25 døende ord - en lille historie til deres bevaring.

Jeg har sat mig selv på en opgave, inspireret af en artikel, delt på facebook, blev jeg opmærksom på at der er 25 ord der er på vej ud af det danske sprog. Og da jeg jo har en forkærlighed for ord, og somme tider de lidt sære af slagsen, har jeg nu sat mig for at skrive en tekst som indeholder alle 25 døende ord. Jeg lover ikke at det bliver godt, men her kommer der en lille fortælling hvor ordene bestemmer indholdet...



I fordums tid, da alting var bedre, større og mere fantastisk, i gamle dage, da alle var venlige og volden var mindre og alting idyl, da boede der en mand og en kone, ude i et lille hus i skoven. Huset var lille men hyggeligt, og de to havde det dejligt, de havde en søn som de elskede højt, han var dog fløjet fra reden for nogle år siden, og havde taget alt sit pikpak med sig, så nu var de kun de to, og det var nu også ganske godt. Manden sørgede for alt det udendørs, mens konen stod for husholdningen og administrerede husholdningspengene med hård hånd! Hun var noget af en sparegris, og hver en øre blev vendt og drejet førend der blev brugt penge på noget. Hun havde en stor portemonnæ som hun havde i en taske som hun altid gik med tæt ind til kroppen, når hun var ude at handle. Hun gik ofte forbi isenkræmmeren og kiggede på alle de nymodens ting, men hun købte aldrig noget for hun mente at alle de elektroniske dimsedutter blot ville være en hæmsko i hendes husholdning, hvad var der nu i vejen med god gammeldags knofedt!

Hver morgen drak de morgenkaffe præcis kl. 7, og kvart over var der ryddet af bordet og så var det i gang med dagens dont, der var aldrig tid til en påtår eller en lille morgensnak, for der var jo så meget der skulle gøres. Manden trak i sine overalls og gik ud i skoven for at fælde træ. Konen gik igang med rengøringen, efterfulgt af en lille tur over til naboen. Naboen var en rigtig pappenhejmer, hun kendte alt og alle, og elskede at sladre om dem der ikke var til stede! Hvis der var nogen der havde noget at skjule, eller havde svagheder som måske ikke kom andre ved, ja så kunne man være sikker på at hun vidste det!

Ikke nok med at hun var en sladdertante, så var hun også hoven, og elskede at nedgøre alle andre, og det var en gåde for manden, hvorfor hans kone ustandseligt rendte derovre! Han kunne blive noget så olm når hun så kom hjem og fortalte om alt den sladder hun havde hørt! Naboens mand var en lille mandsling der aldrig sagde noget, ja faktisk var han lidt af en gnom, han handlede med manufakturvarer og tjente vidst meget godt. De havde i hvert fald råd til at køre med hyrevogn når de skulle ind til staden.

Manden var lidt misundelig, de havde ikke råd til at køre med hyrevogn, og han mindedes de få gange han i sine ungdoms vår havde haft en hyrdetime i en droske, og forestillede sig hvordan det ville være i en hyrevogn. Ikke helt så romantisk konkluderede han, og blev helt forlegen over sine egne bramfrie tanker.

Konen var træt af sin mands overalls, de var slidte og beskidte, og hun syntes han lignede en lazaron når han sådan gik med huller på knæene og med pletter over det hele. Hun ville ikke have ham ind, når han kom hjem fra skoven, og hun kunne være noget så brysk når han nu bare gerne ville ind i varmen. Men hver gang måtte han stå ude på måtten og skifte tøj. Han foretrak sine overalls, de sad så godt, og var praktiske, i stedet for almindelige bukser, der altid skulle holdes oppe af en livrem.

Hos genboen lød der ofte en frygtelig larm, de hørte pigtrådsmusik hver weekend og drak sig fulde og skabte sig. Konen forsøgte ofte at opvigle manden til at gå over og klage, men han brød sig ikke om at blande sig, hans mundheld var at feje for egen dør først, og han larmede jo også i skoven hver dag med sin økse. Det kunne konen ikke bruge til noget, og hun kunne blive noget så fortørnet, når manden ikke ville gå over og klage. De unge mennesker der boede i genbohuset var blevet hendes kæphest, og hun yndede at sidde ovre ved naboen og beklage sig over dem hver eftermiddag. Så kunne de sidde der og skutte sig over hvordan ungdommen dog var nogle værre nogen, og at det var meget bedre den gang de var unge.


