Ja nu kommer der så lige et lille surt opstød igen.. jeg ved godt jeg er lidt af en brokrøv, men sådan er jeg nu altså engang, og bryder du dig ikke om det, står det dig jo sådan set frit for at klikke på det lille røde kryds oppe i højre hjørne af dit browser vindue (i hvert fald hvis du bruger google crome).
Nå, men det jeg gerne vil brokke mig over er disse her;
"Kære venner og bekendte.
Vil I ikke godt bruge 30 sek. og gøre mig en stor tjeneste; - hold pilen på mit navn, så kommer "abonnement er oprettet" op, - klik "kommentarer og synes om" væk. Tusind tak!
Facebook har ændret sig.... så alle kommentarer og alle "synes godt om" kommer til at blive til offentlig information på Google, noget reklamebranchen vil elske, idet de nemt kan lave en "walk-in" på min side.
Med denne lille handling kan du hjælpe mig med at undgå, at mine kommentarer om venners profiler skal kunne ses i menuen til højre for skærmen. Kopier gerne denne og sæt den på din egen profil, hvis du har samme ønske"
Seriøst, hvordan kan det være at disse masseproducerede statusopdateringer kan blive ved med at florere, uden at folk sætter spørgsmålstegn ved dem? Jeg forstår det vitterligt ikke. Et er at det man skriver på fx. facebook på en eller anden måde kan være offentlig tilgængelig, det kan da for pokker ikke komme som nogen overraskelse for nogen? Vil du have dit privatliv i fred så lad være med at poste, synes godt om, eller interagere på sociale medier over hovedet! Du kan ikke være 100 procent sikker på at det du skriver ikke på en eller anden måde er tilgængelig for offentligheden, og derfor er det måske en meget god ide ikke at skrive, poste eller synes om noget du ikke vil/kan stå ved om en måned.
At folk samtidig tror at det sikre deres profil, hvis alle deres venner på facebook går ind og ændre en eller anden lille indstilling på samtlige deres venner, giver jo absolut ingen mening. Helt ærligt, gider du sidde og flytte et flueben ved samtlige dine facebook venner? Jeg gør i hvert fald ikke, og derfor sætter jeg også spørgsmålstegn ved, rigtigheden af sådanne statusopdateringer. Jeg gad nok vide hvem der sidder og laver dem?
Facebook har lavet meget om på det seneste, og deres indstillinger kan være lidt svære at gennemskue, men hvorfor gør man ikke sig selv den tjeneste, når man nu alligevel er bruger af skidtet, at sætte sig lidt ind i sagerne? Specielt hvis man er bekymret for sin netsikkerhed og sit privatliv. Hvorfor sætter man sig så ikke ind i, hvordan man sikre sig, i stedet for at tro at andre kan gøre det for en?
Hvorfor er det folk er så bange for at noget bliver offentlig? helt ærligt, et socialt netværk lægger ligesom op til at man viser noget af sig selv, og er der noget man ikke vil vise, ja så skal man nok lade være med at sætte det på facebook under alle omstændigheder. Hvis du kommenterer eller synes godt om en status der ikke er offentlig, står det stadig forfatteren frit for at gøre den offentlig på et senere tidspunk, så selv om du har tjekket at opdateringen ikke er offentlig, kan den altså godt blive det senere, og derved bliver også din kommentar/synes godt om, offentlig. Du er med andre ord, aldrig helt sikker på hvad der i fremtiden kunne gå hen og blive offentlig, så vær varsom hvis du er bange for offentlighedens øjne!
Skulle du efter at have læst mit lille sure opstød, have fået lyst til at få yderligere information om ovenstående problematik, og hvordan du sikre din profil er der da lige en guide til de nye indstillinger her:
dr.dk's facebook quide
mandag den 5. marts 2012
mandag den 13. februar 2012
"Synes godt om" - en vanedannende pestilens!
I og forsig er funktionen "synes godt om" jo egentlig meget god, fx. på facebook og fx. jubii's debat. Man kan ligesom tilkendegive sin sympati uden at behøve at skulle skrive noget. På den anden side kan funktionen også være med til at folk misforstår hinanden, og mange beklager sig over at der ikke er en "synes ikke om" funktion. Jeg har somme tider undret mig over det folk har syntes godt om, både ved noget jeg selv har skrevet, men også ved noget andre har skrevet, men fik en forklaring fra en om at det var for at vise sin sympati, eller medfølelse over for den der evt. har skrevet noget negativt eller sørgeligt.
Jeg er selv flittig bruger af funktionen, og oplever tit at jeg sidder og læser noget på et forum hvor denne famøse anordning ikke er en mulighed, (hvilket jeg udmærket er klar over) men samtidig sidder og leder efter den, og irriteres over at den mangler. Det er vel en form for vane, der gør det nemmere for en at udtrykke sit synspunkt på en meget kort, men ikke just præcis måde.
Før jeg stiftede bekendskab med "synes godt om" ville jeg nok have valgt at skrive en lille kommentar hvis der var noget jeg var enig i, eller på anden måde fandt rigtigt/flot/sjovt/ect. Eller også ville jeg bare konstatere at jeg kunne lide det, og så ikke gøre mere. Men nu, er det så let bare at klikke "synes godt om" og så er man videre i teksten.
På sin vis er det faktisk lidt synd at man er blevet så doven, at man ikke engang gider tage sig tid til at personliggøre sin ytring om en given situation.. Men på den anden side, så er det jo nok bare sådan det er, udviklingen, fremtiden osv.
Jeg studsede bare over det, fordi jeg netop lige har været inde og læse noget på et forum, som er så håbløst bagud at der ikke er "synes godt om" nogen steder, og det jeg læste fandt jeg ganske udmærket, og ville i den forbindelse lige give det et "synes om" fordi jeg som sådan ikke havde noget at bidrage med, ud over min tilkendegivelse af at det var godt det jeg læste. Men funktionen var der ikke, så jeg lod være med at gøre noget.. dovne mig.. og ovenstående eksempel er jo sådan set en meget god indikation på hvordan "synes godt om" funktionen, kan fungere, på en funktionel måde.. så måske er det egentlig ikke så skidt endda... eller...
Nå men, i nogle sammenhænge er det udmærket, men stadig begræder jeg i mit stille, irriterede sind, at jeg til stadighed kan sidde og irriteres over, at lysten til at klikke "synes godt om" ofte dukker op steder hvor det ikke er muligt... Det synes jeg bestemt ikke om!
Jeg er selv flittig bruger af funktionen, og oplever tit at jeg sidder og læser noget på et forum hvor denne famøse anordning ikke er en mulighed, (hvilket jeg udmærket er klar over) men samtidig sidder og leder efter den, og irriteres over at den mangler. Det er vel en form for vane, der gør det nemmere for en at udtrykke sit synspunkt på en meget kort, men ikke just præcis måde.
Før jeg stiftede bekendskab med "synes godt om" ville jeg nok have valgt at skrive en lille kommentar hvis der var noget jeg var enig i, eller på anden måde fandt rigtigt/flot/sjovt/ect. Eller også ville jeg bare konstatere at jeg kunne lide det, og så ikke gøre mere. Men nu, er det så let bare at klikke "synes godt om" og så er man videre i teksten.
På sin vis er det faktisk lidt synd at man er blevet så doven, at man ikke engang gider tage sig tid til at personliggøre sin ytring om en given situation.. Men på den anden side, så er det jo nok bare sådan det er, udviklingen, fremtiden osv.
Jeg studsede bare over det, fordi jeg netop lige har været inde og læse noget på et forum, som er så håbløst bagud at der ikke er "synes godt om" nogen steder, og det jeg læste fandt jeg ganske udmærket, og ville i den forbindelse lige give det et "synes om" fordi jeg som sådan ikke havde noget at bidrage med, ud over min tilkendegivelse af at det var godt det jeg læste. Men funktionen var der ikke, så jeg lod være med at gøre noget.. dovne mig.. og ovenstående eksempel er jo sådan set en meget god indikation på hvordan "synes godt om" funktionen, kan fungere, på en funktionel måde.. så måske er det egentlig ikke så skidt endda... eller...
Nå men, i nogle sammenhænge er det udmærket, men stadig begræder jeg i mit stille, irriterede sind, at jeg til stadighed kan sidde og irriteres over, at lysten til at klikke "synes godt om" ofte dukker op steder hvor det ikke er muligt... Det synes jeg bestemt ikke om!
lørdag den 11. februar 2012
Favre nye grafikverden - sikke da en forskel!
Jeg er opvokset i et hjem fyldt med arvestykker og gamle sager, hver ting havde sin historie, og sit særpræg. Da jeg var barn fik jeg tøj fra en pige der var lidt ældre end mig, og det var ganske udmærket. Det var altid spændende at få en pose med tøj, og se hvad der så var i, denne gang. Jeg husker specielt et skrig pink sæt, bestående af en nederdel og en bluse, lavet af noget jersey, eller joggingtøjs stof, som jeg bare var ellevild med! (Ja, jeg er 80'er barn...)
Jeg har altid være vant til brugte ting. Min første mobiltelefon var min storebrors aflagte, min første computer var en eller andens aflagte, som min far havde fået fingre i. Alle mine møbler i mit hjem er enten arvestykker eller andres aflagte, og det har jeg det helt fint med. Jeg går ind for genbrug, og kunne aldrig drømme om at købe fx.et sofabord der var helt nyt, uden først lige at have tjekket om der skulle være noget brugbart hos enten mine forældre, eller ved den lokale genbrugscentral. Jeg elsker gamle ting, da jeg mener de har mere sjæl end nye, hvis man da kan tale om at ting har sjæl. Jeg befinder mig godt med ting der ikke ser for nye ud, og det gør ikke noget hvis tingene er lidt rustikke, for nu at bruge et pænt ord for slidt.
Men når det så er sagt, så er der nu også noget helt specielt ved at få noget der er helt splinter nyt, og slet ikke har været brugt af andre! Og her tænker jeg ikke på sofaer, tøj eller mobiltelefoner. Her snakker vi om computere! Jeg har været glad for mine brugte computere, og er min far dybt taknemmelig for at han har stået på hovedet for at fikse den ene eller den anden computer sammen til noget brugbart. Før i tiden havde jeg ikke de store krav til en computer, hvis bare den kunne gå på nettet, havde et billedbehandlingsprogram og word, ja så var jeg glad.
Men tiden har ændret sig, jeg har ændret mig, og behovet for hvad en computer skal kunne, har ændret sig. Det startede i det små, Rune og et par venner lokkede mig med til at spille LOTRO (Lord of the rings online) Hvilket min daværende computer absolut ikke kunne køre, hverken grafik- eller plads mæssigt. Så det endte med at jeg lånte en computer af en af vennerne. Problemet var jo så bare at det der spil fængede, temmelig meget endda, og hvad skulle man så gøre? Pengene var ikke til at man kunne købe en ny, så jeg affandt mig med den lånte computer, der godt nok havde et par særheder (grafikkortet sad løst, og det var derfor meget vigtigt at man ikke kom til at skubbe til computeren, eller støde til bordet den stod på..)
Nå, men computeren endte med at blive min, da vennen fik en ny, og derfor syntes at så kunne jeg lige så godt beholde den gamle. (jeg var lykkelig) Sidenhen har min far indtil flere gange haft computeren under kærligt eftersyn, og flere komplikationer fulgte, nye (brugte) computere defilerede igennem vores lejlighed, alle med hver deres små skavanker og særheder. Men dog funktionelle, sådan da, og om ikke andet, så i hvert fald til husbehov. Man kan affinde sig med meget når tingene koster gratis og ens far har stået på hovedet for at få tingene til at fungere. Det endte med at min computer blev bygget sammen af 3 forskellige, der alle havde deres små særheder, men faktisk fungerede ganske udmærket i samarbejde med hinanden. Det eneste der var i vejen med den, var et oldtudsegammelt grafikkort, der slet ikke kunne følge med. Men hva, et grafikkort er jo nærmest også oldtudsegammelt straks det har forladt butikken nu om dage...
Men altså, det gik jo ikke værre eller bedre end at Runes computer definitivt sagde stop engang i starten af november sidste år, hvor bundkortet stod af, og absolut ikke gad mere. Hvilket vil sige en kolonorm katastrofe!! Og undertegnede måtte ud og redde situationen ved at anskaffe det på dagen udkomne Skyrim til PS3'en, for så var der da fred i huset. Computeren kom selvfølgelig ud til min far, der forsøgte at få liv i den, uden held. Men med lidt fiksfakserier og resterne af nogle af de computerdele der ikke sad i min, fik han da liv i den. Vi manglede så bare at få testet om den så kunne trække de spil min kæreste plejer at spille.
Tiden var gået, og julen var ovre, og Rune havde klaret sig med sin playstation 3 og et temmelig gennemtrevlet og gennemspillet Skyrim (plus div. andre PS3 spil selvfølgelig) og var ved at være temmelig træt af det hele. Han sukkede konstant over at han savnede sin computer, og det var den rene elendighed. Ved et lykketræf endte det med at svigerforældrene bevilligede at låne os penge til nye computere. Vi havde snakket med dem om, at vi evt. skulle låne penge til indskud, hvis vi kunne finde en lejlighed tættere på byen. Men efter en længere snak frem og tilbage, mellem Rune og jeg, blev vi enige om at spørge om ikke det indskudslån kunne blive omdannet til et computerlån, og at vi så bliver boende her hvor vi nu engang bor, en rum tid endnu.
Heldigvis syntes svigerforældrene at det var en god ide, og så kunne det ikke gå hurtigt nok! En god ven blev inviteret op og hjælpe os med at købe noget der duede, og langt om længe var der lys forude i den ellers så mørke computertunnel! Computerne blev bestilt (sammen med nye skræme..) Og så slæbte tiden sig ellers afsted, mest for Rune, der jo helst ville have computeren lige nu og her, og helst i går! Lidt over en uge senere kom de endelig og specielt Rune var ovenud lykkelig.
Og sikke da en forskel! Ikke nok med at skærmen er kæmpe stor i forhold til den gamle, (19 vs. 21.5 tommer) men også grafikken er jo helt vild!! Det sjove er at jeg jo altid har været vant til en lav grafik, så jeg helt glemmer at sætte grafikken op når jeg går ind i et spil. Før skulle jeg altid sætte grafikken ned, så det der med at have en computer der kan trække den højeste grafik, er godt nok noget man skal vænne sig til. Hvilket har skabt stor moro for vennen der hjalp os med at købe dem, han skal minde os om at sætte grafikken op.
Lotro er jo helt nyt og anderledes nu, alle de detaljer der før slet ikke var der, skygger der var udtværet og somme tider ikke eksisterende, står nu tydeligt frem, som var det virkelighed! Favre nye grafikverden! 2 TB disc plads, 8GB ram, der er vist plads nok til både spil, billeder og musik, for de næste par år :D Jeg har nu installeret og opdateret både det ene og det andet online spil, hvilket har taget absolut ingen tid, i forhold til før. Sidst jeg installerede Lotro på den gamle, tog det næsten et døgn med opdateringer og hele pivtøjet, nu tog det knap 4 timer, hvis det da egentlig tog så lang tid! Det skal så siges at vi også har fået opgraderet vores noget forældede internet hastighed, og det hjælper selvfølgelig også noget på det.. men nøøj! Jeg er stadig målløs!
