Jeg ved godt at jeg har kommenteret og brokket mig over børn/forældre situationer før, men nu stødte jeg igen på termen "jul for børnenes skyld".. Hallo! Jul er sgu da ikke kun for børnenes skyld, men også for voksne! Hvorfor er det lige at alle højtider af en eller anden grund partou SKAL handle om børn?? Jeg forstår det ikke! Er det som erstatning for den manglede tilbøjelighed til religiøsitet ved højtiderne? Så i stedet for at fokusere på det det hele handler om, fokusere man på børnene.. Jul var så vidt jeg er orienteret noget man drak til at starte med, altså lang tid før ham der Jesus besluttede sig for at fejre sin fødselsdag i december. Eller rettere sagt, nogen besluttede at han blev født der, hvad der så reelt set er rigtigt er åbenbart mindre vigtigt. Men man kan da sige at vedkommende opnåede det han/den/det/de ville, nemlig at indlemme den kristne tro i de vantros, i forvejen planlagte højtider..
Og nu er jeg så ved at rode mig ud i noget jeg ikke skal rode mig ud i. Men altså, det jeg vil frem til er, uanset om man er barn eller voksen, skal man da have en god jul, det skal ikke være for børnenes skyld, men for alles skyld! Jeg ved godt at jeg er en gammelsur rabbenskralde og at mit syn på børn kan lyde temmelig fjendsk. Men det er jo ikke fordi jeg ikke kan lide de små poder (eeeheeem eller lad os bare sige at jeg måske ikke just er deres største fan..) Nå, men når det så er sagt, så er børn jo ganske udmærket og alt det der, jeg forstår bare ikke hvorfor det altid og hele tiden skal handle om dem!
Ja, jeg er egoistisk og barnlig når det drejer sig om jul, men hvis julen er for børn, så går jeg bare i barndommen gør jeg! Jeg vil sgu ikke forbigås bare fordi der tilfældigvis står 1981 på min fødselsattest. Jeg elsker jul, jeg elsker højtider i det hele taget, ikke på grund af den religiøse del (jeg tror ikke på gud, så er det sagt.. og derfor fejre jeg heller ikke den enbårne søns angivelige fødselsdag) Jeg holder jul fordi det er hyggeligt og fordi vi trænger til noget opmuntring i den mørke tid. Hvis det stod til mig, holdt jeg jul den 21. dec. (vinter solhverv, hvis nogen skulle være i tvivl ) men af praktiske årsager er det bare lettere at holde jul når alle andre gør det, frem for at være på tværs og evt. skulle have fri osv. tre dage før alle andre. Jeg hælder til den hedenske side kan man vel sige, ikke at jeg vil erklære mig for det ene eller det andet, julen er hvad man selv gør det til, og i mit tilfælde er det altså ikke jesu fødsel det drejer sig om, men lysets komme og familiære værdier der står øverst.
Og så ville nogen måske påpege at børn jo også er en del af familien, og det er da sikkert også rigtigt nok, og mine forældre tog da sikkert også børnevenlige hensyn da min bror og jeg var små, men jeg ved med sikkerhed at både min far og mor også vægtede at de OGSÅ havde en dejlig jul, selv om vi børn også var der. Efter min ringe mening er der alt for stor fokus på børnene i dag, de burde lære at tie stille når de voksne taler, at det er helt fint at lege inde på sit værelse i stedet for midt i stuen, og jeg kunne blive ved og ved og ved..
Men jeg skal nok beherske mig, som sagt har jeg berørt emnet før. Jeg håber bare ikke at jeg, hvis jeg engang får børn, ender med at blive sådan som så mange andre er, det ville vitterligt være et kæmpe nederlag, og jeg håber at mine venner der allerede har børn, og dem der ikke har, vil være så gode venner til den tid, at de dunker mig meget hårdt oveni hovedet, og minder mig om mine gamle blogs!
Det være sagt, så forstår jeg stadig ikke det med jul og børn, og jeg kommer nok heller aldrig til det. Selv om jeg får børn, vil jeg da stadig væk også gerne selv have gode julegaver, og selv om jeg får børn, vil jeg da også stadig gerne have et påskeæg, og selv om jeg får børn, vil jeg da stadig gerne klædes ud til både fastelavn og Halloween, og selv om jeg måske fik et barn der blev født på min fødselsdag, så vil jeg da stadig fejres, og ikke bare lade barnet tage al æren. Det er fint nok at vægte sit barn højt, men en gang imellem kunne det også være gavn at en del forældre lærte at blive lidt mere egoistiske!
Jeg er en af den slags mennesker der stadig troligt sider foran skærmen hver aften (så vidt muligt) i december og følger med i julekalenderen, og i år er det ekstra vigtigt, da en af mine yndlings julekalendere bliver vist, nemlig "Nissebanden på Grønland"!! Mine forældre følger også med i julekalenderne, og får ofte underlige blikke fra folk, når de bliver spurgt om de så ser det med deres børnebørn, hvorefter de svare, at det gør de ikke, for de har ingen børnebørn endnu. Hvorfor skal man bruge sine eventuelle børnebørn som undskyldning for at se julekalender? Det er endnu en ting jeg absolut ikke forstår. Men der er jo generelt mange ting jeg ikke forstår i forholdet børn/forældre/bedsteforældre, og jeg er bange for at jeg aldrig kommer til at forstå det...
Hvor om alting er, så glæder jeg mig mægtigt meget til jul, og jeg glæder mig til at se julekalender, også selv om jeg ingen børn har, og nej tak, jeg vil heller ikke låne nogle børn for at have en undskyldning for at se det! Jeg er barn nok i mig selv, nemlig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar