, jamen du har da en kæreste, så må han da bare igang! Jaja, det er jo heller ikke fordi jeg laver det hele, mens han sidder på sin falde røv! Vi deles om arbejdet, og da han også har sine begrænsninger, hans er dog psykiske, må vi jo bare få det til at fungere så godt vi nu kan. Hos os er det blandt andet derfor at husarbejdet ikke står højest på "to do" listen. Og skulle folk have et problem med støvet på hylderne og opvasken i køkkenet, ja så skal jeg da gladeligt vise dem hvor sæben og andre rengørringsgenstande er, ellers må de jo lade være med at komme!<br />
<br />
Jeg kan somme tider godt falde ned i et sort hul, og være gal og sur over at jeg ikke bare kan gøre som alle andre, men det går som oftest hurtigt over, for det nytter jo alligevel ikke noget. Nogen ville måske også trække det der berømte -der-er-altid-nogen-der-har-det-værre-end-dig- kort frem, men helt ærligt, det kan man fandme da ikke bruge til en skid! JA, der er altid nogen der har det værre end mig, der er folk der lever i konstante smerter, der er folk der dør af kræft hver dag, der er sultne børn og død og ødelæggelse over alt, men det hjælper jo ikke mig i mine mørke timer, såvel som det ikke hjælper kæresten når han psykisk er nede i et stort sort hul! Den spade der har opfundet det udtryk har vist aldrig haft andre problemer end en enkelt neglerod eller to! (og sådan en neglerod kan fandme gøre nas!)<br />
<br />
Nå, jeg ved egentlig ikke hvor jeg vil hen med det her, udover måske at udtrykke min frustration over folks manglede evne til bare at acceptere at jeg virkelig gør hvad jeg kan, for at finde min plads i samfundet, som et arbejdende menneske, og at deres velmenene, men, ekstremt irriterende ideer altså ikke hjælper en skid. Jeg skal nok finde en vej, bare lad mig få den tid det nu engang tager, hvor jeg kan tage de hensyn der nu skal tages, for at jeg rent faktisk også kan få et hverdagsliv til at fungere. Dette indlæg er skrevet ad flere omgange, da det der med at skrive også i længden ikke er skide godt. Mine albuer sætter sig fast så jeg ikke kan strække armene uden det giver et stort smæld, og det gør temmelig ondt, så der er nødt til at være pauser i skriveriet.<br />
<br />
Jeg skriver ikke denne lange smøre for at hente ynk eller for at folk skal have ondt af mig, for det er der bestemt ikke nogen grund til! Jeg har et godt liv og jeg klager skam ikke. Jeg havde bare brug for at lufte ud i nogle tanker og brokke mig lidt! Det er også lang tid siden, og nu har mine arme været irriterende i et stykke tid, så nu var det altså dem det gik ud over! Det positive er dog, at jeg langt om længe har fundet mine håndledsskinner!<br />
<br />
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-43572413370704594082014-04-19T20:53:00.002+02:002014-05-23T12:22:24.054+02:00Fremmede børn, selvransagelse og vielsesringe - en skør blanding..For tiden bliver der på facebook delt et billede af en vielsesring som er fundet i vandet ved en eller anden strand. Formålet med billedet er selvfølgelig at finde ejermanden, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad nu hvis ejermanden slet ikke gider have den tilbage, og at den lå i det vand, fordi vedkommende bevidst havde kastet den fra sig på den strand...<br />
<br />
Det er selvfølgelig pænt af vedkommende der har fundet den, at vedkommende gerne vil give den tilbage til rette ejermand, og hvis det var mig der havde mistet en ring, ville jeg da blive lykkelig hvis en vildt fremmede fandt den, og gjorde et forsøg for at den kom tilbage til mig, og det så rent faktisk lykkedes. Men altså, det kan godt være det er mig der er lidt kynisk, eller noget, men hver gang jeg ser det billede og den tekst, tænker jeg bare, hmm mon ejermanden allerede var blevet træt af sin kone?<br />
<br />
I teksten står der også at vedkommende leder efter en mand der er gift med "navn på kvinden hvis navn er indgraveret i ringen", hvem siger det er en mand? Det kunne da lige så godt være en kvinde der havde mistet den ring, eller smidt den væk! man kan da ikke bare gå ud fra, at fordi man finder en vielsesring med et pigenavn indgraveret, at det så også er en mand der har givet hende den ring...<br />
<br />
Ja ja, jeg er i det spekulative hjørne, i -hvad-nu-hvis-hjørnet, og det morer mig altså på nuværende tidspunkt at stille spørgsmålstegn ved den ring! Jeg kunne selvfølgelig også bare være ligeglad, og scrolle forbi billedet og lade være med at læse teksten, hvilket jeg som oftest gør med sådanne efterlysninger. jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg er så modvillig imod alle disse delinger af efterlysninger af alt fra børn til hunde til genstande og indbrudstyve. I og forsig er det jo i nogle sammenhæng meget godt, og beviser at der trods alt findes en bunke venlige sjæle derude i det ganske danske land.<br />
<br />
En god veninde og jeg skulle en gang hen i byen, og vi går forbi en børnehave, hvor der står et barn og råber hej til samtlige der går forbi. Min veninde siger hej med det samme, mens vi går forbi, men fordi jeg ikke siger noget bliver ungen ved med at råbe. Jeg ignorere barnet totalt, og min venide spørger selvfølgelig hvorfor jeg ikke vil sige hej til barnet. Jeg kan ærligt talt ikke huske hvad jeg svarede, men jeg er efterfølgende kommet til at tænke over det. I bund og grund er det jo harmløst, og der går da ikke noget af mig, ved at sige hej til det barn, men der opstår bare instinktivt en modvilje, når en unge stædigt står og råber hej efter mig. jeg ved ikke om det er fordi jeg vil bevise at verden er et grumt og ondt sted, eller om der bare er noget socialt galt med mig, når det kommer til børn der råber hej....<br />
<br />
Jeg ser jo egentlig mig selv som et positivt, høfligt og venligt menneske, men måske min indre djævel er at jeg nægter at sige hej til stædige børn, og at jeg heller ikke vil dele efterlysninger på facebook. Jeg ved det ikke, men jeg ser det da som et godt tegn at jeg kan ransage mig selv, og stille spørgsmålstegn ved mine handlinger. At jeg så, i min selvransagelse ikke er kommet tættere på et svar, end da min veninde spurgte, kan man jo så undre sig over..Måske er der slet ikke nogen forklaring! Eller måske kan jeg ikke lide det svar der er, og derfor undgår jeg bevidst at nærme mig det? Er jeg bare følelseskold og kynisk?<br />
<br />
Det er måske et meget godt spørgsmål, som flere end undertegnede burde stille sig selv en gang imellem. I det hele taget tror jeg det er sundt at stille spørgsmålstegn ved ens handlinger, og give sig selv tid til at undres, og blive klogere på, hvorfor man egentlig reagere som man gør. Jeg kan med sikkerhed sige, at i situationen med barnet på børnehave lågen, blev jeg virkelig irriteret over den insisterende råben, og jeg følte at vi blev afbrudt i vores samtale af at den unge stod der og råbte til folk som den (ja jeg siger altså den om børn jeg ikke kender...) ikke kendte. Min veninde har jo tydeligvis opfattet situationen helt anderledes, og for hende var det den naturligste ting i verden at sige hej tilbage, og det beundre jeg hende for, fordi jeg selv blev en sur "Scrooge"!<br />
<br />
Jeg ved jo godt at barnet ikke gjorde det for at irritere nogen, (eller gjorde den??) men jeg tror stadig at skete det samme i dag, ville jeg reagere på samme måde, og det er måske også barnligt af mig, men sådan er jeg nu engang, og det burde jeg måske lave om på, (og her fornemmer man virkelig et men!) MEN, det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg ikke just er vildt god til børn, og at jeg i mine teenage år og start 20'ere, desideret ikke brød mig om mennesker i alderen fra, skal vi sige 14 og ned efter!<br />
<br />
Jeg har virkelig været anti-børne-kvinde, og havde engang en diskussion med en fyr, der mente at jeg var sindssyg fordi jeg på daværende tidspunkt sagde at jeg ikke ville have børn, da han mente at det var enhver kvindes pligt! Jeg er stadig ikke enig med ham, og jeg mener stadig at han var (jeg ved jo ikke om han har ændret sig) et mandschauvinisisk røvhul! Det er ikke, efter min mening enhver kvindes pligt at få børn, og der er vitterligt nogen kvinder der aldrig burde have haft børn, og der er vitterligt også nogle kvinder som ikke kan få børn, som virkelig fortjente at få det!<br />
<br />
Jeg er stadig ikke den store børnefan, men jeg er dog ikke så ekstremistisk som jeg var engang, og jeg er endda gået så vidt som til at sige, at jeg nok engang vil have et barn eller to. I takt med at flere og flere i vennekredsen har anskaffet sig børn, er jeg måske også blevet påvirket, ikke at mit biologiske ur tikker eller noget, men mit antiparti mod børn er mildnet, og jeg kan ligefrem sige at nogle børn er søde. Men fremmede børn, som jeg ikke kender, dem er jeg altså absolut ikke fan af, og det bliver jeg nok heller aldrig...<br />
<br />
<br />
Nå, jeg tror nok at jeg endnu engang har formået at starte et sted, og ende et helt andet, så det kunne godt være at jeg skulle se at få stoppet, inden jeg kommer over i noget helt tredje! Nu har jeg da i hvert fald fået luftet lidt ud i mine spekulationer, og kan jo så give mig til noget andet, end at tænke over hvorfor en vielsesring er endt i vandet på en strand, og hvorfor jeg ikke vil sige hej til fremmede børn!Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-82040966417476412092014-03-05T11:51:00.001+01:002014-03-05T11:55:49.281+01:00Mr. Hyde - folks opførsel i Cyberspace!Nogle gange kan jeg virkelig blive flov på mine medmenneskers vegne, sådan virkeligt dybt og inderligt! Det er som om, at når man sidder bag en computerskærm/tablet/smartphone, nu for at være dækket ind, i disse teknologiske tider.. Nå men altså, når man sidder der bag skærmen, og læser hvad andre folk tillader sig at skrive til folk de ikke engang kender, så ville jeg da nødig møde dem i virkeligheden, hvis det er deres normale måde at henvende sig til folk på!<br />
<br />
Jeg følger Jim Lyngvild på facebook, da jeg synes han er et spændende krydderi i den somme tider kedelige hverdag. Det er sjældent, hvis det overhovedet nogensinde er sket, at jeg kommenterer noget han har postet, man tør jo nærmest ikke, når man læser alle de andre kommentarer folk sender. Jim er jo en provokationens mester, og han siger tingene uden omsvøb, somme tider er jeg enig med ham, og andre gange, trækker jeg på smilebåndet og tænker, jaja, vi har alle vore dårlige dage.. Men at folk virkelig kan blive så beskidte og væmmelige over noget en anden har skrevet, og ligefrem svine dem til, i det offentlige cyberspace rum, er mig virkelig en gåde! Hvad er det folk tror de opnår ved at kalde et andet menneske for en sur kælling eller andre knap så flatterende ord? Jeg forstår det ikke!<br />
<br />
Er det en folkesygdom, at man mister sin opdragelse, pli og høflighed lige så snart man sætter sig til tastaturet for at ytre sin mening, koste hvad det vil, og uden omtanke for, hvordan det lyder og ser sig ud for andre? Er det en bivirkning af den distanceren man nemt kan tage når ens kommunikation foregår gennem sociale online netværk, frem for hvis man rent faktisk er fysisk sammen med folk!? Jeg kan også blive oprørt over ting jeg læser online, og jeg deltager også i debatter og diskussioner, men jeg forsøger altid at holde en god og høflig tone, og jeg kunne da aldrig drømme om at kalde et menneske jeg ikke kender for en sur/dum/grim/klam/(find selv på flere) kælling/so/spade/røvhul/(find igen selv på flere) det ville jeg aldrig gøre i det virkelige fysiske liv, så derfor ville jeg da heller aldrig gøre det i mit cyberspace liv!<br />
<br />
Det er som om at nogle mennesker bliver til frådende monstre når de sidder bag skærmen, som om de slipper tøjlerne for en indre dæmon, der via fingrene flyder gennem tastaturet og ud på diverse fora, sociale medier, og spreder deres galskab og galde hvorend den kommer hen. De glemmer sig selv, det der er almen god opførsel i den virkelige verden, fordufter og forsvinder i den virtuelle, som en Dr. Jekyll og Mr. Hyde, sker der en transformation lige så snart de ser noget, de ikke er enige i. Og i stedet for at tage en dyb indånding, slå koldt vand i blodet, og lige tage sig tid til at skrive et velovervejet og sobert svar, kaster de sig til tastaturet med fråde om munden og røg ud af ørerne! Eller, det er i hvert fald sådan jeg forestiller mig det foregår!<br />
<br />
Jeg elsker internettet, og alle de muligheder det giver, den frihed og uendelige mængder af kommunikation og viden man kan få sine grådige fingre i. Verdenen er blevet mindre med internettet, man kan på få øjeblikke være i et fjernt land, bare ved at taste det ind i browserens søgefelt. Man kan kommunikere direkte med folk der sidder på den anden side af jorden, det er jo en fantastisk verden. Men, og der er altid og desværre et men! Et stort og rungende men, for med alt det gode og fantastiske kommer der også alt det negative, for der er sjovt nok, lige som i den virkelige verden, altid nogen der vil ødelægge det for de andre!<br />
<br />
Hackere, trollere, løgnere, forbrydere, ja de findes alle sammen, også i den fagre virtuelle verden! Det er så nemt at komme ud med sit budskab på nettet. Jeg er da et godt bevis, med min lille blog, kommunikere jeg også ud til de folk der eventuelt kommer forbi mit lille hjørne af cyberspace, jeg brokker mig, skælder ud, og giver mit syn på tingene, og det er jeg da glad for at jeg kan få lov til. Jeg er hudløst ærlig, og selv om jeg gemmer mig bag et nickname er min lille blog stadig koplet til min google+ konto, det er mit rigtige navn der stå som udgiver af indlæggene, de billeder jeg poster af mig selv, er rent faktisk af mig selv, og alt hvad jeg skriver, er også ting jeg ville diskutere/brokke mig over/rose og begejstres over i den virkelige verden. For mig er der absolut ingen forskel på om jeg sidder og taler med en person fysisk, eller om jeg kommunikere via mit tastatur ud til eventuelle læsere.<br />
<br />
Jeg forstår ikke det der med at udgive sig for at være en anden end den man er, jeg forstår ikke at folk kan tage en personlighed af og iklæde sig en anden, lige så snart de er gemt bag en skærm.Jeg forstår ikke at folk vil sætte sig selv i et dårligt lys, ved at kalde en anden for en sur kælling, frem for eventuelt at udtrykke sig på en lidt mere flatterende måde! Specielt på facebook, hvor de fleste da trods alt har en profil med deres eget navn og billede. Selv om der selvfølgelig også vrimler med falske profiler derinde, ligesom der gør det alle andre steder i cyberspace!<br />
<br />
Jeg bliver bare så trist når jeg så sidder der og læser folks ubehagelige kommentarer til hinanden, og hvordan folk i stedet for at hæve sig over det grimme sprog, bliver grebet af det og synker ned på laveste fællesnævners niveau, hvor al god opførsel, høflighed og god opdragelse er en by i Rusland på en meget kold og forfrossen dag! Hvorfor er det at folk gør det? hvorfor er det at dæmonen er så let at tirre? hvorfor er det at så mange mennesker, i stedet for at slappe af, og sprede gode budskaber, partou skal ytre deres holdninger på den mest uflatterende og grimmeste måde muligt? Jeg forstår det virkelig ikke!<br />
<br />
Og når der så er nogen der stiller spørgsmålstegn ved folks måde at ytre sig på, får de oftest kastet i hovedet, at vi har ytringsfrihed og at det er min ret at sige hvad jeg mener! Jaja, det er da også rigtigt, men ytringsfriheden er jo ikke lig med, at du SKAL ytre dig, uanset hvad, og på den mest grimmest tænkelige måde, ytringsfrihed er muligheden for at ytre sig, muligheden for at tilkendegive en holdning, et synspunkt et modargument eller en støtte til tingene, men det er ikke noget man SKAL! koste hvad det vil! Det er muligheden man kan gribe, eller lade være. I mange tilfælde ville det nok være bedre om folk lod den falde til jorden, frem for at gribe, eller flå den ud af hænderne på andre.Ytringsfrihed er din ret, ikke din pligt!<br />
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-2873338214361295162014-02-28T13:39:00.001+01:002014-02-28T16:24:42.475+01:0025 døende ord - en lille historie til deres bevaring.Jeg har sat mig selv på en opgave, inspireret af en artikel, delt på facebook, blev jeg opmærksom på at der er 25 ord der er på vej ud af det danske sprog. Og da jeg jo har en forkærlighed for ord, og somme tider de lidt sære af slagsen, har jeg nu sat mig for at skrive en tekst som indeholder alle 25 døende ord. Jeg lover ikke at det bliver godt, men her kommer der en lille fortælling hvor ordene bestemmer indholdet...<br />
<br />
<br />
<br />
I fordums tid, da alting var bedre, større og mere fantastisk, i gamle dage, da alle var venlige og volden var mindre og alting idyl, da boede der en mand og en kone, ude i et lille hus i skoven. Huset var lille men hyggeligt, og de to havde det dejligt, de havde en søn som de elskede højt, han var dog fløjet fra reden for nogle år siden, og havde taget alt sit pikpak med sig, så nu var de kun de to, og det var nu også ganske godt. Manden sørgede for alt det udendørs, mens konen stod for husholdningen og administrerede husholdningspengene med hård hånd! Hun var noget af en sparegris, og hver en øre blev vendt og drejet førend der blev brugt penge på noget. Hun havde en stor portemonnæ som hun havde i en taske som hun altid gik med tæt ind til kroppen, når hun var ude at handle. Hun gik ofte forbi isenkræmmeren og kiggede på alle de nymodens ting, men hun købte aldrig noget for hun mente at alle de elektroniske dimsedutter blot ville være en hæmsko i hendes husholdning, hvad var der nu i vejen med god gammeldags knofedt!<br />
<br />
Hver morgen drak de morgenkaffe præcis kl. 7, og kvart over var der ryddet af bordet og så var det i gang med dagens dont, der var aldrig tid til en påtår eller en lille morgensnak, for der var jo så meget der skulle gøres. Manden trak i sine overalls og gik ud i skoven for at fælde træ. Konen gik igang med rengøringen, efterfulgt af en lille tur over til naboen. Naboen var en rigtig pappenhejmer, hun kendte alt og alle, og elskede at sladre om dem der ikke var til stede! Hvis der var nogen der havde noget at skjule, eller havde svagheder som måske ikke kom andre ved, ja så kunne man være sikker på at hun vidste det!<br />
<br />
Ikke nok med at hun var en sladdertante, så var hun også hoven, og elskede at nedgøre alle andre, og det var en gåde for manden, hvorfor hans kone ustandseligt rendte derovre! Han kunne blive noget så olm når hun så kom hjem og fortalte om alt den sladder hun havde hørt! Naboens mand var en lille mandsling der aldrig sagde noget, ja faktisk var han lidt af en gnom, han handlede med manufakturvarer og tjente vidst meget godt. De havde i hvert fald råd til at køre med hyrevogn når de skulle ind til staden.<br />
<br />
Manden var lidt misundelig, de havde ikke råd til at køre med hyrevogn, og han mindedes de få gange han i sine ungdoms vår havde haft en hyrdetime i en droske, og forestillede sig hvordan det ville være i en hyrevogn. Ikke helt så romantisk konkluderede han, og blev helt forlegen over sine egne bramfrie tanker.<br />
<br />
Konen var træt af sin mands overalls, de var slidte og beskidte, og hun syntes han lignede en lazaron når han sådan gik med huller på knæene og med pletter over det hele. Hun ville ikke have ham ind, når han kom hjem fra skoven, og hun kunne være noget så brysk når han nu bare gerne ville ind i varmen. Men hver gang måtte han stå ude på måtten og skifte tøj. Han foretrak sine overalls, de sad så godt, og var praktiske, i stedet for almindelige bukser, der altid skulle holdes oppe af en livrem.<br />
<br />
Hos genboen lød der ofte en frygtelig larm, de hørte pigtrådsmusik hver weekend og drak sig fulde og skabte sig. Konen forsøgte ofte at opvigle manden til at gå over og klage, men han brød sig ikke om at blande sig, hans mundheld var at feje for egen dør først, og han larmede jo også i skoven hver dag med sin økse. Det kunne konen ikke bruge til noget, og hun kunne blive noget så fortørnet, når manden ikke ville gå over og klage. De unge mennesker der boede i genbohuset var blevet hendes kæphest, og hun yndede at sidde ovre ved naboen og beklage sig over dem hver eftermiddag. Så kunne de sidde der og skutte sig over hvordan ungdommen dog var nogle værre nogen, og at det var meget bedre den gang de var unge.<br />
<br />
<br />
Slut..<br />
<br />
<br />
Ja det var så lige en lille historie med de 25 døende ord, ordene og deres betydning kan findes <a href="http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/14750983" target="_blank">her</a> og så håber jeg at jeg har brugt dem rigtigt...Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-90525878779463176412013-11-22T17:15:00.001+01:002013-11-22T17:15:18.678+01:00Valgplakater - en torn i øjet!For noget tid siden, inden vi skulle stemme til kommunevalget, var der en masse ståhej i nyhederne omkring partier der tyvstartede med at sætte valgplakater op. Der var en masse ballade, og diskussion om hvorvidt det var acceptabelt at partierne brød reglen med, at de først måtte hænge valgplakaterne op en given dato kl. 00.00, efter min mening skulle de slet ikke hænges op!<br />
<br />
Nu er valget vel overstået, resultaterne vil jeg slet ikke komme ind på, og spørgsmålet er, hvorvidt man kommer til at mærke en forskel, de steder hvor der har været kraftig udskiftning! Nå men som sagt, valget er ovre, og så er det at man godt kunne ønske sig at partierne viste samme ivrighed når det gælder om at få valgplakaterne ned igen!<br />
<br />
Det kan godt være at de valgplakater hiver nogle stemmer hjem, personligt ville en valgplakat aldrig gøre at et bestemt parti/person fik min stemme. Vi skriver 2013 og helt ærligt, computeren, smartphonen og de sociale medier ER opfundet, hvorfor pokker bruger man så ikke penge på at fyre nogle gode kampagner af der, i stedet for det resursespild som valgplakater i min termologi er!<br />
<br />
Jeg ved ikke hvorfor valgplakater irriterer mig så meget, men det gør de altså, jeg synes de er grimme, de skæmmer og er en torn i øjet, og det er endnu mere irriterende når man så ser i fjernsynet hvordan de forskellige partier flere timer før, de rent faktisk må, begynder at sætte plakater op, alle mulige og umulige steder, når man så samtidig ved, at de jo ikke, ligeså snart valget er slut, er lige så ivrige med at pille dem ned igen!<br />
<br />
Ofte bliver de jo hængende til de selv falder ned, og så kan de ligge i vejkanterne og blive smattede og forurene gader og stræder, vejkanter og cykelstier. Jeg synes det er noget svineri, og de partier der ikke får pillet deres plakater ned, burde faktisk straffes med en klækkelig bøde! Der burde være en regel der sagde, at alle valgplakater skal være pillet ned, senest 2 dage efter et valg er overstået, og for hver plakat der ikke er pillet ned, koster det, lad os sige, 1000 kr. i bøde! Så kunne det måske være de kunne få fingrene ud fra et vis sted, og få pillet dem ned, i lige så stor hast, som de fik dem op!<br />
<br />
Jeg ved godt jeg er en sur mokke, men altså, valgplakater er bare en torn i mine øjne, og jo længere tid de hænger, jo mere begynder mine øjne at bløde! Jaja, jeg ved godt jeg overdriver, men nogle gange fremmer det altså forståelsen.<br />
<br />
Og nu vi er ved valg, kan jeg jo lige så godt fortsætte med at brokke mig! Både DR og TV2 havde afsat hele aftenen på valget, og kom med prognoser og spådomme og bla bla bla, flere timer før valgstederne overhovedet var lukket, hvorfor pokker kan de ikke bare vente med at sende, til de rent faktisk er begyndt at tælle stemmerne op!? Hvad gavner det, at en bunke "eksperter" kommer med den ene eller den anden udtalelse, når der ikke er noget der er afgjort endnu.. jeg forstår det sgu ikke...<br />
<br />
Men hva, nu er jeg jo heller ikke sådan vildt politisk, så måske det er derfor jeg ikke forstår det...? I hvert fald burde de, efter min mening droppe de valgplakater, og så benytte sig af lidt mere moderne metoder, samtidig med at medierne burde skrue lidt ned for dækningen, når der alligevel ikke er sket en skid.<br />
<br />
Men det er jo tv i en nøddeskal, de kan få meget lang tid til at gå med absolut ingenting, nok også derfor, jeg som oftest slukker og giver mig til noget andet!Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-22778282240706306322013-10-29T12:25:00.002+01:002013-10-29T12:25:43.903+01:00Peter og ulven - nutidens meteorloger og vejretPeter og ulven, et ganske glimrende eventyr, passer nu meget godt på det danske vejr. Ulven er vejret, og Peter er meteorlogerne. Peter har ofte råbt ulven kommer, men folkene omkring ham har ikke taget ham alvorligt, for Peter driller jo bare. I går drillede Peter ikke, og det kan man tydeligt se på alle de trampoliner der har fået lov til at se hvordan tingene ser ud fra naboens grund.<br />
<br />
I går døde to personer som følge af stormens rasen, og skadestuerne bugnede af tilskadekomne, hvorfor alle disse mennesker vovede sig ud i stormen, kan man kun gisne om, men man fristes til at tænke, at mange af dem ikke troede på meteorlogernes advarsler.<br />
<br />
En brandmand blev interviewet af DR som fortalte om folk der midt i stormens rasen skulle ud og jogge, eller krydsede afspærede områder, cyklede under store gamle træer osv. hvad der får folk til at ville ud og løbe midt i en storm er mig en gåde! Jeg synes det var rigeligt at jeg måtte ud og tage vores lille græskarbord ind, da vi helst ikke ville have det til at smadre en af naboernes biler.<br />
<br />
Trafikken gik i stå, Danmark var lammet og mange folk strandet på stationer og hoteller, flere folk beklagede sig over at de hverken kunne komme frem eller tilbage og et kaos af trafikale problemer hobede sig op! Jeg tror det er noget vi skal til at vænne os til. Peter råber ofte "ulven kommer" og i de fleste tilfælde gør han det for sjov, men med de globale forandringer der sker, bliver det i fremtiden nok oftere at Peter får ret, og ulven rent faktisk kommer.<br />
<br />
Men indtil videre er vi heldige, hverken København, Aarhus eller andre byer er blevet jævnet med jorden, vejene er ikke skyllet væk i en tsunami, og strømmen var kun midlertidigt borte i dele af landet og der er ikke flere tusinde fastklemte i ruinerne af sammenstyrtede bygninger, Danmark har i bund og grund reddet denne storm meget pænt af, og genopbygningsarbejdet er vel overstået om nogle dage.<br />
<br />
Personligt synes jeg det er interessant den måde folk reagere på, de indslag der var i nyhederne i går, viste en masse frustrerede mennesker der var strandet diverse steder, og jeg ville da helt sikkert også være træt af det, hvis det var mig. Men jeg håber samtidig også, at jeg i sådan en situation, ville glædes ved, at jeg stadig har et hus, en by og et liv at vende hjem til, når stormens rasen er ovre. At jeg er taknemmelig for, at stormene i Danmark, på trods af sine 200 km. i timen, ikke formår at udradere andet end stilladser, træer, trampoliner, gavle, tagplader og andre let fastspændte genstande.<br />
<br />
Det kan virke helt humoristisk når Peter går amok med advarsler og formaninger, og resten af Danmark bare siger pff, det sagde du også i fjor, og der skete jo ikke noget, og så se folks reaktion, når Peter så rent faktisk får ret, og Danmark bliver indhyllet af ulven, det så være sig storm, sne, hedebølge eller voldsom regn. Folk bliver nærmest sure over at Peter får ret, hvad bilder han sig egentlig ind! Sådan en fløs!<br />
<br />
Jeg tror som sagt, på baggrund af de globale forandringer der sker, at ulven vil komme oftere i fremtiden, og den vil komme i mere ekstrem form end tidligere, og det vil nok tage tid for folk at vænne sig til, at Peter altså til tider har ret.<br />
<br />
Jeg vil i hvert fald tage mine forholdsregler, og næste gang Peter råber "ULVEN KOMMER" vil jeg prise mig lykkelig for, at jeg trods alt bor i lille Danmark, og ikke i New Orleans eller et andet sted, hvor ulven trods alt mere ligner en varulv end en almindelig gråulv der hurtigt strejfer gennem landet...<br />
<br />
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5500800559565290633.post-4920605424976450602013-10-14T00:42:00.002+02:002013-10-14T10:42:10.563+02:00Bål og brand - en lille sangJeg går og roder lidt med nogle tekster en gang imellem, og en dag sad jeg og og legede lidt med et digt jeg har skrevet for laaaang tid siden. Lige pludselig var der en melodi, og vupti havde jeg lavet digtet om til en lille sang. Efter lidt arbejde med sangen, blev det til dette resultat, det hele er optaget på min computer, via programmet Audacity, alle stemmer har jeg selv indsunget, og den eneste stemme jeg har pillet ved, er den dybeste af dem, den har jeg indsunget i normalt toneleje og så sænket tonen, da jeg desværre ikke er udstyrret med en speciel god dybde..<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<iframe allowfullscreen='allowfullscreen' webkitallowfullscreen='webkitallowfullscreen' mozallowfullscreen='mozallowfullscreen' width='320' height='266' src='https://www.blogger.com/video.g?token=AD6v5dwsc9VIatbj5aeJzBlgFaYvZyqD0XKxqLFwT5UPo31lu7CfsigmKeZwdObP0mS7AHFxXPCjlVkRxuGPdsZlOw' class='b-hbp-video b-uploaded' frameborder='0'></iframe></div>
Videoen er virkelig uinspirerende, da jeg overhovedet ikke har fået sat mig ordentligt ind i, hvordan det program jeg har, virker, men men, nu har man jo fået blod på tanden, så mon ikke der kommer en lidt bedre video på et tidspunkt, og så fik jeg jo også lige testet hvordan det fungerer at uploade videoer til bloggen, og det var jo ikke specielt kompliceret.<br />
<br />
Men både sang og video må vist vente lidt med at blive gjort mere ved, for nu står Halloween jo snart for døren, så der er nok at se til! Har fået startet rigtig godt, men en skøn tur til København, og en tur i Tivoli! Sikke alle de græskar de havde fået samlet sig sammen! Virkelig gennemført pyntet, og fantastisk stemning! En tur i "Dæmonen" blev det da også til, den var sjov, men alt for kort, kunne sagtens have taget et par ture mere, men gad ikke stå i kø i 20 min. igen!<br />
<br />
Alt i alt var det en rigtig dejlig tur, der også bød på dejlig hygge med min mors kusine, og en tur i Zoologisk have, hvor jeg rigtig kunne få afprøvet zoomen på det nye kamera! Jeg burde dog have haft et stativ med, men vi vurderede at jo mindre bagage jo bedre, så stativet blev droppet, det gør det nok ikke næste gang!<br />
<br />
Nu vil jeg til at i seng, en ny dag truer i morgen, og der er jo så meget jeg skal nå, inden Halloween!!!<br />
<br />
<br />
<table align="center" cellpadding="0" cellspacing="0" class="tr-caption-container" style="margin-left: auto; margin-right: auto; text-align: center;"><tbody>
<tr><td style="text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggNPrqSpGask80OKxL9NBpWFcfFJeSnmSjQhZkP3T9mt3TshJpOfiAwM0Sx1Ws36c5NT7jpdI3zyntwAiS8MPymVrwFKvlGdCkzokpib5rBA-_45dmUbRGwR-aMmrwJRlb8LdQnnZxuFK_/s1600/DSCI0755.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: auto; margin-right: auto;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEggNPrqSpGask80OKxL9NBpWFcfFJeSnmSjQhZkP3T9mt3TshJpOfiAwM0Sx1Ws36c5NT7jpdI3zyntwAiS8MPymVrwFKvlGdCkzokpib5rBA-_45dmUbRGwR-aMmrwJRlb8LdQnnZxuFK_/s400/DSCI0755.JPG" width="400" /></a></td></tr>
<tr><td class="tr-caption" style="text-align: center;">Heksehus i Tivoli, det måtte godt have taget med mig hjem!</td></tr>
</tbody></table>
<br />Lestat Ravenhairhttp://www.blogger.com/profile/18250068219307246842noreply@blogger.com1