søndag den 22. maj 2011

Tre kartoffeltoppe og en velvoksen rabarber

Nu er jeg jo ikke det store havemenneske, og ser ikke mig selv som en person med specielt grønne fingre. Min kunnen strækker sig så langt til at jeg kan holde liv i et par kaktusser, og selv det kan være en udfordring en gang i mellem. Dog gør jeg en større indsats for at holde liv i to stueplanter som min kæreste har hjembragt i et romantisk øjeblik, og derfor forsøger jeg med vold og magt at holde liv i disse to. Det er ikke nemt, men indtil videre har jeg da formået at få den ene af dem til at blomstre to gange :O

Måske der er håb for mig, uduelige havekvinde, der fik den ide at det bed vi fik ryddet for græs og ukrudt da sagtens kunne rumme et par kartofler. Og nu titter der hele tre kartoffeltoppe op, de tre andre må være gået til, eller også er de lidt sent ude.. Nå men, det kom sig jo af, at kærestens computer var til "doktor" hos min far, og i den tid det tog for at få liv i monstromet, var fyren jo et stort rastløst gemyt, (altså kæresten, ikke min far...) der hverken kunne finde ud af det ene eller det andet, uden sin dosis computer om dagen. Derfor fik jeg den geniale ide, at i stedet for at jeg sad ved min computer, og han gik rundt og muggede, kunne vi jo få sat lidt skik på haven, som efter vinterens sne og frost, så mildest talt elendig og forsømt ud. Ikke nok med at græsset var mindst en halv meter langt, skidt og skrammel havde også på mystisk vis fundet vejen ind i vores have, så det så mildest talt ikke just pænt ud!

Nå, men efter lidt snakken frem og tilbage, endte det da med at vi tog fat i haveredskaberne og fik luget, ryddet op, slået græs, tæmmet hækken, og samlet skidt og skrammel i nogle sække. Og sikke en åbenbaring det var da vi var færdige.. Nææh se vi har faktisk en have der er værd at sidde og hygge i!!

Så var det jo det slog mig, ude i køkkenet lå der jo en pose med kartofler, der vist nok var begyndt at spirre, og vist nok også var blevet lidt halvrunkne og grønne, hvorfor ikke sætte et par af dem i det ryddede bed, og så se om der kommer noget op?

Som sagt så gjort, og nu kan jeg jo så sidde ved min computer og vinke ud til tre små kartoffeltoppe og en rabarber der vist snart skal studses, ergo, høstes og koges og spises... Men selv om det var så gevaldig en succes med at få haven gjort sommerklar, har vi nu ikke fået den brugt så meget, men tid er der jo masser af, så mon ikke det nok skal lykkes på et tidspunkt, hvis vejret er med os...

Om ikke andet kan jeg glæde mig over at der ser pænt ud når man kigger ud af vinduet, og at man bare kan sætte sig derud med god samvittighed, hvis ellers vejret er til det... Jaah altså bort set fra at ukrudtet jo allerede har fundet vej op gemmen fliserne igen, og bedene også godt snart kunne trænge til en omgang. Det er jo et evighed projekt med sådan en have! Og så er det man sidder der i andre stunder, og drømmer om hus og stor stor have, med tilhørende marker og hyggelandbrug, og så tænker man stille for sig selv, DU ER JO VANVITTIG KVINDE!!! Hvorfor udsætte sig selv for endnu mere arbejde, når det at holde et lille frimærke af en have i sig selv er en stor opgave.

Jeg bilder mig ind at det er noget andet når det er ens eget, og det kan da også sagtens være det er det.. meeeen nogle gange har ens drømme absolut ingen realitetsans overhovedet!! Og alligevel synes jeg det kunne være så fedt at være selvforsynende med grønsager, kartofler og bær, at have et par dyr, helst et par skotske højlandskvæg, et par geder og måske et par får, og kæresten vil jo gerne have en hest, altså en gang, ude i fremtiden.. altså laangt ude i fremtiden, vel at mærke...

Jeg ved det lyder vanvittigt, jeg ved det, men jeg kan nu altså godt lide tanken, jeg ved godt det ikke er noget der bliver en realitet foreløbig, men man har vel lov til at drømme? Jeg har altid haft en svaghed for geder og får, synes det er sådan nogle hyggelige dyr, og skotsk højlandskvæg er da bare noget af det mest nuttede! Nå men ja ja, jeg ved der er meget arbejde ved at have sådan nogle dyr, og jeg har sgu da ikke en skid forstand på hverken køer eller geder for den sags skyld, men det kan vel læres? Man skal jo starte et sted, og hvis man nu, engang ude i fremtiden, var så heldig at økonomien tillod det, og at man fandt det rette sted, ja hvorfor så ikke? man skal jo lære hele livet, så hvorfor ikke lære lidt om husdyr hold og dyrkning af kartofler? Jeg er jo sådan set allerede igang, altså i hvert fald med hensyn til kartoflerne..

Nå, men indtil videre kan jeg jo så bare glæde mig over mine tre kartoffeltoppe, min velvoksne rabarber, potteplanten der blomstre for anden gang, de to dejlige kaniner og katten, der for øjeblikket er husstandens firbenede beboere. Og det er nu også ganske godt og fint og alt det der, lige nu passer det meget godt ind i vores liv, og størrelsen på haven er overkommelig, sådan næsten da :D

Så måske jeg bare skulle finde haveredskaberne frem og få fjernet ukrudtet der titter op mellem fliserne, få klappet rabarberen, og kartoffeltoppene, sætte en kanin på græs og nyde livet her og nu, lade drømme være drømme, der måske, hvem ved, engang bliver en realitet...