Jeg har en tendens til at være lidt af en slacker, når det kommer til vasketøj, specielt her om vinteren, hvor det at tørre tøj udenfor kan være lidt af en bedrift. Men når tøjskabet er ved at være tomt og man kun har hullede strømper tilbage, må selv en slacker bide i det sure æble og komme igang. Det skal siges at bjerget af vasketøj ikke just bliver mindre af, at det ene tørrestativ definitivt valgte at krepere for et par måneder siden. Det er blevet repareret en gang, men efter igen at være blevet løs i hængslerne, og efter at katten, gentagende gange, har ment at dette var et fantastisk sovestativ, opgav det en dag, ikke uden knirken, knagen og beklagelse, pludselig evret, og valgte at kollapse med kat og vasketøj og det hele.
Det er godt nok ved at være et stykke tid siden, men her i huset er det ikke altid at man rider samme dag som man sadler, så liget af stativet står her endnu, og et nyt er endnu ikke flyttet ind. Det tager dobbelt så lang tid at komme til bunds i sådan en bunke vasketøj, når man kun har et funktionelt tørrestativ til sin rådighed, hvilket måske heller ikke er vildt motiverende! Men, nøgen kvinde lærer vel sagtens også at få snøvlet sig igang med vasketøjet, på trods af dødt tørrestativ.
Som sagt så gjort, og efter kreativ udnyttelse af det ødelagte stativ, var undertegnede klar til at kaste sig ud i kampen mod det store tøjbunke-monster! Man er vel rollespiller, så man kan lige så godt gøre et eventyr ud af det, nu man har fået taget sig sammen! Efter to vaske og kreative tørringsophæg, havde motivationen faktisk spredt sig, og det der tøjbunke-monster virkede nu ikke helt så farlig og uoverkommelig som før, så beslutningen om, at endnu en vask var på sin plads, og at jeg sagtens kunne få plads til det, på min kreative udnyttelse af stativliget, var på sin plads, men så opdagede jeg, at jeg var løbet tør for vaskepulver!
Det er lidt ligesom at se luften gå ud af en ballon, og følelsen er den samme, som når man står under bruseren, og har fået fedtet håret godt og grundigt ind i shampoo, hvorefter man opdager at der ikke er mere balsam! Eller når man endelig, motiveret af tøjvasken, får snøvlet sig sammen til at tage den der dårlige samvittighed af en opvask, og midt i det hele opdager at man er løbet tør for viskestykker, fordi tøjbunke-monsteret har spist dem alle sammen. Og når man så samtidig er løbet tør for kattemad og kaffe, og andre af livets fornødenheder, så kan det snart være lige meget, men man tænker, i det mindste kan jeg da lige støvsuge, nu jeg har lidt kampgejst tilbage.
Men så er det at støvsugeren, på en meget støjende, hvæsende og spruttende måde, gør opmærksom på at der måske er noget der ikke er helt rigtigt, og katten rejser børster over den larmende tingest, så man hellere må slukke for monstromet, og finde ud af hvad der er i vejen. Man kan derefter konstatere at støvsugerposen er mere end fuld, og den pakke med støvsugerposer man har i skabet, er lige så tom som skuffen med viskestykker.
Man indser da, at det måske var på tide at få handlet ind, hvorefter man gør sig klar til at tage ind til byen. Man tjekker lige busplanen, får kigget på klokken, og kan efterfølgende konstatere at klokken er løbet tør for tid, eller at man i det mindste ikke får så meget ud af at tage ud og handle klokken halv ti om aftenen!
Det håbløse ved situationen går op for en, og man tænker, nå, men så kan det også bare være lige meget, så ser jeg bare noget fjernsyn og drikker noget kaffe, hvorefter man kommer i tanke om, at kaffedåsen også var tom, og at fjernsynet er løbet tør for nye ting, og sender genudsendelser som sædvanlig. Det eneste der er at gøre på nuværende tidspunkt, er bare at gå i seng!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar