fredag den 2. januar 2015

Godt nytår - et tilbageblik på 2014

Ja, så er endnu et år gået, og det er vel tid til den der årlige selvransagelse, og kiggen tilbage på året der er gået.. Hvad har så været godt? hvad har været knap så godt? Og så videre. Tjaa, alt i alt, har det været et ganske udmærket år! (og med udmærket, mener jeg, et rigtig godt år der har bestået med udmærkelse.. Hvis nu nogen skulle være i tvivl...) Ordet udmærket, er faktisk temmelig misforstået, men det er selvfølgelig en helt anden sag, som ikke skal blandes ind i denne beretning om året der gik..

Nå men sidste år, var året hvor vi besluttede os for at droppe planerne om 2 x 30+3 års fødselsdag, og i stedet holde bryllup i stedet... dog ikke lige nu og her, men datoen er sat, og ja, det bliver jo så i år, den 12.09.2015! Det er så vildt! og jeg har vidst ikke helt fattet det endnu, planlægningen går stille og roligt fremad, men nøj hvor er der mange ting man skal tage stilling til... Jeg synes det er uoverskueligt, men mon ikke det hele falder på plads alligevel?

Sidste år, var også året hvor jeg var så heldig at blive optaget på grundforløbet til Kirkesangeruddannelsen! Hvilket jeg er rigtig glad for! Det kan ærgrer en lidt, at man ikke vidste den uddannelse eksisterede noget før.. Men men, det har der vel nok været en mening med! Og jeg er min svigermor dybt taknemmelig for, at hun gjorde mig opmærksom på den! Man kan sige at mit flakken omkring mellem uddannelser osv. har været en lang sej kamp for at finde mig til rette i en verden, der ikke er egnet til folk der ikke helt passer ind i de kasser samfundet har opbygget. Jeg har mine udfordringer at slås med, og dem har jeg også skullet lære at takle, og acceptere at jeg altså har mine begrænsninger og at det er helt ok! Uanset hvad andre så end måtte mene, tro eller forvente, så har det været en lang bakke at komme op ad, og selv om jeg selv har svært ved at indrømme det, ja så har det helt sikkert også påvirket mig meget mere psykisk end lige først antaget. Jeg har haft mine nedture, men 2014 var året hvor jeg fandt ud af, at der måske nok alligevel er en hylde og en kasse jeg passer ind i!

Jeg kan stå imod meget, og jeg har en stærk psyke, hvilket også har været en gave i mange sammenhæng, men ind imellem har det været tænderskærende frustrerende og et rent helvede.. Folk der aldrig har prøvet at være inde i systemet, der aldrig har haft en fysisk eller psykisk kronisk lidelse, kan absolut under ingen omstændigheder sætte sig ind i, hvad det er man gennemgår af frustration, fortvivlelse, frygt, vrede, ja, hele det negative følelsesregister, når man ikke bare kan tage et hvilket som helst job eller uddannelse, når man hele tiden bliver bekræftet i, at du passer ikke ind, du falder udenfor normen, du betragtes som en andenrangs borger, og alle folk ser skævt til dig, du er ingenting, en samfundsnasser og en dovenklump, tag dig for helvede sammen, og lad være med at klynke! Det kræver sin psyke at stå ansigt til ansigt med sådanne holdninger hele tiden..

Nå, men det var sådan set ikke det, dette indlæg skulle handle om.. Jeg er igang med en uddannelse jeg elsker, og som jeg rent faktisk kan holde til, og som virkelig giver mig den selvtillid jeg i mange år, rent fagligt, arbejdsmæssigt og socialt har manglet, og så ikke mere om det nu!

Sidste år var også året hvor jeg startede i pigekoret, og som har givet mig den der følelse af at være kommet hjem igen. (som jeg også skrev et indlæg om) Det er dejligt at være med i et kor igen!

Der udover er året jo bare tøffet afsted, uden man helt har opdaget det! Nu er vi så gået igang med det næste år, og lige om snart er det sikkert september, og så skal jeg sgu giftes!!!! Det er jo så sindssygt!! Det går stille og roligt med opsparingen til dette, og det giver mig en god ro, at når bryllupsopsparingen går så fint, ja så vil det også være realistisk med en kørekortsopsparing lige så snart brylluppet er overstået! Så er det jo så lige om man kan finde ud af det der med at køre bil!! Jeg har til tider min tvivl, det virker så skræmmende! Men det ser også så let ud når andre gør det.. så måske der er håb for sådan en motorforskrækket som mig.. Jeg havde på et tidspunkt tænkt på at anskaffe mig en scooter, men jeg nåede frem til at det ikke lige var mig... så er spørgsmålet om en bil er.. men det vil tiden jo vise, om ikke andet bliver det da i hvert fald først aktuelt i 2016, så der er da lidt tid til at samle mod!!!

Nu er jeg nærmest ved at dø af sult! Så ikke mere for nu... det blev som sædvanlig en rodet affære, da jeg jo ikke just er god til at holde mig til emnet... nå, slut prut og godt nytår!