torsdag den 13. december 2012

Biografevent - det er lidt koldt at være træ

Ja så sidder man her og klapre tænder og skyller varm kakao ned i spandevis, for at forsøge at få lidt varme i kroppen. Det er sært som man kan gå en hel aften i frostvejr og kun fryse fingrene, og så komme hjem i varmen, og så begynde at fryse over det hele!

Har her til eftermiddag/aften været til premiere på Hobbitten, ikke for at se filmen, (det må vente til senere, for ses skal den selvfølgelig) Men for at reklamere lidt for vores liverollespilsforening. Så biografgængerne mødte orker, trolde og levende træer når de skulle i biffen i aften. Vi morede os rigtig godt, så må vi bare håbe at biografgængerne også havde en sjov oplevelse med det. Jeg fik da personligt givet en ældre dame et knus, og der var indtil flere der gerne ville have billeder af os, eller gerne ville fotograferes med os, så mon ikke de fleste har syntes at det var meget underholdende med lidt monster tilstedeværelse i aften.

I går stod den så på interview i Tv2 østjyllands program "go aften Østjylland" hvor undertegnede stillede op iklædt trækostume, og fortalte lidt om vores event. At det så sådan set ikke var det der var vores tanke med at henvende os til dem, er jo så en anden sag, vi ville jo gerne have haft dem med i aften, men alternativet var nu heller ikke dårligt, og da slet ikke for mig. Det var ganske underholdende at prøve, selv om det var lidt pudsigt at blive præsenteret som "træ".

Nu skal jeg så bare lige have taget mig sammen til at få taget sminken af, og så er det vist ind under dynen for mit vedkommende. Det var også ganske dejligt at komme hjem, og så havde kæresten bestilt pizza til mig, godt nok fik vi popcorn og sodavand i uanede mængder i løbet af aftenen, meeen det var ikke just mættende i længden.

Nå, skulle jeg tage mig sammen og få vasket makeuppen af og få redt filtrene ud af håret, og så skrubbe i seng. En fed aften er overstået, og jeg glæder mig nu endnu mere til at se Hobitten! Var det ikke fordi klokken er så mange, og at jeg var så kold, ville det have været oplagt at nuppe et par timers lotro, men det må vist hellere vente til et andet tidspunkt.. God nat derude fra et frossent træ...


Og således ser man så ud efter at have været træ en hel aften...

lørdag den 8. december 2012

Brok, busser og phones - brokrøven er tilbage....

Ja nu er der igen gået frygtelig lang tid siden jeg sidst fik skrevet noget som helst, det går da bare sin skæve gang med det skriveri, men nu har jeg langt om længe fundet noget at brokke mig over... Altså ikke at jeg ikke har haft noget at brokke mig over i den seneste tid, jeg har bare ikke lige haft skriveånden med mig...

Men altså, mit brokkegen er blevet tricket af lidt forskellige ting, lige fra busserne (ikke noget nyt der) til folks manglende evne til at svare tilbage når man sender dem en invitation til noget. Jeg mener, hvor svært er det lige at skrive, "tak for invitationen, vi/jeg skal lige konferere med kalenderen/manden/konen/kæresten osv. og så vender jeg tilbage med et svar hurtigst muligt.. Det kan da vel ikke være så svært. Mange forsvarer sig med at, "jamen jeg havde ikke lige tid til at svare da jeg læste beskeden, og så glemte jeg det". Fair nok, meeen når man så gentagne gange skriver, med diverse påmindelser, skulle man jo synes at man ville kunne huske det. Men folk har åbenbart så travlt nu om stunder, og nu kommer den nok, jamen der er jo så meget her op mod jul. Men det er jo ikke kun op mod jul folk ikke kan finde ud af at svare, til Halloween sendte jeg, jeg ved ikke hvor mange påmindelser til folk, men kunne jeg få noget svar tilbage.. nææh det kunne jeg ikke...

Måske man skulle overveje at gå tilbage til den gammeldags metode, og sende fysiske invitationer ud med papir, kuvert og frimærke på, så kunne man da håbe at folk ville hænge den et sted hvor de kunne se den, og derved kunne svare tilbage. Og så alligevel ikke, for før i tiden sendte jeg jo troligt fysiske invitationer ud, og der var tilbagemeldingerne lige så elendige som nu. Jeg må bare se i øjnene, at folk ikke har den samme ansvarsfølelse, eller er det mon mangel på overskud, der gør at det er så svært at tage stilling til om man kan  sige om man kan noget en bestemt dag eller ej, eller også venter folk til sidste øjeblik fordi de lige skal se om der dukker noget mere spændende op? Jeg håber ikke at sidstnævnte er det gængse for det ville da godt nok være sørgeligt. Men nutidens mennesker er åbenbart indrettet, så det at svare på en invitation er en meget svær beslutning og det kan jeg vel ikke gøre så meget ved.

Og nu jeg så er igang med at brokke mig, kan jeg jo lige så godt fortsætte. Inden for den sidste måned har den bus der kører op til os skiftet stoppesteds-plads 3 gange, det er sgu da ikke til at finde ud af! Ikke nok med at bussen ikke kører helt om til midtbyen, men man skal så også rende rundt og lede efter stoppestedet! Jeg håber at den nuværende holdeplads så er permanent, og at der ikke bliver lavet noget om foreløbig, med mindre de beslutter sig for at vores bus alligevel kan kører om til Godthåbsvej, se det ville dog være en forbedring!

Til sidst kan jeg da lige brokke mig lidt over de der såkaldte smart phones, ja, jeg er mægtig gammeldags på det punkt, men helt ærligt, jeg har svært ved at se det fantastiske i det. Ikke nok med at mange folk åbenbart har diverse problemer med dem, så er det jo en opmærksomhedsrøver af de større! Man kan jo ikke føre en normal samtale med en smart phone ejer, uden at denne skal sidde med snotten begravet i telefonen samtidig. Jeg føler mig dejligt fri, ved ikke at eje sådan en tingest, og jeg går gladeligt en hel dag uden at ane hvor i hytten min telefon befinder sig, eller en hel dag med telefonen begravet i tasken på lydløs, uden at tjekke den. De ting en smart phone kan, kan min computer også, og så er jeg fri for at sidde og glo på sådan en miniskærm samtidig! Og her vil fortalere for smart phones nok sige, "jamen du kan jo bare zoome ind", ja det kan da godt være, men det gider jeg sgu da ikke, når jeg har en 21.5" skærm til min computer, og kan se hele siden der, uden at skulle zoome ind og ud, og kører frem og tilbage på skærmen for at danne mig et overblik.

Mange siger, at har du først fået en smart phone, kan du ikke leve uden, men jeg er ikke interesseret i at blive afhængig af det skidt og jeg lever nu fint uden, så jeg tror ikke jeg vil have sådan en, førend det er krop umuligt at få en telefon der ikke er smart. Min telefon kan det jeg skal bruge, og det er ganske fint med mig. Jeg kan godt vente med at gå på facebook, og tjekke email m.m. til jeg kommer hjem til min computer, og jeg behøver ikke lige google diverse informationer i bussen, eller mens jeg sidder på café. Og så de billeder folk får taget, de er sgu da heller ikke specielt fantastiske, og billedopløsningen er jo elendig, så man kan jo ikke bruge dem til andet end at se dem på sin lille bitte skærm og så proppe dem ind i instagram, hvilket jeg heller ikke er specielt imponeret over. Ja ja, så du kan sætte et filter på dit billede så noget af billedet er skarpt og noget er uskarpt.. Jaja, det er da meget pænt så længe du ser det på din lille smart phone skærm, men kommer det op i en alm. computer skærms størrelse, (og her behøver det ikke engang være en 21" eller derover, en tablet størrelses skærm er rigeligt) ser det jo ikke for smart ud med den der meget markante kant fra det uskarpe til det skarpe, og alle de der effekter og jeg skal komme efter dig, det er jo udelukkende for at karmouflerer den dårlige billedekvallitet og at billedet er en smule ude af fokus og lettere rystet i forvejen.

Jeg ved godt jeg er en gammeldags brokrøv, men det er nu engang sådan jeg er, og det ville da også være kedeligt hvis vi alle var begravet i vores smart phones og derved ikke opdagede at der var noget at brokke sig over :D Er du nået så langt som til her i min klage, vil jeg blot ønske dig på forhånd rigtig glædelig jul, i det tilfælde at min brokke-skrive-muse igen skulle tage på forlænget ferie i Langbortistan.


fredag den 19. oktober 2012

En lille update

Det er ved at være et stykke tid siden jeg sidst har fået skrevet noget herinde, min skrivemuse har åbenbart holdt en længere ferie. Men hva, det kan vi jo alle trænge til i ny og næ. Nu nærmer vi os jo snart min yndlings højtid, eller i hvert fald en af dem. Halloween står for døren, og jeg er i fuld gang med at sy kostume, og forberede pyntningen osv. jeg havde jo forregnet mig, og havde bildt mig selv, og indtil flere andre ind, at jeg i år havde 10 års jubilæum som Halloweenfest arrangør. Der tog jeg så fejl, det er først til næste år. Det positive ved det er, at jeg har vundet et år, til at finde på noget exceptionelt sejt til næste år, men ulempen er så at jeg har været nødsaget til at finde på noget andet at være, da det jeg havde planlagt, var specielt for 10 års jubilæet.

Jeg har kastet mig ud i en omgang kostumesyning, som jeg egentlig ikke ved hvor ender, så det bliver spændende at se, hvad jeg ender ud med at blive! I år har været helt fantastisk hvad angår græskar udskæring, da min svigermor har haft rigtig godt held med at dyrke græskar i sin have, og jeg derved har fået adgang til en masse af disse! Indtil videre er det blevet til 7 udskårne græskar, og der er flere hvor de kommer fra. Det er rigtig fedt at kunne få lov til at udskære så mange, og rigtig eksperimentere med det, så det går der en hel del tid med.

Ellers er der ikke sket det store, alting går sin vante gang, og der har ikke lige været nogle emner jeg har følt mig nødsaget til at brokke mig over herinde. Hvilket jo selvfølgelig er meget godt, bort set fra, at der jo så har været temmelig stille herinde. Så jeg tænkte at en lille opdate måske var på sin plads. Vi har fået ryddet op, og ud i en masse ting, for, blandt andet at gøre plads til en nyerhvervelse til soveværelset. Var så heldig at en af mine facebook venner havde den skønneste skænk til salg, som det lykkedes os at få købt! Og da den er temmelig stor, måtte vi have ryddet op og ud i en masse ting for at gøre plads til det nye.

Soveværelset der før, bare var et opbevarings- computer- og soverum, er nu gået hen og blevet ganske hyggeligt og dejligt at opholde sig i. Fra at have ting stablet ovenpå hinanden næsten op til loftet, er der nu kommet luft mellem tingene og det føles som om er er blevet mere plads. Det er også som om jeg sover bedre, og det er jo helt fantastisk!.

Samtidig med at vi fik ryddet op i soveværelset, fik vi også ryddet lidt ud i stuen, og i vores skur. Jeg kan ikke komme mig over hvor meget ragelse der var derude, vi fik fyldt en hel trailer med ting der enten bare skulle smides på lossepladsen, eller til genbrug. Nu har vi fået ryddet så meget ud, at både cykel og scooter kan være der, når ellers lige vi får flyttet en reol der står derude. Det er skønt at man nu kan gå helt ind i skuret, og at det hele er overskueligt og nemt at få fat i. Det var tiltrængt!

Jeg vil forsøge at være lidt mere aktiv herinde fremover, om ikke andet så bare med et lille pip i ny og næ :)
Vores nye skænk!

Et par af årets græskar

onsdag den 5. september 2012

Pas på! Politiet er på færde - borgernes facebook"politi"

Jeg har blogget om det før, og nu kommer der lige lidt mere, om facebook, og folks brug af det. Jeg er stor fortaler for mange af de ting facebook kan, og jeg synes det er helt fantastisk at jeg igennem facebook har fået kontakt med folk, jeg ellers aldrig ville have fundet! 

Men med alt det gode, kommer der jo også en hel del skidt, blandt andet har skolebørn, og sikkert også unge og voksne, fået en ny måde at chikanere og mobbe hinanden, hvilket er temmelig beklageligt! Heldigvis har man da mulighed for at blokere folk, og man bestemmer jo selv hvem man er venner med, og hvad disse skal kunne se af ens profil. Men selvfølgelig er der jo nok dem, der ligger under for de uskrevne regler der sikkert er en halv million af. 

Der findes et hav af sider man kan synes godt om derinde, og det er også ganske fint, og udmærket, nogle mere interessante end andre. I dag faldt jeg over en med navnet Jylland-Politi-razzia-fotovogn-kontrol. Helt ærligt hvad fanden skal det nu til for! Siden går i al sin latterlige enkelthed ud på at folk kan advare hinanden om hvor i jylland de har opdaget en fotokontrol! Her har vi, efter min mening, en af de mere negative ting facebook kan bruges til! Jeg kan ikke se hvorfor man skulle advare andre om, hvor politiet står med deres fart/alkohol kontrol, de gør bare deres arbejde! Og det skal de efter min mening have lov til, uden at folk bliver advaret om det i forvejen!

De folk der normalt ligger og kører for stærkt ude på vejen, holder jo ikke op med at kører for stærkt når de bliver advaret om hvor politiet står. Tvært i mod, vil jeg sige! Når man ved politiet står og gemmer sig et sted på en strækning, vil man selvfølgelig kører ordentligt lige der omkring, men du skal ikke bilde mig ind, at de så fortsætter med at kører ordentligt når politiet er passeret! 

Fik de nu i stedet den bøde, eller det klip, kunne det jo tænktes de ville kører med bare en lille smule mere omtanke for eftertiden. Om ikke andet så i en periode efter bøden/klippet indtræf. Det er sgu da at gøre folk en bjørnetjeneste (og her mener jeg dette som noget negativt, i henhold til udtrykkets oprindelige mening) at advare hinanden om at politiet gør deres arbejde. Der er jo en grund til politiet er der, hvorfor så ikke bare lade dem passe deres arbejde, og så bruge sin tid på noget mere fornuftigt, end at være politi over for politiet! 

Jeg forstår virkelig ikke den der holdning med at, -der-fik-jeg-lige-snørret-politiet/samfundet/ordensmagten, hvad fanden er det for en ide? Den der, bilisterne mod politiet holdning, er for mit vedkommende temmelig barnlig, og latterlig! Hvis du kører ordentligt, og ikke har fået for meget inden for vesten når du begiver dig ud i trafikken, har du jo ikke noget at være bange for, og så kan du jo sådan set være ligeglad med, hvor politiet står og måler fart eller alkohol. Og er du tumpet nok til at drøne derud ad, måske endda med en lille promille, uden tanke for fartgrænser o.l. ja så vil jeg være så skadefro og sige at så har du sgu også selv bedt om at blive stoppet! Hvis alle bare kørte som reglerne foreskrev, ville det jo heller ikke være nødvendigt for politiet at stå på hvert gadehjørne og holde øje med folk, sikke mange penge man kunne spare der! 

Men jeg er jo nok i undertal, og mange ville sikkert også proklamere at dette emne slet ikke er noget jeg kan udtale mig om, da jeg hverken har kørekort eller bil. Men da det jo er et frit land vi lever i, og der er ytringsfrihed oveni, ja så tillader jeg mig altså at brokke mig alligevel. Der var så nok dem der ville sige, at hvis jeg har lov til at brokke mig over dette emne, ja så har dem, som poster på facebook også ret til det, og det har de da også, ingen tvivl om det. Men, efter min mening burde sider som ovenstående lukkes ned, jeg kan ikke se deres eksistensberettigelse eller deres formål. 

Og her har vi så endnu et eksembel på hvad facebook også kan bruges til, nemlig inspiration til mere brok  fra mig! :D



søndag den 26. august 2012

Regn - naturens hypnose - helt gratis

Der er ikke noget mere beroligende og hypnotiserende end regn, denne vedvarende trommende rytme der kan fortsætte i det uendelige, uden ophør, eller pause. En rigtig stædig og fastbesluttet regn kan være helt terapeutisk og søvndyssende, selv for en natteravn som jeg.

Selv når man trasker rundt ude i regnen, kan den virke beroligende og dæmpende, en god solid regn, er faktisk ret så dejlig at opholde sig i, i hvert fald i de tilfælde hvor man, efter endt regnvejrs-bad, er sikret et lunt og tørt opholdssted, med bløde håndklæder, friske, tørre klæder og varme drikke. Har man derimod udsigt til fugtige omgivelser og klamme klæder, kan regnen godt gå hen og virke en kende trøstesløs og beklagelig.

Men lad os nu antage, at man efter endt ophold i regnen, vender hjem til tryghed og varme, så kan en god omgang regn være ganske forfriskende. Specielt hvis denne regn er i selskab med en god omgang torden, der til lejligheden har sørget for lysshow af den mere strobiske karakter, og at denne regn dukker op, efter en længere periode med uhumsk varmt og hedebølge-agtigt vejr. Så kan man vel sagtens fristes til at sige at både regn og torden er en velsignende frelse for de, herunder undertegnede, der ikke just er fortrolige med temperaturer over 20+ eller hedebølger for den sags skyld.

Jeg har i disse tilfælde, hvor regnen endelig kommer som en sand forløsning, danset i regnen, som en anden jubelidiot, hujende og jublende over dette silende mirakel.

I denne nat, byder jeg også regnen velkommen, som en god gammel ven, jeg ikke har set længe, mit manglende sovehjerte kan således fristes til alligevel at finde en form for ro, når regnen laver hyggelyde i hækken, og trommer nok så lystigt på havebord og stole. Og når regnen samtidig trækker en anelse kulde med sig, der lugter lidt af efterår, ja se, så åbner jeg endnu mere mine arme til en stor omfavnelse.

Der er ikke noget bedre end at ligge i mørket og bare lytte til den hypnotiske lyd af regnen der risler, drypper, trommer og klukker, alt imens køligheden omfavner en som silke og man svømmer væk i meditative drømme. Duften af regn, lyden af regn, fornemmelsen af regn, jeg er vist en smule forelsket!

Jeg er nok et sjældent tilfælde, der hellere foretrækker skyer og kølighed om sommeren, end stegende sol og tropiske tilstande. Ikke at jeg afskyer solen, jeg anerkender da dens vigtighed for sindets velbefindende, og jeg nyder da også dens stråler i sjældne tilfælde, men jeg vil altid være et skyggemenneske, hvis kærlighed altid vil tilfalde den lunefulde måne.

Solen kan selvfølgelig også have sine fordele, og mit forhold til solen er da helt klart også meget mere positivt om efteråret og vinteren, hvor dens stråler ikke er som en skarp kniv imod ens hud. Jeg anerkender dens skønhed og charme, men jeg tager også mine forholdsregler, i forhold til dens djævelske hede og utrættelige lyst til at blænde og brænde. Jeg er, og det kommer nok ikke som den store overraskelse, en af de personer, der har et meget nært forhold til sine solbriller, jeg kan ikke leve uden, og har dem altid med mig, sommer, vinter, efterår og forår, ja hele året rundt, da de for mig er et uvurderligt redskab til at forhindre mit lille hoved i at udvikle hovedpine og trætte øjne. Man kan vel nok kalde mig for lidt af en muldvarp, men sådan er det jo altså bare, nogen skal jo være lyssky, så hvorfor ikke mig?

Nå, men jeg er som sædvanlig kommet ud af et helt anden spor end først antaget, jeg var igang med min lovprisning af regnens beroligende egenskaber, og endte ud i endnu en længere smøre om mit akave forhold til solen.

Tilbage på sporet, regnen fortsætter sit foretagende som var den betalt på akkord. Den er flink den regn, den passer sit, og lader alle andre passe deres. Jeg lytter intenst til den, og er blevet en tand mere afslappet og træt end da jeg startede denne rablende fortælling. Om det så er regnens fortjeneste, eller det faktum at klokken nærmer sig halv fire om natten, kan jo så tages op til diskussion, men det vil jeg vente med til en anden god gang. Jeg vil bare afrundingsvis slutte af med at sige, at uanset hvad, så skal man huske på at efter regn kommer sol, og det kan dem, hvis kærlighed til regnen, ikke er lige så hengiven og stor som min, jo så trøste sig ved...

fredag den 24. august 2012

Græsenke for en uge - opblomstring af indadvendt kreativitet

Jeg har siden i lørdags været græsenke, da manden min er på Læsø med sine forældre. Jeg måtte desværre blive hjemme og passe min skole, katten, og svigerfars kaniner, hvilket indtil videre har været ganske hyggeligt. Det er ikke så tit jeg får muligheden for at være alene hjemme i flere dage ad gangen, og jeg må da indrømme, at selv om jeg selvfølgelig savner manden i mit liv, har jeg sgu også nydt det.

Jeg har fået lavet nogle ting, som jeg ellers ikke ville have fået gjort. Jeg har blandt andet fået leget lidt med et nyt optagningsprogram, jeg har fundet på nettet, og har i den forbindelse fået leget lidt med et gammelt digt jeg har skrevet for flere år siden. Digtet er nu blevet til en sang, og takket være det nye program, har jeg fået lavet flere stemmer, og noget baggrunds kor på. Har også lavet starten til en anden sang, som dog langt fra er færdig, men kimen er der, og det meste af teksten. Det er så lang tid siden jeg sidst har arbejdet med at komponere noget, for lige at bruge et fint ord, for mit legeprojekt, og jeg kan da godt mærke jeg er temmelig rusten. Men hvor der er vilje er der vej, som man siger.

Det er faktisk ret mærkeligt at jeg ikke får lavet sådan noget når manden er hjemme, for jeg har jo ikke noget imod at stille mig op på en scene og optræde, eller synge for folk. Men det er bare lige som om, at når man er inde i den der kreative face, med at finde ud af hvordan tingene skal lyde, så bliver jeg i hvert fald, mere indadvendt og blufærdig. Det minder mig om den gang jeg boede hjemme, og i et år gik på en musikskole som en del af Den fri ungdomssuddannelse. Tror nok min far mente det var lidt spild af tid, for han hørte mig jo aldrig synge, eller spille noget, når jeg var hjemme. Når jeg sad ved keyboardet havde jeg altid hovedtelefoner på, og jeg sang kun, når jeg ordnede køkken, og havde skruet meeeget højt op for musikken.

Da vi så var færdige på skolen, og havde afslutningskoncert, tror jeg da nok min far alligevel var lidt imponeret over vores program. Så det har jo nok alligevel altid ligget i mig, det der med at holde tingene for mig selv, indtil de er færdige.

Nå, men manden kommer først hjem på søndag, så har da lige et par dage endnu, hvor jeg måske, måske ikke, får nørklet noget mere med det program. Man må sige der er sket meget siden jeg gik på musikskole, og sad med en båndoptager og indspillede sange, med en gammel mikrofon. Nu kan jeg jo lave effekter og alt muligt! Måske man liiige skulle kigge lidt på det nu...


lørdag den 28. juli 2012

En hedeturs- og søvløshedsramts nattelige betragtninger om mygs og fluers sammensværgelse med heden!

Klokken har kørt sin opdateringsrunde, vi har nemlig sådan et radiostyret ur, der opdatere hver nat kl. 03.00. Nu er klokken så gået hen og blevet halv fire, og jeg er stadig lysvågen og frisk. Man skulle tro at det var kaffe der havde skylden, og var det nu bare det, kunne jeg bande lidt af mig selv, og læse en bog. Men i stedet er det langt mere genstridige og irriterende elementer der frarøver mig min dyrebare søvn!

