tirsdag den 5. juli 2011

sms sprog - en gåde!

Nogle gange føler jeg mig virkelig gammel, som et hengemt fortidsspøgelse der ikke kan følge med tiden, og her mener jeg ikke sådan i teknisk, eller tøjmæssig forstand. Men, sprogmæssigt, ja der kniber det altså nogle gange at følge med.

Altså, jeg kan jo godt tale og skrive, og forstå både dansk og engelsk, men i mange sammenhæng føler jeg mig hægtet af når jeg specielt i sms, emails, og i cyber space møder en helt masse forkortelser jeg ikke fatter en hat af hvad betyder... Nogle af dem kan jeg selvfølgelig regne ud hvad betyder, men i mange sammenhæng er jeg stået helt af, og må ty til at spørge vedkommende hvad der menes.

Jeg kan godt se det smarte i sms'er, og bruger det også flittigt selv, men hvorfor skal alting forkortes til ukendelighed? jeg ved godt at svaret på mange måder ligger i forkortelsen "sms" (short message service) sms'er er beregnet til korte beskeder, men alligevel... jeg er træt af at skulle "stave" eller gætte mig frem til hvad der står! Jeg tvivler også på at det såkaldte sms sprog gavner fx.ordblinde, eller folk med læse/skrive vanskeligheder, hvordan skal de nogensinde lære at stave hvis alting bliver til forkortelser?? Jeg forstår det ikke... På msn, (og her kan jeg faktisk ikke engang sige hvad msn egentlig står for...??) og i chat rooms kan jeg på sin vis godt se at forkortelser er smarte, da det som regel går hurtigt med at skrive, men på den anden side, jeg benytter jeg sjældent af alle de forkortelser, og kan sagtens gøre mig forståelig i et chat room. Men, hvorfor benytte et sådant sprog i en email, eller en privat besked på et forum? Det behøver jo ikke gå stærkt med at skrive i en sådan besked, alligevel oplever jeg tit at halvdelen af en email eller en privat besked er forkortelser; for et eksempel, fik jeg en kommentar til et billede engang; det lød ordret sådan her;

"D r oz ret flot d dér" (oversættelse: Det er også ret flot det der..) Hvorfor ikke bare skrive det i stedet for? og så det der pokkers Z der sniger sig ind alle mulige steder! Hvad skal det gøre godt for? hvorfor ikke bare stave ordet rigtigt? Jeg indrømmer at jeg i en periode ofte skrev knuz i stedet for knus, hvorfor jeg gjorde det, må du virkelig ikke spørge mig om, men jeg blev ret hurtigt træt af det, og græmmes egentlig over mig selv over det.

Noget der virkelig går over min forstand er når en forkortelse bliver til et ord! Her tænker jeg specielt på forkortelsen "lol" (laughing out loud) der i mange sammenhæng bliver brugt som et udråb eller udtryk for at noget er sjovt... Men hvis noget er sjovt, hvorfor så ikke bare grine, altså gøre det som forkortelsen står for, frem for at sige LOL!!??? Jeg bebrejder i bund og grund spil som world of warcraft og andre online spil, mange af de engelske forkortelser som har sneget sig ind i det danske skriftsprog stammer derfra, og gør livet en kende mere besværligt for sådan nogle sprog tumper som mig. Og jeg spiller endda selv indtil flere online spil, men kan stadig godt finde ud af at skrive rigtigt, uden at ty til (for mig) uforståelige forkortelser!

Men jeg er selvfølgelig også en sprog/ordnørd, og kan godt lide at udtrykke mig med ord. Jeg kan ikke få nok af ord, sjove ord, finurlige, sære avancerede ord, og er der et ord jeg er i tvivl om hvad betyder, ja så slår jeg det selvfølgelig op så snart jeg kan, altså i en rigtig bog, en ordbog, sådan en man tager ned fra reolen og bladre i.. Jeg kan nemlig også godt lide bøger, men det er også meget logisk, bøger er fulde af ord!

Selv om jeg på mange måder er gammeldags, og græmmes over nutidens (for mig) misbrug af sproget, kan jeg trods alt godt forstå udviklingen. Jeg bryder mig bestemt ikke om den, men jeg må jo nok bare lære at leve med det. Jeg kan nok ikke ændre det alligevel. Men jeg vil dog stadig bibeholde min måde at skrive og tale på, med alle de ord jeg kan få proppet ind! Og det er ikke så lidt skulle jeg hilse at sige, da jeg gik på handelsskolen, kunne jeg få skrevet en rapport der var temmelig lang, ved simpelthen at gentage mig selv på så vidt forskellige måder at man kunne fristes til at tro det var en ny tekst for hvert afsnit. Desværre lurede en af lærerne mig, og jeg måtte skære ned på omformuleringerne.