fredag den 6. januar 2012

Søg og du skal finde - en musikelskers kvaler på nettet!

Det er ikke nogen hemmelighed at undertegnede er musikelsker, og at min kærlighed til musik i nogle sammenhæng grænser til det fanatiske. Har jeg først kastet min kærlighed på en kunster eller et band, er jeg svær at skræmme væk igen, og tager næsten imod alt hvad de finder på med kyshånd. Jeg er ret loyal og bestræber mig på at anskaffe så meget som muligt med mine hjertebørn.

Jeg har tidligere skrevet om min teen age fascination af The Beatles, og dette band har stadig en stor plads i mit hjerte, selv om min fanatisme omkring dem er dampet lidt af. Derimod kan jeg stadig opleve denne nærmest hysteriske fascination, selv om den på mange måde er helt anderledes end den gang.

Jeg memorerede alle facts om The Beatles og kunne nærmest deres udgivelser, tekster, personlige oplysninger osv. forlæns og baglæns. Sådan er det ikke mere, men det har måske også noget at gøre med at jeg ikke er så ensporet i mit valg af musik. Hvis jeg skulle memorere facts om alle mine yndlings kunstnere ville der jo ikke være plads til andet i mit hoved!

Jeg er også temmelig gammeldags når det kommer til musik, ikke at jeg kun hører musik fra før jeg blev født, mere i den måde jeg samler på min musik. Jeg elsker cder og LP'er. jeg kan godt lide at kunne gå hen og vælge en cd eller en plade, og så sætte den på anlægget. Jeg kan til nød gå med til at man har en bunke musik på computeren og man så der kan gå hen og vælge det man vil høre. Men de der nymodens metoder hvor man skal søge efter det man gerne vil høre, giver jeg ikke fem potter pis for!

Måske er det bare fordi jeg er glemsom og ikke kan huske fra min næse til min mund, eller også er det bare verdens værste måde at skulle vælge musik på. For mit vedkommende går der er stor klap ned når jeg skal søge efter musik. Alle bands, kunstnere og musikkere forsvinder simpelthen fra min hukommelse, og jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst!

Næh, giv mig en cd samling og jeg skal fluks finde noget musik jeg kan lide! Noget af hyggen går altså også af, når man skal sidde der foran en computer og lede efter det musik man gerne vil høre, og når det så kommer til stykket kan den ikke finde over halvdelen af det man så langt om længe er kommet i tanke om man gerne ville høre! Har man en cd samling er der ligesom et grundlag, en ramme for hvad man kan høre, og man behøver ikke bryde sin hjerne med noget der så alligevel ikke kan lade sig gøre.

Det er meget godt med youtube, spotify og hvad de ellers hedder alle sammen, men jeg sværmer nu altså stadig til mine cder og plader, eller til en bunke albums der ligger på computeren, så man kan se hvad der er at vælge imellem. Jeg forstår heller ikke de folk der kan få timer til at gå med at sidde ved computeren og google ting. Hvis jeg sidder ved computeren og skal google et eller andet, skal det være noget konkret, noget jeg står og mangler viden om lige nu og her, ikke bare sådan tilfældige ting jeg lige har lyst til at vide noget om. Jeg går simpelthen i sort, og kan slet ikke komme på noget at søge efter.

Nej, giv mig noget konkret, noget at vælge imellem, i stedet for det der ,søg og du skal finde princip, det giver jeg ikke en tøddel for! Jeg vil have min musik så den er til at føle på, som en fysisk ting jeg kan beundre, besidde, befamle og begære, frem for at man har en søgemaskine og en masse titler på en skærm.

Forventningens glæde ved at gå ned i byen og købe en cd, og så sidde og beundre coveret og læse teksterne på vej hjem i bussen, forsvinder jo fuldstændig når man bare henter musikken på computeren! Jeg synes det er det mest fantastiske, det at man køber en cd og ikke kan vente med at komme hjem og sætte den på anlægget. Den samme glæde kan jeg altså ikke finde ved at lytte til musik via en af musik søgemaskinerne på nettet, eller ved at downloade et album til computeren.

Jeg kan godt se det smarte i at man kan finde musik på nettet, fx. via TDC play, som jeg ofte benytter mig af, for at finde ny musik, og på den måde kan lære det at kende før man beslutter sig til om det er noget man gider eje. Indtil flere af mine nylige musik køb er foregået på baggrund af at jeg har hentet musikken via play og lyttet til det på computeren, og så har været nødt til at eje det i fysisk form. Det er smart, men ikke noget jeg gider have som eneste musik kilde. Nej mine cder er og bliver mine hjertebørn, og jeg betaler gerne for at få lov til at sidde med cden i hånden.

Jeg er stor modstander af brændte cder, ikke nok med at det ikke er fair overfor kunstneren, men det er da også irriterende at have en stak brændte cder uden cover, tekster og en liste over numre på cden. Jeg ved godt at det kan man bare printe ud fra nettet, men helt ærligt, det er simpelthen ikke det samme. Og helt ærligt, hvem får det nogensinde gjort? Nej den ægte vare, det ved man hvad er! Og der er da ikke noget mere inspirerende end en cd der er gjort noget ud af. Jeg elsker specialudgaver og limited editions, og ville ønske jeg havde flere end jeg har.

Nej, brændte cder er noget hø! Musik der skal søges på før man kan lytte til det er noget hø!

Jeg elsker min cdsamling!