Der er ikke noget mere beroligende og hypnotiserende end regn, denne vedvarende trommende rytme der kan fortsætte i det uendelige, uden ophør, eller pause. En rigtig stædig og fastbesluttet regn kan være helt terapeutisk og søvndyssende, selv for en natteravn som jeg.
Selv når man trasker rundt ude i regnen, kan den virke beroligende og dæmpende, en god solid regn, er faktisk ret så dejlig at opholde sig i, i hvert fald i de tilfælde hvor man, efter endt regnvejrs-bad, er sikret et lunt og tørt opholdssted, med bløde håndklæder, friske, tørre klæder og varme drikke. Har man derimod udsigt til fugtige omgivelser og klamme klæder, kan regnen godt gå hen og virke en kende trøstesløs og beklagelig.
Men lad os nu antage, at man efter endt ophold i regnen, vender hjem til tryghed og varme, så kan en god omgang regn være ganske forfriskende. Specielt hvis denne regn er i selskab med en god omgang torden, der til lejligheden har sørget for lysshow af den mere strobiske karakter, og at denne regn dukker op, efter en længere periode med uhumsk varmt og hedebølge-agtigt vejr. Så kan man vel sagtens fristes til at sige at både regn og torden er en velsignende frelse for de, herunder undertegnede, der ikke just er fortrolige med temperaturer over 20+ eller hedebølger for den sags skyld.
Jeg har i disse tilfælde, hvor regnen endelig kommer som en sand forløsning, danset i regnen, som en anden jubelidiot, hujende og jublende over dette silende mirakel.
I denne nat, byder jeg også regnen velkommen, som en god gammel ven, jeg ikke har set længe, mit manglende sovehjerte kan således fristes til alligevel at finde en form for ro, når regnen laver hyggelyde i hækken, og trommer nok så lystigt på havebord og stole. Og når regnen samtidig trækker en anelse kulde med sig, der lugter lidt af efterår, ja se, så åbner jeg endnu mere mine arme til en stor omfavnelse.
Der er ikke noget bedre end at ligge i mørket og bare lytte til den hypnotiske lyd af regnen der risler, drypper, trommer og klukker, alt imens køligheden omfavner en som silke og man svømmer væk i meditative drømme. Duften af regn, lyden af regn, fornemmelsen af regn, jeg er vist en smule forelsket!
Jeg er nok et sjældent tilfælde, der hellere foretrækker skyer og kølighed om sommeren, end stegende sol og tropiske tilstande. Ikke at jeg afskyer solen, jeg anerkender da dens vigtighed for sindets velbefindende, og jeg nyder da også dens stråler i sjældne tilfælde, men jeg vil altid være et skyggemenneske, hvis kærlighed altid vil tilfalde den lunefulde måne.
Solen kan selvfølgelig også have sine fordele, og mit forhold til solen er da helt klart også meget mere positivt om efteråret og vinteren, hvor dens stråler ikke er som en skarp kniv imod ens hud. Jeg anerkender dens skønhed og charme, men jeg tager også mine forholdsregler, i forhold til dens djævelske hede og utrættelige lyst til at blænde og brænde. Jeg er, og det kommer nok ikke som den store overraskelse, en af de personer, der har et meget nært forhold til sine solbriller, jeg kan ikke leve uden, og har dem altid med mig, sommer, vinter, efterår og forår, ja hele året rundt, da de for mig er et uvurderligt redskab til at forhindre mit lille hoved i at udvikle hovedpine og trætte øjne. Man kan vel nok kalde mig for lidt af en muldvarp, men sådan er det jo altså bare, nogen skal jo være lyssky, så hvorfor ikke mig?
Nå, men jeg er som sædvanlig kommet ud af et helt anden spor end først antaget, jeg var igang med min lovprisning af regnens beroligende egenskaber, og endte ud i endnu en længere smøre om mit akave forhold til solen.
Tilbage på sporet, regnen fortsætter sit foretagende som var den betalt på akkord. Den er flink den regn, den passer sit, og lader alle andre passe deres. Jeg lytter intenst til den, og er blevet en tand mere afslappet og træt end da jeg startede denne rablende fortælling. Om det så er regnens fortjeneste, eller det faktum at klokken nærmer sig halv fire om natten, kan jo så tages op til diskussion, men det vil jeg vente med til en anden god gang. Jeg vil bare afrundingsvis slutte af med at sige, at uanset hvad, så skal man huske på at efter regn kommer sol, og det kan dem, hvis kærlighed til regnen, ikke er lige så hengiven og stor som min, jo så trøste sig ved...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar