Der har igennem tiderne været mange forskellige grumme mennesker, der har behandlet deres omgivelser med foragt. Der findes stadig mange grumme mennesker, og nye vil opstå. Had avler had, og grusomhed avler grusomhed. Jeg græmmes over folks grusomhed, og den afspejling af grusomhed jeg ser i verden. Hver gang en diktator undertrykker og slår ihjel, afspejles grusomheden i det folk det går ud over.
I dag er endnu en diktator og undertrykker blevet fjernet fra verden. Fred være med det, men i stedet for at behandle personens lig med liggyldighed, bliver det lemlæstet og vist frem for verdenen som et jagt trofæ. Vold avler vold. Tv2 skriver på deres hjemmeside at de ikke vil vise billeder fra en video, der viser hvordan en folkemængde skænder den dødes lig, da redaktionen vurdere billederne for værende for voldsomme! Hvad med værdighed og respekt for den døde? Jeg ved godt at det ikke ligefrem er respekt og værdighed de undertrykte føler for deres afdøde undertrykker, og det kan sagtens være at de får en eller anden forløsning ved at gøre det de gør. Men resten af verden behøver jo ikke svælge i deres blodtørstige hævn. Alligevel har Tv2 et billede af den formodede diktator, taget med et mobil kamera, døende, omgivet af en masse mennesker og smurt ind i blod, det er åbenbart ikke voldsomt nok til ikke at blive vist...
Jeg forstår ikke hvorfor medierne i dag mener at alt hvad der sker i verden, bare skal klaskes i ansigtet på folk. Det undre mig meget at Tv2 vurdere at billederne er for voldsomme, når man tænker over hvad der ellers somme tider bliver vist i nyhederne. Videooptagelser af unge der bliver skudt ned på Utøya, folk der falder i døden fra et brændende Twin tower, massegrave, blodige lig, og hvad ved jeg, vrimler frem på skærmen få sekunder efter de er sket. Jeg synes det er usmageligt! Medierne hævder at de bare er folkeoplysende, men derfor behøver man jo ikke nærmest stå med kameraet helt nede i de blødende sår!
Verden er et grusomt og voldspræget sted, og i stedet for at fokusere på de gode ting og de positive ting, svælger medierne og deres modtagere i blod og ødelæggelse. Jeg forstår det ikke. Et er, frivilligt, at sætte en splatterfilm på, noget andet er at få klasket den ægte vare i ansigtet straks man tænder for tvet, eller køber en avis. Jeg er på ingen måde sart, men jeg sætter gerne spørgsmålstegn ved det moralske aspekt af at udstille liget af en diktator i verdenspressen. Jeg har personligt ikke noget behov for at se det, og tvivler på ret mange andre har det, måske med undtagelse af dem der er blevet undertrygt. Jeg kan godt forstå at de måske har et behov for med deres egne øjne at se, at personen virkelig er død. Men vi andre, os der bor langt væk fra begivenhederne, et almindeligt pasfoto af diktatoren og nyheden om hans død, havde været ganske fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar