lørdag den 19. november 2011

Digtersøndag - en tak for gode stunder!

Har lige siddet og ryddet lidt op i mine dokumenter på min computer, og faldt over et digt jeg har skrevet til digtersøndag, på det hedenske forum "sortmaane.dk" der desværre er afgået ved døden.. Digtersøndag gik i al sin enkelthed ud på, at man var en flok mennesker på "månen" der satte en søndag af til at digte. Reglerne var sådan at man startede kl. hel med at digte, og så postede man kl. halv, så man havde en halv time til at komme på et digt, og en halv time til at kommentere hinandens digte. kl. hel gik det så løs igen med en ny omgang digtning. Der er kommet rigtig mange sjove digte ud af disse digtersøndage, og jeg savner dem faktisk lidt!

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sådan for alvor begyndte at skrive digte, men jeg havde en ret så produktiv periode de første år jeg var på "månen". Der var en rigtig god stemning derinde, og nogle rigtig inspirerende mennesker, der kunne sætte min fantasi og min muse i sving. Jeg har været på flere forskellige fora hvor der har været en digter afdeling, men ingen af disse, har på samme måde, som digter afdelingen på "månen" inspireret og aktiveret mig rent skriftligt. Jeg har, som jeg vist også har nævnt i min præsentation af mine digte, en svaghed for rimdigte, hvilket også afspejler sig i nedenstående digte, der er udsprunget af ovennævnte digtersøndage.

Jeg var faktisk så produktiv med digtning i de første 2-4 år på "månen" så jeg opnåede at få den personlige titel "Den søvnløse digtermuse", hvilket jeg selvfølgelig var meget beæret og stolt af! Som en hyldest til digtersøndag, og til "månen" er her et par af de digte der er udsprunget af disse fantastiske dage!




Hjernekrampe

Ååh min hjerne er gået i stampe
og min ene fod har fået krampe
jeg tror jeg er ved at krepere
og dette er det sidste jeg kreere
mine arme har fået spasme
og jeg vælter mig rundt i sarkasme
mit hjerte er skrumpet ind
og er blæst væk i træk fra en vind
mine lunger er sorte og sarte
gad vide hvordan nyren har det?
for den siger en underlig lyd
hvilket blæren synes er snyd
mens mine indvolde slår sig en knude
og hovedet smadre en rude
så glasskår og andre splinter
mine rødrandede øjne forhindre
at se min krops forfald
og nu er klokken sgu halv!!

Man kan udlede af dette digt, at det sikkert er skrevet sidst på eftermiddagen, og at min hjerne simpelthen er gået i stå!



Kattens pine

Den møg kat har lagt sig på bordet
Selvom jeg har forsvoret
At katte ej må på borde spankulere
Ellers jeg hurtigt den kan strangulere
Og lave den om til en hat eller hue
Der mig kan lune når jeg har snue
Men katten er ligeglad med mine trusler
Den roligt med mine papirer pusler
Og skubber dem langsomt ned på stolen
Og krøller derfor samtidig kjolen
Som jeg elegant lige fik strøget
Nu er den sandelig på gulvet røget
Og er nu lige så krøllet som før
Utroligt at katten den egentlig tør
For jeg er nu temmelig muggen og sur
Men katten den tager sig bare en lur

En kat er et meget selvstændigt dyr
Der ofte til selvstændige gerninger tyr
Og laver ballade og mangen en ulykke
Så man sig selv i håret må rykke
Når op i reolen den hurtigt farer
Og tror den snedigt mig kan narre
Men hvad det lille kræ ikke vidste
At jeg med vand den hurtigt kan piste
Så den straks fra reolen falder
Og lander på bordet med et kæmpe rabalder
Og ser så uforurettet ud
Mens den vasker sin lille tud
Der blev så våd da jeg ramte plet
Med en vandforstøver det jo er så let
At opdrage på uregerlige slemme katte
Der før på bordet sig dovent satte



Sjæl til salg

Jeg solgte min sjæl til djævelen
som tåber så ofte gør,
for at få en engenskab
som ingen anden før.

Da handlen den var gennemført,
og djævelen bort var smuttet,
jeg sad tilbage på en bænk,
lidt tavs og lidt betuttet.

For djævelen var stor og stærk,
og klog på livets leg,
for det jeg købte for min sjæl,
det duede ganske ej.

Så sad jeg der med skuffet sind,
og klagede min jammer,
da kom den djævel straks igen,
og slog mig med en hammer!!

Nu sidder jeg skam på en sky,
men ikke en fra himlen
næh skyen den er grå som bly,
og hovedet dunker som en bimlen.

Jeg røg sku lige lukt i helvede,
for min synd var stor,
min sjæl hos djævlen fanget er,
jeg der for evigt bor....



Vend dig bort

Vend dig bort fra mig
Gå fra mig i tide
Lad mig ikke se dig mere
Lad mig ikke lide

Vend dig bort fra mig
Skynd dig bort i hast
Lad mig ikke føle din nærhed
Lad mig ikke have den last

Vend dig bort fra mig
Løb for livet nu
Lad mig ikke sluge dig med mine øjne
Du tænder mig sku

Vend dig nu bort fra mig
Vær nu sød og rar
Lad mig ikke indånde din duft
Lad mig ikke føle mig som en nar

Vend dig bort fra mig nu!
Gør det af din nåde
Lad mig ikke dvæle ved dit ansigt
Lad mig ikke gætte din gåde

Vend dig så bort fra mig!
Du sætter mit sind i kog
Lad mig ikke falde i staver over dit væsen
Du trænger mig op i en krog

Vend dig for pokker bort fra mig!!
Min tålmodighed siger nej
Lad mig ikke miste mit temperament
Lad mig ikke blive fej!

onsdag den 16. november 2011

Husholdningsforeninger - et skalkeskjul for kaglende høns?

Her kommer der lidt af en sviner til mit eget køn, så er du advaret hvis og såfremt du skulle være af hunkøn og læser dette...


I går var jeg til et arrangement i den lokale husholdningsforening, ja ja det kan være svært at forestille sig, men ja, undertegnede er altså medlem, mest af alt, takket være min moder, og det faktum at nogle af deres arrangementer rent faktisk er interessante, og at det ved at være medlem bliver billigere i længden at deltage i disse. Ovennævnte arrangement var et -sådan-laver-du-en-juledekorations- arrangement, altså, en hyggelig aften med to blomsterdekoratører der viste hvad de kunne og hvor nemt det var. I løbet af de godt og vel to en halv time de var igang, fik de frembragt henved 15-20 forskellige ting, som stort set alle sammen var fine og pæne. Så selve arrangementet har jeg som sådan ikke noget at brokke mig over, bort set fra, den måde de stod på, der gjorde at vi, der hvor vi sad, stort set ikke kunne se en dyt af hvad de lavede før de var færdige...

Nå men frem til mit egentlige klages udbrud. Hver gang en dekoration var færdig, blev den sendt rundt ved bordene så vi alle kunne beskue det smukke syn. I og for sig en ganske glimrende ting, bort set fra, at rummet var fyldt til bristepunktet af den lokale kvindelige befolkning, hvilket resulterede i, at hver gang en ny ting blev sendt rundt, gik hønsegården igang med at kagle.

Hver gang dekoratørerne ikke lige sagde noget, begyndte snakken at brede sig som en steppebrand, og når den først var kommet igang, var den næsten umulig at standse igen! Hvad er det lige der gør at kvinder i større forsamlinger bare ikke KAN tie stille mere end højest to min. ad gangen? Jeg forstår det ikke. Jeg ved godt at det var et hygge arrangement, og at de fleste sikkert var kommet for, netop at kagle med nabokonen, frem for at sidde og være stille for at se andre lave noget.. Måske det bare er mig der er atypisk, men jeg sætter mig ikke til at kagle om div. ting midt under en fremvisning eller et foredrag. Jeg kan, i visse tilfælde hviske enkelte sætninger til sidemanden, men ligefrem at sætte sig til at tale højlydt med de omkringsiddende kvinder, falder mig langt fra naturligt, når jeg rent faktisk har bevæget mig et sted hen for at lære noget!

Nogen vil sikkert påstå at mænd kan være lige så slemme som kvinder, og det kan de sikkert også, men nu var der, så vidt jeg så, kun én mand til stede i går, så i dette tilfælde kan han ikke ligefrem stilles til regnskab! Det utrolige ved hele situationen var nok mest, det med, at det var så svært at dæmpe gemytterne igen, når først steppebranden havde fået godt fat! Da vi nåede til det amerikanske lotteri, blev situationen ikke just bedre, da folk hele tiden sad og galede op om hvilken farve det nu var vi var igang med. I stedet for bare at holde bøtte, så man rent faktisk kunne høre hvad der blev sagt!

Det kan selvfølgelig også have noget at gøre med den gennemsnitlige alder i lokalet, men jeg har min tvivl. Min erfaring siger mig, at uanset hvilken alder en kvinde har, vil snakketøjet altid være på gled i situationer som denne. Nu har jeg ikke deltaget i så forfærdelig mange af denne husmoderforenings arrangementer, ud over juledekorations- inspirations-aftenen, der forøvrigt er en tilbagevendende begivenhed hvert år op mod jul, og som til stadighed er en gentagelse af forrige års kaglen. Men, min erfaring inden for disse arrangementer er, at enten er det sådan i alle husholdningsforeninger, eller også er denne, ekstremt snaksaglig!

Sidste gang jeg var til et arrangement, som forøvrigt foregik udenfor, var også præget af ekstrem meget kaglen, hver gang der var en lille pause i fortællerens fortælling. Man skulle jo synes at det ikke var så stor en udfordring at tie stille, men det er det åbenbart. Og igen, var gemytterne svære at få til at tie stille, når først de var kommet igang, hvilket igen var temmelig uheldigt, da vi befandt os udenfor, og det derfor i forvejen var lidt af en udfordring at hører hvad manden sagde..

Måske det bare er mig der er sippet, eller sart, men jeg deltager i sådanne arrangementer for at opleve, og lære noget. Ikke for at kagle med de andre høns. Måske jeg bare har misforstået konceptet med en husholdningsforening! Måske husholdningsforeninger bare er et skalkeskjul for kvinderne, så de kan komme ud og mødes forskellige steder og kagle! Se, det havde jeg jo slet ikke tænkt på før!

Nå men, hvor om alting er, så kan jeg konkludere at denne høne, i visse tilfælde aldrig bliver en del af hønsegården, men det har jeg det egentlig også fint med, så længe jeg bare kan få lov til at deltage, uden at skulle kagle højlydt med de andre høns. Og så kan jeg jo i mit stille sind, kagle lidt over hvor meget de andre kagler..

Bååk herfra..