onsdag den 2. november 2016

This is Halloween! - Lidt om at elske Halloween...

Det er ved at være temmelig længe siden jeg har været aktiv herinde, eller det vil sige, der har været aktivitet, men aktiviteten er bare aldrig blevet udgivet.. min muse synes at have forladt mig sådan helt og aldeles.. men men, jeg vil nu alligevel forsøge mig udi et lille indlæg, om et af mine hjertebørn, nemlig Halloween.

Der har, i den seneste tid, været en hel del debat omkring Halloween, og der er mange delte holdninger omkring emnet. Mange danskere har åbenbart den holdning, at det ligesom valentins dag og andre mærkedage, er noget Amarikaniseret gylle der ikke hører til i Danmark, "Det er jo kun noget butikkerne gør for lokke penge ud af folk", synes også at være en meget brugt holdning.. Og ja, selvfølgelig forsøger butikkerne at tjene penge, det er sgu da derfor de er der... Og hvorfor skulle de ikke forsøge at tjene penge på en begivenhed, som bliver mere og mere populær? Da jeg i sin tid startede med at fejre Halloween, kunne man slet ikke købe Halloween pynt nogen steder, hvis man var heldig, kunne man måske finde lidt kunstig spindelvæv og et par edderkopper, men ellers måtte man selv være kreativ! 

Jeg har selv været som ovenstående danskere, ikke med Halloween, men med fx. Valentins dag, og set i bagspejlet, er det jo fuldstændig åndssvagt at være så gammelmandssur over noget man sådan set bare kan ignorere! For som nogle i debatten om Halloween har påpeget, ja så er der sgu ikke ret mange af vores "Danske" traditioner, der rent faktisk er 100% danske når det kommer til stykket... For 100 år siden var diskussionen sikkert den samme, bare omhandlende den "tååååbelige" absolut ikke danske ide med at slæbe et grantræ ind i stuen til jul!!!!!! 

Nå, men, dette indlæg var sådan set ikke meningen skulle handle om alle de sure danskere der ikke kan lide Halloween, det skulle jo netop handle om det modsatte! Glæden ved Halloween!!

Jeg er blevet spurgt om, hvorfor jeg elsker Halloween, og det vil jeg nu forsøge at komme med et svar på. 

Jeg elsker efteråret! Jeg elsker luften og duften af den sødmefyldte råd, mens bladene bliver gyldne og eksploderer i rødorange farver! Jeg elsker kulden der kryber ind og bidder en i næsen når man går ud. Jeg elsker blæsten og regnen, de mørke skyer og den sporadiske sol med glimt af blå himmel. Edderkoppespind fyldt med dug, tågende morgener, eftermiddage, aftner! Jeg elsker de mange spøjse svampe der pibler op af jorden, og det at det langsomt bliver mere og mere mørkt. Jeg elsker de få dagslystimer, og hygge i stearinlysets skær. Jeg sætter meget mere pris på lyset og solen, når den titter frem bag skyen, end når den bager ned på en, på en hed sommerdag. 

Mange bliver forårskåde og helt vildt glade i låget over det, ved mig har efteråret samme virkning! Foråret er da også dejligt, men efteråret, efteråret er den mest vidunderlige tid på året. Og måske fordi jeg elsker efteråret så meget, har Halloween listet sig ind, og blevet en del af det.. For mig hænger efterår og Halloween nemlig også godt sammen.

Der er mange grunde til, at jeg elsker Halloween. Jeg har altid elsket gys, gru, monstre, fantasi, eventyr, vampyrer og det at klæde sig ud. Så Halloween er lige i min boldgade. Fastelavn er også rigtig sjovt, men i mit hoved er Halloween bare sjovere, fordi det netop er monstre og uhygge der er i højsæde! Men ligesom med så mange andre højtider, er der forskellige måder at fejre den på. Der er forskellige fortolkninger og ideer om hvordan man gør, og hvad der er rigtigt! Og da jeg er sådan lidt af en traditionstyv, stjæler jeg lidt hist og låner lidt her, og danner min egen version af det, og gør det til mit eget.

 For mig er Halloween ikke bare en fest med uhyggelige dekorationer og udklædning. For mig er det meget mere end det. Selvfølgelig er udsmykningen og udklædningen den største del af det, fordi jeg synes det er sjovt, og det at kombinere min passion for gys og gru, med at være kreativ, er rigtig fedt. Jeg er på ingen måde religiøs eller overtroisk, men, på det helt personlige, sjælelige plan, er Halloween for mig, også en mindehøjtidlighed for dem der gik forud for os.Det er en blanding mellem den kirkelige eftertænksomme melankolske Alle helgenes aften, og den mere sprudlende og muntre Dia de los muertos, hvor man fester sammen med de døde.

Man siger, at sløret mellem de døde og de levende er tyndest den 31. oktober, og at man derved lettere kan kommunikere med de afdøde. Man klæder sig ud i uhyggelige udklædninger for at narre de onde ånder til at tro, at man selv er en ond ånd, og man sætter lygter ud med lys, for at byde sine kære afdøde velkommen hjem. Denne ide, synes jeg virkelig godt om! Jeg tror som sådan ikke på det, men ideen elsker jeg! Jeg er et traditionsfyldt menneske, og jeg kan godt lide ritualer. Jeg kan virkelig godt lide tanken om, at man sætter lys ud, for at byde de afdøde velkommen hjem, så man kan feste med dem. Men denne fejring af (og for nogle med) de døde er som sådan ikke noget der kommer til udtryk i min Halloween fest. For denne del af festen er noget der foregår indeni mig, som noget helt privat og personligt.

Mange spørger mig, om Halloween så er min form for jul, og det er det slet ikke! Jul og Halloween ligger på en delt første plads! Jeg elsker jul lige så meget som Halloween! Og lige så snart Halloween pynten er gemt væk, skal der gøres klar til at nisserne kan komme frem!

Oveni at butikkerne i de senere år er begyndt at favne Halloween, og flere og flere er begyndt at tage traditionen til sig, har jeg jo så også bare været heldig, at mine venner har gidet komme og holde Halloween sammen med mig! Jeg har været heldig med, at de har gidet, og stadig gider komme udklædte, og at de bakker op om mine sære tendenser! Og jeg har været heldig med at finde mig en mand, der også gider!


Her er et af årets kreationer, en spøgelsesmand, der er ved at gå igennem ruden.



tirsdag den 5. april 2016

Sådan voksen voksen vs. knap så voksen voksen - eller, forestillingen om hvordan man er voksen...

Jeg sad lige og blev inspireret af en samtale jeg havde med en veninde over messenger, og af et billede hun postede på Facebook. Man plejer jo at sige at billeder kan sige mere end tusind ord, og i dette tilfælde passer det faktisk på en prik!

Billedet, som jeg her vil forsøge at beskrive, da jeg ikke vil poste det, af forskellige årsager (noget med rettigheder, og at billedet ikke er mit osv.) er af en rutchebanetur, Det er sort/hvidt og vel fra engang i 40'erne/50'erne, hvor seks kvinder sidder to og to i hver deres vogn. De forreste er blevet koloreret, og de to sidder og skraldgriner, mens deres skørter flyver om ørerne på dem, og den ene har sin hat fastklemt mellem lårene! I den næste vogn, sidder de også og griner, mere dæmpet, og det ser ud som om de griner mere ad damerne i første vogn, end af selve rutcheturen. I den sidste vogn sidder to stramtandede damer, som virker som om hverken rutchetur eller de grinende damer i de første vogne, og da slet ikke dem i den forreste, opfører sig som man bør, når nu man sådan er kommet ud i samfundet! Og det at køre i rutchebane bestemt er en meget alvorlig, og ikke morsom ting at foretage sig!

Billedet er et virkelig godt eksempel på, hvordan jeg, og min veninde for den sags skyld, så på det at være voksen, da vi begge var yngre. Man havde en ide om, hvordan det var at være voksen, og hvordan man opførte sig osv. og det billede var nok mere som de to damer i den sidste vogn, eller om ikke andet, for mit vedkommede, så damerne i den anden vogn. Stadig grinende, men ikke hæmningsløst og vildt, med tøjet flyvende om ørerne! Men mere afdæmpet, stadig holdende på formerne, og anstændigt, men stadig med lidt munterhed. Man havde en ide om hvordan man selv ville være, og hvor i verden og livet man ville være, når man var blevet sådan rigtig voksen!

