fredag den 22. november 2013

Valgplakater - en torn i øjet!

For noget tid siden, inden vi skulle stemme til kommunevalget, var der en masse ståhej i nyhederne omkring partier der tyvstartede med at sætte valgplakater op. Der var en masse ballade, og diskussion om hvorvidt det var acceptabelt at partierne brød reglen med, at de først måtte hænge valgplakaterne op en given dato kl. 00.00, efter min mening skulle de slet ikke hænges op!

Nu er valget vel overstået, resultaterne vil jeg slet ikke komme ind på, og spørgsmålet er, hvorvidt man kommer til at mærke en forskel, de steder hvor der har været kraftig udskiftning! Nå men som sagt, valget er ovre, og så er det at man godt kunne ønske sig at partierne viste samme ivrighed når det gælder om at få valgplakaterne ned igen!

Det kan godt være at de valgplakater hiver nogle stemmer hjem, personligt ville en valgplakat aldrig gøre at et bestemt parti/person fik min stemme. Vi skriver 2013 og helt ærligt, computeren, smartphonen og de sociale medier ER opfundet, hvorfor pokker bruger man så ikke penge på at fyre nogle gode kampagner af der, i stedet for det resursespild som valgplakater i min termologi er!

Jeg ved ikke hvorfor valgplakater irriterer mig så meget, men det gør de altså, jeg synes de er grimme, de skæmmer og er en torn i øjet, og det er endnu mere irriterende når man så ser i fjernsynet hvordan de forskellige partier flere timer før, de rent faktisk må, begynder at sætte plakater op, alle mulige og umulige steder, når man så samtidig ved, at de jo ikke, ligeså snart valget er slut, er lige så ivrige med at pille dem ned igen!

Ofte bliver de jo hængende til de selv falder ned, og så kan de ligge i vejkanterne og blive smattede og forurene gader og stræder, vejkanter og cykelstier. Jeg synes det er noget svineri, og de partier der ikke får pillet deres plakater ned, burde faktisk straffes med en klækkelig bøde! Der burde være en regel der sagde, at alle valgplakater skal være pillet ned, senest 2 dage efter et valg er overstået, og for hver plakat der ikke er pillet ned, koster det, lad os sige, 1000 kr. i bøde! Så kunne det måske være de kunne få fingrene ud fra et vis sted, og få pillet dem ned, i lige så stor hast, som de fik dem op!

Jeg ved godt jeg er en sur mokke, men altså, valgplakater er bare en torn i mine øjne, og jo længere tid de hænger, jo mere begynder mine øjne at bløde! Jaja, jeg ved godt jeg overdriver, men nogle gange fremmer det altså forståelsen.

Og nu vi er ved valg, kan jeg jo lige så godt fortsætte med at brokke mig! Både DR og TV2 havde afsat hele aftenen på valget, og kom med prognoser og spådomme og bla bla bla, flere timer før valgstederne overhovedet var lukket, hvorfor pokker kan de ikke bare vente med at sende, til de rent faktisk er begyndt at tælle stemmerne op!? Hvad gavner det, at en bunke "eksperter" kommer med den ene eller den anden udtalelse, når der ikke er noget der er afgjort endnu.. jeg forstår det sgu ikke...

Men hva, nu er jeg jo heller ikke sådan vildt politisk, så måske det er derfor jeg ikke forstår det...? I hvert fald burde de, efter min mening droppe de valgplakater, og så benytte sig af lidt mere moderne metoder, samtidig med at medierne burde skrue lidt ned for dækningen, når der alligevel ikke er sket en skid.

Men det er jo tv i en nøddeskal, de kan få meget lang tid til at gå med absolut ingenting, nok også derfor, jeg som oftest slukker og giver mig til noget andet!

tirsdag den 29. oktober 2013

Peter og ulven - nutidens meteorloger og vejret

Peter og ulven, et ganske glimrende eventyr, passer nu meget godt på det danske vejr. Ulven er vejret, og Peter er meteorlogerne. Peter har ofte råbt ulven kommer, men folkene omkring ham har ikke taget ham alvorligt, for Peter driller jo bare. I går drillede Peter ikke, og det kan man tydeligt se på alle de trampoliner der har fået lov til at se hvordan tingene ser ud fra naboens grund.

I går døde to personer som følge af stormens rasen, og skadestuerne bugnede af tilskadekomne, hvorfor alle disse mennesker vovede sig ud i stormen, kan man kun gisne om, men man fristes til at tænke, at mange af dem ikke troede på meteorlogernes advarsler.

En brandmand blev interviewet af DR som fortalte om folk der midt i stormens rasen skulle ud og jogge, eller krydsede afspærede områder, cyklede under store gamle træer osv. hvad der får folk til at ville ud og løbe midt i en storm er mig en gåde! Jeg synes det var rigeligt at jeg måtte ud og tage vores lille græskarbord ind, da vi helst ikke ville have det til at smadre en af naboernes biler.

Trafikken gik i stå, Danmark var lammet og mange folk strandet på stationer og hoteller, flere folk beklagede sig over at de hverken kunne komme frem eller tilbage og et kaos af trafikale problemer hobede sig op! Jeg tror det er noget vi skal til at vænne os til. Peter råber ofte "ulven kommer" og i de fleste tilfælde gør han det for sjov, men med de globale forandringer der sker, bliver det i fremtiden nok oftere at Peter får ret, og ulven rent faktisk kommer.

Men indtil videre er vi heldige, hverken København, Aarhus eller andre byer er blevet jævnet med jorden, vejene er ikke skyllet væk i en tsunami, og strømmen var kun midlertidigt borte i dele af landet og der er ikke flere tusinde fastklemte i ruinerne af sammenstyrtede bygninger, Danmark har i bund og grund reddet denne storm meget pænt af, og genopbygningsarbejdet er vel overstået om nogle dage.

Personligt synes jeg det er interessant den måde folk reagere på, de indslag der var i nyhederne i går, viste en masse frustrerede mennesker der var strandet diverse steder, og jeg ville da helt sikkert også være træt af det, hvis det var mig. Men jeg håber samtidig også, at jeg i sådan en situation, ville glædes ved, at jeg stadig har et hus, en by og et liv at vende hjem til, når stormens rasen er ovre. At jeg er taknemmelig for, at stormene i Danmark, på trods af sine 200 km. i timen, ikke formår at udradere andet end stilladser, træer, trampoliner, gavle, tagplader og andre let fastspændte genstande.

Det kan virke helt humoristisk når Peter går amok med advarsler og formaninger, og resten af Danmark bare siger pff, det sagde du også i fjor, og der skete jo ikke noget, og så se folks reaktion, når Peter så rent faktisk får ret, og Danmark bliver indhyllet af ulven, det så være sig storm, sne, hedebølge eller voldsom regn. Folk bliver nærmest sure over at Peter får ret, hvad bilder han sig egentlig ind! Sådan en fløs!

Jeg tror som sagt, på baggrund af de globale forandringer der sker, at ulven vil komme oftere i fremtiden, og den vil komme i mere ekstrem form end tidligere, og det vil nok tage tid for folk at vænne sig til, at Peter altså til tider har ret.

Jeg vil i hvert fald tage mine forholdsregler, og næste gang Peter råber "ULVEN KOMMER" vil jeg prise mig lykkelig for, at jeg trods alt bor i lille Danmark, og ikke i New Orleans eller et andet sted, hvor ulven trods alt mere ligner en varulv end en almindelig gråulv der hurtigt strejfer gennem landet...


mandag den 14. oktober 2013

Bål og brand - en lille sang

Jeg går og roder lidt med nogle tekster en gang imellem, og en dag sad jeg og og legede lidt med et digt jeg har skrevet for laaaang tid siden. Lige pludselig var der en melodi, og vupti havde jeg lavet digtet om til en lille sang. Efter lidt arbejde med sangen, blev det til dette resultat, det hele er optaget på min computer, via programmet Audacity, alle stemmer har jeg selv indsunget, og den eneste stemme jeg har pillet ved, er den dybeste af dem, den har jeg indsunget i normalt toneleje og så sænket tonen, da jeg desværre ikke er udstyrret med en speciel god dybde..

Videoen er virkelig uinspirerende, da jeg overhovedet ikke har fået sat mig ordentligt ind i, hvordan det program jeg har, virker, men men, nu har man jo fået blod på tanden, så mon ikke der kommer en lidt bedre video på et tidspunkt, og så fik jeg jo også lige testet hvordan det fungerer at uploade videoer til bloggen, og det var jo ikke specielt kompliceret.

Men både sang og video må vist vente lidt med at blive gjort mere ved, for nu står Halloween jo snart for døren, så der er nok at se til! Har fået startet rigtig godt, men en skøn tur til København, og en tur i Tivoli! Sikke alle de græskar de havde fået samlet sig sammen! Virkelig gennemført pyntet, og fantastisk stemning! En tur i "Dæmonen" blev det da også til, den var sjov, men alt for kort, kunne sagtens have taget et par ture mere, men gad ikke stå i kø i 20 min. igen!

Alt i alt var det en rigtig dejlig tur, der også bød på dejlig hygge med min mors kusine, og en tur i Zoologisk have, hvor jeg rigtig kunne få afprøvet zoomen på det nye kamera! Jeg burde dog have haft et stativ med, men vi vurderede at jo mindre bagage jo bedre, så stativet blev droppet, det gør det nok ikke næste gang!

Nu vil jeg til at i seng, en ny dag truer i morgen, og der er jo så meget jeg skal nå, inden Halloween!!!


Heksehus i Tivoli, det måtte godt have taget med mig hjem!

fredag den 27. september 2013

Lidt om årstiden - hyldebær, ja tak!

Det er jo ikke nogen hemmelighed at vi nu er gået ind i den tid på året, jeg elsker aller mest! Kulden trænger ind alle vegne, det blæser op, og tunge skyer lader kun solen trænge igennem, i korte brudstykker, der giver landskabet et drømmeagtigt eventyrlys. Æbletræer og hyld står og strutter af sundhed, og det kribler i fingrene for at få frugten i hus, og bearbejdet, så der er godter til de mørke vinteraftner. 

Den anden dag var jeg derfor en tur ude ved mine forældre og plukke hyldebær, det blev til en godt proppet bærepose, da min far, åbenbart slet ikke kunne stoppe med at plukke, da han først var kommet igang. Han hentede endda en stige, så han kunne nå de klaser der var udenfor -hvis-jeg-nu-strækker-mig-bare-en-lille-smule-mere- højde! Jeg ved ikke om det bare er ude ved mine forældre, eller om det gælder alle andre steder, men nøj hvor er der meget hyld i år! Jeg ærgrer mig over, at jeg i foråret var så fedtet, at jeg ikke ville ofre nogle hyldeblomstskærme på saft, for at være sikker på at der også var bær til efteråret, nu når træerne bugner så meget! 

Men pyt nu med det, så har jeg da i hvert fald bær nok til saft og suppe! Og da det der med at rippe hyldebær jo ikke ligefrem er verdens mest underholdende arbejde, lavede jeg derfor hyldebærfabrik på mit sofabord, så man kunne se lidt fjernsyn imens arbejdet blev udført. Så allieret med skraldepose, en skål fyldt med skyllede hyldebær, samt en tom skål, til de rippede bær, satte jeg mig godt til rette i sofaen, og så ellers igang med arbejdet. Efter at have set det meste af "Taggart" (fik ikke hele starten med) så en eller anden ny serie der vidst nok hedder "Modern family" og et afsnit af "Cold case" var skålen med skyllede hyldebær tom, og den anden skål fyldt med skønne sorte bær, med kun en enkelt lille bitte stængel eller tre i...Mine fingre var godt og grundigt rynkede, klamme og kolde, men resultatet i skålen var det hele værd, og så mangler jeg endda en halv pose endnu!

