tirsdag den 1. maj 2012

1. maj - en generationskløft af de større

Som det første vil jeg lige pointere at jeg ikke har en skid forstand på politik, jeg er rød ja, men hvor i alt det røde jeg ligger er uvist, jeg beklager hvis jeg har rodet rundt i begreber jeg ikke har forstand på, og jeg beklager hvis jeg har misforstået noget...

Men nu sidder jeg så her, hjemvendt efter endnu en 1, maj, lidt ør i bøtten af kombinationen, sol, øl, musik og nogle for mig, ganske udmærkede taler. 1. maj handler for mig om fællesskab, sammenhold og muligheden for at høre noget godt musik og nogle inspirerende taler. Alt i alt et godt arrangement, og alligevel så fyldt med ting der kunne gøres bedre. Specielt har jeg et  punkt der som en torn i øjet har generet mig lidt i løbet af dagen.

Opdelingen af arrangementet, som i, "voksen arrangementet" og "unge arrangementet" synes jeg er vildt ærgerligt.Som nævnt er jeg ikke specielt politisk anlagt, og jeg ved sgu egentlig ikke så meget om det, men så vidt jeg har forstået handler socialismen og alt det røde om fællesskab og sammenhold. Derfor synes jeg det er ærgerligt at de vælger at dele arrangementet op på den måde.

Jeg kan godt se at det er smart, da de derved kan henvende sig til de to målgrupper på to forskellige måder, med hver deres talere og hver deres form for musik. Men, det højner da ikke ligefrem sammenholdet og fællesskabet når man skelner imellem de gamle og de unge. Og så står man der og er forvirret, og tænker, jamen, hvilken gruppe hører jeg så til? Jeg føler mig jo hverken gammel eller ung, men sådan mere midt i mellem... skulle der så ikke også være et arrangement specielt egnet til dem i midten?

Jeg bed mærke i, da de gamle ligesom var færdige med deres del af arrangement,  pakkede de sammen og tog videre til endnu et voksen arrangement på torvet, i den forbindelse pakkede de så også de røde faner sammen og tog dem med sig, lidt ligesom om, nu kommer de unge, så pakker vi sammen og tager vores traditioner med os et andet sted hen. Jeg synes det er synd, at de ikke gør mere for at integrere det med hinanden, at de gamle går når de unge træder til, er da vildt synd.  I stedet for at begge parter bakker op omkring hinanden. Der var udmærkede taler ved begge arrangementer, og hvem ved, måske de kunne have lært lidt af hinanden?

Hvorfor denne opdeling? Jeg forstår det ikke, den generationskløft burde da gøres mindre, i stedet for at øge den ved at dele sådanne arrangementer op! Er vi ikke alle i samme båd når det handler om den samme politiske retning? Er der forskel på at være en rød ung og en rød gammel? Er partiernes værdier ikke de samme, om man er 18 eller 50?

Jeg ved godt at jeg nok ikke er den rette til at stille mig kritisk over for politiske spørgsmål, eller på anden måde spille klog på det område, da min viden er begrænset. Jeg synes bare det er så ærgerligt at splitte det op på den måde...

Det ville da være så meget federe hvis de gamle og de unge aflivede generationskløften og dannede fælles front mod en bedre fremtid, uanset hvilket parti, farve eller politisk overbevisning man nu har...

1 kommentar:

  1. Kære Malice!!! Kunne ikke være mere enig. Jeg er ligesom du siger om dig selv, heller ikke den rette til at udtale mig om politiske områder eller emner, men en opdeling er fjollet- Der burde ikke være forskel på ens overbevisning og værdier (de røde) om man er 18 eller 50. Lækker bagvæg og god pointe!!!! <3 Jalice*

    SvarSlet