mandag den 27. december 2010

Julesentimentalitet

Ja så sidder man her, på den anden side af julen og er en kende mat, mæt og modløs. Nu er det hele forbi, og som et lille barn har man glædet sig hele december, man har hygget i stearinlysets skær, man har pyntet op med nisser, stjerner og andet hyggeligt julepynt. Man har givet hinanden adventsgaver, strømpegaver, bagt julekager og julebrød, været samlet i familiens skød.

Og nu, nu er alting stille, hverdagen trænger sig på, kryber ind under huden og minder en om, at trods julens varme og glæde, fortsætter verden sin hæsblæsende kurs ud mod den ukendte fremtid.

Nytåret lurer lige om hjørnet, en festlig dag med fyrværkeri, druk og glade mennesker. Men det er en stakket frist, hverdagen er der, lige om lidt, rundt om hjørnet, bag døren, som en trist og grå regnvejrs dag minder den en om, at der stadig skal handles ind, gøres rent, ryddes op, der skal betales regninger, laves mad, vaskes op, alle hverdagens små sysler, som i juletiden syntes langt borte, og næsten glemt, dukker nu op, hver i sær, en ad gangen, som små edderkopper der er vågnet af den første forårs sol.

Og julepynten skal pakkes væk, gemmes bort og deponeres, der er lang tid til næste jul, man siger farvel og på gensyn, butter hver en nisse på næsen og mindes julens lune stunder. Huset er så tomt når pynten er borte. Lidt mere farveløs og kedelig.

Og stilheden breder sig, fra huset til ens sind, sjælen higer efter forventningen og nydelsen ved den søde juletid. Men det er slut, julen er overstået, og folk beklager sig over stopmætte maver, alle de julefrokoster de har været til, og jeg, jeg mindes hyggen og det sociale samvær, lysene der skinner i mørket, byder en velkommen hjem.




Jeg er ikke helt parat til at gemme julen væk for i år, jeg trækker den lidt ind i det nye, og lader nisserne få lov at være sent oppe. De ser slet ikke trætte ud endnu, så de kan vist godt klare en uge mere inden kasserne skal findes frem. En uge mere med julehygge... det bliver dejligt :)

torsdag den 16. december 2010

Fascinationen af Fascinatores

Jeg er fascineret af fascinatores, jeg kan ikke få nok af dem, og hvorend jeg går hen, får jeg inspiration til nye. Jeg kan blive helt kulleret hvis jeg får en ide til en fascinator og så ikke kan komme igang med at lave den lige nu, her og med det samme!

I det hele taget er jeg ret betaget af hatte, i alle mulige og umulige afskygninger! Jo mere vanvittigt og kreativt jo bedre. Jeg burde nok have levet i barokken, med deres store parykker og deres hang til at pynte sig. Lidt pyntesyg er man vel altid. Synes det er en skam at det, at gå med hat, ikke er mere udbredt, altså lige bort set fra kasketter, som jo nærmest ikke kan betegnes som en hæderlig hat..

Jeg ved ikke hvor min fascination for hatte kommer fra, og så alligevel.. Min far har altid gået med hat, og han har en hæderlig samling af hatte, og indtil flere af dem måtte faktisk godt flytte hjem til mig, i stedet for at hænge et mørkt trappehul og aldrig blive brugt. Nå men jeg kan ikke få ham overbevist om at specielt en bestemt bowlerhat ville have det meget bedre her hjemme hos mig. Han mener at det er fjollet, da en bowlerhat er en herrehat, og at jeg jo bestemt ikke er en herre... Jeg synes det er fjollet, for en hat er en hat, uanset om der så er nogen der i tidernes morgen har besluttet at det er en herrehat, så synes jeg faktisk den passer ganske godt til mit hoved.

 Min Piratskatshat

Min røde tophat fascinator 

Min grønne kyllingetrådshat 

Og den nyeste til samlingen, min sølvhjerte fascinator :)

Nå men måske man skulle gå ind i stuen og kreere en fascinator, det er jo lige så det kribler i fingrene....

En stund af krampeagtig lykke

Det giver et sug i maven, og gåsehuden kryber frem, som små myrere kribler og krabler den frem over hele min krop. De små hår på armene og i nakken står som nåle i en nålepude. Kroppen gennemrystes af kuldegysninger, en krampeagtig trækning der starter fra tæerne og arbjeder sig hele vejen op til hovedbunden, så det føles som om ens hjerneskal er ved at bryde gennem huden.

Mit hjerte svulmer, flyder over og slår hårdt mod mine ribben, som om det hvert øjeblik kunne knuse det bur af knogler det er fanget i, bryde ud og stikker af. Jeg ligger fladt på gulvet, omsluttet af mørke, helt stille, kun min brystkasses lette bevægelse anes, mens lydene omkring mig føles som tykflydende væske der bølger imod mig. 

Jeg borer neglene ned i gulvet, holder vejret, og som en mental orgasme føler jeg musikken som et kærtegn i krop og sjæl. Jeg synker og trækker vejret dybt ind, med lukkede øjne, føler jeg den melankoli af føleser der bruser ud af højtalerne. Jeg svæver væk på en vatsky af lyd, jeg er vægtløs, jeg er ingenting, jeg er lyden, tonerne, musikken. Jeg strækker mig ud, bølger mod væggene, sprænger barriererene og flyder videre ud i verden. 

En løssluppen stemning af musik, på flugt fra begrænsninger og kasser. Jeg vil videre, ud, over, hen...

Som blid sne daler jeg ned over folk og fæ, omslutter dem, kærtegner og forfører, mine toner og lyde henfører dem i en ekstatisk nydelse, jeg bruser og bølger, vibrere videre mod fjerne egne, jeg er lyd, jeg er fri.

Tilbage på det kolde gulv, i ruinerne af den sprængte stue, ligger min krop, et hylster, som en tom papkasse, glemt og gemt.. 

Jeg åbner øjnene, pickup'en skratter mod pladen, der er stille, jeg fryser og er fortumlet, kun lyset fra anlægget viser de svage konturer af  min stue der er endnu, intet sprængt, intet ødelagt, kun stemningen er brudt, som en trommehinde der er sprængt, flyder mit hjerte over af tom ensomhed.

Jeg rejser mig, stiv i alle led og lemmer, tager pickup'en op, vender pladen, lægger mig ned, venter, det skratter, musikken kommer, det hele starter forfra.. jeg er lykkelig for en stund igen.

tirsdag den 30. november 2010

Sol på sneen - et lille digt

En dyne af sne
jeg kan da kun le
har lagt sig så tung
mens natten var ung
over land og i byen
sikke et syn!

Det glitre og glimter
man kun vejene skimter
for et tæppe så smukt
på hver flade, hver slugt
har lagt sig så hvid
i denne vintertid

I kærter og lanterner
man om julehyggen værner
med dejlige lys
man giver et gys
når kulde og vind
strejfer din kind

og solen på sneen
det rører ved en
alting er lyst
og ganske tyst
kong vinter er her
og julen er nær

mandag den 29. november 2010

Brug og smid væk, spild i lange baner!

Så sidder man der og ser fjernsyn, zapper lidt rundt, fra det ene boligprogram til det andet, fra det ene madprogram fra det andet, og jeg må indrømme at min Frk. sur-tante endnu engang viser sit stramme ansigt, for hvorfor er det lige at de partout skal smide ting ud på den måde? Her tænker jeg specielt på "fra skrot til slot" hvor en familie skal smide ting ud og får 50 kr. pr. kg. de smider i en kontainer, det er da et meget godt koncept, men hvorfor er det lige at fuldstændigt brugbare møbler og andre ting skal smides ud og smadres i denne kontainer, i stedet for at blive genanvendt på en genbrugsterminal eller genbrugsbutik? Jeg forstår ikke dette brug-og-smid-væk samfund, hvor ting bare bliver losset væk!

Ja ja jeg er inkarneret samler, og stor fan af gamle ting, jeg har ikke noget imod at man kan se tingene er blevet brugt, mit kæreste eje er et dækketøjsskab der har været i familiens eje siden min tipoldefars tid, det har charme og er fuldt ud funktionsdygtigtigt, jeg ville blive rasende hvis nogen kom og kylede det i en kontainer!

Jeg ville nødig blive tilmeldt et sådant program, hvor ting med sjæl bliver udskiftet med Ikea-bo-bedre-katalog-ting, uden sjæl, uden hygge, hvorfor skal boligindretning være så frygteligt kedeligt og upersonligt? Jeg forstår det ikke!

Og så er der de der madprogrammer, hvor en eller anden ekspert skal hjælpe folk med at ændre deres dårlige madvaner, det er da også ganske udmærket, bort set fra, at al den "dårlige" mad de står og tager ud af folks køleskabe, bare bliver losset ned i en skraldespand! Hvad fanden er det for noget madspild!!! Jeg synes det er grotesk at man ikke samler det mad i nogle poser og fragter det et sted hen hvor det kunne gøre gavn, fx. et herberg for hjemløse, eller dårligt stillede familier. Jeg så et program den anden dag, hvor en kvinde nærmest havde en besættelse af ost, alt det ost, og noget af det endda meget dyrt ost, blev bare losset ned i skraldespanden!!!

Madspild, møbelspild, spild spild og atter spild!! Brug og smid væk, det er hvad børn lærer i dag, når jeg ser hvor mange børn der står og sælger deres legetøj på børneloppemarked i efterårsferien, hvad tænker de dog på!! Jeg ville godt nok være ked af det hvis jeg havde solgt alt mit legetøj som 10 årig, og så ikke kunne tage det frem den dag i dag og mindes gode stunder med netop dét stykke legetøj... Jeg forstår det ikke...

søndag den 28. november 2010

Frk. gammel-sur-på- selvopofrende forældre...

