Har lige siddet og ryddet lidt op i mine dokumenter på min computer, og faldt over et digt jeg har skrevet til digtersøndag, på det hedenske forum "sortmaane.dk" der desværre er afgået ved døden.. Digtersøndag gik i al sin enkelthed ud på, at man var en flok mennesker på "månen" der satte en søndag af til at digte. Reglerne var sådan at man startede kl. hel med at digte, og så postede man kl. halv, så man havde en halv time til at komme på et digt, og en halv time til at kommentere hinandens digte. kl. hel gik det så løs igen med en ny omgang digtning. Der er kommet rigtig mange sjove digte ud af disse digtersøndage, og jeg savner dem faktisk lidt!
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sådan for alvor begyndte at skrive digte, men jeg havde en ret så produktiv periode de første år jeg var på "månen". Der var en rigtig god stemning derinde, og nogle rigtig inspirerende mennesker, der kunne sætte min fantasi og min muse i sving. Jeg har været på flere forskellige fora hvor der har været en digter afdeling, men ingen af disse, har på samme måde, som digter afdelingen på "månen" inspireret og aktiveret mig rent skriftligt. Jeg har, som jeg vist også har nævnt i min præsentation af mine digte, en svaghed for rimdigte, hvilket også afspejler sig i nedenstående digte, der er udsprunget af ovennævnte digtersøndage.
Jeg var faktisk så produktiv med digtning i de første 2-4 år på "månen" så jeg opnåede at få den personlige titel "Den søvnløse digtermuse", hvilket jeg selvfølgelig var meget beæret og stolt af! Som en hyldest til digtersøndag, og til "månen" er her et par af de digte der er udsprunget af disse fantastiske dage!
Hjernekrampe
Ååh min hjerne er gået i stampe
og min ene fod har fået krampe
jeg tror jeg er ved at krepere
og dette er det sidste jeg kreere
mine arme har fået spasme
og jeg vælter mig rundt i sarkasme
mit hjerte er skrumpet ind
og er blæst væk i træk fra en vind
mine lunger er sorte og sarte
gad vide hvordan nyren har det?
for den siger en underlig lyd
hvilket blæren synes er snyd
mens mine indvolde slår sig en knude
og hovedet smadre en rude
så glasskår og andre splinter
mine rødrandede øjne forhindre
at se min krops forfald
og nu er klokken sgu halv!!
Man kan udlede af dette digt, at det sikkert er skrevet sidst på eftermiddagen, og at min hjerne simpelthen er gået i stå!
Kattens pine
Den møg kat har lagt sig på bordet
Selvom jeg har forsvoret
At katte ej må på borde spankulere
Ellers jeg hurtigt den kan strangulere
Og lave den om til en hat eller hue
Der mig kan lune når jeg har snue
Men katten er ligeglad med mine trusler
Den roligt med mine papirer pusler
Og skubber dem langsomt ned på stolen
Og krøller derfor samtidig kjolen
Som jeg elegant lige fik strøget
Nu er den sandelig på gulvet røget
Og er nu lige så krøllet som før
Utroligt at katten den egentlig tør
For jeg er nu temmelig muggen og sur
Men katten den tager sig bare en lur
En kat er et meget selvstændigt dyr
Der ofte til selvstændige gerninger tyr
Og laver ballade og mangen en ulykke
Så man sig selv i håret må rykke
Når op i reolen den hurtigt farer
Og tror den snedigt mig kan narre
Men hvad det lille kræ ikke vidste
At jeg med vand den hurtigt kan piste
Så den straks fra reolen falder
Og lander på bordet med et kæmpe rabalder
Og ser så uforurettet ud
Mens den vasker sin lille tud
Der blev så våd da jeg ramte plet
Med en vandforstøver det jo er så let
At opdrage på uregerlige slemme katte
Der før på bordet sig dovent satte
Sjæl til salg
Jeg solgte min sjæl til djævelen
som tåber så ofte gør,
for at få en engenskab
som ingen anden før.
Da handlen den var gennemført,
og djævelen bort var smuttet,
jeg sad tilbage på en bænk,
lidt tavs og lidt betuttet.
For djævelen var stor og stærk,
og klog på livets leg,
for det jeg købte for min sjæl,
det duede ganske ej.
Så sad jeg der med skuffet sind,
og klagede min jammer,
da kom den djævel straks igen,
og slog mig med en hammer!!
Nu sidder jeg skam på en sky,
men ikke en fra himlen
næh skyen den er grå som bly,
og hovedet dunker som en bimlen.
Jeg røg sku lige lukt i helvede,
for min synd var stor,
min sjæl hos djævlen fanget er,
jeg der for evigt bor....
Vend dig bort
Vend dig bort fra mig
Gå fra mig i tide
Lad mig ikke se dig mere
Lad mig ikke lide
Vend dig bort fra mig
Skynd dig bort i hast
Lad mig ikke føle din nærhed
Lad mig ikke have den last
Vend dig bort fra mig
Løb for livet nu
Lad mig ikke sluge dig med mine øjne
Du tænder mig sku
Vend dig nu bort fra mig
Vær nu sød og rar
Lad mig ikke indånde din duft
Lad mig ikke føle mig som en nar
Vend dig bort fra mig nu!
Gør det af din nåde
Lad mig ikke dvæle ved dit ansigt
Lad mig ikke gætte din gåde
Vend dig så bort fra mig!
Du sætter mit sind i kog
Lad mig ikke falde i staver over dit væsen
Du trænger mig op i en krog
Vend dig for pokker bort fra mig!!
Min tålmodighed siger nej
Lad mig ikke miste mit temperament
Lad mig ikke blive fej!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar