Julesentimentalitet

Ja så sidder man her, på den anden side af julen og er en kende mat, mæt og modløs. Nu er det hele forbi, og som et lille barn har man glædet sig hele december, man har hygget i stearinlysets skær, man har pyntet op med nisser, stjerner og andet hyggeligt julepynt. Man har givet hinanden adventsgaver, strømpegaver, bagt julekager og julebrød, været samlet i familiens skød.

Og nu, nu er alting stille, hverdagen trænger sig på, kryber ind under huden og minder en om, at trods julens varme og glæde, fortsætter verden sin hæsblæsende kurs ud mod den ukendte fremtid.

Nytåret lurer lige om hjørnet, en festlig dag med fyrværkeri, druk og glade mennesker. Men det er en stakket frist, hverdagen er der, lige om lidt, rundt om hjørnet, bag døren, som en trist og grå regnvejrs dag minder den en om, at der stadig skal handles ind, gøres rent, ryddes op, der skal betales regninger, laves mad, vaskes op, alle hverdagens små sysler, som i juletiden syntes langt borte, og næsten glemt, dukker nu op, hver i sær, en ad gangen, som små edderkopper der er vågnet af den første forårs sol.

Og julepynten skal pakkes væk, gemmes bort og deponeres, der er lang tid til næste jul, man siger farvel og på gensyn, butter hver en nisse på næsen og mindes julens lune stunder. Huset er så tomt når pynten er borte. Lidt mere farveløs og kedelig.

Og stilheden breder sig, fra huset til ens sind, sjælen higer efter forventningen og nydelsen ved den søde juletid. Men det er slut, julen er overstået, og folk beklager sig over stopmætte maver, alle de julefrokoster de har været til, og jeg, jeg mindes hyggen og det sociale samvær, lysene der skinner i mørket, byder en velkommen hjem.

Jeg er ikke helt parat til at gemme julen væk for i år, jeg trækker den lidt ind i det nye, og lader nisserne få lov at være sent oppe. De ser slet ikke trætte ud endnu, så de kan vist godt klare en uge mere inden kasserne skal findes frem. En uge mere med julehygge... det bliver dejligt :)