Nu er der måske nogle der ville vove at påstå at jeg er en gammel sippe der har misforstået det hele, men, hvorfor er det lige at der er en udbredt tendens til at folk bruger billeder af deres børn som profil på div. fora, sociale netværk og jeg ved ikke hvad? Det er så vidt jeg ved ikke barnets profil, men forældrenes.. jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke vælger et billede af en selv, eller om ikke andet så da et billede af en selv med barnet, men et billede kun af barnet??  Hvorfor skal man være så selvopofrende og flashe sit barn alle steder? og de der scanningsbilleder af ufødte børn! YYRK siger jeg bare! Jeg har ikke behov for at få klasket et billede af folks ufødte børn i hovedet når jeg logger ind på fx. facebook.

 Ja ja jeg ved godt at forældrene selvfølgelig er stolte af deres arvinger, men helt ærligt, livet er sgu da andet end børn! Og så sidder I nok der og tænker, ja ja det er bare fordi hun ikke selv har børn, og det kan da godt være at jeg ser anderledes på tingene når/hvis jeg selv får en pode, men gud nåde og hjælpe mig at jeg ikke bliver en selvopofrende -alt-for-mine-børn-jeg-glemmer-helt-mine-egne-behov-og-interesser-mor.... Jeg har aldrig været den store børneelsker, og har i min tidlige ungdom ytret at jeg aldrig skulle have børn, og at disse var noget af det værste i verden.. ja ja man er vel blevet voksen, og holdningen har ændret sig, fra had til accept og tolerance. Men børneelsker bliver jeg sgu aldrig, selvfølgelig vil jeg da elske mine egne børn, men de bliver selvfølgelig også pragteksemplarer af den menneskelige race :D

Mange mener at man ikke kan vide noget om børn når man ikke selv har dem, se der er jeg jo så uenig, jeg ved godt at jeg sikkert pisser en hel masse folk af nu, men helt ærligt, mange forældre er sgu blinde for hvordan deres egne børn snor dem om deres fingre som en portion slatten pasta!

Ja jeg er nok tante-gammel-sur, men jeg har sgu ret svært ved at se det fantastiske i at ofre sit liv på små terrorister, hvorfor skal man opgive sig selv og sine egne behov bare fordi man er blevet forælder? Hvorfor skal man hele tiden fokusere på børnene og lave dem til små egoister der ikke kan forstå når mor lige taler med en anden voksen og måske inderst inde har behov for, bare for en gangs skyld, at snakke andet end babysprog!

Jeg kan ikke forstå hvorfor fødselsdage, jul, ja alle højtider straks der er et barn i huset, partout SKAL være for børnenes skyld, og i børnehøjde og indrettes så børnene har det sjovt! Hvad med de voksne, hvad med forældrene, hvorfor kan man ikke indrette det så det også er sjovt for dem? Hvorfor skal det altid være på børnenes præmisser? Så længe børnene har det sjovt, så har jeg det også sjovt.... NOOOT!!! Det er da den største gang fis i en hornlygte jeg længe har hørt!

Nå men jeg kunne jo blive ved i den samme rille i mange timer... Jeg er bare så uforstående over for den der selvopofrende attitude mange forældre påtager sig... hvis jeg nogen sinde bliver sådan, håber jeg der er en der gider sparke mig rigtig rigtig hårdt!

onsdag den 24. november 2010

Det pusler og rumstere

I vores lille pulterum så det er helt forfærdeligt! Først troede jeg at vi havde fået mus, men det kunne jo ikke rigtig passe med at vi lige havde fået kat, med mindre katten havde inviteret venner på besøg, men med hans energi og fangergen var det vel næppe løsningen... Men hvis det hverken var katten, mus, eller vores to kaniner for den sags skyld, der forøvrigt er udekaniner og ikke just havde noget at gøre i det pulterum under nogen omstændigheder, ja så måtte det jo være noget andet..

Fra puslen og rumsteren, til bankelyde og svage stemmer på en uge, begyndte jeg at overveje om vi måske havde fået os en poltergeist eller et spøgelse på besøg, måske en gæst fra shamhain der ikke havde fundet hjem endnu, og da sneen så begyndte at dale ned, og det gik op for mig, at i dag er der lige præcis én måned til jul, gik det op for mig! Det er jo nisserne der rumstere, pusler og banker, de vil ud og op og frem vil de, og sikke en støj sådanne nisser kan lave når december nærmer sig og man ikke har fået snøvlet sig til at få gjort juleklar, ja halloween tingene har stået på spisebordet en måned, og så tænkte jeg, hvis jeg skal sikre mig noget søvn de næste dage, ja så var det måske en ide at få pakket alt det halloween væk, og få gjort julerent og ryddet op, inden nisserne gør deres indtog, så som sagt så gjort, så i morgen kan alle nisserne myldre frem og sprede juleglæde i det lille hjem, så slipper vi da om ikke andet for al den rumsteren, puslen og banken dagen lang og natten med!

tirsdag den 23. november 2010

Velkommen til "Kong Vinter"

Så ligger man der i nat, søvnløs og rastløs, med en sovende kæreste på den ene side, og en storsnorkende kat på den anden... Lys vågen og ikke en gang tilnærmelsesvis træt.. Nå men så kan man da give sig til at glo ud af vinduet, og hvad ser man! Sne! dalende ned lige så fint og smukt, der i natten, men ja ja tænkte jeg, det er nok væk i morgen, og rituelt som jeg plejer gav jeg mig til at tælle ned fra 100 og sige alfabetet baglæns, som en form for meditation for at falde i søvn, og virke må det jo have, for næste gang jeg kigger ud af vinduet, ja så er der kommet dobbelt så meget sne som før... Men men, det var nu ikke tid til at stå op endnu, kæresten sov stadig, men katten var gået ind i stuen for at lege med en kastanje. Endnu en omgang nedtælling og remsen alfabet baglæns, et nyt kig ud af vinduet, nu helt lyst og hvidt over det hele!

Jeg må jo have sovet, det bevidner mine jævnlige kig ud af vinduet jo om, jeg får puffet til min kæreste, så han også kan se det hvide syn udenfor, katten er vendt tilbage, og ligger nu og forsøger at fange vanddråber som løber ned af ruden, udvendigt vel og mærke..

Og sneen har så dalet hele dagen, og så slog det mig, måske er det her det eneste sne vi får i år, jeg må da vist hellere få lavet mig en snemand, så, som sagt så gjort, så nu har jeg budt kong vinter velkommen ved at lave en fin lille snemand, der står og kigger ind af vinduet inde i stuen, med halstørklæde og hele mollevitten, havde dog ingen kul, så nuppede nogle af kattens kastanjer, der er alligevel en hel kurvfuld, så det lægger han nok ikke mærke til :)

Så glædelig snevejrsdag til alle :)

mandag den 1. november 2010

Shamhain/halloween/alle helgenes nat - kært barn har mange navne..

Jeg tænder lys i mørket, åbner mine sanser og byder velkommen tilbage til livet, for en kort stund er vi alle samlet, nære og fjerne, tætte som bekendte, alle de, der gennem tiden er draget afsted på livets sidste rejse. 

Jeg sætter lys i vinduer og lanterner, lader døren være ulåst, og snuser røgelsen ind. Jeg er i et med situationen, nyder stilheden og den ro det giver at vide at I er nær. Shamhain når den er bedst, min yndlings højtid, genforeningen af afdøde slægtninge og venner, der lokkes til af mine brændende lys. Mens gys og gru blander sig med natten, holder de onde ånder bort, en fest for de døde, en hyldest til livet!

Havde jeg kunnet tænde et kæmpe bål, som i fordums tid, ville jeg hylde solen og dens kraft, skønt jeg er et kuldens månebarn, og foretrækker efterårets riv og rusk, vinterens frostklare stjerner, erkender jeg solens kraft og varme - uden den intet liv.  

Jeg drages af myter og gamle sagn, oldtids trolddom og visdom. For mig er der ingen gud, ingen himmel, intet helvede, kun os selv og vores tro på os selv. Jeg tror på naturens kraft og styrke, på moder jords uendelige ressourcer, på opbyggelse og forfald. Menneskets forfald, der ligesom gamle bygninger langsomt mørner og falder sammen. Som fundamentet der synker sammen, bliver også vore knogler til støv. 

Jeg hylder de hedenske traditioner, og værdsætter moderne teknologi, gjorde jeg ikke det, ville jeg ikke sidde her, med elektrisk summende genstande, der holder min mad kold, brygger mig varm kaffe og omgivet af indtil flere teknologiske vidundere af metal og plastik, der gør det muligt at kommunikere med verden, lige nu, lige her, hvis jeg har lyst..

Så på denne den sidste nat i oktober, reflekterer jeg endnu en gang over min tro, min overbevisning, min ideologi, og kan stadig ikke sætte konkrete rammer for noget som helst. Jeg erklærer mig hverken hedning, kristen eller heks, jeg er vel en blanding af det hele, et mikstur af kontraster.

Jeg er døbt og konfirmeret, men ikke vokset op i en troende familie, men med en far der med et glimt i øjet kan sige at han går op i røg hvis han går i kirke, og en mor der i kraft af sin opvækst med en far som kirketjener, har sans for kirkernes skønhed og ro, og med mig selv, der i næsten 13-14 år har sunget for guds børn i først den ene, så den anden kirke, har jeg lært at værdsætte disse prægtige bygninger og deres indre ro, deres magi for sjælen, samt være kritisk over for de de prædiker. 