Men jeg hyggede mig med at se fjernsyn og rippe hyldebær, så mon ikke snart arrangementet med sofaen, skålene og affaldsposen skal gentages, så den sidste halvdel af bærrene kan forene sig med dem der allerede er rippet.

I går fik jeg også ristet græskarkerner, og i dag bagte jeg græskarkage, af indmaden fra årets første udskårne græskar! Jae jeg ved godt jeg er tidligt på den, men det kribler jo i fingrene når man nu som jeg, elsker at udskære græskar, trods asen og masen, og en lettere rysten på hænderne efterfølgende. Nogle gange føler jeg mig som en gammel gigtplaget kone, efter sådan en omgang udhulning af græskar, men sådan er det jo, når man som jeg, ikke er sat rigtigt sammen, og derfor ikke altid kan holde til belastninger af ens arme...

I næste uge gælder det så forhåbentlig æbler, og jeg kunne mægtigt godt tænke mig at komme på sådan en guidet svampetur, da min viden omkring svampe, begrænser sig til, at jeg ved hvad en fluesvamp er, og at man ikke skal spise den...

Men jeg kan mægtig godt lide svampe, og tænker at de kunne være et godt supplement til mit efterårssværmeri, så jeg er jo nødt til at udvide min viden om dem, og sådan et svampetur, ville jo være et skridt i den rigtige retning. Men nu må vi se om det kan lykkes i år, har snakket om det, de sidste 5 år, og jae, jeg snakker jo så stadig! 

fredag den 13. september 2013

Miami i 4 måneder - støt brysterne - en mystisk måde at gøre det på!

Ja så skete det igen... man logger ind på facebook, og ser, nææh, der er indtil flere der har skrevet en privatbesked til en! Hmm hvem mon det er, og hvad mon de vil? Man klikker på ikonet med taleboblen, og kan straks se, at de beskeder vidst nok bare var ligemeget! De der kædebreve omhandlende brystkræft! De pisser mig sgu lidt af! For det første er teksten dårligt skrevet, for det andet, er konceptet dybt åndssvagt, (altså hvis du spørger mig..) Jeg kan vitterligt ikke se, hvordan det hjælper brystkræft, at skrive på sin status, et eller andet random, som hvad farve min bh har, hvor min håndtaske, (hvis jeg ellers havde sådan en) er placeret, eller hvor jeg, fiktivt skal rejse hen, og i hvor lang tid, ud fra min fødselsdato og fødselsmåned!

Jeg kan til nød se ideen med bh'en, da den i sin tid florerede, det havde da immervæk en smule med bryster at gøre, men resten, er bare pladder! Det jeg så heller ikke forstår, er hvorfor det skal være hemmeligt! Jaja, det skaber en hvis "mystik" om hvorfor man har skrevet fx. "blå" i sin status, men da det jo ikke giver nogen direkte reference til opmærksomheden omkring brystkræft, ja så synes jeg sgu det var bedre hvis man bare skrev "Jeg støtter brysterne" eller "jeg støtter brystkræft, gør du? og så samtidig lige smed en 20'er eller hvad man nu lige har råd til, i retning af kræftens bekæmpelse og støt brysterne. (og nu er jeg jo også typen der afskyer kryptiske statusopdateringer! kryptiske-opdateringer-og-almen-opførsel )

Endnu et irritationsmoment er den der ligegyldige kommentar om, at sidste år var der sååå mange der deltog, at det kom i nyhederne.... Riiiight... Det gjorde det, det første år, men nu har det ligesom kørt i ja, jeg ved ikke hvor mange år, og der har sgu ikke været noget i nyhederne om det, de sidste par år! Det er jo ligesom IKKE en nyhed mere!

Det positive ved sådanne kædebreve er, at jeg derved får noget jeg kan brokke mig over, og samtidig kan give lidt reklame til Støt brysterne , for det er helt klart noget der er værd at støtte! Man kan også sende en sms til 1277 med teksten 50KB, så støtter man kræftens bekæmpelse med 50 kr.

Gør jer selv, kræftens bekæmpelse, de kræftramte og alle os andre, den tjeneste, drop de kædebreve, og skriv direkte hvad det handler om, i stedet for det der hemmelige pjat!

Og med dette lille sure opstød, vil jeg da ødelægge mystikken fuldstændig, og give jer, (også mændene) muligheden for at se det berygtede kædebrev, som jeg i bund og grund, har min tvivl om, overhovedet oprindeligt stammer fra kræftens bekæmpelse.

"Så er det den tid af året ... støtten for bevidstheden om brystkræft! Sidste års spil handlede om at skrive din bh farve som din status ... eller den måde, vi gerne vil have vores håndtaske handy. Sidste år , var der så mange mennesker der deltog , at det gav nationale nyheder ... og den 
konstante opdatering af status mindede alle om, hvorfor vi gør det og hjalp til at øge bevidstheden ! Du må ikke fortælle nogen mænd, hvad statusen betyder ... Lad dem gætte ! Videregiv kun til piger og lad os se, hvor langt den når . Du kopiere dette og indsætte det i en besked til alle dine veninder. (Aldrig i den synlige status-linie) Ideen er at vælge den måned du blev født, og den dag du blev født. Din status skal sige : "Jeg vil til Mexico i 21 måneder. " Instruktioner : Den måned du blev født i, er det sted, du vil hen, og den dag du blev født , er hvor mange måneder, du er væk .... Januar - Mexico , Februar - London , Marts - Miami , April - Dominikanske Republik Maj - Paris , Juni - Rome , Juli - Hawaii , August - Californien, September - New York - Oktober - Puerto Rico , November - Las Vegas , December - Australien. Venligst gør dette, og vær ikke en lyseslukker , vis din bevidsthed"

søndag den 28. juli 2013

Græsset synes grønnere på den anden side - en kærlighedsærklæring til Midtjylland

Jeg har i flere år, gået og sukket efter at komme ud til Vesterhavet, da det er noget helt fantastisk, når man nu som jeg, bor inde midt i Jylland, og til daglig, "kun" har adgang til søer og skov. Jeg bildte mig ind, at ved Vesterhavet var der meget skønnere, end her hvor jeg bor. Og det er vel egentlig en meget velkendt tendens, der er altid grønnere på den anden side af hækken, og naboens æbler smager meget bedre end ens egne..