Slut..


Ja det var så lige en lille historie med de 25 døende ord, ordene og deres betydning kan findes her og så håber jeg at jeg har brugt dem rigtigt...

Valgplakater - en torn i øjet!

For noget tid siden, inden vi skulle stemme til kommunevalget, var der en masse ståhej i nyhederne omkring partier der tyvstartede med at sætte valgplakater op. Der var en masse ballade, og diskussion om hvorvidt det var acceptabelt at partierne brød reglen med, at de først måtte hænge valgplakaterne op en given dato kl. 00.00, efter min mening skulle de slet ikke hænges op!

Nu er valget vel overstået, resultaterne vil jeg slet ikke komme ind på, og spørgsmålet er, hvorvidt man kommer til at mærke en forskel, de steder hvor der har været kraftig udskiftning! Nå men som sagt, valget er ovre, og så er det at man godt kunne ønske sig at partierne viste samme ivrighed når det gælder om at få valgplakaterne ned igen!

Det kan godt være at de valgplakater hiver nogle stemmer hjem, personligt ville en valgplakat aldrig gøre at et bestemt parti/person fik min stemme. Vi skriver 2013 og helt ærligt, computeren, smartphonen og de sociale medier ER opfundet, hvorfor pokker bruger man så ikke penge på at fyre nogle gode kampagner af der, i stedet for det resursespild som valgplakater i min termologi er!

Jeg ved ikke hvorfor valgplakater irriterer mig så meget, men det gør de altså, jeg synes de er grimme, de skæmmer og er en torn i øjet, og det er endnu mere irriterende når man så ser i fjernsynet hvordan de forskellige partier flere timer før, de rent faktisk må, begynder at sætte plakater op, alle mulige og umulige steder, når man så samtidig ved, at de jo ikke, ligeså snart valget er slut, er lige så ivrige med at pille dem ned igen!

Ofte bliver de jo hængende til de selv falder ned, og så kan de ligge i vejkanterne og blive smattede og forurene gader og stræder, vejkanter og cykelstier. Jeg synes det er noget svineri, og de partier der ikke får pillet deres plakater ned, burde faktisk straffes med en klækkelig bøde! Der burde være en regel der sagde, at alle valgplakater skal være pillet ned, senest 2 dage efter et valg er overstået, og for hver plakat der ikke er pillet ned, koster det, lad os sige, 1000 kr. i bøde! Så kunne det måske være de kunne få fingrene ud fra et vis sted, og få pillet dem ned, i lige så stor hast, som de fik dem op!

Jeg ved godt jeg er en sur mokke, men altså, valgplakater er bare en torn i mine øjne, og jo længere tid de hænger, jo mere begynder mine øjne at bløde! Jaja, jeg ved godt jeg overdriver, men nogle gange fremmer det altså forståelsen.

Og nu vi er ved valg, kan jeg jo lige så godt fortsætte med at brokke mig! Både DR og TV2 havde afsat hele aftenen på valget, og kom med prognoser og spådomme og bla bla bla, flere timer før valgstederne overhovedet var lukket, hvorfor pokker kan de ikke bare vente med at sende, til de rent faktisk er begyndt at tælle stemmerne op!? Hvad gavner det, at en bunke "eksperter" kommer med den ene eller den anden udtalelse, når der ikke er noget der er afgjort endnu.. jeg forstår det sgu ikke...

Men hva, nu er jeg jo heller ikke sådan vildt politisk, så måske det er derfor jeg ikke forstår det...? I hvert fald burde de, efter min mening droppe de valgplakater, og så benytte sig af lidt mere moderne metoder, samtidig med at medierne burde skrue lidt ned for dækningen, når der alligevel ikke er sket en skid.

Men det er jo tv i en nøddeskal, de kan få meget lang tid til at gå med absolut ingenting, nok også derfor, jeg som oftest slukker og giver mig til noget andet!

Peter og ulven - nutidens meteorloger og vejret

Peter og ulven, et ganske glimrende eventyr, passer nu meget godt på det danske vejr. Ulven er vejret, og Peter er meteorlogerne. Peter har ofte råbt ulven kommer, men folkene omkring ham har ikke taget ham alvorligt, for Peter driller jo bare. I går drillede Peter ikke, og det kan man tydeligt se på alle de trampoliner der har fået lov til at se hvordan tingene ser ud fra naboens grund.

I går døde to personer som følge af stormens rasen, og skadestuerne bugnede af tilskadekomne, hvorfor alle disse mennesker vovede sig ud i stormen, kan man kun gisne om, men man fristes til at tænke, at mange af dem ikke troede på meteorlogernes advarsler.

En brandmand blev interviewet af DR som fortalte om folk der midt i stormens rasen skulle ud og jogge, eller krydsede afspærede områder, cyklede under store gamle træer osv. hvad der får folk til at ville ud og løbe midt i en storm er mig en gåde! Jeg synes det var rigeligt at jeg måtte ud og tage vores lille græskarbord ind, da vi helst ikke ville have det til at smadre en af naboernes biler.

Trafikken gik i stå, Danmark var lammet og mange folk strandet på stationer og hoteller, flere folk beklagede sig over at de hverken kunne komme frem eller tilbage og et kaos af trafikale problemer hobede sig op! Jeg tror det er noget vi skal til at vænne os til. Peter råber ofte "ulven kommer" og i de fleste tilfælde gør han det for sjov, men med de globale forandringer der sker, bliver det i fremtiden nok oftere at Peter får ret, og ulven rent faktisk kommer.

Men indtil videre er vi heldige, hverken København, Aarhus eller andre byer er blevet jævnet med jorden, vejene er ikke skyllet væk i en tsunami, og strømmen var kun midlertidigt borte i dele af landet og der er ikke flere tusinde fastklemte i ruinerne af sammenstyrtede bygninger, Danmark har i bund og grund reddet denne storm meget pænt af, og genopbygningsarbejdet er vel overstået om nogle dage.

Personligt synes jeg det er interessant den måde folk reagere på, de indslag der var i nyhederne i går, viste en masse frustrerede mennesker der var strandet diverse steder, og jeg ville da helt sikkert også være træt af det, hvis det var mig. Men jeg håber samtidig også, at jeg i sådan en situation, ville glædes ved, at jeg stadig har et hus, en by og et liv at vende hjem til, når stormens rasen er ovre. At jeg er taknemmelig for, at stormene i Danmark, på trods af sine 200 km. i timen, ikke formår at udradere andet end stilladser, træer, trampoliner, gavle, tagplader og andre let fastspændte genstande.

Det kan virke helt humoristisk når Peter går amok med advarsler og formaninger, og resten af Danmark bare siger pff, det sagde du også i fjor, og der skete jo ikke noget, og så se folks reaktion, når Peter så rent faktisk får ret, og Danmark bliver indhyllet af ulven, det så være sig storm, sne, hedebølge eller voldsom regn. Folk bliver nærmest sure over at Peter får ret, hvad bilder han sig egentlig ind! Sådan en fløs!

Jeg tror som sagt, på baggrund af de globale forandringer der sker, at ulven vil komme oftere i fremtiden, og den vil komme i mere ekstrem form end tidligere, og det vil nok tage tid for folk at vænne sig til, at Peter altså til tider har ret.

Jeg vil i hvert fald tage mine forholdsregler, og næste gang Peter råber "ULVEN KOMMER" vil jeg prise mig lykkelig for, at jeg trods alt bor i lille Danmark, og ikke i New Orleans eller et andet sted, hvor ulven trods alt mere ligner en varulv end en almindelig gråulv der hurtigt strejfer gennem landet...

Bål og brand - en lille sang

Jeg går og roder lidt med nogle tekster en gang imellem, og en dag sad jeg og og legede lidt med et digt jeg har skrevet for laaaang tid siden. Lige pludselig var der en melodi, og vupti havde jeg lavet digtet om til en lille sang. Efter lidt arbejde med sangen, blev det til dette resultat, det hele er optaget på min computer, via programmet Audacity, alle stemmer har jeg selv indsunget, og den eneste stemme jeg har pillet ved, er den dybeste af dem, den har jeg indsunget i normalt toneleje og så sænket tonen, da jeg desværre ikke er udstyrret med en speciel god dybde..

Videoen er virkelig uinspirerende, da jeg overhovedet ikke har fået sat mig ordentligt ind i, hvordan det program jeg har, virker, men men, nu har man jo fået blod på tanden, så mon ikke der kommer en lidt bedre video på et tidspunkt, og så fik jeg jo også lige testet hvordan det fungerer at uploade videoer til bloggen, og det var jo ikke specielt kompliceret.

Men både sang og video må vist vente lidt med at blive gjort mere ved, for nu står Halloween jo snart for døren, så der er nok at se til! Har fået startet rigtig godt, men en skøn tur til København, og en tur i Tivoli! Sikke alle de græskar de havde fået samlet sig sammen! Virkelig gennemført pyntet, og fantastisk stemning! En tur i "Dæmonen" blev det da også til, den var sjov, men alt for kort, kunne sagtens have taget et par ture mere, men gad ikke stå i kø i 20 min. igen!

Alt i alt var det en rigtig dejlig tur, der også bød på dejlig hygge med min mors kusine, og en tur i Zoologisk have, hvor jeg rigtig kunne få afprøvet zoomen på det nye kamera! Jeg burde dog have haft et stativ med, men vi vurderede at jo mindre bagage jo bedre, så stativet blev droppet, det gør det nok ikke næste gang!

Nu vil jeg til at i seng, en ny dag truer i morgen, og der er jo så meget jeg skal nå, inden Halloween!!!

Heksehus i Tivoli, det måtte godt have taget med mig hjem!

Lidt om årstiden - hyldebær, ja tak!

Det er jo ikke nogen hemmelighed at vi nu er gået ind i den tid på året, jeg elsker aller mest! Kulden trænger ind alle vegne, det blæser op, og tunge skyer lader kun solen trænge igennem, i korte brudstykker, der giver landskabet et drømmeagtigt eventyrlys. Æbletræer og hyld står og strutter af sundhed, og det kribler i fingrene for at få frugten i hus, og bearbejdet, så der er godter til de mørke vinteraftner. 

Den anden dag var jeg derfor en tur ude ved mine forældre og plukke hyldebær, det blev til en godt proppet bærepose, da min far, åbenbart slet ikke kunne stoppe med at plukke, da han først var kommet igang. Han hentede endda en stige, så han kunne nå de klaser der var udenfor -hvis-jeg-nu-strækker-mig-bare-en-lille-smule-mere- højde! Jeg ved ikke om det bare er ude ved mine forældre, eller om det gælder alle andre steder, men nøj hvor er der meget hyld i år! Jeg ærgrer mig over, at jeg i foråret var så fedtet, at jeg ikke ville ofre nogle hyldeblomstskærme på saft, for at være sikker på at der også var bær til efteråret, nu når træerne bugner så meget! 

Men pyt nu med det, så har jeg da i hvert fald bær nok til saft og suppe! Og da det der med at rippe hyldebær jo ikke ligefrem er verdens mest underholdende arbejde, lavede jeg derfor hyldebærfabrik på mit sofabord, så man kunne se lidt fjernsyn imens arbejdet blev udført. Så allieret med skraldepose, en skål fyldt med skyllede hyldebær, samt en tom skål, til de rippede bær, satte jeg mig godt til rette i sofaen, og så ellers igang med arbejdet. Efter at have set det meste af "Taggart" (fik ikke hele starten med) så en eller anden ny serie der vidst nok hedder "Modern family" og et afsnit af "Cold case" var skålen med skyllede hyldebær tom, og den anden skål fyldt med skønne sorte bær, med kun en enkelt lille bitte stængel eller tre i...Mine fingre var godt og grundigt rynkede, klamme og kolde, men resultatet i skålen var det hele værd, og så mangler jeg endda en halv pose endnu!

Men jeg hyggede mig med at se fjernsyn og rippe hyldebær, så mon ikke snart arrangementet med sofaen, skålene og affaldsposen skal gentages, så den sidste halvdel af bærrene kan forene sig med dem der allerede er rippet.

I går fik jeg også ristet græskarkerner, og i dag bagte jeg græskarkage, af indmaden fra årets første udskårne græskar! Jae jeg ved godt jeg er tidligt på den, men det kribler jo i fingrene når man nu som jeg, elsker at udskære græskar, trods asen og masen, og en lettere rysten på hænderne efterfølgende. Nogle gange føler jeg mig som en gammel gigtplaget kone, efter sådan en omgang udhulning af græskar, men sådan er det jo, når man som jeg, ikke er sat rigtigt sammen, og derfor ikke altid kan holde til belastninger af ens arme...

I næste uge gælder det så forhåbentlig æbler, og jeg kunne mægtigt godt tænke mig at komme på sådan en guidet svampetur, da min viden omkring svampe, begrænser sig til, at jeg ved hvad en fluesvamp er, og at man ikke skal spise den...

Men jeg kan mægtig godt lide svampe, og tænker at de kunne være et godt supplement til mit efterårssværmeri, så jeg er jo nødt til at udvide min viden om dem, og sådan et svampetur, ville jo være et skridt i den rigtige retning. Men nu må vi se om det kan lykkes i år, har snakket om det, de sidste 5 år, og jae, jeg snakker jo så stadig! 

Miami i 4 måneder - støt brysterne - en mystisk måde at gøre det på!

Ja så skete det igen... man logger ind på facebook, og ser, nææh, der er indtil flere der har skrevet en privatbesked til en! Hmm hvem mon det er, og hvad mon de vil? Man klikker på ikonet med taleboblen, og kan straks se, at de beskeder vidst nok bare var ligemeget! De der kædebreve omhandlende brystkræft! De pisser mig sgu lidt af! For det første er teksten dårligt skrevet, for det andet, er konceptet dybt åndssvagt, (altså hvis du spørger mig..) Jeg kan vitterligt ikke se, hvordan det hjælper brystkræft, at skrive på sin status, et eller andet random, som hvad farve min bh har, hvor min håndtaske, (hvis jeg ellers havde sådan en) er placeret, eller hvor jeg, fiktivt skal rejse hen, og i hvor lang tid, ud fra min fødselsdato og fødselsmåned!

Jeg kan til nød se ideen med bh'en, da den i sin tid florerede, det havde da immervæk en smule med bryster at gøre, men resten, er bare pladder! Det jeg så heller ikke forstår, er hvorfor det skal være hemmeligt! Jaja, det skaber en hvis "mystik" om hvorfor man har skrevet fx. "blå" i sin status, men da det jo ikke giver nogen direkte reference til opmærksomheden omkring brystkræft, ja så synes jeg sgu det var bedre hvis man bare skrev "Jeg støtter brysterne" eller "jeg støtter brystkræft, gør du? og så samtidig lige smed en 20'er eller hvad man nu lige har råd til, i retning af kræftens bekæmpelse og støt brysterne. (og nu er jeg jo også typen der afskyer kryptiske statusopdateringer! kryptiske-opdateringer-og-almen-opførsel )

Endnu et irritationsmoment er den der ligegyldige kommentar om, at sidste år var der sååå mange der deltog, at det kom i nyhederne.... Riiiight... Det gjorde det, det første år, men nu har det ligesom kørt i ja, jeg ved ikke hvor mange år, og der har sgu ikke været noget i nyhederne om det, de sidste par år! Det er jo ligesom IKKE en nyhed mere!

Det positive ved sådanne kædebreve er, at jeg derved får noget jeg kan brokke mig over, og samtidig kan give lidt reklame til Støt brysterne , for det er helt klart noget der er værd at støtte! Man kan også sende en sms til 1277 med teksten 50KB, så støtter man kræftens bekæmpelse med 50 kr.

Gør jer selv, kræftens bekæmpelse, de kræftramte og alle os andre, den tjeneste, drop de kædebreve, og skriv direkte hvad det handler om, i stedet for det der hemmelige pjat!

Og med dette lille sure opstød, vil jeg da ødelægge mystikken fuldstændig, og give jer, (også mændene) muligheden for at se det berygtede kædebrev, som jeg i bund og grund, har min tvivl om, overhovedet oprindeligt stammer fra kræftens bekæmpelse.

"Så er det den tid af året ... støtten for bevidstheden om brystkræft! Sidste års spil handlede om at skrive din bh farve som din status ... eller den måde, vi gerne vil have vores håndtaske handy. Sidste år , var der så mange mennesker der deltog , at det gav nationale nyheder ... og den 

konstante opdatering af status mindede alle om, hvorfor vi gør det og hjalp til at øge bevidstheden ! Du må ikke fortælle nogen mænd, hvad statusen betyder ... Lad dem gætte ! Videregiv kun til piger og lad os se, hvor langt den når . Du kopiere dette og indsætte det i en besked til alle dine veninder. (Aldrig i den synlige status-linie) Ideen er at vælge den måned du blev født, og den dag du blev født. Din status skal sige : "Jeg vil til Mexico i 21 måneder. " Instruktioner : Den måned du blev født i, er det sted, du vil hen, og den dag du blev født , er hvor mange måneder, du er væk .... Januar - Mexico , Februar - London , Marts - Miami , April - Dominikanske Republik Maj - Paris , Juni - Rome , Juli - Hawaii , August - Californien, September - New York - Oktober - Puerto Rico , November - Las Vegas , December - Australien. Venligst gør dette, og vær ikke en lyseslukker , vis din bevidsthed"

Græsset synes grønnere på den anden side - en kærlighedsærklæring til Midtjylland

Jeg har i flere år, gået og sukket efter at komme ud til Vesterhavet, da det er noget helt fantastisk, når man nu som jeg, bor inde midt i Jylland, og til daglig, "kun" har adgang til søer og skov. Jeg bildte mig ind, at ved Vesterhavet var der meget skønnere, end her hvor jeg bor. Og det er vel egentlig en meget velkendt tendens, der er altid grønnere på den anden side af hækken, og naboens æbler smager meget bedre end ens egne..

Skæbnen ville, at mine svigerforældre inviterede os en uge i sommerhus, ved Vesterhavet, nærmere bestemt Vorupør. Det var jeg vældig glad for, og spændt på, nu skulle jeg endelig se Vesterhavet, og nyde det i fulde drag!

Som sagt så gjort, og vi tog afsted sidste lørdag. Forlod det bakkede landskab, de store skove og kølige søer, og kom ud blandt klitterne, og ud til vandet! Og sikke da fantastisk det var! Bølgerne, sandet, stenene, det flade landskab, de forkrummede og vindblæste træer. Vejret viste sig fra sin aller mest solrige side, og vi blev levende stegt, i det flade, skyggeforladte nordvest Jydske landskab. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det der med sol og varme, ikke lige er det, jeg er mest fan af, så det i sig selv var lidt af en udfordring. Men nede ved vandet, var det lige til at holde ud, og min blege hud, har da også fået hentydningen af brunhed, hvilket i sig selv er en sensation, da jeg er flittig bruger af solfaktor-ekstremt-højt, og for det meste har tøj på, der dækker mest muligt af kroppen.

Nå, men Vesterhavet. er jo helt fantastisk, de naturkræfter der er på spil, den uanede mængde af sten, der kan blive ved med at skylle op på stranden, solnedgangen, ja, jeg var i den syvende himmel!

Men så var det ligesom efter et par dage, at det blegnede lidt, jojo, vandet var skønt, men det der med at trave i sand, det er sgu lidt anstrengende i længden, og en hel masse sten, er ikke just bedre. Og når man så samtidig skal vade igennem 2 km. tilgroet sandklit, hvor der forøvrigt er vindstille, og stierne snor og drejer, så man helt sikkert går dobbelt så langt, for at komme ud til vandet, samtidig med at solen bager ned på en, og der absolut ingen skygge er, nogen steder, ja så begynder min begejstring ligesom at forsvinde lidt.

Og det flade landskab, jojo, man kan se riiigtig langt, og det er da sikkert også ganske udmærket, men skovtrolden her, manglede altså en ordentlig blandingsskov, med nogle bakker, og nogle dale, man kan gemme sig i, når solen mener at den skal forsøge at slå varmerekorden for x antal år, på en sølle lille uge!

Jeg synes stadig det er fedt at komme ud til Vesterhavet, men, det bliver vist aldrig et sted jeg kunne finde på at flytte ud, eller opholde mig, i mere end, sådan ferie-overskuelig tid, da jeg simpelthen vil komme til at savne den midtjydske bakkede natur alt for meget!

Konklusionen må, for nu at være totalt kliché-agtig, være, at ude er godt, men hvor er det dog vidunderskønt at komme hjem, og gense den natur, man alt alt for let kommer til at tage forgivet, fordi græsset synes grønnere på den anden side! Midtjylland! Jeg elsker dig!

Solnedgang over Vesterhavet, ganske smukt og stemningsfyldt.

Solopgang over "Mågesøen" Midtjylland, et af mine favoritsteder, og selvfølgelig helt fantastisk smukt!