Peter og ulven - nutidens meteorloger og vejret

Peter og ulven, et ganske glimrende eventyr, passer nu meget godt på det danske vejr. Ulven er vejret, og Peter er meteorlogerne. Peter har ofte råbt ulven kommer, men folkene omkring ham har ikke taget ham alvorligt, for Peter driller jo bare. I går drillede Peter ikke, og det kan man tydeligt se på alle de trampoliner der har fået lov til at se hvordan tingene ser ud fra naboens grund.

I går døde to personer som følge af stormens rasen, og skadestuerne bugnede af tilskadekomne, hvorfor alle disse mennesker vovede sig ud i stormen, kan man kun gisne om, men man fristes til at tænke, at mange af dem ikke troede på meteorlogernes advarsler.

En brandmand blev interviewet af DR som fortalte om folk der midt i stormens rasen skulle ud og jogge, eller krydsede afspærede områder, cyklede under store gamle træer osv. hvad der får folk til at ville ud og løbe midt i en storm er mig en gåde! Jeg synes det var rigeligt at jeg måtte ud og tage vores lille græskarbord ind, da vi helst ikke ville have det til at smadre en af naboernes biler.

Trafikken gik i stå, Danmark var lammet og mange folk strandet på stationer og hoteller, flere folk beklagede sig over at de hverken kunne komme frem eller tilbage og et kaos af trafikale problemer hobede sig op! Jeg tror det er noget vi skal til at vænne os til. Peter råber ofte "ulven kommer" og i de fleste tilfælde gør han det for sjov, men med de globale forandringer der sker, bliver det i fremtiden nok oftere at Peter får ret, og ulven rent faktisk kommer.

Men indtil videre er vi heldige, hverken København, Aarhus eller andre byer er blevet jævnet med jorden, vejene er ikke skyllet væk i en tsunami, og strømmen var kun midlertidigt borte i dele af landet og der er ikke flere tusinde fastklemte i ruinerne af sammenstyrtede bygninger, Danmark har i bund og grund reddet denne storm meget pænt af, og genopbygningsarbejdet er vel overstået om nogle dage.

Personligt synes jeg det er interessant den måde folk reagere på, de indslag der var i nyhederne i går, viste en masse frustrerede mennesker der var strandet diverse steder, og jeg ville da helt sikkert også være træt af det, hvis det var mig. Men jeg håber samtidig også, at jeg i sådan en situation, ville glædes ved, at jeg stadig har et hus, en by og et liv at vende hjem til, når stormens rasen er ovre. At jeg er taknemmelig for, at stormene i Danmark, på trods af sine 200 km. i timen, ikke formår at udradere andet end stilladser, træer, trampoliner, gavle, tagplader og andre let fastspændte genstande.

Det kan virke helt humoristisk når Peter går amok med advarsler og formaninger, og resten af Danmark bare siger pff, det sagde du også i fjor, og der skete jo ikke noget, og så se folks reaktion, når Peter så rent faktisk får ret, og Danmark bliver indhyllet af ulven, det så være sig storm, sne, hedebølge eller voldsom regn. Folk bliver nærmest sure over at Peter får ret, hvad bilder han sig egentlig ind! Sådan en fløs!

Jeg tror som sagt, på baggrund af de globale forandringer der sker, at ulven vil komme oftere i fremtiden, og den vil komme i mere ekstrem form end tidligere, og det vil nok tage tid for folk at vænne sig til, at Peter altså til tider har ret.

Jeg vil i hvert fald tage mine forholdsregler, og næste gang Peter råber "ULVEN KOMMER" vil jeg prise mig lykkelig for, at jeg trods alt bor i lille Danmark, og ikke i New Orleans eller et andet sted, hvor ulven trods alt mere ligner en varulv end en almindelig gråulv der hurtigt strejfer gennem landet...

Bål og brand - en lille sang

Jeg går og roder lidt med nogle tekster en gang imellem, og en dag sad jeg og og legede lidt med et digt jeg har skrevet for laaaang tid siden. Lige pludselig var der en melodi, og vupti havde jeg lavet digtet om til en lille sang. Efter lidt arbejde med sangen, blev det til dette resultat, det hele er optaget på min computer, via programmet Audacity, alle stemmer har jeg selv indsunget, og den eneste stemme jeg har pillet ved, er den dybeste af dem, den har jeg indsunget i normalt toneleje og så sænket tonen, da jeg desværre ikke er udstyrret med en speciel god dybde..

Videoen er virkelig uinspirerende, da jeg overhovedet ikke har fået sat mig ordentligt ind i, hvordan det program jeg har, virker, men men, nu har man jo fået blod på tanden, så mon ikke der kommer en lidt bedre video på et tidspunkt, og så fik jeg jo også lige testet hvordan det fungerer at uploade videoer til bloggen, og det var jo ikke specielt kompliceret.

Men både sang og video må vist vente lidt med at blive gjort mere ved, for nu står Halloween jo snart for døren, så der er nok at se til! Har fået startet rigtig godt, men en skøn tur til København, og en tur i Tivoli! Sikke alle de græskar de havde fået samlet sig sammen! Virkelig gennemført pyntet, og fantastisk stemning! En tur i "Dæmonen" blev det da også til, den var sjov, men alt for kort, kunne sagtens have taget et par ture mere, men gad ikke stå i kø i 20 min. igen!

Alt i alt var det en rigtig dejlig tur, der også bød på dejlig hygge med min mors kusine, og en tur i Zoologisk have, hvor jeg rigtig kunne få afprøvet zoomen på det nye kamera! Jeg burde dog have haft et stativ med, men vi vurderede at jo mindre bagage jo bedre, så stativet blev droppet, det gør det nok ikke næste gang!

Nu vil jeg til at i seng, en ny dag truer i morgen, og der er jo så meget jeg skal nå, inden Halloween!!!

Heksehus i Tivoli, det måtte godt have taget med mig hjem!

Lidt om årstiden - hyldebær, ja tak!

Det er jo ikke nogen hemmelighed at vi nu er gået ind i den tid på året, jeg elsker aller mest! Kulden trænger ind alle vegne, det blæser op, og tunge skyer lader kun solen trænge igennem, i korte brudstykker, der giver landskabet et drømmeagtigt eventyrlys. Æbletræer og hyld står og strutter af sundhed, og det kribler i fingrene for at få frugten i hus, og bearbejdet, så der er godter til de mørke vinteraftner. 

Den anden dag var jeg derfor en tur ude ved mine forældre og plukke hyldebær, det blev til en godt proppet bærepose, da min far, åbenbart slet ikke kunne stoppe med at plukke, da han først var kommet igang. Han hentede endda en stige, så han kunne nå de klaser der var udenfor -hvis-jeg-nu-strækker-mig-bare-en-lille-smule-mere- højde! Jeg ved ikke om det bare er ude ved mine forældre, eller om det gælder alle andre steder, men nøj hvor er der meget hyld i år! Jeg ærgrer mig over, at jeg i foråret var så fedtet, at jeg ikke ville ofre nogle hyldeblomstskærme på saft, for at være sikker på at der også var bær til efteråret, nu når træerne bugner så meget! 

Men pyt nu med det, så har jeg da i hvert fald bær nok til saft og suppe! Og da det der med at rippe hyldebær jo ikke ligefrem er verdens mest underholdende arbejde, lavede jeg derfor hyldebærfabrik på mit sofabord, så man kunne se lidt fjernsyn imens arbejdet blev udført. Så allieret med skraldepose, en skål fyldt med skyllede hyldebær, samt en tom skål, til de rippede bær, satte jeg mig godt til rette i sofaen, og så ellers igang med arbejdet. Efter at have set det meste af "Taggart" (fik ikke hele starten med) så en eller anden ny serie der vidst nok hedder "Modern family" og et afsnit af "Cold case" var skålen med skyllede hyldebær tom, og den anden skål fyldt med skønne sorte bær, med kun en enkelt lille bitte stængel eller tre i...Mine fingre var godt og grundigt rynkede, klamme og kolde, men resultatet i skålen var det hele værd, og så mangler jeg endda en halv pose endnu!

Men jeg hyggede mig med at se fjernsyn og rippe hyldebær, så mon ikke snart arrangementet med sofaen, skålene og affaldsposen skal gentages, så den sidste halvdel af bærrene kan forene sig med dem der allerede er rippet.

I går fik jeg også ristet græskarkerner, og i dag bagte jeg græskarkage, af indmaden fra årets første udskårne græskar! Jae jeg ved godt jeg er tidligt på den, men det kribler jo i fingrene når man nu som jeg, elsker at udskære græskar, trods asen og masen, og en lettere rysten på hænderne efterfølgende. Nogle gange føler jeg mig som en gammel gigtplaget kone, efter sådan en omgang udhulning af græskar, men sådan er det jo, når man som jeg, ikke er sat rigtigt sammen, og derfor ikke altid kan holde til belastninger af ens arme...

I næste uge gælder det så forhåbentlig æbler, og jeg kunne mægtigt godt tænke mig at komme på sådan en guidet svampetur, da min viden omkring svampe, begrænser sig til, at jeg ved hvad en fluesvamp er, og at man ikke skal spise den...

Men jeg kan mægtig godt lide svampe, og tænker at de kunne være et godt supplement til mit efterårssværmeri, så jeg er jo nødt til at udvide min viden om dem, og sådan et svampetur, ville jo være et skridt i den rigtige retning. Men nu må vi se om det kan lykkes i år, har snakket om det, de sidste 5 år, og jae, jeg snakker jo så stadig! 

Miami i 4 måneder - støt brysterne - en mystisk måde at gøre det på!

Ja så skete det igen... man logger ind på facebook, og ser, nææh, der er indtil flere der har skrevet en privatbesked til en! Hmm hvem mon det er, og hvad mon de vil? Man klikker på ikonet med taleboblen, og kan straks se, at de beskeder vidst nok bare var ligemeget! De der kædebreve omhandlende brystkræft! De pisser mig sgu lidt af! For det første er teksten dårligt skrevet, for det andet, er konceptet dybt åndssvagt, (altså hvis du spørger mig..) Jeg kan vitterligt ikke se, hvordan det hjælper brystkræft, at skrive på sin status, et eller andet random, som hvad farve min bh har, hvor min håndtaske, (hvis jeg ellers havde sådan en) er placeret, eller hvor jeg, fiktivt skal rejse hen, og i hvor lang tid, ud fra min fødselsdato og fødselsmåned!

Jeg kan til nød se ideen med bh'en, da den i sin tid florerede, det havde da immervæk en smule med bryster at gøre, men resten, er bare pladder! Det jeg så heller ikke forstår, er hvorfor det skal være hemmeligt! Jaja, det skaber en hvis "mystik" om hvorfor man har skrevet fx. "blå" i sin status, men da det jo ikke giver nogen direkte reference til opmærksomheden omkring brystkræft, ja så synes jeg sgu det var bedre hvis man bare skrev "Jeg støtter brysterne" eller "jeg støtter brystkræft, gør du? og så samtidig lige smed en 20'er eller hvad man nu lige har råd til, i retning af kræftens bekæmpelse og støt brysterne. (og nu er jeg jo også typen der afskyer kryptiske statusopdateringer! kryptiske-opdateringer-og-almen-opførsel )

Endnu et irritationsmoment er den der ligegyldige kommentar om, at sidste år var der sååå mange der deltog, at det kom i nyhederne.... Riiiight... Det gjorde det, det første år, men nu har det ligesom kørt i ja, jeg ved ikke hvor mange år, og der har sgu ikke været noget i nyhederne om det, de sidste par år! Det er jo ligesom IKKE en nyhed mere!

Det positive ved sådanne kædebreve er, at jeg derved får noget jeg kan brokke mig over, og samtidig kan give lidt reklame til Støt brysterne , for det er helt klart noget der er værd at støtte! Man kan også sende en sms til 1277 med teksten 50KB, så støtter man kræftens bekæmpelse med 50 kr.

Gør jer selv, kræftens bekæmpelse, de kræftramte og alle os andre, den tjeneste, drop de kædebreve, og skriv direkte hvad det handler om, i stedet for det der hemmelige pjat!

Og med dette lille sure opstød, vil jeg da ødelægge mystikken fuldstændig, og give jer, (også mændene) muligheden for at se det berygtede kædebrev, som jeg i bund og grund, har min tvivl om, overhovedet oprindeligt stammer fra kræftens bekæmpelse.

"Så er det den tid af året ... støtten for bevidstheden om brystkræft! Sidste års spil handlede om at skrive din bh farve som din status ... eller den måde, vi gerne vil have vores håndtaske handy. Sidste år , var der så mange mennesker der deltog , at det gav nationale nyheder ... og den 

konstante opdatering af status mindede alle om, hvorfor vi gør det og hjalp til at øge bevidstheden ! Du må ikke fortælle nogen mænd, hvad statusen betyder ... Lad dem gætte ! Videregiv kun til piger og lad os se, hvor langt den når . Du kopiere dette og indsætte det i en besked til alle dine veninder. (Aldrig i den synlige status-linie) Ideen er at vælge den måned du blev født, og den dag du blev født. Din status skal sige : "Jeg vil til Mexico i 21 måneder. " Instruktioner : Den måned du blev født i, er det sted, du vil hen, og den dag du blev født , er hvor mange måneder, du er væk .... Januar - Mexico , Februar - London , Marts - Miami , April - Dominikanske Republik Maj - Paris , Juni - Rome , Juli - Hawaii , August - Californien, September - New York - Oktober - Puerto Rico , November - Las Vegas , December - Australien. Venligst gør dette, og vær ikke en lyseslukker , vis din bevidsthed"

Græsset synes grønnere på den anden side - en kærlighedsærklæring til Midtjylland

Jeg har i flere år, gået og sukket efter at komme ud til Vesterhavet, da det er noget helt fantastisk, når man nu som jeg, bor inde midt i Jylland, og til daglig, "kun" har adgang til søer og skov. Jeg bildte mig ind, at ved Vesterhavet var der meget skønnere, end her hvor jeg bor. Og det er vel egentlig en meget velkendt tendens, der er altid grønnere på den anden side af hækken, og naboens æbler smager meget bedre end ens egne..

Skæbnen ville, at mine svigerforældre inviterede os en uge i sommerhus, ved Vesterhavet, nærmere bestemt Vorupør. Det var jeg vældig glad for, og spændt på, nu skulle jeg endelig se Vesterhavet, og nyde det i fulde drag!

Som sagt så gjort, og vi tog afsted sidste lørdag. Forlod det bakkede landskab, de store skove og kølige søer, og kom ud blandt klitterne, og ud til vandet! Og sikke da fantastisk det var! Bølgerne, sandet, stenene, det flade landskab, de forkrummede og vindblæste træer. Vejret viste sig fra sin aller mest solrige side, og vi blev levende stegt, i det flade, skyggeforladte nordvest Jydske landskab. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det der med sol og varme, ikke lige er det, jeg er mest fan af, så det i sig selv var lidt af en udfordring. Men nede ved vandet, var det lige til at holde ud, og min blege hud, har da også fået hentydningen af brunhed, hvilket i sig selv er en sensation, da jeg er flittig bruger af solfaktor-ekstremt-højt, og for det meste har tøj på, der dækker mest muligt af kroppen.

Nå, men Vesterhavet. er jo helt fantastisk, de naturkræfter der er på spil, den uanede mængde af sten, der kan blive ved med at skylle op på stranden, solnedgangen, ja, jeg var i den syvende himmel!

Men så var det ligesom efter et par dage, at det blegnede lidt, jojo, vandet var skønt, men det der med at trave i sand, det er sgu lidt anstrengende i længden, og en hel masse sten, er ikke just bedre. Og når man så samtidig skal vade igennem 2 km. tilgroet sandklit, hvor der forøvrigt er vindstille, og stierne snor og drejer, så man helt sikkert går dobbelt så langt, for at komme ud til vandet, samtidig med at solen bager ned på en, og der absolut ingen skygge er, nogen steder, ja så begynder min begejstring ligesom at forsvinde lidt.

Og det flade landskab, jojo, man kan se riiigtig langt, og det er da sikkert også ganske udmærket, men skovtrolden her, manglede altså en ordentlig blandingsskov, med nogle bakker, og nogle dale, man kan gemme sig i, når solen mener at den skal forsøge at slå varmerekorden for x antal år, på en sølle lille uge!

Jeg synes stadig det er fedt at komme ud til Vesterhavet, men, det bliver vist aldrig et sted jeg kunne finde på at flytte ud, eller opholde mig, i mere end, sådan ferie-overskuelig tid, da jeg simpelthen vil komme til at savne den midtjydske bakkede natur alt for meget!

Konklusionen må, for nu at være totalt kliché-agtig, være, at ude er godt, men hvor er det dog vidunderskønt at komme hjem, og gense den natur, man alt alt for let kommer til at tage forgivet, fordi græsset synes grønnere på den anden side! Midtjylland! Jeg elsker dig!

Solnedgang over Vesterhavet, ganske smukt og stemningsfyldt.

Solopgang over "Mågesøen" Midtjylland, et af mine favoritsteder, og selvfølgelig helt fantastisk smukt! 

Et strejf af eftertænksomhed - hverdagens glæder

Inspireret af en statusopdatering på facebook, kom jeg til at fundere over emnet, "de små glæder i hverdagen". Hvad kan egentlig gøre mig glad i hverdagen, af sådan helt almindelige hverdagsagtige ting? Det var faktisk et godt spørgsmål, for i en længere periode har det været hektisk, med et intenst øveforløb, efterfulgt af forestillinger på Busbjerg, der afløstes af næsten fuldstændig stilstand. Man kan nok godt komme til at køre meget på rutinen, hvilket jo sådan set er temmelig ærgerligt. Man er nødt til at give sig selv tid til at mærke efter, om det så bare er 10 min. hver dag.

I min selvransagelse over hvad der gør mig glad i hverdagen, henledtes tanken straks på lyden af regn, i søvnløse nattetimer, nok mest fordi jeg jo ikke ligefrem er noget soldyrkende menneske, og disse temperaturer passer damen dårligt. Men nu var det jo ikke vejret det handler om! Men lyden af regn, en søvnløs nattetime, er altså i særklasse og det var også svaret til ovennævnte status. Men der er jo meget mere end det! For da jeg først kom til at tænke efter, væltede det jo frem med små, finurlige, og underfundige ting, der er med til at gøre hverdagen ganske udmærket, og udholdelig.

 En kaffe laffe er altid en glædelig begivenhed, eller når katten kommer og vil nusses, helt uopfordret og frivilligt. Et kærtegn fra kæresten, et rent og ryddet køkkenbord (som vel sagtens næsten ikke hører ind under kategorien, hverdagsting, da vores køkken har en uheldig tendens til, altid at være rodet..) En god hårdag (det giver lige selvtilliden et boost) Kreative sysler, stearinlys og røgelse i haven, på en lun sommeraften. Rent sengetøj, en tur i skoven med katten og manden. Ja der er mange ting, hvilket jo faktisk er ret så dejligt!

Tænk hvis alt ting bare var ren rutine, og man slet ikke gav sig selv lov til at stoppe op og tænke, det her, det gør mig sgu glad! Da jeg gik på handelsskolen, havde jeg psykologi som valgfag, og vi fik engang til opgave, at lave en skrivelse, der beskrev i detaljer, hverdagsting vi i løbet af en uge foretog os. Vi skulle gå helt ned i de mindste detaljer, og virkelig tænke over, hvad er det lige jeg gør nu, og så beskrive det bagefter. Det var faktisk en rigtig god opgave, der satte tingene lidt i perspektiv.

Jeg tror for mit vedkommende, at jeg har været bedre til det der med at stoppe op, og tænke lidt over tingene, før i tiden, og i den periode, hvor jeg var allermest aktiv med at skrive digte, var det alle mulige, og umulige ting, der kunne inspirere mig. Gad vide hvad der har gjort at det har ændret sig? Det er sjældent jeg digter mere, det falder mig ikke lige så naturligt, som før i tiden, og når jeg endelig forsøger, synes jeg oftes det bliver noget hø. Men jeg kan jo også se, her på bloggen, at min produktivitet, er meget svingende, så jeg er måske bare, lidt af en ustabil tingest!

Nå, og nu kom jeg jo så ud på et sidespor, det er jeg til gengæld rigtig god til! Det var også det evige problem på handelsskolen, jeg kan sgu aldrig begrænse mig, når først tasterne begynder at klikke.

Tilbage til det der med hverdagsting og glæde! Jeg synes selv jeg er ret god til at nyde mine omgivelser, jeg sætter stor pris på tilværelsen, og naturen omkring mig. Jeg elsker at gå i dybden med naturen, og bare svælge i grønheden, duften, synet, og det hele. Og det er egentlig uanset årstiden. Jeg har selvfølgelig mine favoritter, men der er nu noget skønt ved dem alle!

Også det der med at være sammen med andre mennesker, det er ret rart, men alenetid er også rigtig skønt! Jeg nyder, når jeg kan få lov til at tulle rundt her hjemme, helt alene, ikke fordi jeg laver noget, jeg ikke ville gøre, hvis gemalen var hjemme. Men bare det der med, at være helt og aldeles alene, det sætter jeg stor pris på. Og så er gensyns glæde, jo heller ikke at kimse af!

Jeg kan godt nyde, bare at sidde sammen med andre mennesker, der behøver ikke nødvendigvis ske en helt masse, men bare det at kunne være sammen, uden rigtig at sige noget, og bare være der, det er faktisk også ganske udmærket!

Nu kunne jeg jo så blive ved i en evighed, og jeg ved faktisk ikke rigtig hvordan jeg lige skal få rundet af, så jeg tror bare jeg vil konkludere, at det der med at elske hverdagen, og de små ting i livet, det er da faktisk ret så fedt! Og nu vil jeg så gå ud, og tage kampen op, mod køkkenet, og se om ikke jeg kan få gjort det pænt og fint, for så bliver jeg jo så glad!

Barbie - nu som kedelig og ordinær!

Jeg synes det er en mærkelig verden vi lever i, mange af de ting jeg legede med da jeg var barn, er enten blevet lavet helt om, har fået nye navne, eller kritiseres for at skade børnene fordi de giver et forkert billede af virkeligheden. Barbie skal ændres så hun kommer til at ligne en rigtig kvinde mere, væk med hvepsetaljen og det lidt for store hoved, og ind med almindeligheden og det ordinære. Barbie skal i min verden have den anatomi, barbie nu engang har, ellers er hun ikke rigtig. Jeg har leget rigtig meget med Barbier da jeg var barn, og jeg har aldrig set hende som et skønhedsideal, eller troet at sådan som hun så ud, det var sådan rigtige kvinder ser ud. I så fald, skulle jeg tro at kvinder ingen kønsbehåring har, ingen kønsdele, brystvorter eller røvhul har, og så dum tror jeg ærligtalt ikke der er noget barn der er.

Kom nu, hvor blev fantasien lige af? Mine barbier har været alt lige fra havfruer til fulde teenagere, feer, cowboys og forbrydere, de har gennemlevet alverdens kvaler, lykkelige stunder og uhyggelige eventyr, og jeg ville ikke være de oplevelser og minder foruden. I disse lege, betød det ikke en dyt at Barbie så ud som hun nu gør, tvært i mod, styrkede det da kun min fantasi om at hun var noget særligt, og kunne alle de ting, som jeg ikke selv kunne, så som at flyve, gå på havets bund osv.

Kaptajn Haddock og Lucky Luke må ikke ryge, og Kaptajnen må ikke drikke eller sige bandeord, sjovt nok lærer børnene stadig at bande, selv om de nu ikke får det ind med Tintin hæfterne mere. (hvilket måske også er en kende gammeldags.. ) Peter Pedal hedder Georg Nysgerrig, af gad vide hvilken grund!? Gummi Tarzan bliver sagsøgt af Disney, og Cookie Monsteret må ikke spise kage, og er henvist til at æde frugt, så børnene ikke tror at livet handler om kage! Helt ærligt, det er sgu da noget pjat!

Det er jo ikke vores legetøj, fjernsynsprogrammer og tegneseriehæfterne der skal opdrage og lære vores børn om livet, men derimod forældrene der skal få fingeren ud og opdrage deres børn til at skelne mellem hvad der er leg og virkelighed. Hvis alle de ovennævnte eksempler var så skadelige, ja så ville min generation jo være fuldstændig til rotterne! Hvilket de da så vidt jeg ved, ikke er.

Det handler jo ikke om hvordan vores dukker ser ud, men om hvordan vi opdrages til at opfatte verdenen, og hvordan vi opdrages til at takle verdenen. Jeg tror simpelthen ikke på, at Barbie er skyld i at børn får spiseforstyrelser, og jeg tror heller ikke på at børn begynder at ryge fordi Lucky Luke ryger. Det har noget at gøre med det samfund vi lever i, og hvordan vi påvirker hinanden.

Jeg læste nogle kommentarer til et billede som "Dansk kvindesamfund" har postet på facebook, hvor en eller anden har designet en mere naturtro udgave af Barbie, og jeg må sige jeg måtte le indtil flere gange, der var en, der havde smidt sine børns Barbier ud, fordi vedkommende ligefrem hader Barbier, fordi hendes krop er så syg. Helt ærligt, alt legetøj er sgu da sygt så! My little Pony burde banlyses! Der findes jo ikke lilla heste med blå stjerner på bagen i virkeligheden!!!

Det er så let at skyde skylden på andre, det være sig personer eller ting, end selv at tage ansvaret for at ens børn ikke får et forskruet syn på hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Men det kan selvfølgelig også være svært for børnene i dag, overhovedet at lære alle disse ting, når de allerede som 8-10 årige ja måske endda tidligere, sælger alt deres legetøj, så de kan købe makeup og smartphones, så de kan tage modelbilleder af hinanden! Jeg er glad for at jeg ikke er barn i dag.

Jeg ved godt at jeg som person uden børn, ikke kan tillade mig at kommentere på børneopdragelse, da jeg jo ikke ved noget som helst,og mange har åbenbart den holdning, at man ikke har ret til at udtale sig om børneopdragelse, så længe man ikke selv har børn. Det vil jeg nu blæse højt og flot på, for helt ærligt, jeg har sgu øjne og ører i hovedet, og jeg har set eksempler på hvordan man skal gøre, og hvordan man ikke skal gøre. Jeg har arbejdet i børneinstitutioner, og har set min del af velopdragede og knap så velopdragede børn.  Jeg kan resonere over min egen opvækst og mine jævnaldrenes opvækst og drage nogle konklusioner derfra, så må vi jo se om de holder stik, hvis jeg engang selv får anskaffet mig nogle små krapyler!


Link til Dansk Kvindesamfund der har postet et billede af barbie som normal... Jeg synes hun er grim!

Den almindelig og ordinære Barbie