Skæbnen ville, at mine svigerforældre inviterede os en uge i sommerhus, ved Vesterhavet, nærmere bestemt Vorupør. Det var jeg vældig glad for, og spændt på, nu skulle jeg endelig se Vesterhavet, og nyde det i fulde drag!

Som sagt så gjort, og vi tog afsted sidste lørdag. Forlod det bakkede landskab, de store skove og kølige søer, og kom ud blandt klitterne, og ud til vandet! Og sikke da fantastisk det var! Bølgerne, sandet, stenene, det flade landskab, de forkrummede og vindblæste træer. Vejret viste sig fra sin aller mest solrige side, og vi blev levende stegt, i det flade, skyggeforladte nordvest Jydske landskab. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det der med sol og varme, ikke lige er det, jeg er mest fan af, så det i sig selv var lidt af en udfordring. Men nede ved vandet, var det lige til at holde ud, og min blege hud, har da også fået hentydningen af brunhed, hvilket i sig selv er en sensation, da jeg er flittig bruger af solfaktor-ekstremt-højt, og for det meste har tøj på, der dækker mest muligt af kroppen.

Nå, men Vesterhavet. er jo helt fantastisk, de naturkræfter der er på spil, den uanede mængde af sten, der kan blive ved med at skylle op på stranden, solnedgangen, ja, jeg var i den syvende himmel!

Men så var det ligesom efter et par dage, at det blegnede lidt, jojo, vandet var skønt, men det der med at trave i sand, det er sgu lidt anstrengende i længden, og en hel masse sten, er ikke just bedre. Og når man så samtidig skal vade igennem 2 km. tilgroet sandklit, hvor der forøvrigt er vindstille, og stierne snor og drejer, så man helt sikkert går dobbelt så langt, for at komme ud til vandet, samtidig med at solen bager ned på en, og der absolut ingen skygge er, nogen steder, ja så begynder min begejstring ligesom at forsvinde lidt.

Og det flade landskab, jojo, man kan se riiigtig langt, og det er da sikkert også ganske udmærket, men skovtrolden her, manglede altså en ordentlig blandingsskov, med nogle bakker, og nogle dale, man kan gemme sig i, når solen mener at den skal forsøge at slå varmerekorden for x antal år, på en sølle lille uge!

Jeg synes stadig det er fedt at komme ud til Vesterhavet, men, det bliver vist aldrig et sted jeg kunne finde på at flytte ud, eller opholde mig, i mere end, sådan ferie-overskuelig tid, da jeg simpelthen vil komme til at savne den midtjydske bakkede natur alt for meget!

Konklusionen må, for nu at være totalt kliché-agtig, være, at ude er godt, men hvor er det dog vidunderskønt at komme hjem, og gense den natur, man alt alt for let kommer til at tage forgivet, fordi græsset synes grønnere på den anden side! Midtjylland! Jeg elsker dig!

Solnedgang over Vesterhavet, ganske smukt og stemningsfyldt.

Solopgang over "Mågesøen" Midtjylland, et af mine favoritsteder, og selvfølgelig helt fantastisk smukt! 

onsdag den 17. juli 2013

Et strejf af eftertænksomhed - hverdagens glæder

Inspireret af en statusopdatering på facebook, kom jeg til at fundere over emnet, "de små glæder i hverdagen". Hvad kan egentlig gøre mig glad i hverdagen, af sådan helt almindelige hverdagsagtige ting? Det var faktisk et godt spørgsmål, for i en længere periode har det været hektisk, med et intenst øveforløb, efterfulgt af forestillinger på Busbjerg, der afløstes af næsten fuldstændig stilstand. Man kan nok godt komme til at køre meget på rutinen, hvilket jo sådan set er temmelig ærgerligt. Man er nødt til at give sig selv tid til at mærke efter, om det så bare er 10 min. hver dag.

I min selvransagelse over hvad der gør mig glad i hverdagen, henledtes tanken straks på lyden af regn, i søvnløse nattetimer, nok mest fordi jeg jo ikke ligefrem er noget soldyrkende menneske, og disse temperaturer passer damen dårligt. Men nu var det jo ikke vejret det handler om! Men lyden af regn, en søvnløs nattetime, er altså i særklasse og det var også svaret til ovennævnte status. Men der er jo meget mere end det! For da jeg først kom til at tænke efter, væltede det jo frem med små, finurlige, og underfundige ting, der er med til at gøre hverdagen ganske udmærket, og udholdelig.

 En kaffe laffe er altid en glædelig begivenhed, eller når katten kommer og vil nusses, helt uopfordret og frivilligt. Et kærtegn fra kæresten, et rent og ryddet køkkenbord (som vel sagtens næsten ikke hører ind under kategorien, hverdagsting, da vores køkken har en uheldig tendens til, altid at være rodet..) En god hårdag (det giver lige selvtilliden et boost) Kreative sysler, stearinlys og røgelse i haven, på en lun sommeraften. Rent sengetøj, en tur i skoven med katten og manden. Ja der er mange ting, hvilket jo faktisk er ret så dejligt!

Tænk hvis alt ting bare var ren rutine, og man slet ikke gav sig selv lov til at stoppe op og tænke, det her, det gør mig sgu glad! Da jeg gik på handelsskolen, havde jeg psykologi som valgfag, og vi fik engang til opgave, at lave en skrivelse, der beskrev i detaljer, hverdagsting vi i løbet af en uge foretog os. Vi skulle gå helt ned i de mindste detaljer, og virkelig tænke over, hvad er det lige jeg gør nu, og så beskrive det bagefter. Det var faktisk en rigtig god opgave, der satte tingene lidt i perspektiv.

Jeg tror for mit vedkommende, at jeg har været bedre til det der med at stoppe op, og tænke lidt over tingene, før i tiden, og i den periode, hvor jeg var allermest aktiv med at skrive digte, var det alle mulige, og umulige ting, der kunne inspirere mig. Gad vide hvad der har gjort at det har ændret sig? Det er sjældent jeg digter mere, det falder mig ikke lige så naturligt, som før i tiden, og når jeg endelig forsøger, synes jeg oftes det bliver noget hø. Men jeg kan jo også se, her på bloggen, at min produktivitet, er meget svingende, så jeg er måske bare, lidt af en ustabil tingest!

Nå, og nu kom jeg jo så ud på et sidespor, det er jeg til gengæld rigtig god til! Det var også det evige problem på handelsskolen, jeg kan sgu aldrig begrænse mig, når først tasterne begynder at klikke.

Tilbage til det der med hverdagsting og glæde! Jeg synes selv jeg er ret god til at nyde mine omgivelser, jeg sætter stor pris på tilværelsen, og naturen omkring mig. Jeg elsker at gå i dybden med naturen, og bare svælge i grønheden, duften, synet, og det hele. Og det er egentlig uanset årstiden. Jeg har selvfølgelig mine favoritter, men der er nu noget skønt ved dem alle!

Også det der med at være sammen med andre mennesker, det er ret rart, men alenetid er også rigtig skønt! Jeg nyder, når jeg kan få lov til at tulle rundt her hjemme, helt alene, ikke fordi jeg laver noget, jeg ikke ville gøre, hvis gemalen var hjemme. Men bare det der med, at være helt og aldeles alene, det sætter jeg stor pris på. Og så er gensyns glæde, jo heller ikke at kimse af!

Jeg kan godt nyde, bare at sidde sammen med andre mennesker, der behøver ikke nødvendigvis ske en helt masse, men bare det at kunne være sammen, uden rigtig at sige noget, og bare være der, det er faktisk også ganske udmærket!

Nu kunne jeg jo så blive ved i en evighed, og jeg ved faktisk ikke rigtig hvordan jeg lige skal få rundet af, så jeg tror bare jeg vil konkludere, at det der med at elske hverdagen, og de små ting i livet, det er da faktisk ret så fedt! Og nu vil jeg så gå ud, og tage kampen op, mod køkkenet, og se om ikke jeg kan få gjort det pænt og fint, for så bliver jeg jo så glad!

onsdag den 3. juli 2013

Barbie - nu som kedelig og ordinær!

Jeg synes det er en mærkelig verden vi lever i, mange af de ting jeg legede med da jeg var barn, er enten blevet lavet helt om, har fået nye navne, eller kritiseres for at skade børnene fordi de giver et forkert billede af virkeligheden. Barbie skal ændres så hun kommer til at ligne en rigtig kvinde mere, væk med hvepsetaljen og det lidt for store hoved, og ind med almindeligheden og det ordinære. Barbie skal i min verden have den anatomi, barbie nu engang har, ellers er hun ikke rigtig. Jeg har leget rigtig meget med Barbier da jeg var barn, og jeg har aldrig set hende som et skønhedsideal, eller troet at sådan som hun så ud, det var sådan rigtige kvinder ser ud. I så fald, skulle jeg tro at kvinder ingen kønsbehåring har, ingen kønsdele, brystvorter eller røvhul har, og så dum tror jeg ærligtalt ikke der er noget barn der er.

Kom nu, hvor blev fantasien lige af? Mine barbier har været alt lige fra havfruer til fulde teenagere, feer, cowboys og forbrydere, de har gennemlevet alverdens kvaler, lykkelige stunder og uhyggelige eventyr, og jeg ville ikke være de oplevelser og minder foruden. I disse lege, betød det ikke en dyt at Barbie så ud som hun nu gør, tvært i mod, styrkede det da kun min fantasi om at hun var noget særligt, og kunne alle de ting, som jeg ikke selv kunne, så som at flyve, gå på havets bund osv.

Kaptajn Haddock og Lucky Luke må ikke ryge, og Kaptajnen må ikke drikke eller sige bandeord, sjovt nok lærer børnene stadig at bande, selv om de nu ikke får det ind med Tintin hæfterne mere. (hvilket måske også er en kende gammeldags.. ) Peter Pedal hedder Georg Nysgerrig, af gad vide hvilken grund!? Gummi Tarzan bliver sagsøgt af Disney, og Cookie Monsteret må ikke spise kage, og er henvist til at æde frugt, så børnene ikke tror at livet handler om kage! Helt ærligt, det er sgu da noget pjat!

Det er jo ikke vores legetøj, fjernsynsprogrammer og tegneseriehæfterne der skal opdrage og lære vores børn om livet, men derimod forældrene der skal få fingeren ud og opdrage deres børn til at skelne mellem hvad der er leg og virkelighed. Hvis alle de ovennævnte eksempler var så skadelige, ja så ville min generation jo være fuldstændig til rotterne! Hvilket de da så vidt jeg ved, ikke er.

Det handler jo ikke om hvordan vores dukker ser ud, men om hvordan vi opdrages til at opfatte verdenen, og hvordan vi opdrages til at takle verdenen. Jeg tror simpelthen ikke på, at Barbie er skyld i at børn får spiseforstyrelser, og jeg tror heller ikke på at børn begynder at ryge fordi Lucky Luke ryger. Det har noget at gøre med det samfund vi lever i, og hvordan vi påvirker hinanden.

