søndag den 21. august 2011

Regatta - bagsiden af medaljen

Ja så er det jo blevet søndag, og mange Silkeborgensere og andre besøgenede til Ildfest regatta ligger sikkert med tømmermænd, og junkfood restauranterne har ekstra travlt. Oprydningen er i gang og de sidste sving/rutche/køreture er foretaget i tivoliet, mens teltene bliver pakket sammen og kørt væk. Gader og stræder ligger øde hen, kun med et svagt ekko af løjerne fra i går, skidt og møg, knuste flasker og andet skrald flyder i de mennesketomme gader, mens man græmmes over alle de penge der er blevet brugt på sammenlagt små 35-40 minutters fyrværkeri over de sidste 4 dage. 75.000 kr. pr. dag de første 3 aftner og 125.000 kr. for fyrværkeriet lørdag aften, alt sammen sponsoreret af Silkeborg kommune!!!


Jeg troede kommunen var i krise og manglede penge til både det ene og det andet, at der skulle spares både den ene og den anden skole væk, samt det ene plejecenter efter det andet.. Ja ja jeg ved godt at det er to vidt forskellige kasser pengene kommer fra, men helt ærligt, at bruge 350.000 kr. på fyrværkeri i løbet af 4 dage, giver overhovedet ingen mening hvis du spørger mig! Jeg ville hellere have ordentlige forhold for børn og gamle, end fyrværkeri hvert 3. eller 4. år, de penge kunne da sponsorere en hel del forbedringer mange steder. 


Når man tænker på hvilken tilstand mange veje og cykelstier er i, rundt om i kommunen, ja så kan jeg vitterligt ikke se det smarte i at øremærke næsten en halv million til pjant og fjas. Jeg ved godt at jeg sikkert er en af de få der ikke synes regatta er helt vildt fantastisk, jeg er nok både gammel og kedelig af sind i manges øjne, men helt ærligt, vi står måske over for endnu en økonomisk krise, hvis ikke politikkerne kan hitte ud af at vende skuden, og regionerne skal nedlægges osv. osv. og så fyrer man alligevel 350.000 kr. af på fyrværkeri!!


Nogen ville måske argumentere for, at folk har brug for noget at fornøje sig med, men det burde sgu da kunne gøres for mindre. I stedet for at kommunen sponsorere det fyrværkeri, kunne det jo tænkes at nogle lokale virksomheder kunne stå for det?


Jeg så kun fyrværkeriet i fredags, og det var der ikke noget at råbe hurra for, i mine øjne var det i hvert fald ikke 75.000 kr. værd. Det varede knap 8 minutter og var meget lavt og ensformigt. Og når man så tænker på al den tid og energi der skal bruges til at rydde op efter løjerne, alt det skrald der skal samles ind og køres væk, jeg kan vitterligt ikke se hvad alt det postyr skal gøre godt for. Programmet for dette års regatta var da heller ikke noget at råbe hurra for, hvad sker der for at de vælger at sætte "De eneste to" og "Danser med drenge" til at spille kl. 18.30, der er man jo knap nok færdig med at spise til aften! 


Nej jeg har aldrig, og bliver heller aldrig regattist, fulde folk og fyrværkeri til ublu priser siger mig ikke en dyt...




Danske Bank efter regatta 2011

Danske bank efter regatta 2011

Smadret glas, dåser og andet skrald flød i Vestergade dagen derpå, regatta 2011



Mere skrald i Danske Bank, regatta dagen derpå  2011

Vestergade, regatta dagen derpå 2011

Mejerigaarden, dagen derpå, regatta 2011


1 kommentar:

  1. Er helt enig med dig i ovenstaaende Lestat Ravenhair.

    Ja, uha hvor saa der ud rundt omkring i gaderne og paa parkeringspladserne dagen derpaa, og det var jo ikke fordi der ikke var/er affaldsbøtter rundt omkring, og affaldscntainere var i den festlige anledning ogsaa sat op ----- saaaeeeee......

    SvarSlet