mandag den 5. marts 2012

Pas på! Offentligheden lurer - privatlivets fred på facebook

Ja nu kommer der så lige et lille surt opstød igen.. jeg ved godt jeg er lidt af en brokrøv, men sådan er jeg nu altså engang, og bryder du dig ikke om det, står det dig jo sådan set frit for at klikke på det lille røde kryds oppe i højre hjørne af dit browser vindue (i hvert fald hvis du bruger google crome).

Nå, men det jeg gerne vil brokke mig over er disse her;

"Kære venner og bekendte.
Vil I ikke godt bruge 30 sek. og gøre mig en stor tjeneste; - hold pilen på mit navn, så kommer "abonnement er oprettet" op, - klik "kommentarer og synes om" væk. Tusind tak!

Facebook har ændret sig.... så alle kommentarer og alle "synes godt om" kommer til at blive til offentlig information på Google, noget reklamebranchen vil elske, idet de nemt kan lave en "walk-in" på min side.
Med denne lille handling kan du hjælpe mig med at undgå, at mine kommentarer om venners profiler skal kunne ses i menuen til højre for skærmen. Kopier gerne denne og sæt den på din egen profil, hvis du har samme ønske
"

Seriøst, hvordan kan det være at disse masseproducerede statusopdateringer kan blive ved med at florere, uden at folk sætter spørgsmålstegn ved dem? Jeg forstår det vitterligt ikke. Et er at det man skriver på fx. facebook på en eller anden måde kan være offentlig tilgængelig, det kan da for pokker ikke komme som nogen overraskelse for nogen? Vil du have dit privatliv i fred så lad være med at poste, synes godt om, eller interagere på sociale medier over hovedet! Du kan ikke være 100 procent sikker på at det du skriver ikke på en eller anden måde er tilgængelig for offentligheden, og derfor er det måske en meget god ide ikke at skrive, poste eller synes om noget du ikke vil/kan stå ved om en måned.


At folk samtidig tror at det sikre deres profil, hvis alle deres venner på facebook går ind og ændre en eller anden lille indstilling på samtlige deres venner, giver jo absolut ingen mening. Helt ærligt, gider du sidde og flytte et flueben ved samtlige dine facebook venner? Jeg gør i hvert fald ikke, og derfor sætter jeg også spørgsmålstegn ved, rigtigheden af sådanne statusopdateringer. Jeg gad nok vide hvem der sidder og laver dem?

Facebook har lavet meget om på det seneste, og deres indstillinger kan være lidt svære at gennemskue, men hvorfor gør man ikke sig selv den tjeneste, når man nu alligevel er bruger af skidtet, at sætte sig lidt ind i sagerne? Specielt hvis man er bekymret for sin netsikkerhed og sit privatliv. Hvorfor sætter man sig så ikke ind i, hvordan man sikre sig, i stedet for at tro at andre kan gøre det for en?

Hvorfor er det folk er så bange for at noget bliver offentlig? helt ærligt, et socialt netværk lægger ligesom op til at man viser noget af sig selv, og er der noget man ikke vil vise, ja så skal man nok lade være med at sætte det på facebook under alle omstændigheder. Hvis du kommenterer eller synes godt om en status der ikke er offentlig, står det stadig forfatteren frit for at gøre den offentlig på et senere tidspunk, så selv om du har tjekket at opdateringen ikke er offentlig, kan den altså godt blive det senere, og derved bliver også din kommentar/synes godt om, offentlig. Du er med andre ord, aldrig helt sikker på hvad der i fremtiden kunne gå hen og blive offentlig, så vær varsom hvis du er bange for offentlighedens øjne!


Skulle du efter at have læst mit lille sure opstød, have fået lyst til at få yderligere information om ovenstående problematik, og hvordan du sikre din profil er der da lige en guide til de nye indstillinger her:

dr.dk's facebook quide