Jeg læste nogle kommentarer til et billede som "Dansk kvindesamfund" har postet på facebook, hvor en eller anden har designet en mere naturtro udgave af Barbie, og jeg må sige jeg måtte le indtil flere gange, der var en, der havde smidt sine børns Barbier ud, fordi vedkommende ligefrem hader Barbier, fordi hendes krop er så syg. Helt ærligt, alt legetøj er sgu da sygt så! My little Pony burde banlyses! Der findes jo ikke lilla heste med blå stjerner på bagen i virkeligheden!!!

Det er så let at skyde skylden på andre, det være sig personer eller ting, end selv at tage ansvaret for at ens børn ikke får et forskruet syn på hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Men det kan selvfølgelig også være svært for børnene i dag, overhovedet at lære alle disse ting, når de allerede som 8-10 årige ja måske endda tidligere, sælger alt deres legetøj, så de kan købe makeup og smartphones, så de kan tage modelbilleder af hinanden! Jeg er glad for at jeg ikke er barn i dag.

Jeg ved godt at jeg som person uden børn, ikke kan tillade mig at kommentere på børneopdragelse, da jeg jo ikke ved noget som helst,og mange har åbenbart den holdning, at man ikke har ret til at udtale sig om børneopdragelse, så længe man ikke selv har børn. Det vil jeg nu blæse højt og flot på, for helt ærligt, jeg har sgu øjne og ører i hovedet, og jeg har set eksempler på hvordan man skal gøre, og hvordan man ikke skal gøre. Jeg har arbejdet i børneinstitutioner, og har set min del af velopdragede og knap så velopdragede børn.  Jeg kan resonere over min egen opvækst og mine jævnaldrenes opvækst og drage nogle konklusioner derfra, så må vi jo se om de holder stik, hvis jeg engang selv får anskaffet mig nogle små krapyler!


Link til Dansk Kvindesamfund der har postet et billede af barbie som normal... Jeg synes hun er grim!

Den almindelig og ordinære Barbie

tirsdag den 18. juni 2013

Kildekritik! Kildekritik! Kildekritik! - kan man få det som modermælks erstatning?

I disse tider, hvor man kan komme på nettet alle steder fra, og hvor brugen af sociale medier bliver mere og mere udbredt, burde sådan noget som kildekritik og sund fornuft, komme ind med modermælken. En eller anden har en gang sagt, "man skal ikke tro på alt, man læser i en bog". Det samme gælder for sociale medier,  og de ting der bliver delt derinde. Jeg græmmes over folks blinde deling af alt lige fra efterlyste personer, (der så viser sig at være fundet for flere uger siden) til grumme historier om overfald, svindel og udhængning af personer med navns nævnelse og billede.

Jeg kan ikke forstå at det er så svært for folk, lige at lave et lille tjekup på, om der nu også er hold i det man deler, i stedet for bare kritikløst at dele til højre og venstre. Jeg ved godt at de fleste gør det i en god mening, men hvor god er meningen, når det gælder personer der bliver hængt ud, og det så viser sig, at personen, der i første omgang, startede det hele, måske selv er skyld i sin ulykke?

Der er altid to sider af samme sag, og en fjer bliver som bekendt, ret og temmelig hurtigt til fem høns, eller elefanter, for den sags skyld! Men folk deler alligevel hæmningsløst, uden at tænke over de konsekvenser det eventuelt kan have for de berørte parter. Uanset om man så har gjort noget ulovligt, eller ej, mener jeg ikke, at personlig udhængning på sociale medier er vejen frem. Tvært imod, vil jeg sige det er et meget stort skridt tilbage, til en tid, hvor offentlig afstraffelse, og lynchning var en del af den almene underholdning!

I dag er lynchningen og den offentlige afstraffelse bare blevet mindre fysisk, og er trukket ud i det elektroniske cyber space, hvor det når ud til milioner, i stedet for det lokale bysamfund. Du kan ikke flygte fra et dårligt rygte i cyber space. Tingene vil altid være at finde, uanset hvor meget du forsøger at få det slettet, for der skal sgu nok altid være et eller andet røvhul, et eller andet sted, der gemmer på sådan noget skidt.

Jeg forstår heller ikke folks trang til at hænge andre ud. Mange af de sager der har floreret på det sidste, har jo været, eller er igangværende sager der går igennem det retsmæssige maskineri, og i forhold til, hvordan ens sag vil se ud i retten, vil jeg mene, at det går til den udhængtes fordel, at den anden part vælger at svine og skælde og smælde på de sociale medier. Uanset om personen så har gjort noget eller ej.

Bare fordi du har en facebook profil, giver det dig ikke ret til, at svine andre folk til, bare fordi du ikke lige får din vilje!

Sociale medier er meget gode, til mange ting, men der er sgu også meget skidt indimellem, og det er så trist, at så mange, blindt og ukritisk, er med til at gøre det endnu mere skidt. Jeg siger ikke at man skal lukke øjnene, for de grumme ting, der sker ude i verden, men jeg mener ikke de hører til på sociale medier, hvor de kan bliver forskruede og fordrejede på få sekunder. Der findes så mange nyhedsindstanser, hvor man får smidt den ene ulykke i hovedet, efter den anden, det må da være nok, til at tilfredsstille den almene borger?

Ikke at alle nyhedsindstanser er meget bedre, men her må man da formode at de har bare lidt mere hold i historierne, end den almene facebook bruger. men så igen, kildekritik, kildekritik, kildekritik! Det kan nærmest ikke siges ofte nok!



fredag den 1. marts 2013

Skrald, spyt og tyggegummi - en sippes undren

Jeg betragter egentlig ikke mig selv som et specielt sippet menneske, men der er nogle ting, frem for andre der kan få mig til at rynke på næsen. Den anden dag, da jeg skulle med bussen, sad der en ung fyr på bænken ved stoppestedet, det i sig selv var der ikke noget specielt ved. Men han sad, let foroverbøjet, med armene lænet på sine lår, imens han sad og spyttede ned mellem sine ben. Efter spyt pytten at dømme, var det et tidsfordriv han havde haft gang i temmelig længe, og det blev han også ved med, i de henved 5 minutter der gik, før bussen kom. 

Jeg forstår virkelig ikke det der spytteri, hvad det skal gøre godt for, og hvorfor man sætter sig til, ligefrem at forsøge at lave en mindre sø, med sit eget mundvand! Det er ikke særligt flatterende at se på, eller særlig lækkert at træde i. Ikke nok med at denne gut sad der og forsøgte sig med at omdanne busskuret til spytsø, ja så kommer jeg ned på banegården, hvor to tøser stod og snakkede, mens de på skift spyttede til hver sin side. Igen, hvad skal det gøre godt for? Jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg kan forstå, hvis man har fået et eller andet i munden, fx. et insekt eller noget andet ubehageligt, at trangen til at spytte kommer op i en, men bare sådan at gå og spytte, for hvad, hyggens skyld? eller? ja det går vitterligt over min forstand! jeg ved godt at jeg har et eller andet personligt problem med spyt, sådan generelt, men det er sgu da ikke vildt charmerende at rende rundt og sjaske verden til, med sit mundvand!

Det samme gælder forøvrigt det der med, bare at spytte sit tyggegummi ud, når man ikke gider gnaske på det mere. Helt ærligt, hvor svært kan det være at smide det i en skraldespand, i stedet for bare at spytte det ud, der hvor andre mennesker går! Der er ikke noget mere irriterende, og ulækkert at skulle rense sine sko for sådan en gang klistret stads! Det tager naturen henved 5 år at nedbryde et stykke tyggegummi, og det er med til at gøre livet surt for småfuglene, så hvorfor er det lige at de fleste mennesker alligevel er så hensynsløse, respektløse og egoistiske, at de ikke kan finde ud af at bruge en skraldespand?

Det kan da godt være at det lige er det nemmeste, men helt ærligt, man kan sgu godt lige tage hensyn til andre, og så benytte den skide skraldespand! Generelt forstår jeg ikke det der med, bare at smide sit affald fra sig, hvorend man er, det er da utroligt at folk synes det er ok. Når man ser hvordan restepladser og vejkanterne ser ud, kan man undres over, hvad folk så gør i deres egne hjem. 

Hvad er det der går gennem hovedet på folk, når de helt uden at blinke, tømmer et fyldt askebæger på parkeringspladsen, 3 meter fra en skraldespand, for derefter at køre videre? Hvorfor er det at folk mener at det er i orden? Jeg forstår ikke at folks ansvarsfølelse er så lav, og at de gang på gang skider højt og flot på alle andre, og sviner som det passer dem. Sikke meget pænere verden ville se ud, hvis folk rent faktisk benyttede de, dertil indrettede skraldespande, i stedet for at bruge naturen som en stor losseplads!  

fredag den 22. februar 2013

Og så var der ikke mere vaskepulver - en tøjvaske-slackers kvaler

Jeg har en tendens til at være lidt af en slacker, når det kommer til vasketøj, specielt her om vinteren, hvor det at tørre tøj udenfor kan være lidt af en bedrift. Men når tøjskabet er ved at være tomt og man kun har hullede strømper tilbage, må selv en slacker bide i det sure æble og komme igang. Det skal siges at bjerget af vasketøj ikke just bliver mindre af, at det ene tørrestativ definitivt valgte at krepere for et par måneder siden. Det er blevet repareret en gang, men efter igen at være blevet løs i hængslerne, og efter at katten, gentagende gange, har ment at dette var et fantastisk sovestativ, opgav det en dag, ikke uden knirken, knagen og beklagelse, pludselig evret, og valgte at kollapse med kat og vasketøj og det hele.

Det er godt nok ved at være et stykke tid siden, men her i huset er det ikke altid at man rider samme dag som man sadler, så liget af stativet står her endnu, og et nyt er endnu ikke flyttet ind. Det tager dobbelt så lang tid at komme til bunds i sådan en bunke vasketøj, når man kun har et funktionelt tørrestativ til sin rådighed, hvilket måske heller ikke er vildt motiverende! Men, nøgen kvinde lærer vel sagtens også at få snøvlet sig igang med vasketøjet, på trods af dødt tørrestativ.

Som sagt så gjort, og efter kreativ udnyttelse af det ødelagte stativ, var undertegnede klar til at kaste sig ud i kampen mod det store tøjbunke-monster! Man er vel rollespiller, så man kan lige så godt gøre et eventyr ud af det, nu man har fået taget sig sammen! Efter to vaske og kreative tørringsophæg, havde motivationen faktisk spredt sig, og det der tøjbunke-monster virkede nu ikke helt så farlig og uoverkommelig som før, så beslutningen om, at endnu en vask var på sin plads, og at jeg sagtens kunne få plads til det, på min kreative udnyttelse af stativliget, var på sin plads, men så opdagede jeg, at jeg var løbet tør for vaskepulver!

Det er lidt ligesom at se luften gå ud af en ballon, og følelsen er den samme, som når man står under bruseren, og har fået fedtet håret godt og grundigt ind i shampoo, hvorefter man opdager at der ikke er mere balsam! Eller når man endelig, motiveret af tøjvasken, får snøvlet sig sammen til at tage den der dårlige samvittighed af en opvask, og midt i det hele opdager at man er løbet tør for viskestykker, fordi tøjbunke-monsteret har spist dem alle sammen. Og når man så samtidig er løbet tør for kattemad og kaffe, og andre af livets fornødenheder, så kan det snart være lige meget, men man tænker, i det mindste kan jeg da lige støvsuge, nu jeg har lidt kampgejst tilbage.

Men så er det at støvsugeren, på en meget støjende, hvæsende og spruttende måde, gør opmærksom på at der måske er noget der ikke er helt rigtigt, og katten rejser børster over den larmende tingest, så man hellere må slukke for monstromet, og finde ud af hvad der er i vejen. Man kan derefter konstatere at støvsugerposen er mere end fuld, og den pakke med støvsugerposer man har i skabet, er lige så tom som skuffen med viskestykker.

