torsdag den 3. november 2011

Hjernevridende drømme - et surealistisk foretagende!

Jeg har de mystiske drømme somme tider, og ofte når en drøm har været ekstra sær, kan jeg huske meget detaljeret hvad den handlede om når jeg vågner.. Jeg er ikke en person der tror specielt meget på drømmetydning, mest fordi der er så stor forskel på hvad forskellige symboler betyder når det gælder drømmetydning, dels fordi der er så mange forskellige teorier omkring emnet, og ikke to drømmetyderes teorier er ens. Jeg vil godt anerkende at ens drømme på et eller andet plan er der for at sige noget om ens vågne tilstand. Men på den anden side har jeg også lidt svært ved at se hvad min underbevidsthed i så fald skulle forsøge at sige mig. For mine drømme er godt nok for viderekommende, og specielt den drøm jeg drømte i nat, er et bevis på at en analyse af mine drømme måske ville være en knap så god ting!

jeg drømte at jeg skulle have en hjernetransplantation. Jeg var indlagt på et hospital, og havde allerede fået fjernet den gamle hjerne, og fik lov til at studere den nærmere for at se hvad der var galt med den. Den var fyldt med nogle små syster, der gjorde at jeg tænkte 10 gange så hurtigt end almindelige mennesker. Jeg var nødt til at skære hjernen over i to halve for at se det, og efterfølgende skulle jeg skære den over endnu en gang, så den var i fire dele. Hvorfor jeg skulle det, melder historien ikke noget om, men lægen sagde jeg skulle, og derfor gjorde jeg det.

Jeg skulle derefter nedkøles før jeg kunne blive sendt hen til et andet hospital, for at få indopereret den nye hjerne. I den forbindelse blev jeg lagt i en seng fyldt med is. Og der skulle jeg så ligge i en time. På stuen jeg lå på, var der en meget sur portør, der gik og muggede over et eller andet. Jeg fandt så ud af at han for et år siden havde fået ny hjerne, og var derfor ret så interesseret i at tale med ham om forløbet. Men han var bare sur, og gad bestemt ikke dele sine erfaringer med mig. Jeg fik dog frittet ham lidt ud, og han fortalte mig, at det som sådan var gået meget godt med selve hjernetransplantationen, men at han efterfølgende havde lidt af hukommelsestab. Ikke med de basale ting som at kunne spise, tale osv. men han kunne hverken huske sin familie eller sine venner.

Jeg blev selvfølgelig meget oprørt over at en af bivirkningerne ville være at jeg ville miste kendskabet til min familie og mine venner, men en læge sagde til mig, at hvis jeg bare gentog navnene på de personer jeg gerne ville huske, mange gange nok, ville der være en lille sandsynlighed for at jeg ville kunne huske dem. Så mens jeg lå der i sengen omgivet af is, gentog jeg min kærestes navn igen og igen, mens minder om min familie kørte som en film for mine øjne.

Da timen var ovre, skulle jeg ud i en park og gå en tur, jeg blev ledsaget af en portør, der viste sig at være en jeg har spillet teater med, og som overhovedet ikke er portør i virkeligheden. Han forsøgte at trøste mig i min frustration over at jeg ikke ville kunne huske min familie når jeg fik den nye hjerne, ved at sige at jeg skulle betragte det som en ny begyndelse, og at jeg ligesom startede på en frisk. Jeg var nu ikke specielt tilfreds med det råd og var stadig ikke helt tryg ved situationen. Parken mindede forøvrigt frygtelig meget om Botanisk have i Aarhus. Da vi havde gået i ca. en halv time, skulle jeg igen ind og nedkøles, og blev denne gang kørt ind på en stor stue hvor der lå en masse andre patienter. Flere af dem lå og beklagede sig af smerte. Og jeg spurgte den sure portør fra tidligere om også jeg ville få sådanne smerter. Han svarede tvært, at der aldrig havde været smerte, kun forglemmelse!

Imens jeg lå der i sengen, tænkte jeg at det egentlig var frygteligt at jeg skulle have den nye hjerne, for så skulle jeg jo kronrages og ville miste mit lange hår! Underligt nok havde jeg ikke mistet håret da de tog den gamle hjerne ud! Men det skænkede jeg ikke en tanke. Ej heller virkede det i drømmen spor sært at jeg både kunne bevæge mig, tale og tænke uden egentlig at have nogen hjerne. Mine lemmer var ved at være helt følelsesløse af al den is, men lægen sagde at det var meget normalt, og at det skulle jeg bestemt ikke bekymre mig om.

Nå men efter yderligere en times nedkøling, skulle jeg til en samtale med en læge, hvad samtalen gik ud på har jeg ingen anelse om, men bag efter stod den på gruppeterapi sammen med 4-5 andre patienter, der alle sammen fejlede noget forskelligt. jeg var den eneste der skulle have en ny hjerne. Blandt deltagerne i denne gruppe terapi, var en af mine gode veninder. Hvad vi snakkede om til selve terapien kan jeg heller ikke huske, men da terapeuten var gået, sagde en af de andre patienter at det var i aften vi skulle flygte. Jeg spurgte hvorfor vi dog skulle flygte fra hospitalet, og først da gik det op for mig at det var et sindssygehospital vi befandt os på!

Jeg blev derfor ret gal over at jeg skulle skille mig af med min hjerne for at få en ny der ikke kunne tænkte 10 gange så hurtigt som alle andres, og min veninde gav mig ret i at det var for galt. Samtidig mindede hun mig om at de jo havde fået mig til at skære den i fire dele, og at den derfor nok ikke virkede mere. Det gjorde mig endnu mere gal, og jeg ville helt klart gerne være med til at flygte samme aften. Vi planlagde at flygte via taget, hvor der var nogle vagter der skulle overrumples for at vi kunne blive fri. En af de andre patienter forskrækkede dem, ved at springe frem fra et skjul og råbe BØØh! vagterne blev forskrækkede, samtidig med at ham der havde forskrækket dem faldt ned igennem noget plastik der havde dækket et stort hul i taget. Vi blev alle sammen enige om at vi skulle igennem hullet for at blive fri. Men inden jeg nåede så langt vågnede jeg...

Jeg var simpelthen nødt til at skrive denne drøm ned med det samme da jeg vågnede. Jeg drømmer tit sære drømme, men den her er godt nok en af de særeste jeg har drømt længe. En anden nat drømte jeg at Steen Jørgensen fra Sort Sol, var min storebror, og han var sur over at jeg ikke kunne komme og høre ham spille i Aarhus fordi jeg selv havde premiere på en eller anden musical i Vejle.

Den anden nat drømte jeg at en flagermus forfulgte mig og uanset hvad jeg gjorde kunne jeg ikke slippe af med den. Hver gang jeg troede jeg var sluppet væk fra den, sad den på mig og ville bide og kradse mig. En af mine venner ringer så mens flagermusen sidder og kradser mig, og jeg siger til vennen at jeg ikke kan tale lige nu, fordi der sidder en gal flagermus på mig. Hans kæreste giver sig derefter til at komme med alskens gode råd til hvordan jeg kan slippe af med bæstet, men intet af det hjælper. Til sidst får jeg fat i den og holder den med begge hænder, mens den hvæser og kradser og bider. Jeg går over i min fars værksted og spørger om ikke han har en kasse vi kan putte den i, og om vi derefter ikke kan køre hen til et dyreinternat eller sådan noget så jeg kan slippe af med den.

Det sære er at jeg ikke opfattede situationen som uhyggelig, eller mareridts agtig, jeg var mere frustreret end bange for flagermusen.I virkeligheden elsker jeg flagermus, jeg synes det er et fantastisk dyr. Det er egentlig sjældent jeg som sådan har mareridt, jeg kan have ubehagelige drømme, men oftest er det mere surealistisk end direkte uhyggeligt. Jeg vågner ofte med en undrende fornemmelse i kroppen. Og det er også ofte den følelse jeg har igennem drømmene. For eksembel undrede det mig meget at jeg kunne fungere som et helt almindeligt menneske, vel vidende at jeg ikke havde nogen hjerne. Men samtidig var det i drømmen, ganske logisk. Jeg tror på at ens drømme afspejler ens fantasi, og man kan vel derfor konkludere at min fantasi absolut ikke fejler noget! Nu vil jeg gå i seng, og hvem ved, måske drømmer jeg endnu engang et eller andet højest mærkværdigt! Sov godt derude, og drøm godt!


Note; kan hænde at min underlige hjernedrøm er udsprunget af at jeg kort for inden havde modtaget denne fine latexhjerne med posten, som en del af Halloween udsmykningen på badeværelset!