onsdag den 18. juli 2012

Sært hår - en afhængighed?

Jeg har i mange år eksperimenteret med mit hår og forskellige farver og længder, og tog sidste år, var det vist, springet og fik et sidecut i venstre side. Noget jeg i mange år har gået og leget med tanken om, men ikke rigtig har turdet. Det tog nogle omgange med saksen, og det kom sig egentlig af at jeg forsøgte mig med at klippe mit pandehår. Har af flere omgange haft sideskildning med sådan noget langt pandehår der går skråt ned over det ene øje, og det var også det der var hensigten engang sidste år, da jeg, selvfølgelig kl. halv tolv en fredag aften, fik lyst til at der skulle ske noget nyt med håret.

Jeg greb fluks saksen og gik igang med at klippe. Jeg havde en nogenlunde ide om hvordan resultatet skulle være, og mente at jeg da snildt kunne kopiere metoden fra sidst. Hvilket var henved et par år siden. Nå men lige pludselig var det jo så blevet alt for kort hist og her, og så generelt bare tåbeligt ud. Jeg gik i seng og tænkte, det ser nok meget bedre ud i morgen, når det bliver sat...

Her er det så, det uheldige pandehår,
Og her er det endda blevet lidt længere
end det var fra starten.... ikke heldigt..
Det gjorde det så ikke... Nå, men jeg måtte jo så, i flere måneder lide under min uheldige klipning, og forbandede mig selv langt væk, og min utålmodighed. For havde jeg nu bare ventet, og ladet en veninde gribe saksen i stedet for, havde jeg jo nok sluppet for det tåbelige pandehår. Gjort var gjort og jeg måtte jo bare væbne mig med den der famøse tålmodighed, som eftersigende skulle være en dyd. Månederne slæbte sig afsted, og det virkede som om mit hår med vilje trodsede mig, og voksede halvt så hurtigt som det plejer.

Jeg havde jævnligt fat i saksen for at udligne og rette til, og endte jo så med at få lavet en form for semi undercut, der både var noget og ingenting. En dag var jeg så nede ved en god veninde, og der endte det så med at skridtet blev taget fuldt ud, og hun fik lavet et ganske fint resultat. På daværende tidspunkt var mit pandehår også ved at være i den længde det var tiltænkt fra starten af. Og nu må jeg indrømme, at jeg slet ikke kan forestille mig selv uden det sidecut!

Mit elskede undercut, fra da mit hår
var lilla :)
For et par år siden, tog jeg et andet skridt, jeg i mange år havde gået og drømt om, nemlig at få farvet garnet helt postkasse rødt! Det var det fedeste da jeg endelig fik mig snøvlet sammen til det, selv om det kræver en del vedligehold, elsker jeg simpelthen når mit hår er knald hamrende højtråbende rødt!


Sidenhen har manken så også været lilla og endte med at være sort i bunden og tonet rødt ud i enden, da jeg var løbet tør for rød farve, havde den ledeste udgroning og tilfældigvis havde en blåsort farve stående. Resultatet blev ganske udmærket, hvilket også animerede mig til at forsøge mig med det omvendte den anden dag. Havde igen fået mig en voldsom udgroning, og savnede frygteligt den røde manke, og fandt tilfældigvis en billig afblegning i Fakta. Havde en halv rød farve stående, og tænkte at der var da snildt nok til en bundfarvning.

Hvilket der også næææsten var.. Hvad jeg ikke lige havde taget højde for var, at farven jeg havde stående, var et andet mærke end det jeg plejer at operere med. Sidst jeg bestilte farve, bestilte jeg 3 af den samme, for at have mig et lager, man er vel fremsynet. Uheldigvis havde de så kun 2 af den farve hjemme, og jeg fik valget om enten at få en anden farve i samme mærke, eller en farve der matchede den jeg bestilte, bare i et andet mærke. Jeg valgte sidste mulighed, hvilket også var ganske fint, da det andet mærke var dyrere end det jeg normalt bruger.

Nå, men da jeg jo ikke altid er så god til at vedligeholde det der farvning, og ofte ender ud i lange perioder med voldsomme udgroning, gik det jo ikke værre eller bedre end, at jeg først fik afprøvet den nye farve her for et par måneder siden, dog uden afblegning, hvilket resulterede i en gul hovedbund, og et meget svagt rødligt skær i udgroningen, og ikke andet. Hermed konstateret at skulle farven virke, måtte der en afblegning til. Hvilket jo så blev udført den anden dag, med den der afblegning fra fakta, som viste sig at være ganske effektiv og udmærket.

Resultatet skulle jo have været postkasse rødt, fadende ud i sort, men det var langt fra hvad det endte med. Jeg havde godt på fornemmelsen at denne nye farve, ikke ville blive helt så postkasse rød, som den burde, men at resultatet endte med at blive knaldhamrende orange i bunden, fadende over i en dybere rødorange over i det sorte i spidserne, blandet med meget lysorange pletter hist og her, hvor der ikke liiige var kommet farve nok (fordi jeg jo kun havde en halv bøtte) var lidt at en overraskelse..

Fire in the sky, eller karotte som et vittigt hovede
kaldte mig på FB :D 


Må indrømme at jeg lige skulle vænne mig til det, men er nu faktisk ret så tilfreds med mit ildhår, for det ligner egentlig ret meget ild, at jeg så ikke havde nok farve til at få farvet undercut'et også, og det derfor endte med at blive lilla, er så en anden side af sagen, det er næsten forsvundet igen, og ender nok bare med at få lov til at være min rigtige hårfarve, indtil det trænger til en ny farvning når udgroningen bliver for slem.

Jeg tror aldrig jeg bliver for gammel til at have mærkeligt hår, jeg tror jeg ender som en af de der gamle damer med lilla hår, bare er mit helt bevidst og pangfarvet lilla, frem for den der misfarvede lyse lilla mange gamle damer får når de forsøger sig med hårfarvning.

Og jeg ved godt det er farligt og skadeligt osv. osv. men det er der så meget der er, jeg har fået alenlange foredrag af min far, men det hjælper altså ikke noget. Jeg er sgu nok afhængig af at have mystisk hår, og andre er afhængige af smøger, sprut, stoffer, slik, osv. osv. vi har alle vores laster, min er så altså sært hår.. Sådan er det, og jeg har ikke tænkt mig at gå på afvænning. Så længe mit hår ser sundt ud, og ikke falder af, vil jeg blive ved med at eksperimentere!