Man indser da, at det måske var på tide at få handlet ind, hvorefter man gør sig klar til at tage ind til byen. Man tjekker lige busplanen, får kigget på klokken, og kan efterfølgende konstatere at klokken er løbet tør for tid, eller at man i det mindste ikke får så meget ud af at tage ud og handle klokken halv ti om aftenen!

Det håbløse ved situationen går op for en, og man tænker, nå, men så kan det også bare være lige meget, så ser jeg bare noget fjernsyn og drikker noget kaffe, hvorefter man kommer i tanke om, at kaffedåsen også var tom, og at fjernsynet er løbet tør for nye ting, og sender genudsendelser som sædvanlig. Det eneste der er at gøre på nuværende tidspunkt, er bare at gå i seng!

onsdag den 20. februar 2013

Silkeborg, Silkeborg - en tung by at danse med

Hvor er jeg dog træt af Silkeborg, og dens elendige forhold for folk uden bil! Busserne er en by i Rusland, der kører som vinden blæser, og som bliver beskåret og ændret som vi andre skifter undertøj. Den ene butik efter den anden må dreje nøglen om, eller flytter over i Alderslyst området, der efter sigende bliver det nye hit, på grund af motorvejen. Midtbyen ender som en spøgelsesby, med et Torvecenter som en stor tom og grum påmindelse om, hvor tumpet det var at bygge det i første omgang. Hvorfor de overhovedet har planer om at udvide det monstorm, der siden det blev bygget, har stået halvtomt, og nu snart er heltomt, forstår man jo ikke. De vil have parkering under torvet, men når man kører ind til byen, kan man, uanset tidspunktet, se at der er temmelig mange ledige parkeringspladser rundt om i byen.

Det sidste nye er at posthuset i Bios gård har rykket teltpælene op og er flyttet ned i Kvickly, så man nu skal gå endnu længere end ellers for at hente sin post. Ikke nok med at de flytter posthuset, men postens service er jo også blevet formindsket kraftigt de senere år, så man begynder sgu snart at lede efter et andet alternativ. Jeg kan virkelig ikke se hvorfor de ikke kunne have fundet en anden løsning, så posthuset kunne være blevet inde i midtbyen, i stedet for at skulle rykke helt ned til Kvickly! Jeg ved godt at jeg, som et forholdsvist ungt menneske, sagtens kan trave den tur, både frem og tilbage, men det er der sgu mange ældre mennesker der ikke kan, og der kører jo ikke en eneste bus derned.

Fordelen skulle efter sigende være at postbutikken så følger Kvicklys åbningstider, men hvad hjælper det, når man skal vade hele vejen fra banegården og derned for at hente sine pakker! jaja, jeg ved godt at man kan tage en bus om til Godthåbsvej, og så har man da skåret lidt af turen, men helt ærligt, kan det virkelig være rigtigt at man skal med to busser for at hente sin post!?! Jamen der er jo sat sådan en postboks op ved banegården, og det er da også fint osv. men hvad så hvis man har fået en pakke der ikke kan gå ind i sådan en boks? Og så vidt jeg ved, kan man ikke sende post fra sådan en boks, så skal man have noget sendt, er man stadig nødsaget til at skulle ned til Kvickly. Jeg synes sgu det er utroligt at de bliver ved med at sætte priserne op, på porto og fragt og jeg skal komme efter dig, samtidig med at de sparer posthuse og servicen væk. Hvad skal alle de penge så bruges til, hvis det ikke er til at servicere kunderne!

Jeg ved godt jeg tit og ofte har klaget over de busser, men det føler jeg mig nu også temmelig berettiget til, da jeg ligesom er afhængig af at det skidt fungere bare en kende tilforladeligt. Havde jeg midlerne til det, var jeg fluks strøget til en køreskole og havde anskaffet mig et kørekort, og derfra ville jeg fluks skynde mig over til en bilforhandler og finde mig en bil. Men, nu er jeg jo altså ikke i den situation at jeg lige kan det, så jeg må nøjes med busserne.

Silkeborg er virkelig en sær by, dens prioriteter er virkeligt sære, der bliver hele tiden snakket om, at der skal spares, men det er de særeste steder der bliver sparet! For et eksempel, bliver al gadebelysning slukket kl. 23, eller 24, så der er bælg ragende mørkt over det hele, men kører man en tur ned langs Silkeborg Langsø, og vender blikket op mod kommunen, kan man se at der både brænder lys og at mange computerskærme ikke er slukkede! Det giver jo absolut ingen mening! Jeg ved godt at deres begrundelse er, at det skulle forhindre indbrud, men helt ærligt, var det så ikke bedre at indvestere i et ordentligt alarmsystem,  og så slukke al det lys, og så få noget lys på gaden i stedet for?

Nu er der jo så også snak om at Silkeborg skal have et nyt stadion, hvilket jeg vitterligt ikke kan se ideen i. Jeg ved godt at jeg også er farvet af, at jeg overhovedet ikke interessere mig for fodbold, eller nogen former for sport, men når man læser i avisen, hvor mange milioner det kommer til at koste kommunen, kan jeg virkelig slet ikke se hvad det skal gøre godt for!

Silkeborg, jeg er fandme ikke imponeret! Jeg elsker al den smukke natur, og det at man kan stå midt inde i byen, og efter 5 min.s gåtur står midt i naturen. Men alt det andet, det kunne jeg godt undvære. Nogen ville måske påpege, at hvis jeg er så utilfreds, så må jeg jo flytte et andet sted hen. Men det bliver det sgu nok ikke meget bedre af. Alle byer har jo deres positive og negative sider, og jeg kan da godt se, at jeg nok fokusere lidt meget på de negative, men, jeg lover at der nok skal komme et indlæg med de lidt mere positive sider en dag, men Silkeborg, du er fandme en tung by at danse med!