Heldigvis, tog både min veninde og jeg da grueligt fejl! For vi er begge to, som de to damer i den forreste vogn, og når jeg kigger på det billede, får jeg associationer til min mormor, der også var en spradebasse og en der ville prøve alt det sjove! Jeg har været lidt omkring emnet før, omkring det der med at blive voksen, for da jeg blev 30, havde jeg ikke den sædvanlige krise, som mange har, om at "ååh nej, nu er jeg ved at være gammel osv" men mere den der, "hold nu kæft! Jeg er da absolut ikke gammel nok, til at blive 30!" Og nu er den så lige blusset lidt op igen, takket være min veninde, her syv dage før min 35 års fødselsdag!

Det sjove er, at damerne i den 3. vogn, ville jeg aldrig ane hvad jeg skulle snakke med om, og de ville velsagtens heller ikke ane, hvad de skulle snakke med mig om, udover måske at rette på mit skæve tøj, eller fortælle mig, at jeg nu igen havde fået kjolen på, med vrangen udad! (ja, det sker faktisk stadig for mig, så sent som i fredags var jeg en tur i Fakta med kjolen med vrangen udad... Opdagede det først da jeg var kommet hjem...)

For mig, virker folk der er meget voksne i deres opførsel, lige så fremmedartede som hvis de havde været fra en anden planet! Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal snakke med dem om, udover, "dejligt vejr det er i dag" og sådanne intetsigende fraser, for hvad snakker man med et menneske om, som man virkelig bare ikke føler nogen sammenhæng med?

Man burde jo nok, give sig selv, og dem, en chance, og så forsøge at tale med dem, og lære dem at kende, måske man kunne lære noget af hinanden!? Måske man kunne lære at blive mere voksen, og de kunne lære at give lidt slip, og ikke være så pokkers voksne hele tiden! Men på den anden side, er jeg sgu egentlig godt tilfreds med at være den jeg er, at være damerne i den første vogn, der lever livet i nuet, griner og fjanter, og har en fest, mens dem bagved kan grine det de vil over mig, og dem længere væk sende mig sigende blikke, og ryste på hovedet og slå korsets tegn.. Jeg kunne ikke være mere ligeglad!

Jeg tror, at efter det her billede, vil jeg værdsætte mit liv og den måde jeg er på, meget mere! Jeg vil dyrke min barnlige side og grine endnu mere, fjolle endnu mere, og bare leve livet lige nu og her! Jeg er overbevist om, at man får meget mere ud af livet, hvis man lever en dag ad gangen, og ikke bekymre sig om, hvad der sker i morgen eller i weekenden! Selvfølgelig skal man ikke ignorere eventuelle større problemer, man skal stadig betale sine regninger, handle ind, og få hverdagen til at fungere, men der må godt komme bare en anelse mere Pippi Langstrømpe ind i livet, for så er jeg sikker på, at man bliver et gladere menneske!

Ikke at jeg siger at det gælder for alle! Vi er alle forskellige, og jeg er ret sikker på, at damerne i den sidste vogn, ikke ville kunne holde ud at leve som jeg gør! De ville være evigt deprimerede og utilpasse, hvis de skulle leve i mit rodede, overmøblerede, støvede, edderkoppebefængte hjem, hvor jeg ville gå helt i stå, hvis jeg skulle bo i et stilrent, hvidt i hvidt i hvidt, pinligt rent og moderne hjem. Man skal leve sit liv som det passer en bedst, og lade være med at forsøge at leve op til andres normer, for det er dømt til at mislykkes!

Og nu, må jeg vidst hellere få afrundet... jeg kan som sædvanlig ikke begrænse mig, og holde mig til emnet... så nu må det være slut prut for nu! ja ok... og så er jeg lige nødt til at knytte en kommentar til overskriften... Det er sådan, at når jeg skriver et blogindlæg, går jeg først igang med at skrive det jeg nu har på hjertet, og når jeg så er færdig, læser jeg lige teksten igennem, og derefter finder jeg på en titel... i nogle tilfælde popper titlen op, lige med det samme, eller imens jeg er igang med at skrive, andre gange, som fx. i dag, går det liiiidt mere træg.... det blev i denne omgang en temmelig lang overskrift.. og ja, den kunne nok også godt have været bedre.. men det var altså lige hvad hjernen kunne byde på i dag.....