Konklusionen på det hele må være - gamle ting er ganske udmærket, så længe det er en sofa, en reol eller andet mindre teknisk udstyr, men når det kommer til computere, så er det altså HIMLEN med en ny!
Og her er da lige et lille indblik i det nye vidunder! Der har indbygget vindue så man kan vinke ind til al elektronikken :D
Jeg har altid være vant til brugte ting. Min første mobiltelefon var min storebrors aflagte, min første computer var en eller andens aflagte, som min far havde fået fingre i. Alle mine møbler i mit hjem er enten arvestykker eller andres aflagte, og det har jeg det helt fint med. Jeg går ind for genbrug, og kunne aldrig drømme om at købe fx.et sofabord der var helt nyt, uden først lige at have tjekket om der skulle være noget brugbart hos enten mine forældre, eller ved den lokale genbrugscentral. Jeg elsker gamle ting, da jeg mener de har mere sjæl end nye, hvis man da kan tale om at ting har sjæl. Jeg befinder mig godt med ting der ikke ser for nye ud, og det gør ikke noget hvis tingene er lidt rustikke, for nu at bruge et pænt ord for slidt.
Men når det så er sagt, så er der nu også noget helt specielt ved at få noget der er helt splinter nyt, og slet ikke har været brugt af andre! Og her tænker jeg ikke på sofaer, tøj eller mobiltelefoner. Her snakker vi om computere! Jeg har været glad for mine brugte computere, og er min far dybt taknemmelig for at han har stået på hovedet for at fikse den ene eller den anden computer sammen til noget brugbart. Før i tiden havde jeg ikke de store krav til en computer, hvis bare den kunne gå på nettet, havde et billedbehandlingsprogram og word, ja så var jeg glad.
Men tiden har ændret sig, jeg har ændret mig, og behovet for hvad en computer skal kunne, har ændret sig. Det startede i det små, Rune og et par venner lokkede mig med til at spille LOTRO (Lord of the rings online) Hvilket min daværende computer absolut ikke kunne køre, hverken grafik- eller plads mæssigt. Så det endte med at jeg lånte en computer af en af vennerne. Problemet var jo så bare at det der spil fængede, temmelig meget endda, og hvad skulle man så gøre? Pengene var ikke til at man kunne købe en ny, så jeg affandt mig med den lånte computer, der godt nok havde et par særheder (grafikkortet sad løst, og det var derfor meget vigtigt at man ikke kom til at skubbe til computeren, eller støde til bordet den stod på..)
Nå, men computeren endte med at blive min, da vennen fik en ny, og derfor syntes at så kunne jeg lige så godt beholde den gamle. (jeg var lykkelig) Sidenhen har min far indtil flere gange haft computeren under kærligt eftersyn, og flere komplikationer fulgte, nye (brugte) computere defilerede igennem vores lejlighed, alle med hver deres små skavanker og særheder. Men dog funktionelle, sådan da, og om ikke andet, så i hvert fald til husbehov. Man kan affinde sig med meget når tingene koster gratis og ens far har stået på hovedet for at få tingene til at fungere. Det endte med at min computer blev bygget sammen af 3 forskellige, der alle havde deres små særheder, men faktisk fungerede ganske udmærket i samarbejde med hinanden. Det eneste der var i vejen med den, var et oldtudsegammelt grafikkort, der slet ikke kunne følge med. Men hva, et grafikkort er jo nærmest også oldtudsegammelt straks det har forladt butikken nu om dage...
Men altså, det gik jo ikke værre eller bedre end at Runes computer definitivt sagde stop engang i starten af november sidste år, hvor bundkortet stod af, og absolut ikke gad mere. Hvilket vil sige en kolonorm katastrofe!! Og undertegnede måtte ud og redde situationen ved at anskaffe det på dagen udkomne Skyrim til PS3'en, for så var der da fred i huset. Computeren kom selvfølgelig ud til min far, der forsøgte at få liv i den, uden held. Men med lidt fiksfakserier og resterne af nogle af de computerdele der ikke sad i min, fik han da liv i den. Vi manglede så bare at få testet om den så kunne trække de spil min kæreste plejer at spille.
Tiden var gået, og julen var ovre, og Rune havde klaret sig med sin playstation 3 og et temmelig gennemtrevlet og gennemspillet Skyrim (plus div. andre PS3 spil selvfølgelig) og var ved at være temmelig træt af det hele. Han sukkede konstant over at han savnede sin computer, og det var den rene elendighed. Ved et lykketræf endte det med at svigerforældrene bevilligede at låne os penge til nye computere. Vi havde snakket med dem om, at vi evt. skulle låne penge til indskud, hvis vi kunne finde en lejlighed tættere på byen. Men efter en længere snak frem og tilbage, mellem Rune og jeg, blev vi enige om at spørge om ikke det indskudslån kunne blive omdannet til et computerlån, og at vi så bliver boende her hvor vi nu engang bor, en rum tid endnu.
Heldigvis syntes svigerforældrene at det var en god ide, og så kunne det ikke gå hurtigt nok! En god ven blev inviteret op og hjælpe os med at købe noget der duede, og langt om længe var der lys forude i den ellers så mørke computertunnel! Computerne blev bestilt (sammen med nye skræme..) Og så slæbte tiden sig ellers afsted, mest for Rune, der jo helst ville have computeren lige nu og her, og helst i går! Lidt over en uge senere kom de endelig og specielt Rune var ovenud lykkelig.
Og sikke da en forskel! Ikke nok med at skærmen er kæmpe stor i forhold til den gamle, (19 vs. 21.5 tommer) men også grafikken er jo helt vild!! Det sjove er at jeg jo altid har været vant til en lav grafik, så jeg helt glemmer at sætte grafikken op når jeg går ind i et spil. Før skulle jeg altid sætte grafikken ned, så det der med at have en computer der kan trække den højeste grafik, er godt nok noget man skal vænne sig til. Hvilket har skabt stor moro for vennen der hjalp os med at købe dem, han skal minde os om at sætte grafikken op.
Lotro er jo helt nyt og anderledes nu, alle de detaljer der før slet ikke var der, skygger der var udtværet og somme tider ikke eksisterende, står nu tydeligt frem, som var det virkelighed! Favre nye grafikverden! 2 TB disc plads, 8GB ram, der er vist plads nok til både spil, billeder og musik, for de næste par år :D Jeg har nu installeret og opdateret både det ene og det andet online spil, hvilket har taget absolut ingen tid, i forhold til før. Sidst jeg installerede Lotro på den gamle, tog det næsten et døgn med opdateringer og hele pivtøjet, nu tog det knap 4 timer, hvis det da egentlig tog så lang tid! Det skal så siges at vi også har fået opgraderet vores noget forældede internet hastighed, og det hjælper selvfølgelig også noget på det.. men nøøj! Jeg er stadig målløs!
Konklusionen på det hele må være - gamle ting er ganske udmærket, så længe det er en sofa, en reol eller andet mindre teknisk udstyr, men når det kommer til computere, så er det altså HIMLEN med en ny!
Og her er da lige et lille indblik i det nye vidunder! Der har indbygget vindue så man kan vinke ind til al elektronikken :D
søndag den 29. januar 2012
Jeg undres - en betragtning om følelses- og udtryks ord i sætninger
Jeg undres, en del, over mange ting, men lige nu undre jeg mig mest over betegnelsen, jeg-skriver-noget-og-tilføjer-følelses/udtryks-ord-uden-at-bruge-parentes-eller-komma-sætninger...
Fx. "jeg er bare så glad smiler for jeg har fået ny computer" <--- sådan en sætning giver jo ingen mening! Havde man nu valgt at skrive, "jeg er bare så glad (smiler) for jeg har fået ny computer" ville det da give bare lidt mere mening. Men jeg forstår slet ikke det der med at sætte følelses eller udtryks ord ind i en sætning. Man skulle jo mene, at hvis man skriver at man er glad, så smiler man, eller på anden vis ser glad ud, og derfor ikke behøver at skrive hvordan man ser ud. Man skriver jo heller ikke, " jeg er bare så mega gal i skralden (ser vred ud) for min hund har ædt mine nye sko!" Det er som om, at hvis man er glad, eller på anden måde er positiv, så skal der tilføjes en masse unødvendige ord, eller tegn, her tænker jeg på disse her fyre --> :) og i det ekstreme tilfælde, hvor det åbenbart er en meget fed smiley har den mange dobbelthager ---> :))))) (ja ja jeg ved godt at det åbenbart betyder at den så smiler ekstra meget, men hvorfor så ikke bare lave ti smileys i stedet for at give den dobbelthager?) Og jeg har sikkert undret mig over disse fyre i et andet indlæg, og undskyder derfor gentagelsen.
Nå men jeg kan godt se at smileys kan have en meget god effekt, og jeg skal da ikke sige mig fri for også at benytte mig af dem, men jeg kunne aldrig drømme om at tilføje følelses/udtryks ord i en sætning, det giver for mig simpelthen ikke nogen mening. Specielt ikke når de fleste der benytter denne form for skrivning, hverken tilføjer et komma, eller sætter følelserne i parrentes.
Men det er nok bare fordi jeg er lidt af en sprognørd, og godt kan lide at det skrevne ord er så korrekt som muligt, ikke at jeg vil hæve mig over pøblen, eller på anden vis forsøger at være bedre end andre (kig bare på mine kommaer og punktummer, der med let, og sommetider nærig hånd bliver drysset ud over teksten) Jeg indrømmer gerne at det der med kommaer og punktummer, har jeg ikke en skid styr på, og i mange tilfælde er mine kommaer og punktummer sikkert fejlplaceret, men om ikke andet er de der da, sådan til husbehov.
Jeg kan sagtens se igennem fingre med stavefejl og andre sproglige fejl, for som sagt er jeg absolut ikke fejlfri selv,og kræver derfor heller ikke at andre er det. Det er bare de der sære tillægsord der sniger sig ind alle vegne, der får mig til at undres. Jeg er ikke så velbevandret i de forskellige udtryk, men er da stødt på de der forkortelser "ss" "s" "gh" og hvad de nu hedder, og har da også lært at de betyder "smiler sødt" "smiler" og "griner højt". Det kan jeg til nød forstå, hvis man sidder og chatter fx. i msn og er igang med at flirte, men at benytte det i andre sammenhæng er mig en gåde. Og nu, hvor man så ikke bare nøjes med at skrive "s" men simpelthen skriver hele ordet, eller udtrykket "smiler" ja så forstår jeg det slet ikke! Det må jo være en eller anden form for trang til at sikre sig, at man ikke bliver misforstået, og derfor tilføjer ord der beskriver det udtryk man har i ansigtet mens man skriver. Jeg ville jo så bare vove at påstå, at det er nok at skrive at man er glad, eller det er måske bare mig der undres?
Men hva' man skal vel heller ikke forstå alt i denne verden smiler og det er da også altid rart at have noget at undres over griner højt <--- se, det giver jo ingen mening!
Fx. "jeg er bare så glad smiler for jeg har fået ny computer" <--- sådan en sætning giver jo ingen mening! Havde man nu valgt at skrive, "jeg er bare så glad (smiler) for jeg har fået ny computer" ville det da give bare lidt mere mening. Men jeg forstår slet ikke det der med at sætte følelses eller udtryks ord ind i en sætning. Man skulle jo mene, at hvis man skriver at man er glad, så smiler man, eller på anden vis ser glad ud, og derfor ikke behøver at skrive hvordan man ser ud. Man skriver jo heller ikke, " jeg er bare så mega gal i skralden (ser vred ud) for min hund har ædt mine nye sko!" Det er som om, at hvis man er glad, eller på anden måde er positiv, så skal der tilføjes en masse unødvendige ord, eller tegn, her tænker jeg på disse her fyre --> :) og i det ekstreme tilfælde, hvor det åbenbart er en meget fed smiley har den mange dobbelthager ---> :))))) (ja ja jeg ved godt at det åbenbart betyder at den så smiler ekstra meget, men hvorfor så ikke bare lave ti smileys i stedet for at give den dobbelthager?) Og jeg har sikkert undret mig over disse fyre i et andet indlæg, og undskyder derfor gentagelsen.
Nå men jeg kan godt se at smileys kan have en meget god effekt, og jeg skal da ikke sige mig fri for også at benytte mig af dem, men jeg kunne aldrig drømme om at tilføje følelses/udtryks ord i en sætning, det giver for mig simpelthen ikke nogen mening. Specielt ikke når de fleste der benytter denne form for skrivning, hverken tilføjer et komma, eller sætter følelserne i parrentes.
Men det er nok bare fordi jeg er lidt af en sprognørd, og godt kan lide at det skrevne ord er så korrekt som muligt, ikke at jeg vil hæve mig over pøblen, eller på anden vis forsøger at være bedre end andre (kig bare på mine kommaer og punktummer, der med let, og sommetider nærig hånd bliver drysset ud over teksten) Jeg indrømmer gerne at det der med kommaer og punktummer, har jeg ikke en skid styr på, og i mange tilfælde er mine kommaer og punktummer sikkert fejlplaceret, men om ikke andet er de der da, sådan til husbehov.
Jeg kan sagtens se igennem fingre med stavefejl og andre sproglige fejl, for som sagt er jeg absolut ikke fejlfri selv,og kræver derfor heller ikke at andre er det. Det er bare de der sære tillægsord der sniger sig ind alle vegne, der får mig til at undres. Jeg er ikke så velbevandret i de forskellige udtryk, men er da stødt på de der forkortelser "ss" "s" "gh" og hvad de nu hedder, og har da også lært at de betyder "smiler sødt" "smiler" og "griner højt". Det kan jeg til nød forstå, hvis man sidder og chatter fx. i msn og er igang med at flirte, men at benytte det i andre sammenhæng er mig en gåde. Og nu, hvor man så ikke bare nøjes med at skrive "s" men simpelthen skriver hele ordet, eller udtrykket "smiler" ja så forstår jeg det slet ikke! Det må jo være en eller anden form for trang til at sikre sig, at man ikke bliver misforstået, og derfor tilføjer ord der beskriver det udtryk man har i ansigtet mens man skriver. Jeg ville jo så bare vove at påstå, at det er nok at skrive at man er glad, eller det er måske bare mig der undres?
Men hva' man skal vel heller ikke forstå alt i denne verden smiler og det er da også altid rart at have noget at undres over griner højt <--- se, det giver jo ingen mening!
torsdag den 26. januar 2012
Lå-lå-lå-lå-lå sport, sport og atter sport - Hvad blev der af Nyhederne!?
I går ville jeg for en gangs skyld se nyhederne på tv2, og slog derfor om på tv2 lidt i 19:00, der var reklamer, så jeg tænkte, fint så kan jeg lige nå at sætte noget mad over inden det begynder. Jeg får sat noget kylling i ovnen, og kan hører at fjernsynet larmer frygtelig meget. jeg tænker, hold da op, der må da være sket noget helt vildt! Jeg går ind i stuen for at se hvad det er, og hvad skuer mit øje! HÅNDBOLD!!! Direkte fra "Krattemutstrup" eller hvor det nu end holdes..
Jeg tænker, nå ok, det er nok bare et indslag, og slår over på tekst tv, for lige at være sikker, og hvad finder jeg så der? HÅNDBOLD! Hele aftenen! Hvad sker der lige for det? Håndbold, og andre sportsbegivenheder kommer åbenbart før alt andet, også nyhederne.
Nå, men jeg slår så over på DR1 for lige at se hvad der er der.. HÅNDBOLD! Hallo, hvorfor er det lige at hele to kanaler skal sende den samme begivenhed! Nå, men jeg zapper fluks over på DR update, for at se en runde nyheder der, og hvad er der så der? HÅNDBOLD! nåe ja, og så lige et par mindre indslag om noget andet, knap så vigtigt... Aaaarrgh! Jeg er så træt af at sportsbegivenheder skal diktere programmerne på tv. Det er jo ikke kun håndbold, men også fodbold, cykling og alt muligt andet sport der i uendelige perioder forpester både den ene og den anden kanal.
Jeg kan ikke forstå hvorfor sport ikke kan blive sendt på de dertil indrettede sports kanaler, og så holde det væk fra de andre kanaler! Så kan dem, der gerne vil se sport jo erhverve sig disse kanaler, og lade os andre om at vælge dem fra. Men som det er nu, kan du jo ikke vælge det fra, da det jo bliver sendt på alle mulige og umulige kanaler! Hvad er ideen med special kanaler hvis de programmer der bliver vist der, alligevel også bliver vist på de almindelige kanaler? Jeg forstår det ikke!
Jeg er, og bliver aldrig sportsinteresseret, jeg vil hellere se en god koncert eller et teaterstykke end se en håndblod kamp, men ooh og ve hvis man indførte direkte transmitering fra fx. det kongelige teater, og man derfor var nødt til at aflyse nyhederne, eller et andet program for at vise det! Nååh nej, det ville da være skrækkeligt! Man skulle da nødig risikere at sende noget kulturelt så danskerne kunne udvide deres horisont!
Men for at skåne den almene dansker for kulturelle indtryk har man lavet DR K (og tildels DR 2), og det er også ganske udmærket, når de kulturelle programmer kan blive sendt på specielle kanaler, indrettet til dette, hvorfor kan sporten så ikke også holde sig til det? Jeg forstår det vitterligt ikke!
Jeg tænker, nå ok, det er nok bare et indslag, og slår over på tekst tv, for lige at være sikker, og hvad finder jeg så der? HÅNDBOLD! Hele aftenen! Hvad sker der lige for det? Håndbold, og andre sportsbegivenheder kommer åbenbart før alt andet, også nyhederne.
Nå, men jeg slår så over på DR1 for lige at se hvad der er der.. HÅNDBOLD! Hallo, hvorfor er det lige at hele to kanaler skal sende den samme begivenhed! Nå, men jeg zapper fluks over på DR update, for at se en runde nyheder der, og hvad er der så der? HÅNDBOLD! nåe ja, og så lige et par mindre indslag om noget andet, knap så vigtigt... Aaaarrgh! Jeg er så træt af at sportsbegivenheder skal diktere programmerne på tv. Det er jo ikke kun håndbold, men også fodbold, cykling og alt muligt andet sport der i uendelige perioder forpester både den ene og den anden kanal.
Jeg kan ikke forstå hvorfor sport ikke kan blive sendt på de dertil indrettede sports kanaler, og så holde det væk fra de andre kanaler! Så kan dem, der gerne vil se sport jo erhverve sig disse kanaler, og lade os andre om at vælge dem fra. Men som det er nu, kan du jo ikke vælge det fra, da det jo bliver sendt på alle mulige og umulige kanaler! Hvad er ideen med special kanaler hvis de programmer der bliver vist der, alligevel også bliver vist på de almindelige kanaler? Jeg forstår det ikke!
Jeg er, og bliver aldrig sportsinteresseret, jeg vil hellere se en god koncert eller et teaterstykke end se en håndblod kamp, men ooh og ve hvis man indførte direkte transmitering fra fx. det kongelige teater, og man derfor var nødt til at aflyse nyhederne, eller et andet program for at vise det! Nååh nej, det ville da være skrækkeligt! Man skulle da nødig risikere at sende noget kulturelt så danskerne kunne udvide deres horisont!
Men for at skåne den almene dansker for kulturelle indtryk har man lavet DR K (og tildels DR 2), og det er også ganske udmærket, når de kulturelle programmer kan blive sendt på specielle kanaler, indrettet til dette, hvorfor kan sporten så ikke også holde sig til det? Jeg forstår det vitterligt ikke!
fredag den 6. januar 2012
Søg og du skal finde - en musikelskers kvaler på nettet!
Det er ikke nogen hemmelighed at undertegnede er musikelsker, og at min kærlighed til musik i nogle sammenhæng grænser til det fanatiske. Har jeg først kastet min kærlighed på en kunster eller et band, er jeg svær at skræmme væk igen, og tager næsten imod alt hvad de finder på med kyshånd. Jeg er ret loyal og bestræber mig på at anskaffe så meget som muligt med mine hjertebørn.
Jeg har tidligere skrevet om min teen age fascination af The Beatles, og dette band har stadig en stor plads i mit hjerte, selv om min fanatisme omkring dem er dampet lidt af. Derimod kan jeg stadig opleve denne nærmest hysteriske fascination, selv om den på mange måde er helt anderledes end den gang.
Jeg memorerede alle facts om The Beatles og kunne nærmest deres udgivelser, tekster, personlige oplysninger osv. forlæns og baglæns. Sådan er det ikke mere, men det har måske også noget at gøre med at jeg ikke er så ensporet i mit valg af musik. Hvis jeg skulle memorere facts om alle mine yndlings kunstnere ville der jo ikke være plads til andet i mit hoved!
Jeg er også temmelig gammeldags når det kommer til musik, ikke at jeg kun hører musik fra før jeg blev født, mere i den måde jeg samler på min musik. Jeg elsker cder og LP'er. jeg kan godt lide at kunne gå hen og vælge en cd eller en plade, og så sætte den på anlægget. Jeg kan til nød gå med til at man har en bunke musik på computeren og man så der kan gå hen og vælge det man vil høre. Men de der nymodens metoder hvor man skal søge efter det man gerne vil høre, giver jeg ikke fem potter pis for!
Måske er det bare fordi jeg er glemsom og ikke kan huske fra min næse til min mund, eller også er det bare verdens værste måde at skulle vælge musik på. For mit vedkommende går der er stor klap ned når jeg skal søge efter musik. Alle bands, kunstnere og musikkere forsvinder simpelthen fra min hukommelse, og jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst!
Næh, giv mig en cd samling og jeg skal fluks finde noget musik jeg kan lide! Noget af hyggen går altså også af, når man skal sidde der foran en computer og lede efter det musik man gerne vil høre, og når det så kommer til stykket kan den ikke finde over halvdelen af det man så langt om længe er kommet i tanke om man gerne ville høre! Har man en cd samling er der ligesom et grundlag, en ramme for hvad man kan høre, og man behøver ikke bryde sin hjerne med noget der så alligevel ikke kan lade sig gøre.
Det er meget godt med youtube, spotify og hvad de ellers hedder alle sammen, men jeg sværmer nu altså stadig til mine cder og plader, eller til en bunke albums der ligger på computeren, så man kan se hvad der er at vælge imellem. Jeg forstår heller ikke de folk der kan få timer til at gå med at sidde ved computeren og google ting. Hvis jeg sidder ved computeren og skal google et eller andet, skal det være noget konkret, noget jeg står og mangler viden om lige nu og her, ikke bare sådan tilfældige ting jeg lige har lyst til at vide noget om. Jeg går simpelthen i sort, og kan slet ikke komme på noget at søge efter.
Nej, giv mig noget konkret, noget at vælge imellem, i stedet for det der ,søg og du skal finde princip, det giver jeg ikke en tøddel for! Jeg vil have min musik så den er til at føle på, som en fysisk ting jeg kan beundre, besidde, befamle og begære, frem for at man har en søgemaskine og en masse titler på en skærm.
Forventningens glæde ved at gå ned i byen og købe en cd, og så sidde og beundre coveret og læse teksterne på vej hjem i bussen, forsvinder jo fuldstændig når man bare henter musikken på computeren! Jeg synes det er det mest fantastiske, det at man køber en cd og ikke kan vente med at komme hjem og sætte den på anlægget. Den samme glæde kan jeg altså ikke finde ved at lytte til musik via en af musik søgemaskinerne på nettet, eller ved at downloade et album til computeren.
Jeg kan godt se det smarte i at man kan finde musik på nettet, fx. via TDC play, som jeg ofte benytter mig af, for at finde ny musik, og på den måde kan lære det at kende før man beslutter sig til om det er noget man gider eje. Indtil flere af mine nylige musik køb er foregået på baggrund af at jeg har hentet musikken via play og lyttet til det på computeren, og så har været nødt til at eje det i fysisk form. Det er smart, men ikke noget jeg gider have som eneste musik kilde. Nej mine cder er og bliver mine hjertebørn, og jeg betaler gerne for at få lov til at sidde med cden i hånden.
Jeg er stor modstander af brændte cder, ikke nok med at det ikke er fair overfor kunstneren, men det er da også irriterende at have en stak brændte cder uden cover, tekster og en liste over numre på cden. Jeg ved godt at det kan man bare printe ud fra nettet, men helt ærligt, det er simpelthen ikke det samme. Og helt ærligt, hvem får det nogensinde gjort? Nej den ægte vare, det ved man hvad er! Og der er da ikke noget mere inspirerende end en cd der er gjort noget ud af. Jeg elsker specialudgaver og limited editions, og ville ønske jeg havde flere end jeg har.
Nej, brændte cder er noget hø! Musik der skal søges på før man kan lytte til det er noget hø!
Jeg elsker min cdsamling!
Jeg har tidligere skrevet om min teen age fascination af The Beatles, og dette band har stadig en stor plads i mit hjerte, selv om min fanatisme omkring dem er dampet lidt af. Derimod kan jeg stadig opleve denne nærmest hysteriske fascination, selv om den på mange måde er helt anderledes end den gang.
Jeg memorerede alle facts om The Beatles og kunne nærmest deres udgivelser, tekster, personlige oplysninger osv. forlæns og baglæns. Sådan er det ikke mere, men det har måske også noget at gøre med at jeg ikke er så ensporet i mit valg af musik. Hvis jeg skulle memorere facts om alle mine yndlings kunstnere ville der jo ikke være plads til andet i mit hoved!
Jeg er også temmelig gammeldags når det kommer til musik, ikke at jeg kun hører musik fra før jeg blev født, mere i den måde jeg samler på min musik. Jeg elsker cder og LP'er. jeg kan godt lide at kunne gå hen og vælge en cd eller en plade, og så sætte den på anlægget. Jeg kan til nød gå med til at man har en bunke musik på computeren og man så der kan gå hen og vælge det man vil høre. Men de der nymodens metoder hvor man skal søge efter det man gerne vil høre, giver jeg ikke fem potter pis for!
Måske er det bare fordi jeg er glemsom og ikke kan huske fra min næse til min mund, eller også er det bare verdens værste måde at skulle vælge musik på. For mit vedkommende går der er stor klap ned når jeg skal søge efter musik. Alle bands, kunstnere og musikkere forsvinder simpelthen fra min hukommelse, og jeg kan ikke komme i tanke om noget som helst!
Næh, giv mig en cd samling og jeg skal fluks finde noget musik jeg kan lide! Noget af hyggen går altså også af, når man skal sidde der foran en computer og lede efter det musik man gerne vil høre, og når det så kommer til stykket kan den ikke finde over halvdelen af det man så langt om længe er kommet i tanke om man gerne ville høre! Har man en cd samling er der ligesom et grundlag, en ramme for hvad man kan høre, og man behøver ikke bryde sin hjerne med noget der så alligevel ikke kan lade sig gøre.
Det er meget godt med youtube, spotify og hvad de ellers hedder alle sammen, men jeg sværmer nu altså stadig til mine cder og plader, eller til en bunke albums der ligger på computeren, så man kan se hvad der er at vælge imellem. Jeg forstår heller ikke de folk der kan få timer til at gå med at sidde ved computeren og google ting. Hvis jeg sidder ved computeren og skal google et eller andet, skal det være noget konkret, noget jeg står og mangler viden om lige nu og her, ikke bare sådan tilfældige ting jeg lige har lyst til at vide noget om. Jeg går simpelthen i sort, og kan slet ikke komme på noget at søge efter.
Nej, giv mig noget konkret, noget at vælge imellem, i stedet for det der ,søg og du skal finde princip, det giver jeg ikke en tøddel for! Jeg vil have min musik så den er til at føle på, som en fysisk ting jeg kan beundre, besidde, befamle og begære, frem for at man har en søgemaskine og en masse titler på en skærm.
Forventningens glæde ved at gå ned i byen og købe en cd, og så sidde og beundre coveret og læse teksterne på vej hjem i bussen, forsvinder jo fuldstændig når man bare henter musikken på computeren! Jeg synes det er det mest fantastiske, det at man køber en cd og ikke kan vente med at komme hjem og sætte den på anlægget. Den samme glæde kan jeg altså ikke finde ved at lytte til musik via en af musik søgemaskinerne på nettet, eller ved at downloade et album til computeren.
Jeg kan godt se det smarte i at man kan finde musik på nettet, fx. via TDC play, som jeg ofte benytter mig af, for at finde ny musik, og på den måde kan lære det at kende før man beslutter sig til om det er noget man gider eje. Indtil flere af mine nylige musik køb er foregået på baggrund af at jeg har hentet musikken via play og lyttet til det på computeren, og så har været nødt til at eje det i fysisk form. Det er smart, men ikke noget jeg gider have som eneste musik kilde. Nej mine cder er og bliver mine hjertebørn, og jeg betaler gerne for at få lov til at sidde med cden i hånden.
Jeg er stor modstander af brændte cder, ikke nok med at det ikke er fair overfor kunstneren, men det er da også irriterende at have en stak brændte cder uden cover, tekster og en liste over numre på cden. Jeg ved godt at det kan man bare printe ud fra nettet, men helt ærligt, det er simpelthen ikke det samme. Og helt ærligt, hvem får det nogensinde gjort? Nej den ægte vare, det ved man hvad er! Og der er da ikke noget mere inspirerende end en cd der er gjort noget ud af. Jeg elsker specialudgaver og limited editions, og ville ønske jeg havde flere end jeg har.
Nej, brændte cder er noget hø! Musik der skal søges på før man kan lytte til det er noget hø!
Jeg elsker min cdsamling!
lørdag den 17. december 2011
En kaffoholic's bekendelser
Så sidder man her, og klokken er rundet 03.00 og man er ikke spor træt, natteravn er jeg, som jeg vidst nok har påpeget før, og det er også ganske fint og alt det der. Hele humlen er jo bare, at netop i dag.. øh eller i nat, er det ikke kun mine natteravns-tendenser der holder mig vågen, men en helt anden ting.. en sort, mørk og besk fætter, der i flydende, som såvel fast og grumset form, betegnes som kaffe!
Når det kommer til stykket kunne jeg jo bare lade være, og det gør jeg da også tit og ofte, og næsten hver dag, men altså, jeg eeeelsker jo det skidt, dette varmt dampende mørke i et krus! Kaffe, bare ordet er en fryd! Jeg har drukket kaffe sådan på fast basis siden jeg var omkring de 16-17 år, så vidt jeg husker, det var ligesom noget der skulle prøves, ligesom andre ligesom er nødt til at prøve at ryge, og finder det, af mig en ubegribelig grund, behageligt. Ja nogle folk betegner det jo ligefrem som behageligt og velsmagende.. ehhem, nå, det var ikke rygning jeg skulle kommentere. (heraf kan afledes at undertegnede er ikkeryger, og altid har været det, ja ja, man pudser vel glorien, bare en kende..)
Men altså, kaffe var for mig, en del af at blive voksen, det var noget der skulle afprøves og tvinges ned i svælget i tilfælde af at det rent faktisk smagte hæsligt, hvilket det sjovt nok ikke gjorde. Jeg fandt hurtigt ud af, at det der kaffe, det var sagen, og nu er der sikkert nogle folk som ville vove at påstå noget andet, men dem om det. Jeg synes rent faktisk at skidtet smager godt, og det dufter himmelsk! Der er ikke noget bedre end at stå op, lave sig en kop kaffe og vågne langsomt op, mens man nyder dampen mod sit søvndrukne ansigt, og mærker varmen brede sig i kroppen. Og dette ritual ville jeg da også mægtigt gerne kunne sige var en del af min morgen hverdag, men det er det så ikke, desværre kan man sige..
Jeg er en af den slags mennesker der sover meget let, jeg vågner ved den mindste lyd, og ligger ofte vågen i hvad der føles som en evighed, flere gange i løbet af natten. Sjovt nok påvirker det mig ikke specielt meget på daglig basis, men i perioder med travlhed kan det godt gå hen og blive en kende belastende. Jeg drikker som sagt ikke kaffe om morgenen, ej heller i løbet af dagen, det er kun til specielle lejligheder, og når trangen vitterligt ikke kan styres. Jeg er nemlig frygtelig påvirkelig over for koffein! Drikker jeg en kop kaffe når jeg står op, kan jeg være sikker på at jeg ligger vågen det meste af natten, og det er uanset om jeg har været aktiv hele dagen, eller ej.
En gut i tv (kan ikke huske hvem) sagde en gang, at hvis man var letpåvirkelig over for koffein, skulle man bare drikke en masse kaffe, for ligesom at blive immun over for det, og det kan da også godt være det er sandt, men skulle jeg gennemføre et sådant kaffemaraton, ville jeg jo ikke sove i en måned! Det kan godt være det virker for nogen, men jeg tror ikke på det virker for mig, af den simple grund, at jeg, før i tiden, drak henved to kander kaffe om dagen, og sov i gennemsnit 3-4 timer pr. døgn, nogle gange mindre. Forklaringen er simpel, jeg, en natteravn + letpåvirkelig over for koffein = ingen søvn!
Det er ikke fordi jeg whiner, det må du endelig ikke tro, det er mere en konstatering, og en form for irritation, for når man nu som jeg, elsker kaffe, og helst gerne ville drikke det hver dag, flere gange dagligt, ja så er det altså lidt belastende, at være letpåvirkelig.. Og her ville de fleste sikkert komme med det ganske glimrende, og gode råd, så kan du da bare drikke koffeinfri kaffe. Og her vil jeg da give disse mennesker ret og klappe dem på skuldrene for deres velmenenhed og alt det der, men er de måske klar over hvad det koster!!!! Det koster jo en bondegård, for næsten ingenting!!
Jeg er ikke sippet når det kommer til kaffe, jeg drikker næsten hvad som helst, så længe det er sort, stærkt og varmt! Mærket er for mit vedkommende underordnet, så længe det smager af kaffe! Jeg kan godt sætte pris på en god, veldyrket, velristet, vel-dit og vel-dat behandlet kaffe, men den billige fra Spar, er ganske fin til vores daglige forbrug. Men skal vi forkæles, er vi ikke blege for at prøve nogle af de mere eksotiske sorter, men så skal de også være købt ved en specialist, og ikke bare være en af de dyrere mærker fra supermarkedet..
I det daglige er den billige ganske fin, både for smagsløgene, og for pengepungen! Og det er derfor jeg vælger ikke at købe koffeinfri kaffe, og i stedet for vansmægtes, og kun en gang imellem tager en enkelt kop, og så som regel med mælk i, da jeg bilder mig ind, at jeg derved får mindre koffein end hvis jeg lod være.. Sikkert en fis i en hornlygte, men hvad gør man ikke for sin sjælefreds skyld!
Jeg har som en trøst kastet mig ud i, kunsten at lave kaffe latte, eller som det hedder her i huset, kaffe laffer, da undertegnede til tider ikke kan finde ud af at tale ordenligt.. Kaffe med mælk, er jo ikke ligefrem nogen udsøgt fornøjelse, men er mælken varm, og skummet, se så er det en helt anden sag. Og med en sjat kaffesirup, og noget kunstfærdigt på toppen, ja så er det faktisk ikke så ringe endda. Men dovenskaben får jo alligevel tag i en, en gang i mellem, så derfor blev det til kaffe med (kold) mælk i dag.
Jeg har eksperimenteret en del i det der med at få det perfekte skum, da det for mig, er det bedste ved en kaffe laffe! Bare fascinationen af at mælk kan blive til skum, er jo fantastisk, og dertil skal skummet jo også være perfekt! Jeg startede med en af disse små minipiskere, med batterier, men den kom ud for en ulykke og blev bøjet, og så piskede den ikke så godt mere. Så erhvervede jeg mig en ny, men den løb hurtigt tør for batteri, og blev også en kende skæv, og derved ikke så effektiv. Så sad jeg og nørdede kaffe laffe pyntning på nettet, og så nogle fantastiske videoer på youtube, hvor der virkelig blev gjort noget ud af det, en meget inspirerende stund må jeg sige. Og i en af disse videoer, skuede mit øje, en gut der hældte mælkeskum i et glas fra noget der miskendeligt lignede en stempelkande!
Jeg sad derefter og grundede lidt over det, og blev enig med mig selv om, at der kunne da ikke ske noget ved at prøve, så mig ud og varme mælk i microovnen, for derefter at hælde det over i min stempelkande, og så igang med at pumpe stemplet op og ned i en god rum tid. Og hvilket resultat blev det ikke!! Den lækreste, tykkeste, fantastiske hvide skum!!
Jeg var himmelhenrykt, og havde jo så fået lavet skum til mindst to kaffe laffer, så kæresten blev tvangsindlagt til at skulle have en, selv om han oftest foretrækker sin kaffe helt og aldeles almindelig sort. Og ikke nok med at skummet var tykt, og lækkert og alt det der, det var også holdbart og langvarigt! Ja det overlevede kaffen, og måtte skovles ind med ske! Min stempelkande er nu mit kæreste eje, i hvert fald i forhold til kaffe laffe brygning, og jeg som gik og drømte om sådan en rigtig café-damp-mælkeskums-dims, er nu godt tilfreds med min stempelkande! Hurra for den!
Og nu kan jeg se, at jeg snart har skrevet i henved en time, måske det var på tide at forsøge sig med lidt søvn.. som kronen på værket, kommer der lige lidt billeder af nogle af mine kaffe laffer, god nat og sov godt derude!
Når det kommer til stykket kunne jeg jo bare lade være, og det gør jeg da også tit og ofte, og næsten hver dag, men altså, jeg eeeelsker jo det skidt, dette varmt dampende mørke i et krus! Kaffe, bare ordet er en fryd! Jeg har drukket kaffe sådan på fast basis siden jeg var omkring de 16-17 år, så vidt jeg husker, det var ligesom noget der skulle prøves, ligesom andre ligesom er nødt til at prøve at ryge, og finder det, af mig en ubegribelig grund, behageligt. Ja nogle folk betegner det jo ligefrem som behageligt og velsmagende.. ehhem, nå, det var ikke rygning jeg skulle kommentere. (heraf kan afledes at undertegnede er ikkeryger, og altid har været det, ja ja, man pudser vel glorien, bare en kende..)
Men altså, kaffe var for mig, en del af at blive voksen, det var noget der skulle afprøves og tvinges ned i svælget i tilfælde af at det rent faktisk smagte hæsligt, hvilket det sjovt nok ikke gjorde. Jeg fandt hurtigt ud af, at det der kaffe, det var sagen, og nu er der sikkert nogle folk som ville vove at påstå noget andet, men dem om det. Jeg synes rent faktisk at skidtet smager godt, og det dufter himmelsk! Der er ikke noget bedre end at stå op, lave sig en kop kaffe og vågne langsomt op, mens man nyder dampen mod sit søvndrukne ansigt, og mærker varmen brede sig i kroppen. Og dette ritual ville jeg da også mægtigt gerne kunne sige var en del af min morgen hverdag, men det er det så ikke, desværre kan man sige..
Jeg er en af den slags mennesker der sover meget let, jeg vågner ved den mindste lyd, og ligger ofte vågen i hvad der føles som en evighed, flere gange i løbet af natten. Sjovt nok påvirker det mig ikke specielt meget på daglig basis, men i perioder med travlhed kan det godt gå hen og blive en kende belastende. Jeg drikker som sagt ikke kaffe om morgenen, ej heller i løbet af dagen, det er kun til specielle lejligheder, og når trangen vitterligt ikke kan styres. Jeg er nemlig frygtelig påvirkelig over for koffein! Drikker jeg en kop kaffe når jeg står op, kan jeg være sikker på at jeg ligger vågen det meste af natten, og det er uanset om jeg har været aktiv hele dagen, eller ej.
En gut i tv (kan ikke huske hvem) sagde en gang, at hvis man var letpåvirkelig over for koffein, skulle man bare drikke en masse kaffe, for ligesom at blive immun over for det, og det kan da også godt være det er sandt, men skulle jeg gennemføre et sådant kaffemaraton, ville jeg jo ikke sove i en måned! Det kan godt være det virker for nogen, men jeg tror ikke på det virker for mig, af den simple grund, at jeg, før i tiden, drak henved to kander kaffe om dagen, og sov i gennemsnit 3-4 timer pr. døgn, nogle gange mindre. Forklaringen er simpel, jeg, en natteravn + letpåvirkelig over for koffein = ingen søvn!
Det er ikke fordi jeg whiner, det må du endelig ikke tro, det er mere en konstatering, og en form for irritation, for når man nu som jeg, elsker kaffe, og helst gerne ville drikke det hver dag, flere gange dagligt, ja så er det altså lidt belastende, at være letpåvirkelig.. Og her ville de fleste sikkert komme med det ganske glimrende, og gode råd, så kan du da bare drikke koffeinfri kaffe. Og her vil jeg da give disse mennesker ret og klappe dem på skuldrene for deres velmenenhed og alt det der, men er de måske klar over hvad det koster!!!! Det koster jo en bondegård, for næsten ingenting!!
Jeg er ikke sippet når det kommer til kaffe, jeg drikker næsten hvad som helst, så længe det er sort, stærkt og varmt! Mærket er for mit vedkommende underordnet, så længe det smager af kaffe! Jeg kan godt sætte pris på en god, veldyrket, velristet, vel-dit og vel-dat behandlet kaffe, men den billige fra Spar, er ganske fin til vores daglige forbrug. Men skal vi forkæles, er vi ikke blege for at prøve nogle af de mere eksotiske sorter, men så skal de også være købt ved en specialist, og ikke bare være en af de dyrere mærker fra supermarkedet..
I det daglige er den billige ganske fin, både for smagsløgene, og for pengepungen! Og det er derfor jeg vælger ikke at købe koffeinfri kaffe, og i stedet for vansmægtes, og kun en gang imellem tager en enkelt kop, og så som regel med mælk i, da jeg bilder mig ind, at jeg derved får mindre koffein end hvis jeg lod være.. Sikkert en fis i en hornlygte, men hvad gør man ikke for sin sjælefreds skyld!
Jeg har som en trøst kastet mig ud i, kunsten at lave kaffe latte, eller som det hedder her i huset, kaffe laffer, da undertegnede til tider ikke kan finde ud af at tale ordenligt.. Kaffe med mælk, er jo ikke ligefrem nogen udsøgt fornøjelse, men er mælken varm, og skummet, se så er det en helt anden sag. Og med en sjat kaffesirup, og noget kunstfærdigt på toppen, ja så er det faktisk ikke så ringe endda. Men dovenskaben får jo alligevel tag i en, en gang i mellem, så derfor blev det til kaffe med (kold) mælk i dag.
Jeg har eksperimenteret en del i det der med at få det perfekte skum, da det for mig, er det bedste ved en kaffe laffe! Bare fascinationen af at mælk kan blive til skum, er jo fantastisk, og dertil skal skummet jo også være perfekt! Jeg startede med en af disse små minipiskere, med batterier, men den kom ud for en ulykke og blev bøjet, og så piskede den ikke så godt mere. Så erhvervede jeg mig en ny, men den løb hurtigt tør for batteri, og blev også en kende skæv, og derved ikke så effektiv. Så sad jeg og nørdede kaffe laffe pyntning på nettet, og så nogle fantastiske videoer på youtube, hvor der virkelig blev gjort noget ud af det, en meget inspirerende stund må jeg sige. Og i en af disse videoer, skuede mit øje, en gut der hældte mælkeskum i et glas fra noget der miskendeligt lignede en stempelkande!
Jeg sad derefter og grundede lidt over det, og blev enig med mig selv om, at der kunne da ikke ske noget ved at prøve, så mig ud og varme mælk i microovnen, for derefter at hælde det over i min stempelkande, og så igang med at pumpe stemplet op og ned i en god rum tid. Og hvilket resultat blev det ikke!! Den lækreste, tykkeste, fantastiske hvide skum!!
Jeg var himmelhenrykt, og havde jo så fået lavet skum til mindst to kaffe laffer, så kæresten blev tvangsindlagt til at skulle have en, selv om han oftest foretrækker sin kaffe helt og aldeles almindelig sort. Og ikke nok med at skummet var tykt, og lækkert og alt det der, det var også holdbart og langvarigt! Ja det overlevede kaffen, og måtte skovles ind med ske! Min stempelkande er nu mit kæreste eje, i hvert fald i forhold til kaffe laffe brygning, og jeg som gik og drømte om sådan en rigtig café-damp-mælkeskums-dims, er nu godt tilfreds med min stempelkande! Hurra for den!
Og nu kan jeg se, at jeg snart har skrevet i henved en time, måske det var på tide at forsøge sig med lidt søvn.. som kronen på værket, kommer der lige lidt billeder af nogle af mine kaffe laffer, god nat og sov godt derude!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)