Ikke nok med at det er vederstyggeligt varmt! Så har jeg henved 15-20 store myggestik der alle sammen, enstemmigt og sikkert ved håndsoprækning har vedtaget at give sig til at klø, straks jeg bare tænker på ordet søvn. Alskens gode råd og remedier er taget i brug for at mindske kløen, men de er nogle genstridige sataner, der ikke så let opgiver deres enstemmige mission. Jeg kunne selvfølgelig også bare lade være med at anskaffe mig allergiske reaktioner fra noget så simpelt som myggestik. Men nogen skal jo ligesom være på tværs, så hvorfor ikke mig?

Endnu et irritations moment, som er med til at jage den smule træthed der evt. skulle sidde i kroppen væk, er lyden af myg der sværmer omkring ens allerede, myggeplagede krop. Man bliver jo nærmest helt paranoid, og man ligger der i mørket og vifter hysterisk efter de små sataner som man alligevel ikke kan se! Oveni hatten får man da også lige en stædig og vedholden flue, der har fået til opgave at drive netop mig til vanvid i denne klaustrofobiske hedetur af en nat. Meget kan man sige om fluer, men pligtopfyldende det er de!

Jeg havde ellers håbet at den svage buldren, de få regndråber og et enkelt lynglimt, ville komme nærmere og assistere min hårdtarbejdende ventilator med at rense luften, så det i det mindste ville være til at trække vejret igen. men næh nej, tordenden og regnen er åbenbart ikke lige så pligtopfyldende og arbejdsomme som både myg og fluer. Så nu kan jeg så sidde her og kaste lange blikke ud mod den mørke himmel, og med ørene på stilke, forsøge at skimte en buldren mellem flue bzzzzzz og mygge biizzzz, mens blæseren hvæsende sender sin lumre luft i min retning. Den er flink den ventilator, den gør hvad den kan. Men det hjælper lige fedt, når det dynebetræk man har erhvervet sig som dyne, føles som en blytung vinterdyne fra forrige århundrede, eller hedder det egentlig ikke forrige årtusinde? Nå skidt, tungt føles det i hvert fald! 

Jeg er absolut ikke god til varme, og slet ikke når den der famøse søvn skulle forestille at indfinde sig, hvilket den har svært nok ved i forvejen. Men når så samtidig at både myg, fluer og omklamrende hede rotter sig sammen, ja så har søvnen hårde odds. Og hvem ligger sødeligt og sover ved min side? Manden min, der endda ligger med en helt almindelig dyne! Og katten, for den sags skyld, ligger også og snorker, mens den spjætter med benene som var den igang med en større musejagt i drømmeland. 

Og her sidder jeg så, drevet ud af sengen, af myg, fluer og hede, nu siddende i stuen, med et koldt glas vand, stadig spejdende efter tegn på troden, uden held. Til gengæld har en kollega til fluen i soveværelset overtaget, og forsøger ihærdigt at drive mig lidt mere til vanvid, trods mine ihærdige forsøg på rovmord med en fluesmækker. Det er ikke nogen der har sagt det skulle være nemt!

Nu begynder det vel sagtens snart at lysne, så koret af fugle kan bidrage til projektet, -hold-Lestat-vågen-hele-natten. Jeg har ellers forsøgt at holde mig i skinnet, og ikke beklage mig over vejret de sidste par dage. Nu der tydeligvis er så mange der har gået og ventet på høj sol og hedebølge, skal jeg da ikke være den der skaber skår i glæden, med mine negative betragtinger. Men nok må være nok, og når man som jeg, ikke har haft en rolig nats søvn i snart en uge, og nu skal plages af både det ene og det andet, ja så må jeg ty til lidt galde over varmen og det fact at der blev lovet regn og torden! 

Og her kan jeg jo så indlede mig på at kritisere vejrmeldingerne og hvor upræcise de er og bla bla bla, men de har jo nok haft ret, for der har da sikkert også regnet, og tordnet, og lynet, et eller andet sted i landet, ja endda måske flere steder i landet i løbet af natten. Det har så bare ikke lige været her!

Jeg kunne sikkert blive ved i lang tid endnu, for søvnen er ikke kommet mig tættere til kroppen, imens jeg har siddet her og skrevet min klages nød. Og hvad værre er, nu er katten vågnet og begyndt at lave ballade. Måske man bare skulle tage sig en kop kaffe, tage noget tøj på og så gå sig en tur. Men på den anden side, det orker jeg næsten ikke i denne hede. Så jeg tror bare jeg vil lægge mig ind ved siden af min sovende mand, og baske lidt mere efter de der myg og fluer. 

God nat og sov godt...

Og så kom man lige på et lille rim, mens man sad her og bandede over både det ene og det andet...

Kom regn, kom regn og torden og lyn
kom fluks og hurtigt fra natmørke skyen! 
Jeg beder så inderligt, så dybtfølt og ømt
kom regn, kom regn og torden med brag
 jeg stiller da ikke så urimelige krav.
Blot ønsker jeg luften så ren og så klar
at søvnen mig hurtigt til drømmeland tar'.

torsdag den 26. juli 2012

Asen og masen - en tv boks flytter ind!

Her til morgen stod jeg forholdsvis tidligt op, altså i forhold til hvornår jeg kom i seng, og det faktum at jeg har sommerferie, så synes jeg egentlig at 7.30 er tidligt. Nå men, grunden til dette var, at der skulle komme sådan en tv gut og sætte en tv boks op, fordi vores nuværende tv løsning bliver nedlagt her til den 1. og så har vores udlejer arrangeret noget nyt. I går var det meningen at der skulle klargøres så vedkommende bare lige kunne gå ind og sætte tingesten op, men da det jo var åndssvagt varmt i går, orkede hverken den ene eller den anden her i huset at udføre nogen former for fysisk arbejde.

Jeg har det med hede, som andre har det med regn, gråvejr og sne, jeg afskyer det! Jeg fungerer simpelthen ikke når temperaturen sniger sig op over de der 22-23 grader. Min hjerne bryder sammen, som en opkogt overophedet computer, og jeg går rundt i en zombie lignende tilstand. Jeg bliver irritabel og jeg tror jeg er temmelig irriterende at være sammen med.

Jeg tænkte derfor, at jeg i stedet for at knokle i går eftermiddags, hellere ville knokle i morges, da temperaturen måske var mere fornuftig på dette tidspunkt. Som sagt så gjort. Stod endda op før væggeuret gik igang, da jeg allerede havde ligget i mindst halvanden time, og overvejet om jeg skulle stå op. Jeg var allerede på kogepunktet, og har erhvervet mig hele 6 myggestik på det ene ben, som alle har koncentreret sig om et stykke læg inden for en radius af ca. 10 cm. Og da mine myggestik hver for sig, nemt kan blive så store enkeltvis, var der en temmelig stor kløe der holdt mig vågen.

Jeg kom op og fik affodret katten, og smidt ham ud i haven, så der var arbejdsro. En hurtig støvsugning og 5 møbler flyttet og et par småting sat ud i skuret- senere, og den smule energi jeg havde var opbrugt. Men møblerne var flyttet, og det hele var klar til at boksen kunne sættes op, kun manglede hjørneskabet, som jeg ikke lige var helt klar over om det skulle flyttes. Så var det jo sådan set bare at give sig til at vente. Klokken var på daværende tidspunkt kvart i ni, og jeg er absolut ikke god til at vente på folk jeg ikke ved hvornår kommer. Så jeg travede utålmodigt rundt og tænkte at så kunne jeg jo lige sætte mig foran computeren med en dejlig kold iskaffe og slappe lidt af.

Klokken blev vel henved halv elleve da det endelig bankede på døren. Hjørneskabet skulle flyttes, og bag det, var der jo et halv tons støv og skidt, der hurtigt lige blev støvsuget op. Det var knebent med at boksen kunne være der, men vi fandt en løsning, så skabet kunne få lov til at beholde den eneste plads, hvor det rent faktisk kan stå i lejligheden, med mindre vi skulle igang med en større omrokering! Boksen blev sat op, og manden gik igen. Og så skulle alle møblerne jo stilles på plads igen!

Til at starte med støvsugede jeg lige bag skabet igen, og vaskede væggen og gulvet, før skabet blev skubbet på plads, og så stod jeg jo der og fik alligevel en umådelig lyst til at flytte om! Og så i den hede!! Nå men endnu engang, som sagt så gjort, og samtidig med omflytningen, kunne jeg jo også lige fortsætte med gulvvaskningen, da det mildest talt trængte temmelig meget! Som nævnt før, har vi temmelig mange møbler, og alle står på en plads så det hele fungere bedst muligt, men jeg tænkte at jeg nu nok kunne hitte ud af en anden smart måde at stille tingene, så jeg gik igang med at skubbe, flytte, ase og mase.

Og nu her, et par timer og nogle pauser senere, står tingene ganske praktisk og funktionelt, og præcis som de gjorde før! Så min knoklen var til ingen verdens nytte, ud over at jeg trods heden, formåede at få vasket gulv! Så helt skidt er det da ikke. Sofaen står godt nok og dækker lidt ind over den der boks, men det var ikke noget et par telefonbøger kunne afskærme, så sofaen ikke ødelægger den fine tingest. Nu mangler vi så bare at få skaffet os et andet antennestik, da det vi har, selvfølgelig ikke passer ind i sådan en nymodens ting. Heldigvis er der da lige et par dage til skærmen går i sort, så mon ikke det hele flasker sig.

Og således endte det med at jeg alligevel fik okset og bokset og aset og maset i heden, selv om det strider mig meget mod min natur at være SÅ aktiv når temperaturen sniger sig over de 20 grader! Så nu har jeg gemt mig inde ved computeren, og overvejer at give mig til at spille lidt Anno som en lille belønning for mit veludførte arbejde på grund af sådan en dum lille tv boks!


onsdag den 18. juli 2012

Sært hår - en afhængighed?

Jeg har i mange år eksperimenteret med mit hår og forskellige farver og længder, og tog sidste år, var det vist, springet og fik et sidecut i venstre side. Noget jeg i mange år har gået og leget med tanken om, men ikke rigtig har turdet. Det tog nogle omgange med saksen, og det kom sig egentlig af at jeg forsøgte mig med at klippe mit pandehår. Har af flere omgange haft sideskildning med sådan noget langt pandehår der går skråt ned over det ene øje, og det var også det der var hensigten engang sidste år, da jeg, selvfølgelig kl. halv tolv en fredag aften, fik lyst til at der skulle ske noget nyt med håret.

Jeg greb fluks saksen og gik igang med at klippe. Jeg havde en nogenlunde ide om hvordan resultatet skulle være, og mente at jeg da snildt kunne kopiere metoden fra sidst. Hvilket var henved et par år siden. Nå men lige pludselig var det jo så blevet alt for kort hist og her, og så generelt bare tåbeligt ud. Jeg gik i seng og tænkte, det ser nok meget bedre ud i morgen, når det bliver sat...

Her er det så, det uheldige pandehår,
Og her er det endda blevet lidt længere
end det var fra starten.... ikke heldigt..
Det gjorde det så ikke... Nå, men jeg måtte jo så, i flere måneder lide under min uheldige klipning, og forbandede mig selv langt væk, og min utålmodighed. For havde jeg nu bare ventet, og ladet en veninde gribe saksen i stedet for, havde jeg jo nok sluppet for det tåbelige pandehår. Gjort var gjort og jeg måtte jo bare væbne mig med den der famøse tålmodighed, som eftersigende skulle være en dyd. Månederne slæbte sig afsted, og det virkede som om mit hår med vilje trodsede mig, og voksede halvt så hurtigt som det plejer.

Jeg havde jævnligt fat i saksen for at udligne og rette til, og endte jo så med at få lavet en form for semi undercut, der både var noget og ingenting. En dag var jeg så nede ved en god veninde, og der endte det så med at skridtet blev taget fuldt ud, og hun fik lavet et ganske fint resultat. På daværende tidspunkt var mit pandehår også ved at være i den længde det var tiltænkt fra starten af. Og nu må jeg indrømme, at jeg slet ikke kan forestille mig selv uden det sidecut!

Mit elskede undercut, fra da mit hår
var lilla :)
For et par år siden, tog jeg et andet skridt, jeg i mange år havde gået og drømt om, nemlig at få farvet garnet helt postkasse rødt! Det var det fedeste da jeg endelig fik mig snøvlet sammen til det, selv om det kræver en del vedligehold, elsker jeg simpelthen når mit hår er knald hamrende højtråbende rødt!


Sidenhen har manken så også været lilla og endte med at være sort i bunden og tonet rødt ud i enden, da jeg var løbet tør for rød farve, havde den ledeste udgroning og tilfældigvis havde en blåsort farve stående. Resultatet blev ganske udmærket, hvilket også animerede mig til at forsøge mig med det omvendte den anden dag. Havde igen fået mig en voldsom udgroning, og savnede frygteligt den røde manke, og fandt tilfældigvis en billig afblegning i Fakta. Havde en halv rød farve stående, og tænkte at der var da snildt nok til en bundfarvning.

Hvilket der også næææsten var.. Hvad jeg ikke lige havde taget højde for var, at farven jeg havde stående, var et andet mærke end det jeg plejer at operere med. Sidst jeg bestilte farve, bestilte jeg 3 af den samme, for at have mig et lager, man er vel fremsynet. Uheldigvis havde de så kun 2 af den farve hjemme, og jeg fik valget om enten at få en anden farve i samme mærke, eller en farve der matchede den jeg bestilte, bare i et andet mærke. Jeg valgte sidste mulighed, hvilket også var ganske fint, da det andet mærke var dyrere end det jeg normalt bruger.

Nå, men da jeg jo ikke altid er så god til at vedligeholde det der farvning, og ofte ender ud i lange perioder med voldsomme udgroning, gik det jo ikke værre eller bedre end, at jeg først fik afprøvet den nye farve her for et par måneder siden, dog uden afblegning, hvilket resulterede i en gul hovedbund, og et meget svagt rødligt skær i udgroningen, og ikke andet. Hermed konstateret at skulle farven virke, måtte der en afblegning til. Hvilket jo så blev udført den anden dag, med den der afblegning fra fakta, som viste sig at være ganske effektiv og udmærket.

Resultatet skulle jo have været postkasse rødt, fadende ud i sort, men det var langt fra hvad det endte med. Jeg havde godt på fornemmelsen at denne nye farve, ikke ville blive helt så postkasse rød, som den burde, men at resultatet endte med at blive knaldhamrende orange i bunden, fadende over i en dybere rødorange over i det sorte i spidserne, blandet med meget lysorange pletter hist og her, hvor der ikke liiige var kommet farve nok (fordi jeg jo kun havde en halv bøtte) var lidt at en overraskelse..

Fire in the sky, eller karotte som et vittigt hovede
kaldte mig på FB :D 


Må indrømme at jeg lige skulle vænne mig til det, men er nu faktisk ret så tilfreds med mit ildhår, for det ligner egentlig ret meget ild, at jeg så ikke havde nok farve til at få farvet undercut'et også, og det derfor endte med at blive lilla, er så en anden side af sagen, det er næsten forsvundet igen, og ender nok bare med at få lov til at være min rigtige hårfarve, indtil det trænger til en ny farvning når udgroningen bliver for slem.

Jeg tror aldrig jeg bliver for gammel til at have mærkeligt hår, jeg tror jeg ender som en af de der gamle damer med lilla hår, bare er mit helt bevidst og pangfarvet lilla, frem for den der misfarvede lyse lilla mange gamle damer får når de forsøger sig med hårfarvning.

Og jeg ved godt det er farligt og skadeligt osv. osv. men det er der så meget der er, jeg har fået alenlange foredrag af min far, men det hjælper altså ikke noget. Jeg er sgu nok afhængig af at have mystisk hår, og andre er afhængige af smøger, sprut, stoffer, slik, osv. osv. vi har alle vores laster, min er så altså sært hår.. Sådan er det, og jeg har ikke tænkt mig at gå på afvænning. Så længe mit hår ser sundt ud, og ikke falder af, vil jeg blive ved med at eksperimentere!


lørdag den 7. juli 2012

Op- og udrydningsflip - en samlers store udfordring!

For henved lang tid siden, skrev jeg om det at have mange ting, og hvordan jeg, på grund af pladsmangel, har udviklet en form for stable-teknik. En teknik der er ganske effektiv, og som er ret så praktisk når man som jeg, har mange ting, og knap så meget plads. Det er en teknik jeg er ganske godt tilfreds med, i de fleste tilfælde, men altså, en samler kan også få op- og udrydningsflip, omend det er lidt af en udfordring.

Grunden til at et sådant flip er gået hen og blevet en nødvendighed er, at jeg var på bagagerums marked sidste søndag,  og fandt to helt fantastiske sengeborde, som dog ikke skal bruges til dette, men som har fået opstilling ved siden af hinanden, ude i gangen, så de danner en form for skænk. Problemet er jo så bare, de ting der stod der i forvejen! 

Jeg har i dag, brugt en del tid på at rydde op og ud, og har fået smidt en del skrammel ud, og fået sorteret en masse andet der skal til genbrug. Problemet er så bare, at det ikke var ting fra gangen der blev sorteret i, men en masse ting der, på mystisk vis, havde puttet sig under sengen! 

Så selv om tingene fra gangen stadig står og fylder i stuen, fik jeg dog ryddet så meget op under sengen, at jeg havde plads til at stille nogle helt nye, ( altså ikke nye, som i, lige købt, men nye, som i, de her ting der står ovenpå hinanden i hjørnet og fylder, men aldrig har ligget under sengen, nye) kunne komme ind under sengen, og dermed ikke er synlige mere! Det rigtig gode ved dette er, at det er mine makeup kufferter og et par kasser med stof og sygrej der er kommet under sengen, (ja, jeg har indtil flere kufferter med makeup...) som har stået ovenpå hinanden i et hjørne og set grimme ud, (igen det der med stableteknikken..) og som længe har været en torn i mit øje. Godt nok bruger jeg da af og til makeup, meeeen ikke hele arsenalet. Makeupkufferterne har jeg selvfølgelig sørget for at lægge yderst, så de lige er til at få fat i, hvis makeup trangen skulle komme over en.

Og når man først er kommet igang med at rydde op, og ud, ja så kan man jo ligeså godt gøre det grundigt, så indtil flere skuffer har også fået en ordentlig overhalning, så jeg rent faktisk har fået en skuffe der er helt og aldeles tom! Godt nok er det ikke en særlig stor skuffe, men alligevel, en lille har vel også sin ret!

I skrivende stund er pusten dog gået lidt af ballonen, det kan nok også have noget med tidspunktet at gøre, og det faktum at klokken var halv seks i morges førend undertegnede fandt en seng. Sådan er det når man er ude hos gode venner, og det er lang tid siden, så skal hele verdens situationen, samt en hel del musik snak jo overståes førend sengen kan findes.

Jeg håber på mit oprydningsflip fortsætter i morgen, så der kan komme noget mere til genbrug, for jo mere jeg kan komme af med, jo flere nye ting kan jeg tillade mig at slæbe til huse. Man kan sige, at de to sengeborde var med til at skubbe en lavine igang, og det er jo i og for sig ikke dårligt, når det er en op- og udrydnings lavine der er sat igang. Og når man under sengen kan finde ting, der har ligget der i over et år, uden at være blevet brugt, må man vist konstatere at så er det vist på tide at disse finder sig nye hjem, hvor de forhåbentlig kan blive brugt lidt oftere. Mit mål er at få reduceret min stablingstendens og få gjort pænt ude i vores lille opbevaringsrum, samt i vores udendørs skur, som i den grad trænger til en hvirvelvind af en oprydning! 

Der er også noget tilfredsstillende ved at få ryddet op og ud i sine ting, det giver ligesom en eller anden form for ro, at man ved at hvis man lukker det skab, eller den skuffe op, så vælter det ikke ud med ting. Og ja, sandsynligheden for at den ny vundne plads bliver fyldt ud af nogle nye ting, er nok ret stor, men så må jeg jo bare tage mig en oprydningsdag om noget tid igen! 

Men i første omgang, skal de ting der stod i stavl i gangen ryddes op, og sorteres, og så skal der findes en plexiglas plade til sengebordene, så de rigtig kan komme til deres ret ude i gangen. Det gode ved at jeg har købt dem, og derved har været nødsaget til at rydde op, er at spejlet i gangen nu for første gang i flere år, kommer til sin ret, og man rent faktisk kan se sig selv i hel figur. Før stod der en stor sort puffe med en kurvekuffert og en anden kuffert ovenpå, foran spejlet, så man kun kunne se sig selv fra brystet op op efter. 

Nu, kan man se hele spejlet, og det er faktisk ret så fantastisk! Nu skal jeg så bare have ryddet op i puffen og kurvekufferten, og have stillet dem ud i skuret, når det ellers er blevet ryddet op i. Ja ja, der er nok at tage sig til, men sådan er det jo, når man har en lille samler indeni. Men så længe jeg stadig kan få op-og udrydningsflip, er jeg nok ikke helt fortabt i samlermaniens altopslugende klør. 

Mine fine nye sengeborde, der dog skal fungere som skænk i gangen.

lørdag den 2. juni 2012

Blå mascara, et 80'er levn - retro på den ufede måde


Dior har åbenbart lanceret en blå mascara, og folk køber den åbenbart.. Er det virkelig blevet moderne igen!?! For mig er blå mascara lig med 80'erne og en makeup stil, der absolut ikke behøver blive moderne igen! Er folk virkelig så stor en slave af moden, at de ukritisk køber hvad de store mærker lancere?

Jeg vil vove pelsen og påstå at mange af dem der har købt denne Dior-tingest aldrig ville have købt den, hvis ikke der stod Dior højt og tydeligt på den. Jeg tror ikke på, at den, hvis den var blevet lanceret i fx. Tiger, var blevet modtaget med begejstring hos alle de makeup-hungrende ungmøer derude i landet.

Jeg er godt klar over, at der findes levn fra 80'erne derude, der stædigt holder fast i puddelhåret, den blå mascara og den lidt for overdrevne læbestift. Men det er jo personer der også så sådan ud den gang det var på mode første gang! Men den nye generation, der nu køber Dior's blå mascara, var vel nærmest slet ikke født, da ovenstående var moderne..

Jeg ved godt jeg er håbløst umoderne, og slet ikke med på noderne, men altså.. BLÅ mascara! Jeg ved godt at moden kører i ring, og mange ting der har været moderne i tidernes morgen, bliver genopfundet og lanceret som noget nyt. Og jeg kan da også godt se at dem der ikke er børn og unge af 80'erne, selvfølgelig ikke har den samme association til hele den der farverige og overdrevne stil, der var så moderne den gang. Men burde modeindustrien ikke også bare være lidt selvkritisk og en gang imellem tænke, aaaah ok, det der bør nok bare forblive en ting fra fortiden, der ikke behøver blive gentaget... Men for dem er det jo nok mere et sprøgsmål om penge, end samvittighed og hvad der rent faktisk er pænt til ganske almindelige mennesker.

Et er at en fancy makeup artist kan formå at lægge en makeup på en supermodel, og med held få det til at se pænt ud med blå mascara, men den almene kunde har, så vidt jeg ved, ikke en fancy makeup artist til sin rådighed, og må nøjes med den lokale materialists gode råd, og så ellers forlade sig på sine egne evner. Jeg siger ikke at den almene person ikke kan finde ud af at lægge makeup, jeg siger bare at det gør det hele en kende mere kompliceret når man så tilføjer en blå mascara!

Der findes så meget nyt makeup derude, hvorfor så genoptage noget der seriøst ikke er særlig kønt! Dette er selvfølgelig bare min ringe mening, og jeg er da godt klar over at jeg nok er i undertal. Men jeg kan da bryste mig af at jeg ikke ligger under for hvad moden og dette tilfælde hvad Dior diktere.  Men ok,  det er jo i sidste ende et spørgsmål om smag, og vi er alle forskellige, og det er da herligt og bla bla bla.....

Men helt ærligt, blå mascara!

tirsdag den 1. maj 2012

En tvangstankebesat vaskebjørns kvaler - manglende hånd hygiejne på offentlige toiletter

Nu har jeg jo lige været til 1, maj arrangement, og har i den forbindelse været nødsaget til at benytte mig af et offentligt toilet. Ikke noget jeg ellers bestræber mig på at gøre særlig tit, men kombinationen, sol og øl, får altså vandet til at trænge sig på. Ikke at vi skal nærmere ind på det, men ligesom for at pointere at jeg oftest, forsøger at undgå offentlige toiletter, da jeg finder dem vederstyggelige og ækle.

I forbindelse med dette arrangement, og som så mange gange når undertegnede en sjælden gang har vovet sig ind på et diskotek, eller til andre offentlige arrangementer, der indebærer offentlige toiletter, har bemærket hvor få der rent faktisk vasker deres hænder efter deres toilet besøg. De fleste tjatter bare lidt vand på fingrene, og laller derefter videre.... 

Jeg synes det er grufuldt! ja direkte ulækkert, at man ikke tager sig den tid at vaske sine hænder ordentligt, med sæbe, når man har gjort hvad man nu kom for at gøre. For mig er det den mest naturlige ting i verden, at vaske mine hænder grundigt med sæbe, når jeg har været på toilet, om det så er her hjemme, hos venner, familie eller et offentligt toilet. jeg kan blive helt hysterisk indeni, hvis jeg kommer ind på et toilet og der ikke er nogen form for sæbe. Jeg burde nok egentlig altid have sådan noget håndsprit med mig, bare sådan for sjælefredens skyld.

Jeg glemmer aldrig en gang jeg var i byen, og havde været på toilet, hvorefter jeg stod og skrubbede mine hænder så jeg nærmest havde sæbe op til albuerne. En pige kommer vimsende ud fra en af de andre båse, giver sig til at rette sin makeup, retter på sit tøj og hår, hvorefter hun vimser ud fra toilettet... Yrk tænkte jeg! 

Jeg ved ikke om det bare er mig der er ekstremt sippet, for gennemsnittet af de folk jeg observere på offentlige toiletter benytter sig ikke af at vaske deres hænder efter toiletbesøget. Jeg kan bare ikke rigtig se hvordan det kan være normen? Uanset hvor stang baccardi jeg er, står jeg stadig og skrubber mine hænder, og jeg forsøger så vidt muligt at undgå at røre ved håndtag, døre ect. når først jeg er færdig med at vaske mine hænder. 

Det er faktisk noget jeg har grublet over længe, og nu efter endnu et offentligt toiletbesøg, var jeg ligesom nødt til at ytre mig om min frustration over folks, for mit vedkommende,  manglede toilethygiejne, når jeg selv står der som en anden tvangstankebesat vaskebjørn og skrubber mine hænder helt op til albuerne. Er det bare mig der er fanatisk og sippet? Eller er folks toilethygiejne generelt bare dårlig?


1. maj - en generationskløft af de større

Som det første vil jeg lige pointere at jeg ikke har en skid forstand på politik, jeg er rød ja, men hvor i alt det røde jeg ligger er uvist, jeg beklager hvis jeg har rodet rundt i begreber jeg ikke har forstand på, og jeg beklager hvis jeg har misforstået noget...

Men nu sidder jeg så her, hjemvendt efter endnu en 1, maj, lidt ør i bøtten af kombinationen, sol, øl, musik og nogle for mig, ganske udmærkede taler. 1. maj handler for mig om fællesskab, sammenhold og muligheden for at høre noget godt musik og nogle inspirerende taler. Alt i alt et godt arrangement, og alligevel så fyldt med ting der kunne gøres bedre. Specielt har jeg et  punkt der som en torn i øjet har generet mig lidt i løbet af dagen.

Opdelingen af arrangementet, som i, "voksen arrangementet" og "unge arrangementet" synes jeg er vildt ærgerligt.Som nævnt er jeg ikke specielt politisk anlagt, og jeg ved sgu egentlig ikke så meget om det, men så vidt jeg har forstået handler socialismen og alt det røde om fællesskab og sammenhold. Derfor synes jeg det er ærgerligt at de vælger at dele arrangementet op på den måde.

Jeg kan godt se at det er smart, da de derved kan henvende sig til de to målgrupper på to forskellige måder, med hver deres talere og hver deres form for musik. Men, det højner da ikke ligefrem sammenholdet og fællesskabet når man skelner imellem de gamle og de unge. Og så står man der og er forvirret, og tænker, jamen, hvilken gruppe hører jeg så til? Jeg føler mig jo hverken gammel eller ung, men sådan mere midt i mellem... skulle der så ikke også være et arrangement specielt egnet til dem i midten?

Jeg bed mærke i, da de gamle ligesom var færdige med deres del af arrangement,  pakkede de sammen og tog videre til endnu et voksen arrangement på torvet, i den forbindelse pakkede de så også de røde faner sammen og tog dem med sig, lidt ligesom om, nu kommer de unge, så pakker vi sammen og tager vores traditioner med os et andet sted hen. Jeg synes det er synd, at de ikke gør mere for at integrere det med hinanden, at de gamle går når de unge træder til, er da vildt synd.  I stedet for at begge parter bakker op omkring hinanden. Der var udmærkede taler ved begge arrangementer, og hvem ved, måske de kunne have lært lidt af hinanden?

Hvorfor denne opdeling? Jeg forstår det ikke, den generationskløft burde da gøres mindre, i stedet for at øge den ved at dele sådanne arrangementer op! Er vi ikke alle i samme båd når det handler om den samme politiske retning? Er der forskel på at være en rød ung og en rød gammel? Er partiernes værdier ikke de samme, om man er 18 eller 50?

Jeg ved godt at jeg nok ikke er den rette til at stille mig kritisk over for politiske spørgsmål, eller på anden måde spille klog på det område, da min viden er begrænset. Jeg synes bare det er så ærgerligt at splitte det op på den måde...

Det ville da være så meget federe hvis de gamle og de unge aflivede generationskløften og dannede fælles front mod en bedre fremtid, uanset hvilket parti, farve eller politisk overbevisning man nu har...

fredag den 27. april 2012

Lidt nørd er man vel altid - en reflektion over diverse mmo's *

*mmo = massive multiplayer online for lige at få det på plads..

Og jeg vil da glædeligt indrømme at jeg havde spillet ovennævnte spilgenre i lidt over 3 år, før det gik op for mig hvad ovennævnte forkortelse stod for, til stor moro for personen der var så venlig at oplyse mig om det.

Nå men, det hele startede med at et par venner og kæresten fik overtalt mig til at spille lotro (Lord of the rings online) Da de mente at det da lige var et spil for mig, hvilket de, efterfølgende havde temmelig meget ret i. Jeg elsker det spil, ikke at jeg spiller det hele tiden og altid, kun i perioder, men det er lidt ligesom at komme hjem, efter en lang ferie, når man så endelig tager sig tid til at spille et par timer eller 3,4,5..... Mmo's er tidsrøvere, lige som så mange andre spil, men i særdeleshed mmo's. 

Det gik jo ikke værre eller bedre end, at det endte med at være mig der blev mest grebet af spillet, og er, i hvert fald i selskab med "the fellowship" den ultimative lotro nørd. Jeg var ellers meget skeptisk i starten, jeg havde jo set kæresten spille wow (world of warcraft) og det tiltalte mig ikke, det så både meget indviklet ud, og virkede temmelig uoverskueligt. Men ok, hvis de nu så gerne ville have mig med til at spille, kunne jeg da godt give det en chance, nu det var baseret på ringenes herre.

Men ak og ve, i kølvandet på lotro kom jo så både det ene og det andet, lige fra champions online til runes of magic til age of conan. Ja sågar wow måtte man jo snuse til, og ve oh skræk, er jeg nu endt i den situation at jeg er blevet grebet lidt af wow. Ikke så meget som lotro, aldrig lige så meget!!! Gud og fanden forbyde det! Men ja ja, det er da meget sjovt, så længe man har nogen at spille sammen med, gider absolut ikke spille wow alene, og jeg gider heller ikke spille med tilfældige spillere jeg ikke kender. Wow er for mig et meget rodet og uoverskueligt univers med alt for mange ting blandet sammen, jeg orker ikke at sætte mig ind i alt ting, så jeg har hægtet mig på nogen der er mere kyndige udi wow kundskaben, og benytter mig af at være en totalt noob (nybegynder) og bruger det som undskyldning for alt ting.

Der er så mange ting ved wow der irritere mig i forhold til lotro, lotro er og vil altid være mit hjertebarn, af den eneste og simpleste grund, at det var det første mmo jeg prøvede at spille. Universet tiltaler mig, de forskellige karakterer, racer ect. er lige til mit temperament, og slet ikke så stort udstakt som wow. Der er elementer i wow jeg godt kan lide, fx. er jeg ret stor fan af racen undead, og elsker den drævne liggyldighed de har til alt ting. Som spiller er jeg helt klart mest til spellcasting og afstands-skade så nogen tank bliver jeg nok aldrig.

Jeg ved godt at alt det her sikkert er det rene volapyk for mange, og frygteligt nørdet og kedeligt at læse. Men nu hvor jeg er upcomming wow nørd, er jeg nødt til at reflektere lidt over det.

Lotro kan jeg game alene til hver en tid, jeg hygger mig med at tulle rundt og udforske nye steder, crafte og lave deeds. Få nye titler og deltage i festligheder når sådanne er at deltage i. Lige nu er der 5 års jublilæum, og trods min entusiasme og forkærlighed for spillet, er min højeste karakter først lige rundet level 53. Til gengæld er han velbevandret i alt muligt andet end lige det der med at hive levels hjem, hvilket passer mig udmærket. Jeg spiller for hyggens skyld, ikke for at nå level meget højt hurtigst muligt. Min største præstation for øjeblikket har været at affyre 250 stk. fyrværkeri i anledning af jubilæet, bare for at få en ny titel, så nu kan min level 53 minstril med stolthed kalde sig "Hartvig - Master blaster". Det er da ikke til at stå for... ja jeg er nørd, og jeg er stolt af det! Nu skal jeg nok stoppe med alt mit nørdede snak og afrunde med at sige, at nok er lotro mit hjertebarn, min synderinde, men wow er nu også meget sjovt....


Og selvfølgelig lige et billede af hartvig igang med at affyre de 250 stk. fyrværkeri....

tirsdag den 27. marts 2012

Personificering af facebook - Timeline på godt og ondt

Det helt store på facebook er i øjeblikket overgangen fra det gamle facebook til det nye timeline. Nogle har kapituleret (som fx. undertegnede) og andre holder stædigt fast i den gamle profil, og kommer med vredesudbrud over at de den 1. april bliver tvangsindlagt til det nye.

Jeg ved godt at der igennem tiden, har været mange "forbedringer" på facebook, som ikke just har været så gode som de måske lød, og jeg ved også godt at der igennem tiden har været mange forvirrende forandringer, og at det jo er nemmere med det man kender og at det der med at prøve noget nyt kan være skræmmende. Jeg skal da ikke se mig for god til, at også jeg har brokket mig over nogle af facebooks knap så heldige ændringer, men lige med den her, vil jeg nu driste mig til at rose.

Folk brokker sig over at timeline er forvirrende og uoverskuelig og rodet. Men hvis man sammenligner den med den gamle profil, er den da langt mere overskuelig og nem at navigere rundt på. Den nye timeline profil er opdelt i år og måneder, og det står en frit for at tilføje begivenheder, billeder og statusopdateringer helt tilbage til før der overhovedet var noget der hed facebook. Før skulle man ned i bunden af ens profil og klikke, "se ældre indlæg" for at komme tilbage i tiden på ens profil, det tog en evighed før man nåede ned til bunden, og det var besværligt at slette og redigere i gamle opslag. På den nye timeline, kan man bare klikke på et bestemt år, og vupti er man fremme ved de post's man har lavet det år. Har man mange post's det år, er timeline'en yderligere delt op i måneder, så man kan hoppe mellem de forskellige måneder, det bestemte år man nu har valgt. Min erfaring siger mig at timeline fungere bedre i google crome end i internet explorer der ser ud til at have lidt problemer med at hoppe mellem de forskellige år.

Med timeline kan man nemt give et sammenhængende billede af en selv, fra man blev født og op til i dag. Hvis det ikke er smart, ja så må du kalde mig Mads.. eller, ja det må du så egentlig ikke, ikke at jeg har noget i mod navnet Mads, eller nogen personer der hedder Mads, men altså...

Ææh nå, men altså, timeline giver en mulighed for at personificere sin facebook profil, på en helt anden måde end man kunne før. Det er også ret smart at man nu kan have et stort coverbillede oppe i toppen af ens profil, det ser rigtig godt ud, og her har man jo så muligheden for at vise lidt om hvem man er, sådan rent visuelt, som noget af det første man ser.

Jeg må sige, at jeg er ret stor fan af det nye design, det er let tilgængeligt, og man kan ved hver statusopdatering, livsbegivenhed eller billede, man poster på sin væg, bestemme hvem der kan se det. Man skal ikke ind i alle mulige og umulige indstillinger for at gøre det, det kan klares under selve opdateringen, inden man poster den.

Det store problem for folk er vel egentlig at de nægter at give det en chance, i stedet for bare at kaste sig ud i det, og sætte sig lidt ind i hvordan tingene fungere, er det nemmere at læne sig tilbage, folde armene stramt over brystet og brokke sig over alle de nye forandringer som de ikke har gidet sætte sig ind i. Kom nu lidt ind i kampen, man lærer nemmest ved at afprøve tingene, har jeg ladet mig fortælle.

I bund og grund har jeg ikke noget ondt at sige om timeline, der er sikkert nogle dårlige ting, jeg har bare ikke opdaget dem endnu. Men på den anden side, der vil jo nok altid være noget der ikke er helt godt, men når det nu overordnet, i hvert fald for mit vedkommende, er positivt, ja så kan jeg godt se igennem fingre med eventuelle fejl og mangler.

I forbindelse med timeline har jeg erfaret at det også er ret så smart i forhold til foreninger og andre offentlige instanser. Man kan meget nemt lave en god præsentation af ens forening med den nye timeline, det ser mere indbydene ud, og giver hurtigt brugeren et indblik i, hvad det er for en forening man har klikket sig ind på. I det hele taget er timeline fokuseret meget mere på det visuelle, billederne er blevet mere tydelige, og man kan vælge at fremhæve ting, så de står tydeligere frem end de andre posts man har lavet.

Jeg kan også rigtig godt lide at ens personlige oplysninger, er samlet et sted, så når man klikker på "om" på ens tidslinje, og de så kommer frem som en samlet information, i stedet for at man før, skulle scrolle helt ned i bunden af ens profil for fx. at finde en email adresse.

Giv det nu lige en chance, det er rent faktisk ikke så slemt som det måske lige umiddelbart ser ud til..

fredag den 23. marts 2012

Et lille forårs kåd't forårsdigt

Jeg er vist lidt forårskåd, for der trængte sig lige et lille forårsdigt på :D


Solen så rart og dejligt skinner
på mine varme og røde kinder
Når ude i solen jeg slænger mig
da føles livet lidt som en leg

Og kat og kaniner i lystigt hop
så forårskåde i fuldt galop
nyder den dejlige forårssol
jeg strækker mig i min havestol

Nu er det forår med fuglekvidder
træerne grønnes og så videre
blomsterne blomstre i fulde flor
der er nu dejligt på denne jord.

torsdag den 22. marts 2012

Verdensredder min bare - offentlig transport er stadig en by i Rusland!

Da jeg i en alder af næsten 31 år, stadig ikke har fået taget mig et kørerkort, og heller ikke i den nærmeste fremtid ser ud til at få det, er jeg nødsaget til at benytte mig af den offentlige trafik når jeg skal nogen steder hen. Dette burde give mig en form for selvfedhed over at være en af de dersens "Verdensreddere" som der reklameres for rundt omkring i busser, tog osv. da folkene bag reklamen åbenbart tror at ved at folk benytter sig af den offentlige transport, dermed redder verden. Jeg har min tvivl!

Havde den offentlige transport nu været effektiv, let tilgængelig og til at betale sig fra, ja se, så ville det måske give lidt bedre mening. Men nu er den offentlige transport jo nærmest ikke tilstedeværende, ineffektiv og ekstremt dyrt, så det at være med til at redde verden opvejer ligesom ikke ulemperne! I nogle sammenhæng kunne offentlig transport, ligeså godt have været navnet på en by i Rusland!

Jeg ynder at spille live rollespil ude i den mørke skov, sådan ca. en gang om måneden, og har i den forbindelse som regel tusket mig til et lift derud. I fredags gik det så op for mig, at jeg ikke havde fået fundet et lift til lørdagens spil, og gik derfor igang med at undersøge muligheden for at benytte mig af den offentlige transport, da det jo skulle være iih og ååh så godt for miljøet, og da jeg ikke just kunne overskue en cykeltur på omkring 7-10 km. med rollespilsudstyrs oppakning, måtte jeg jo pudse glorien og tage bussen.

Som sagt så gjort, eller, det vil sige, jeg startede med at konferere med en buskøreplan, og kunne hurtigt konstatere at jeg under alle omstændigheder ville komme for sent, hvis og såfremt jeg skulle tage bussen derud. Den første bus herfra om lørdagen går 08.49 hvilket hjælper lige fedt når mødetidspunktet er kl. 08.30.

Ok, jeg acceptere at jeg evt. kommer for sent, og undersøger så hvornår jeg kan komme med en bus videre fra banegården og ud til skoven. Jeg tjekker selvfølgelig først de lokale bybusser, og konstatere at det umiddelbart ikke helt kan lade sig gøre, og ser mig så om efter en rutebil i stedet for. Heller ikke noget godt match, og jeg er nu lettere fortvivlet. Fra at komme tre kvarter for sent, er jeg nu oppe på halvanden time!

Det er jo fuldstændig grotesk at man ikke kan komme nogen steder, bare fordi det er lørdag. Gamle fru Jensen kan ikke komme på torvet til torvehandlen før lidt over ni, hvor hun for øvrigt så lige skal gå fra banegården og om på torvet, eller vente på at der måske kommer en bus forbi der kører om til den nye "busgade". Det er til grin, og så vil jeg ikke engang komme ind på hvordan det ser ud om søndagen.

Man får tudet ørene fulde om at det er iih og ååh så vigtigt at benytte den offentlige transport, og at folk skal droppe bilen til fordel for bus og tog. Men helt ærligt, hvorfor bliver de så ved med at besværliggøre den offentlige transport? Hvorfor bliver de ved med at sætte priserne op? Hvorfor bliver de ved med at skære i antallet af bustider, busser, og indskrænke ruterne, så man alligevel skal gå det halve af vejen?

Jeg har et hold venner der har købt hus ca. 7 km. fra hvor vi bor, ikke en speciel stor afstand, men skal jeg derud med offentlig transport, skal jeg først med bussen ned til banegården, (ca. 7 km.) hvor jeg derefter skal med toget, som kun hver anden gang stopper i den by de bor i. Så fra at være 7 km. fra hinanden, skal jeg kører en omvej på ca. 21 km. ( 7. km ned til banegården plus 7 km. tilbage til der hvor jeg bor, plus de sidste 7 km. ud til vennernes hus) det giver jo absolut ingen mening!

Havde jeg råd til et kørekort og en bil, ville jeg give den offentlige transport fingeren og glædeligt benytte mig af min bil, frem for det helvede det er at være "verdenredder".

Som tingene er nu, står der en busterminal nede i midtbyen og rådner op, den bliver ikke brugt, da der jo på et tidspunkt skal udbygges og laves om. Hvornår det bliver er ikke godt at vide, og hvorfor det lige er at de vil udvide Torvecentret er mig en gåde, det "center" har jo ikke på noget som helst tidspunkt været fyldt med butikker, og har stået halvtomt siden det blev bygget for snart 15-20 år siden. Nu vil de så udvide det, så der kan blive endnu flere tomme butikker.

I den anledning bliver det besluttet at den ellers så fine busterminal skal nedlægges. Fint nok, men hvorfor så ikke vente til byggeriet rent faktisk går igang?! Grunden hertil skulle være at det var smart at ændre busnettet samtidig med at flere andre byer ændrede deres. Så skidt med at en fuldt ud brugbar busterminal står tom de næste par år, mens byens busbrugere skal stå og klumpe sig sammen ved ét fælles busstoppested på en vindblæst vej nede ved Netto.

Jeg forstår vitterligt ikke logikken i det, ej heller logikken i, at busser der før kørte helt ind til midtbyen, nu kun kører til banegården, hvorefter man så må gå derfra og hen til midtbyen, eller vente 10-20 min. på at bussen kører videre, eller håbe på det passer med en anden bus der kører fra banegården og om til "busgaden".

Det er et besværligt erhverv det der "verdensredder", og iih hvor ville jeg dog gerne være et miljøsvin med egen bil, så jeg slap for den offentlige transports ulidelige strabadser her i udkanten af udkantsDanmark.

mandag den 5. marts 2012

Pas på! Offentligheden lurer - privatlivets fred på facebook

Ja nu kommer der så lige et lille surt opstød igen.. jeg ved godt jeg er lidt af en brokrøv, men sådan er jeg nu altså engang, og bryder du dig ikke om det, står det dig jo sådan set frit for at klikke på det lille røde kryds oppe i højre hjørne af dit browser vindue (i hvert fald hvis du bruger google crome).

Nå, men det jeg gerne vil brokke mig over er disse her;

"Kære venner og bekendte.
Vil I ikke godt bruge 30 sek. og gøre mig en stor tjeneste; - hold pilen på mit navn, så kommer "abonnement er oprettet" op, - klik "kommentarer og synes om" væk. Tusind tak!

Facebook har ændret sig.... så alle kommentarer og alle "synes godt om" kommer til at blive til offentlig information på Google, noget reklamebranchen vil elske, idet de nemt kan lave en "walk-in" på min side.
Med denne lille handling kan du hjælpe mig med at undgå, at mine kommentarer om venners profiler skal kunne ses i menuen til højre for skærmen. Kopier gerne denne og sæt den på din egen profil, hvis du har samme ønske
"

Seriøst, hvordan kan det være at disse masseproducerede statusopdateringer kan blive ved med at florere, uden at folk sætter spørgsmålstegn ved dem? Jeg forstår det vitterligt ikke. Et er at det man skriver på fx. facebook på en eller anden måde kan være offentlig tilgængelig, det kan da for pokker ikke komme som nogen overraskelse for nogen? Vil du have dit privatliv i fred så lad være med at poste, synes godt om, eller interagere på sociale medier over hovedet! Du kan ikke være 100 procent sikker på at det du skriver ikke på en eller anden måde er tilgængelig for offentligheden, og derfor er det måske en meget god ide ikke at skrive, poste eller synes om noget du ikke vil/kan stå ved om en måned.


At folk samtidig tror at det sikre deres profil, hvis alle deres venner på facebook går ind og ændre en eller anden lille indstilling på samtlige deres venner, giver jo absolut ingen mening. Helt ærligt, gider du sidde og flytte et flueben ved samtlige dine facebook venner? Jeg gør i hvert fald ikke, og derfor sætter jeg også spørgsmålstegn ved, rigtigheden af sådanne statusopdateringer. Jeg gad nok vide hvem der sidder og laver dem?

Facebook har lavet meget om på det seneste, og deres indstillinger kan være lidt svære at gennemskue, men hvorfor gør man ikke sig selv den tjeneste, når man nu alligevel er bruger af skidtet, at sætte sig lidt ind i sagerne? Specielt hvis man er bekymret for sin netsikkerhed og sit privatliv. Hvorfor sætter man sig så ikke ind i, hvordan man sikre sig, i stedet for at tro at andre kan gøre det for en?

Hvorfor er det folk er så bange for at noget bliver offentlig? helt ærligt, et socialt netværk lægger ligesom op til at man viser noget af sig selv, og er der noget man ikke vil vise, ja så skal man nok lade være med at sætte det på facebook under alle omstændigheder. Hvis du kommenterer eller synes godt om en status der ikke er offentlig, står det stadig forfatteren frit for at gøre den offentlig på et senere tidspunk, så selv om du har tjekket at opdateringen ikke er offentlig, kan den altså godt blive det senere, og derved bliver også din kommentar/synes godt om, offentlig. Du er med andre ord, aldrig helt sikker på hvad der i fremtiden kunne gå hen og blive offentlig, så vær varsom hvis du er bange for offentlighedens øjne!


Skulle du efter at have læst mit lille sure opstød, have fået lyst til at få yderligere information om ovenstående problematik, og hvordan du sikre din profil er der da lige en guide til de nye indstillinger her:

dr.dk's facebook quide

mandag den 13. februar 2012

"Synes godt om" - en vanedannende pestilens!

I og forsig er funktionen "synes godt om" jo egentlig meget god, fx. på facebook og fx. jubii's debat. Man kan ligesom tilkendegive sin sympati uden at behøve at skulle skrive noget. På den anden side kan funktionen også være med til at folk misforstår hinanden, og mange beklager sig over at der ikke er en "synes ikke om" funktion. Jeg har somme tider undret mig over det folk har syntes godt om, både ved noget jeg selv har skrevet, men også ved noget andre har skrevet, men fik en forklaring fra en om at det var for at vise sin sympati, eller medfølelse over for den der evt. har skrevet noget negativt eller sørgeligt.

Jeg er selv flittig bruger af funktionen, og oplever tit at jeg sidder og læser noget på et forum hvor denne famøse anordning ikke er en mulighed, (hvilket jeg udmærket er klar over) men samtidig sidder og leder efter den, og irriteres over at den mangler. Det er vel en form for vane, der gør det nemmere for en at udtrykke sit synspunkt på en meget kort, men ikke just præcis måde.

Før jeg stiftede bekendskab med "synes godt om" ville jeg nok have valgt at skrive en lille kommentar hvis der var noget jeg var enig i, eller på anden måde fandt rigtigt/flot/sjovt/ect. Eller også ville jeg bare konstatere at jeg kunne lide det, og så ikke gøre mere. Men nu, er det så let bare at klikke "synes godt om" og så er man videre i teksten.

På sin vis er det faktisk lidt synd at man er blevet så doven, at man ikke engang gider tage sig tid til at personliggøre sin ytring om en given situation.. Men på den anden side, så er det jo nok bare sådan det er, udviklingen, fremtiden osv.

Jeg studsede bare over det, fordi jeg netop lige har været inde og læse noget på et forum, som er så håbløst bagud at der ikke er "synes godt om" nogen steder, og det jeg læste fandt jeg ganske udmærket, og ville i den forbindelse lige give det et "synes om" fordi jeg som sådan ikke havde noget at bidrage med, ud over min tilkendegivelse af at det var godt det jeg læste. Men funktionen var der ikke, så jeg lod være med at gøre noget.. dovne mig.. og ovenstående eksempel er jo sådan set en meget god indikation på hvordan "synes godt om" funktionen, kan fungere, på en funktionel måde.. så måske er det egentlig ikke så skidt endda... eller...

Nå men, i nogle sammenhænge er det udmærket, men stadig begræder jeg i mit stille, irriterede sind, at jeg til stadighed kan sidde og irriteres over, at lysten til at klikke "synes godt om" ofte dukker op steder hvor det ikke er muligt... Det synes jeg bestemt ikke om!

lørdag den 11. februar 2012

Favre nye grafikverden - sikke da en forskel!

Jeg er opvokset i et hjem fyldt med arvestykker og gamle sager, hver ting havde sin historie, og sit særpræg. Da jeg var barn fik jeg tøj fra en pige der var lidt ældre end mig, og det var ganske udmærket. Det var altid spændende at få en pose med tøj, og se hvad der så var i, denne gang. Jeg husker specielt et skrig pink sæt, bestående af en nederdel og en bluse, lavet af noget jersey, eller joggingtøjs stof, som jeg bare var ellevild med! (Ja, jeg er 80'er barn...)

Jeg har altid være vant til brugte ting. Min første mobiltelefon var min storebrors aflagte, min første computer var en eller andens aflagte, som min far havde fået fingre i. Alle mine møbler i mit hjem er enten arvestykker eller andres aflagte, og det har jeg det helt fint med. Jeg går ind for genbrug, og kunne aldrig drømme om at købe fx.et sofabord der var helt nyt, uden først lige at have tjekket om der skulle være noget brugbart hos enten mine forældre, eller ved den lokale genbrugscentral. Jeg elsker gamle ting, da jeg mener de har mere sjæl end nye, hvis man da kan tale om at ting har sjæl. Jeg befinder mig godt med ting der ikke ser for nye ud, og det gør ikke noget hvis tingene er lidt rustikke, for nu at bruge et pænt ord for slidt.

Men når det så er sagt, så er der nu også noget helt specielt ved at få noget der er helt splinter nyt, og slet ikke har været brugt af andre! Og her tænker jeg ikke på sofaer, tøj eller mobiltelefoner. Her snakker vi om computere! Jeg har været glad for mine brugte computere, og er min far dybt taknemmelig for at han har stået på hovedet for at fikse den ene eller den anden computer sammen til noget brugbart. Før i tiden havde jeg ikke de store krav til en computer, hvis bare den kunne gå på nettet, havde et billedbehandlingsprogram og word, ja så var jeg glad.

Men tiden har ændret sig, jeg har ændret mig, og behovet for hvad en computer skal kunne, har ændret sig. Det startede i det små, Rune og et par venner lokkede mig med til at spille LOTRO (Lord of the rings online) Hvilket min daværende computer absolut ikke kunne køre, hverken grafik- eller plads mæssigt. Så det endte med at jeg lånte en computer af en af vennerne. Problemet var jo så bare at det der spil fængede, temmelig meget endda, og hvad skulle man så gøre? Pengene var ikke til at man kunne købe en ny, så jeg affandt mig med den lånte computer, der godt nok havde et par særheder (grafikkortet sad løst, og det var derfor meget vigtigt at man ikke kom til at skubbe til computeren, eller støde til bordet den stod på..)

Nå, men computeren endte med at blive min, da vennen fik en ny, og derfor syntes at så kunne jeg lige så godt beholde den gamle. (jeg var lykkelig) Sidenhen har min far indtil flere gange haft computeren under kærligt eftersyn, og flere komplikationer fulgte, nye (brugte) computere defilerede igennem vores lejlighed, alle med hver deres små skavanker og særheder. Men dog funktionelle, sådan da, og om ikke andet, så i hvert fald til husbehov. Man kan affinde sig med meget når tingene koster gratis og ens far har stået på hovedet for at få tingene til at fungere. Det endte med at min computer blev bygget sammen af 3 forskellige, der alle havde deres små særheder, men faktisk fungerede ganske udmærket i samarbejde med hinanden. Det eneste der var i vejen med den, var et oldtudsegammelt grafikkort, der slet ikke kunne følge med. Men hva, et grafikkort er jo nærmest også oldtudsegammelt straks det har forladt butikken nu om dage...

Men altså, det gik jo ikke værre eller bedre end at Runes computer definitivt sagde stop engang i starten af november sidste år, hvor bundkortet stod af, og absolut ikke gad mere. Hvilket vil sige en kolonorm katastrofe!! Og undertegnede måtte ud og redde situationen ved at anskaffe det på dagen udkomne Skyrim til PS3'en, for så var der da fred i huset. Computeren kom selvfølgelig ud til min far, der forsøgte at få liv i den, uden held. Men med lidt fiksfakserier og resterne af nogle af de computerdele der ikke sad i min, fik han da liv i den. Vi manglede så bare at få testet om den så kunne trække de spil min kæreste plejer at spille.

Tiden var gået, og julen var ovre, og Rune havde klaret sig med sin playstation 3 og et temmelig gennemtrevlet og gennemspillet Skyrim (plus div. andre PS3 spil selvfølgelig) og var ved at være temmelig træt af det hele. Han sukkede konstant over at han savnede sin computer, og det var den rene elendighed. Ved et lykketræf endte det med at svigerforældrene bevilligede at låne os penge til nye computere. Vi havde snakket med dem om, at vi evt. skulle låne penge til indskud, hvis vi kunne finde en lejlighed tættere på byen. Men efter en længere snak frem og tilbage, mellem Rune og jeg, blev vi enige om at spørge om ikke det indskudslån kunne blive omdannet til et computerlån, og at vi så bliver boende her hvor vi nu engang bor, en rum tid endnu.

Heldigvis syntes svigerforældrene at det var en god ide, og så kunne det ikke gå hurtigt nok! En god ven blev inviteret op og hjælpe os med at købe noget der duede, og langt om længe var der lys forude i den ellers så mørke computertunnel! Computerne blev bestilt (sammen med nye skræme..) Og så slæbte tiden sig ellers afsted, mest for Rune, der jo helst ville have computeren lige nu og her, og helst i går! Lidt over en uge senere kom de endelig og specielt Rune var ovenud lykkelig.

Og sikke da en forskel! Ikke nok med at skærmen er kæmpe stor i forhold til den gamle, (19 vs. 21.5 tommer) men også grafikken er jo helt vild!! Det sjove er at jeg jo altid har været vant til en lav grafik, så jeg helt glemmer at sætte grafikken op når jeg går ind i et spil. Før skulle jeg altid sætte grafikken ned, så det der med at have en computer der kan trække den højeste grafik, er godt nok noget man skal vænne sig til. Hvilket har skabt stor moro for vennen der hjalp os med at købe dem, han skal minde os om at sætte grafikken op.

Lotro er jo helt nyt og anderledes nu, alle de detaljer der før slet ikke var der, skygger der var udtværet og somme tider ikke eksisterende, står nu tydeligt frem, som var det virkelighed! Favre nye grafikverden! 2 TB disc plads, 8GB ram, der er vist plads nok til både spil, billeder og musik, for de næste par år :D Jeg har nu installeret og opdateret både det ene og det andet online spil, hvilket har taget absolut ingen tid, i forhold til før. Sidst jeg installerede Lotro på den gamle, tog det næsten et døgn med opdateringer og hele pivtøjet, nu tog det knap 4 timer, hvis det da egentlig tog så lang tid! Det skal så siges at vi også har fået opgraderet vores noget forældede internet hastighed, og det hjælper selvfølgelig også noget på det.. men nøøj! Jeg er stadig målløs!

Konklusionen på det hele må være - gamle ting er ganske udmærket, så længe det er en sofa, en reol eller andet mindre teknisk udstyr, men når det kommer til computere, så er det altså HIMLEN med en ny!

Og her er da lige et lille indblik i det nye vidunder! Der har indbygget vindue så man kan vinke ind til al elektronikken :D

søndag den 29. januar 2012

Jeg undres - en betragtning om følelses- og udtryks ord i sætninger

Jeg undres, en del, over mange ting, men lige nu undre jeg mig mest over betegnelsen, jeg-skriver-noget-og-tilføjer-følelses/udtryks-ord-uden-at-bruge-parentes-eller-komma-sætninger...

Fx. "jeg er bare så glad smiler for jeg har fået ny computer" <--- sådan en sætning giver jo ingen mening! Havde man nu valgt at skrive, "jeg er bare så glad (smiler) for jeg har fået ny computer" ville det da give bare lidt mere mening. Men jeg forstår slet ikke det der med at sætte følelses eller udtryks ord ind i en sætning. Man skulle jo mene, at hvis man skriver at man er glad, så smiler man, eller på anden vis ser glad ud, og derfor ikke behøver at skrive hvordan man ser ud. Man skriver jo heller ikke, " jeg er bare så mega gal i skralden (ser vred ud) for min hund har ædt mine nye sko!" Det er som om, at hvis man er glad, eller på anden måde er positiv, så skal der tilføjes en masse unødvendige ord, eller tegn, her tænker jeg på disse her fyre --> :) og i det ekstreme tilfælde, hvor det åbenbart er en meget fed smiley har den mange dobbelthager ---> :))))) (ja ja jeg ved godt at det åbenbart betyder at den så smiler ekstra meget, men hvorfor så ikke bare lave ti smileys i stedet for at give den dobbelthager?) Og jeg har sikkert undret mig over disse fyre i et andet indlæg, og undskyder derfor gentagelsen.

Nå men jeg kan godt se at smileys kan have en meget god effekt, og jeg skal da ikke sige mig fri for også at benytte mig af dem, men jeg kunne aldrig drømme om at tilføje følelses/udtryks ord i en sætning, det giver for mig simpelthen ikke nogen mening. Specielt ikke når de fleste der benytter denne form for skrivning, hverken tilføjer et komma, eller sætter følelserne i parrentes.

Men det er nok bare fordi jeg er lidt af en sprognørd, og godt kan lide at det skrevne ord er så korrekt som muligt, ikke at jeg vil hæve mig over pøblen, eller på anden vis forsøger at være bedre end andre (kig bare på mine kommaer og punktummer, der med let, og sommetider nærig hånd bliver drysset ud over teksten) Jeg indrømmer gerne at det der med kommaer og punktummer, har jeg ikke en skid styr på, og i mange tilfælde er mine kommaer og punktummer sikkert fejlplaceret, men om ikke andet er de der da, sådan til husbehov.

Jeg kan sagtens se igennem fingre med stavefejl og andre sproglige fejl, for som sagt er jeg absolut ikke fejlfri selv,og kræver derfor heller ikke at andre er det. Det er bare de der sære tillægsord der sniger sig ind alle vegne, der får mig til at undres. Jeg er ikke så velbevandret i de forskellige udtryk, men er da stødt på de der forkortelser "ss" "s" "gh" og hvad de nu hedder, og har da også lært at de betyder "smiler sødt" "smiler" og "griner højt". Det kan jeg til nød forstå, hvis man sidder og chatter fx. i msn og er igang med at flirte, men at benytte det i andre sammenhæng er mig en gåde. Og nu, hvor man så ikke bare nøjes med at skrive "s" men simpelthen skriver hele ordet, eller udtrykket "smiler" ja så forstår jeg det slet ikke! Det må jo være en eller anden form for trang til at sikre sig, at man ikke bliver misforstået, og derfor tilføjer ord der beskriver det udtryk man har i ansigtet mens man skriver. Jeg ville jo så bare vove at påstå, at det er nok at skrive at man er glad, eller det er måske bare mig der undres?

Men hva' man skal vel heller ikke forstå alt i denne verden smiler og det er da også altid rart at have noget at undres over griner højt <--- se, det giver jo ingen mening!

torsdag den 26. januar 2012

Lå-lå-lå-lå-lå sport, sport og atter sport - Hvad blev der af Nyhederne!?

I går ville jeg for en gangs skyld se nyhederne på tv2, og slog derfor om på tv2 lidt i 19:00, der var reklamer, så jeg tænkte, fint så kan jeg lige nå at sætte noget mad over inden det begynder. Jeg får sat noget kylling i ovnen, og kan hører at fjernsynet larmer frygtelig meget. jeg tænker, hold da op, der må da være sket noget helt vildt! Jeg går ind i stuen for at se hvad det er, og hvad skuer mit øje! HÅNDBOLD!!! Direkte fra "Krattemutstrup" eller hvor det nu end holdes..

Jeg tænker, nå ok, det er nok bare et indslag, og slår over på tekst tv, for lige at være sikker, og hvad finder jeg så der? HÅNDBOLD! Hele aftenen! Hvad sker der lige for det? Håndbold, og andre sportsbegivenheder kommer åbenbart før alt andet, også nyhederne.

Nå, men jeg slår så over på DR1 for lige at se hvad der er der.. HÅNDBOLD! Hallo, hvorfor er det lige at hele to kanaler skal sende den samme begivenhed! Nå, men jeg zapper fluks over på DR update, for at se en runde nyheder der, og hvad er der så der? HÅNDBOLD! nåe ja, og så lige et par mindre indslag om noget andet, knap så vigtigt... Aaaarrgh! Jeg er så træt af at sportsbegivenheder skal diktere programmerne på tv. Det er jo ikke kun håndbold, men også fodbold, cykling og alt muligt andet sport der i uendelige perioder forpester både den ene og den anden kanal.

Jeg kan ikke forstå hvorfor sport ikke kan blive sendt på de dertil indrettede sports kanaler, og så holde det væk fra de andre kanaler! Så kan dem, der gerne vil se sport jo erhverve sig disse kanaler, og lade os andre om at vælge dem fra. Men som det er nu, kan du jo ikke vælge det fra, da det jo bliver sendt på alle mulige og umulige kanaler! Hvad er ideen med special kanaler hvis de programmer der bliver vist der, alligevel også bliver vist på de almindelige kanaler? Jeg forstår det ikke!

Jeg er, og bliver aldrig sportsinteresseret, jeg vil hellere se en god koncert eller et teaterstykke end se en håndblod kamp, men ooh og ve hvis man indførte direkte transmitering fra fx. det kongelige teater, og man derfor var nødt til at aflyse nyhederne, eller et andet program for at vise det! Nååh nej, det ville da være skrækkeligt! Man skulle da nødig risikere at sende noget kulturelt så danskerne kunne udvide deres horisont!

Men for at skåne den almene dansker for kulturelle indtryk har man lavet DR K (og tildels DR 2), og det er også ganske udmærket, når de kulturelle programmer kan blive sendt på specielle kanaler, indrettet til dette, hvorfor kan sporten så ikke også holde sig til det? Jeg forstår det vitterligt ikke!

fredag den 6. januar 2012

Søg og du skal finde - en musikelskers kvaler på nettet!

Det er ikke nogen hemmelighed at undertegnede er musikelsker, og at min kærlighed til musik i nogle sammenhæng grænser til det fanatiske. Har jeg først kastet min kærlighed på en kunster eller et band, er jeg svær at skræmme væk igen, og tager næsten imod alt hvad de finder på med kyshånd. Jeg er ret loyal og bestræber mig på at anskaffe så meget som muligt med mine hjertebørn.

Jeg har tidligere skrevet om min teen age fascination af The Beatles, og dette band har stadig en stor plads i mit hjerte, selv om min fanatisme omkring dem er dampet lidt af. Derimod kan jeg stadig opleve denne nærmest hysteriske fascination, selv om den på mange måde er helt anderledes end den gang.

Jeg memorerede alle facts om The Beatles og kunne nærmest deres udgivelser, tekster, personlige oplysninger osv. forlæns og baglæns. Sådan er det ikke mere, men det har måske også noget at gøre med at jeg ikke er så ensporet i mit valg af musik. Hvis jeg skulle memorere facts om alle mine yndlings kunstnere ville der jo ikke være plads til andet i mit hoved!

Jeg er også temmelig gammeldags når det kommer til musik, ikke at jeg kun hører musik fra før jeg blev født, mere i den måde jeg samler på min musik. Jeg elsker cder og LP'er. jeg kan godt lide at kunne gå hen og vælge en cd eller en plade, og så sætte den på anlægget. Jeg kan til nød gå med til at man har en bunke musik på computeren og man så der kan gå hen og vælge det man vil høre. Men de der nymodens metoder hvor man skal søge efter det man gerne vil høre, giver jeg ikke fem potter pis for!

Måske er det bare fordi jeg er glemsom og ikke kan huske fra min næse til min mund, eller også er det bare verdens værste måde at skulle vælge musik på. For mit vedkommende går der er stor klap ned når jeg skal søge efter musik. Alle bands, kunstnere og musikkere forsvinder simpelthen fra min hukommelse, og jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst!

Næh, giv mig en cd samling og jeg skal fluks finde noget musik jeg kan lide! Noget af hyggen går altså også af, når man skal sidde der foran en computer og lede efter det musik man gerne vil høre, og når det så kommer til stykket kan den ikke finde over halvdelen af det man så langt om længe er kommet i tanke om man gerne ville høre! Har man en cd samling er der ligesom et grundlag, en ramme for hvad man kan høre, og man behøver ikke bryde sin hjerne med noget der så alligevel ikke kan lade sig gøre.

Det er meget godt med youtube, spotify og hvad de ellers hedder alle sammen, men jeg sværmer nu altså stadig til mine cder og plader, eller til en bunke albums der ligger på computeren, så man kan se hvad der er at vælge imellem. Jeg forstår heller ikke de folk der kan få timer til at gå med at sidde ved computeren og google ting. Hvis jeg sidder ved computeren og skal google et eller andet, skal det være noget konkret, noget jeg står og mangler viden om lige nu og her, ikke bare sådan tilfældige ting jeg lige har lyst til at vide noget om. Jeg går simpelthen i sort, og kan slet ikke komme på noget at søge efter.

Nej, giv mig noget konkret, noget at vælge imellem, i stedet for det der ,søg og du skal finde princip, det giver jeg ikke en tøddel for! Jeg vil have min musik så den er til at føle på, som en fysisk ting jeg kan beundre, besidde, befamle og begære, frem for at man har en søgemaskine og en masse titler på en skærm.

Forventningens glæde ved at gå ned i byen og købe en cd, og så sidde og beundre coveret og læse teksterne på vej hjem i bussen, forsvinder jo fuldstændig når man bare henter musikken på computeren! Jeg synes det er det mest fantastiske, det at man køber en cd og ikke kan vente med at komme hjem og sætte den på anlægget. Den samme glæde kan jeg altså ikke finde ved at lytte til musik via en af musik søgemaskinerne på nettet, eller ved at downloade et album til computeren.

Jeg kan godt se det smarte i at man kan finde musik på nettet, fx. via TDC play, som jeg ofte benytter mig af, for at finde ny musik, og på den måde kan lære det at kende før man beslutter sig til om det er noget man gider eje. Indtil flere af mine nylige musik køb er foregået på baggrund af at jeg har hentet musikken via play og lyttet til det på computeren, og så har været nødt til at eje det i fysisk form. Det er smart, men ikke noget jeg gider have som eneste musik kilde. Nej mine cder er og bliver mine hjertebørn, og jeg betaler gerne for at få lov til at sidde med cden i hånden.

Jeg er stor modstander af brændte cder, ikke nok med at det ikke er fair overfor kunstneren, men det er da også irriterende at have en stak brændte cder uden cover, tekster og en liste over numre på cden. Jeg ved godt at det kan man bare printe ud fra nettet, men helt ærligt, det er simpelthen ikke det samme. Og helt ærligt, hvem får det nogensinde gjort? Nej den ægte vare, det ved man hvad er! Og der er da ikke noget mere inspirerende end en cd der er gjort noget ud af. Jeg elsker specialudgaver og limited editions, og ville ønske jeg havde flere end jeg har.

Nej, brændte cder er noget hø! Musik der skal søges på før man kan lytte til det er noget hø!

Jeg elsker min cdsamling!