Jeg er rodfæstet i mig selv, i at være mig selv og vide hvor jeg står, og i denne nat hylder jeg de døde på min helt egen og særprægede måde, med disse tanker, nedfældet på papir i stearinlysets skær, siger jeg velkommen hjem og på gensyn næste år.





tirsdag den 19. oktober 2010

Køkkenoprydning - lad der være kaos før orden.. eller....

Ja ja ved godt at jeg for lidt tid siden snakkede om det der med at samle ting og stavle osv. og det er skam også ganske godt og dejligt med ting. Men.... I dag har jeg formået at rydde op i mine køkkenskabe og skuffer, og nøj hvor var der dog mange sære, knap så nyttige og hengemte ting! Støvede og ikke brugt i de snart 6-7 år jeg har boet her. Nå men igang kom jeg da, efter opfordring fra min mor, der pointerede at når vi nu alligevel skulle til loppemarked i morgen, kunne jeg jo ligeså godt få ryddet op i køkkenskabene inden, så vi kunne køre til genbrug inden nye ting evt. kommer ind af døren i morgen.

Og det har hun da sådan set ret i, har jo også truet med en køkken oprydning i henved 2-3 år, så mon ikke tiden var moden for det nu? Som sagt så gjort, og nu flyder hele køkkenbordet og gulvet med ting der skal videre ud i verden, og forhåbentlig finde et andet hjem hvor de vil blive benyttet og anvendt i stedet for at stå og samle støv her hos mig.

Problemet ved denne form for oprydning er, at så længe man er i denne venteposition fra man har ryddet op i tingene, og fundet ud af hvad der skal stemmes ud og hvad der må blive, og til tingene ligesom har forladt hjemmet, så ligner det jo Jerusalems ødelæggelse.. suk.. det er ikke nemt at have fået oprydningsflip og så ikke kan komme af med skidtet...

Nå men, har jo sådan set efterårsferie, men ferie har det nu nærmest ikke været, har været totalt praktiske gris og vasket tøj, ryddet op, og ud og hen og ned... ved snart ikke hvad der er op og ned mere... Har dog også formået at få farvet hår, så den der motorvej der var begyndt at lægge an til etablering midt på mit hoved er forsvundet. Havde egentlig planlagt, velvære og gør-noget-godt-for-dig-selv-og-din krop-formiddag i dag, men så greb oprydningsånden mig og i stedet for at få plukket øjenbryn, lagt neglelak osv. ja så blev det til praktisk tøj og oprydning.

Nå men selvforkælelse må blive på et andet tidspunkt. Køkkenet kalder, det vil ryddes op... suk, hvad man dog ikke udsætter sig selv for...

søndag den 17. oktober 2010

Kærlighedsærklæring til Oktober...

Sankthansurten blomstre, solen glimter i de mange spindelvæv der har bredt sig som et tæppe ud over haven. Mosekonen brygger, og skoven er rød. Efteråret med frost i luften, jeg skutter mig og trækker en trøje på. Sterinlys og græskar, udskåret med omhu, halloween er lige om hjørnet, jeg er glad.

Det dufter sødligt af råd fra skovbunden, tågen smyger sig om træerne, giver stedet et spøgelsesagtigt skær, bladene rasler i vinden, i hvirvelvinde danser de rundt, som elverpiger på engen. Svampe skyder op, smukke former og farver, små smølfehytter i skovbunden.

Kostumet skal udtænkes og syes, der skal pyntes op, kunstigt spindelvæv, skeletter, spøgelser og græskar, min yndlingsmåned i fuld gang. Nu også med halloween tog, der futter rundt nede i byen.

Det mørkner, jeg tænder levende lys og røgelse, nyder skæret fra mit græskar der så fint lyser i mørket, byder de gode ånder velkommen.

Kulden bider i ansigtet, man mærker man lever, ånder den kolde luft ind, mærker den karakteristiske efterårsluft, ren og klar, sødlig og fin.

Oktober, jeg elsker dig!





mandag den 27. september 2010

Tusmørkehumør

Jeg er i tusmørkehumør, til tågede moser og skumle skove, til mørk musik og sterinlysskær. Jeg er i mørkehumør, til flagermus og sorte negle, til dystre miner og skumle tanker, jeg kryber ind i mig selv og gemmer mig væk, i mørket, bag gardinerne, med lyset slukket. Helt ind i hjørnet, med stereoanlægget sat på repeat. musik flyder ud i mørket, og jeg nynner med, dystre toner, der passer til mit humør.

Jeg stirre ud i natten, det trækker i mig, skoven og uglerne kalder, de kalder alle sammen, troldene, væsnerne, alt det usete, det mystiske.

Jeg er i regnvejrshumør, silende tung efterårsregn, der renser ud, vasker væk, vasker op, skyller bort... Jeg skuler ud til verden, trykker næsen flad mod ruden og skuler olmt til mørket, der omfavner mig, gør mig tryg.

Jeg er i spøgelseshumør, til puslede lyde, til listen omkring, til alt det man ikke kan se, men blot aner i øjenkrogen, jeg binder knude på sjælen og gemmer sindet bort, lukker det hele inde i en kasse og sætter den under sengen, lader mig falde i en slags trance, og lader musikken omfavne mig, lader mig svæve væk, ud i regnen, ud i skoven, til uglen, trolden, væsnerne...

Lidt ond i sulet er man vel altid.....

lørdag den 25. september 2010

"Semi"tømmermænd, gospel og livsglæde

Ja så sidder man her og føler sig træt, gammel og brugt, man er ikke hvad man har været, og det der med riglige mængder alkohol, manglen på søvn og aktiviter dagen der på, er måske nok noget jeg har yndet at gøre i stor stil, uden problemer i mine yngre dage.. Men man er jo tydeligvis ikke en vårhare mere, hvilket kan mærkes i skrivende stund, efter en forrygende fantastisk aften/nat i går, der netop indeholdte ovennævnte remedier for den tilstand jeg netop befinder mig i.

Jeg vil ikke sige at der var indblandet så mange alkoholiske drikke at jeg blev sådan stang-baccardi, men en mindre pind var der jo nok kommet i øret. En rigtig tøseaften tog sin start ved 16 tiden fredag den 24. sep. 2010, hvor en veninde og jeg benyttede den offentlige transport i form af en rutebil til Viborg. I Viborg havde vi sat to andre veninder stævne, i den ene af disse veninders lejlighed, der blev lavet fantastisk lasange, og vin og cider var der nok af, stemningen var høj og tøset, med høj musik og dansen så møblerne gyngede. Billeder blev taget, videoer optaget og sange blev skrålet med på. Efter en hurtig omgang trivial pursuit (familieudgaven anno 1996 eller der omkring) blev selskabet halveret til to, da to tøser måtte bukke under for trangen til søvn, som jo nok i bund og grund var det mest hensigtsmæssige og fornuftige. Undertegnede var ikke en af disse...

Spillet fortsatte i nogen tid, og et forkert udtalt ord om en børnesang, der blev til en børnestang, endte ud i noget med en pikkemand, og så blev lattermusklerne for alvor brugt i henved 10 minutter, så mavekrampe og overanstrengte kindemuskler var ved at tage livet af os..... man skulle jo nok have været der for at kunne se det morsomme i denne episode af aftenen.

Nå men henved ti minutter i 3 finder vi det nu alligevel hensigtsmæssigt at gå i seng, uden dog at føle træthed af nogen art, det udvikler sig derefter til ævlen og kævlen i sengen i hvad der føltes som ti minutter, men som jo nok nærmere var to timer. Vækkeuret bliver stillet til halv syv, og vi falder da langt om længe i søvn.

5 min. senere, (eller sådan føltes det i hvert fald) ringede vækkeuret, og det var tid til at stå op, vi blev dog ret hurtigt enige om at vi godt kunne strække den en time mere. Et minut senere larmer det vederstyggelige ur igen, og klokken er på finurlig vis blevet halv otte. En meget trængende blærer tvinger mig ud af sengen, og nu man er oppe, kan man jo lige så godt blive oppe, husets beboer er også vågnet, og der bliver indtaget morgenmad, smurt madpakker og taget bad, inden turen gik til busterminalen, hvor trekløveret igen blev til en firkløver.

En mindre bustur førte os til Hald Ege kirke, som er en ganske pæn, moderne kirke i råt træ og strandsten. Her skulle vi deltage i en gospelworkshop med den obligatoriske koncert bagefter hvor venner og familie ( og andre selvfølgelig) kunne komme og høre hvad vi havde arbejdet på hele dagen.

For en flad halvtredser fik vi rundstykker, kaffe, the, saft, pålæg, gospelworkshop, sandwitches, kage og mere kaffe, så det må siges at være givet god ud. Underviseren var en hvis hr. Ole Jørgensen, der er en utrolig dygtig sanger, skuespiller og korleder, hans humør, energi og entusiasme var med til at holde dette sørgelige kadaver i gang hele dagen. 8 sange blev tæsket igennem fra kl. 10 til kl. 16 hvorefter vi afholdte en ca. 3 kvarters lang koncert, der faktisk var ganske godt besøgt.

Og selv om jeg hverken er troende eller gudfrygtig, er der nu altså noget facinerende og fængende ved det der gospel. trods hovedpine, og en seng der råbte meget højt på mig, helt fra Silkeborg, ja så var det fantastisk! Gospel og livsgælde går jo hånd i hånd, og når denne hr. Ole Jørgensen står i spidsen for arrangementet er man sikret ikke blot proffesionel undervisning, men glæde, humor og masser af grin samtidig. Med et kropssprog og en fantastisk mimik får han os til at råbe, brøle, synge, klappe, danse og grine i 6 timer uafbrudt, det var satme fedt!

og så sidder jeg jo så her, foran skærmen og føler mig som en sæk kartofler der er blevet kørt over af en damptrommel, for nøj hvor bruger man dog meget energi på at synge gospel, og når man så som jeg, ikke kunne finde sin seng natten i forvejen, ja så er man altså også selv ude om at ens seng råber og skriger på en hele dagen. Men altså stædig er man vel, og dagen var skøn, fuld af musik og latter og livsglæde ej at forglemme!

Jeg fortryder dog intet, for hey, i går var en fantastisk dag, aften og nat, og i dag har været fantastisk, så selv om denne flade sæk kartofler nok snart må kravle over i seng, der heldigvis befinder sig under en meter fra mit nuværende befindelsessted, ja så har jeg haft en dejlig dag, og er nu fyldt med musik og livsglæde!

tak for en fed weekend!

torsdag den 16. september 2010

Uforståelige tanker på 25. min.

Så sidder jeg her og har ventet i to timer, og der er stadig 25 minutter endnu, associationerne til Poul Dissing's galgesang vil ingen ende tage. Sidder her og lytter til rummet's lyde, snakken omkring mig, brudstykker af samtale, banale ytringer, så forskellige, og alligevel så ens. Man kan godt være alene blandt mennesker, ikke at det gør noget, jeg er her ikke for at få venner, jeg er her fordi...... fordi..... jeg gerne vil videre i mit liv, og for at man kan det, må man have en uddannelse, være klog og bruge hovedet. Nogle gange tror jeg at mit hoved er et andet sted henne end resten af mig, jeg kan godt lide at bruge hovedet, for det meste om ikke andet, men nogle gange er det bare ligesom om hovedet ikke rigtig vil bruge mig, eller holder pause, eller ferie og så forstår jeg ingenting, som om de oplysninger der kommer ikke rigtig trænger ind. Jeg forstår det ikke..

Jeg gruer for de to timers uforståelighed, og det gør det bestemt ikke lettere at forstå noget som helst, når en dundrende hovedpine har besat min hjerne og har valgt at trampe rundt i mit hoved som en evigsur elefant.
Jeg holder ud, holder mig oppe, holder mig sammen og skylder panodiler ned med vand, mens jeg lytter til brudstykkerne af banaliteter der flyver rundt i hovedet som flaksende fugle der ikke ved om de skal flyve den ene eller den anden vej. Om ikke andet så regner det ikke, solen titter faktisk frem bag en alvorlig sky, man kunne håbe på at den alvorlige sky, finder på at blæse et andet sted hen og være alvorlig, så det måske var tørvejr når uforståeligheden er hørt op, men jeg har min tvivl... pessimistisk er man vel altid, bare lidt i hvert fald...
Jeg forbereder mig på to timers -jeg-forstår-ingenting- timer, to timer hvor hjernen er taget på ferie, eller ligesom bare er gået i hak, som en gammel LP vinyl plade der er en enorm ridse i, og ligesom pickup'en kæmper med at forcere ridsen, kæmper hjernen med at forstå...

Brudstykker af samtale bryder ind i min tankestrøm om det at forstå, de snakker stadig om banaliteter, i split sekunder hver dag føler jeg mig meeeget gammel, som om jeg er et  museums fund der er kommet på afveje, en alien der er gået forkert. Ikke at alder betyder noget, alder er et tal ikke andet, det er mere et spørgsmål om sind, interesse og forståelse, se der kom det igen, forståelse.. der er så meget jeg ikke forstår, så mange mennesker jeg ikke forstår og jeg er uforstående overfor hvorfor jeg ikke forstår, det er da godt nok indviklet det her!

Der er 4 minutter endnu, jeg hører Poul Dissing's hysteriske stemme i mit hoved, ser ham for mig med de udstående øjne, mens han hyler sin desperate sang om galgen der venter, rebet der strammes, jeg ser ud af vinduet, døren går op, ind kommer læren, uforståeligheden begynder, der er ikke flere minutter endnu...

mandag den 13. september 2010

En kvinde kan ikke have for mange smykker... eller ting....

Alligevel satte jeg mig for at rydde op i juvelerne, med henblik på at gøre lidt plads, eventuelt til noget nyt.... Men hvad blev det til da jeg så først var kommet igang? Næææh og den der har jeg jo fået af... øj den købte jeg den gang jeg... åh ja det er jo en fødselsdagsgave fra...  Der blev ryddet op, organiseret, ommøbleret og sat i orden, men intet røg over i -det-var-pænt-engang-og-skal-nu-videre-bunken..... Man er vel samler, man er vel smykkeelsker, man er vel kvinde....

Til gengæld opnåede jeg at få ryddet op i det skab hvor alle smykkerne gemmer sig, så der nu rent faktisk er plads til min begyndende fascinator kreationssamling derinde også, ikke dårligt vil jeg vove at påstå!

Turen gik så videre til et andet skab bagefter, der blev der tilgengæld smidt ud med hård hånd, papirer af alskens art, oldtusse gamle, i hvert fald mindst 5 år, og gemalens magickort blev arrangeret og organiseret så disse ikke vælder ud af skabet som en sand magiclavine hver gang man åbner skabet, det har længe været til stor irritation og megen vrede, men er nu ikke et problem mere!

Der er dog stadig en del ting og sager der trænger til at blive ryddet op i, det er ligesom om når man først er kommet igang, så kan man jo ligeså godt fortsætte, det er egentlig meget rart at få ryddet op, og ud, og hen og rundt i tingene, man genser fx. ting man egentlig havde glemt man havde, men straks man ser, er nødt til at gemme, for minder og affektionsværdier vælder en i møde, så man næsten bliver helt rørt... øhrm eller også fik jeg bare støv i øjet...

Ja ja, jeg må jo se i øjnene at æblet ikke falder langt fra stammen, at jeg er ligeså dygtig en samler som visse andre nært beslægtede medlemmer af familien, og at det sådan set ikke gør noget som helst! Jeg er sgu glad for mine ting, og fremtidige ting der får sig lusket ind,  er også hjerteligt velkomne, og jeg kan da også sagtens skille mig af med ting, der ryger da ting ud en gang i mellem, sådan hvert 3. år... eller.....

Jeg praktisere opstabling af ting, det er jeg faktisk også ret god til, hvis jeg selv skal sige det, det er fordelen ved at bo i en lejlighed med højt til loftet, det må være mimimumskravet når vi engang flytter, der SKAL guddøme mig være højt til loftet!!!

Og væggene skal helst være plastret til med billeder, og ting... masser af ting, det er også for at dække de hvide vægge, hader hvide vægge, og så er det jo fantastisk at have en masse ting man kan dække dem med...

Nå men nu tror jeg at jeg vil stoppe for nu, og gå ud og flytte rundt på nogle ting...

søndag den 12. september 2010

Nat telefon

Så ligger man her, kl. halv seks om morgenen, med hjertet i halsen og en puls som om man lige har spurtet 10 km. I søvne drømmer man en velkendt lyd, der langsomt trænger igennem, bliver virkelig, håndgribelig, telefonen ringer i det fjerne, man kæmper sig ud gennem søvnens tunge slør, farer ud af sengen halvt bevidstløs, halvt vågen, som en zombie famlende frem, ingen tid til at tænde lyset.

Griber telefonen med skælvende hænder, men det er for sent, den er forstummet. Man sidder i mørketog stirre ud i luften, fumler med tasteturet, forpulede nye touch screen telefon! Forsøger at samle de tusinder af tanker og bange anelser der på sekunder har spredt sig som en steppebrand ud i hele kroppen. Man får tændt lyset, henter tid, ruster sig og ringer tilbage. Man sidder som lammet, kan ikke få luft, forventer det værste, kommer igennem, den korte tid fra opkald til svar føles som timer, kommer igennem, lytter, man er hele følelsesregisteret igennem på få sekunder, og sidder bagefter med en stor NÅ-var-det-ikke-andet-fornemmelse.  Kroppen er stadig i største alarmberedskab, man forsøger at slappe af, er en kende knotten på situationen.

Slukker lyset, kravler tilbage i seng, er lysvågen, hjertet i halsen, pulsen der banker, kan ikke falde i søvn....

lørdag den 11. september 2010

Hva hulen! Så blev man blogger.....

Ja, så skete det sgu alligevel, undertegnede har oprettet sig en blog... så står verden da heller ikke længere, eller gør den? Så er spørgsmålet, hvad fanden skal man bruge sådan en blog til? Og er der i det hele taget nogen der gider læse det man skriver? tjaa... det vil tiden jo vise. Om ikke andet er det måske et meget godt sted at få sat nogle tanker i perspektiv, at få sammensat det rod af ord og sætniger der vælder frem i stride strømme inde i hovedet...

Sidder lige nu, og genopdager Nirvana og deres fantastiske musik, mens et glas rødvin langsomt bliver tømt og fyldt, og tømt igen. Er alene hjemme, der er helt stille, altså lige bort set fra musikken, der blæser ud af højtalerne, musik skal helst høres højt, så man rigtig kan få alle nuancerne med, lyden, teksten, ordene.

Én havde da aldrig troet at man sådan gik hen og fik sig en blog, men hva', har haft en hjemmeside, med mere eller mindre succes, men den skulle jo betales, og så var der den med selv at kode en, det gik da sådan næsten, men blev droppet igen. Og nu en blog.... bloggelig blok....

Må hellere se at få postet denne, så man kan få set hvad dette blogging ellers har at byde på....

Skål i rødvin og god aften...