Et strejf af eftertænksomhed - hverdagens glæder

Inspireret af en statusopdatering på facebook, kom jeg til at fundere over emnet, "de små glæder i hverdagen". Hvad kan egentlig gøre mig glad i hverdagen, af sådan helt almindelige hverdagsagtige ting? Det var faktisk et godt spørgsmål, for i en længere periode har det været hektisk, med et intenst øveforløb, efterfulgt af forestillinger på Busbjerg, der afløstes af næsten fuldstændig stilstand. Man kan nok godt komme til at køre meget på rutinen, hvilket jo sådan set er temmelig ærgerligt. Man er nødt til at give sig selv tid til at mærke efter, om det så bare er 10 min. hver dag.

I min selvransagelse over hvad der gør mig glad i hverdagen, henledtes tanken straks på lyden af regn, i søvnløse nattetimer, nok mest fordi jeg jo ikke ligefrem er noget soldyrkende menneske, og disse temperaturer passer damen dårligt. Men nu var det jo ikke vejret det handler om! Men lyden af regn, en søvnløs nattetime, er altså i særklasse og det var også svaret til ovennævnte status. Men der er jo meget mere end det! For da jeg først kom til at tænke efter, væltede det jo frem med små, finurlige, og underfundige ting, der er med til at gøre hverdagen ganske udmærket, og udholdelig.

 En kaffe laffe er altid en glædelig begivenhed, eller når katten kommer og vil nusses, helt uopfordret og frivilligt. Et kærtegn fra kæresten, et rent og ryddet køkkenbord (som vel sagtens næsten ikke hører ind under kategorien, hverdagsting, da vores køkken har en uheldig tendens til, altid at være rodet..) En god hårdag (det giver lige selvtilliden et boost) Kreative sysler, stearinlys og røgelse i haven, på en lun sommeraften. Rent sengetøj, en tur i skoven med katten og manden. Ja der er mange ting, hvilket jo faktisk er ret så dejligt!

Tænk hvis alt ting bare var ren rutine, og man slet ikke gav sig selv lov til at stoppe op og tænke, det her, det gør mig sgu glad! Da jeg gik på handelsskolen, havde jeg psykologi som valgfag, og vi fik engang til opgave, at lave en skrivelse, der beskrev i detaljer, hverdagsting vi i løbet af en uge foretog os. Vi skulle gå helt ned i de mindste detaljer, og virkelig tænke over, hvad er det lige jeg gør nu, og så beskrive det bagefter. Det var faktisk en rigtig god opgave, der satte tingene lidt i perspektiv.

Jeg tror for mit vedkommende, at jeg har været bedre til det der med at stoppe op, og tænke lidt over tingene, før i tiden, og i den periode, hvor jeg var allermest aktiv med at skrive digte, var det alle mulige, og umulige ting, der kunne inspirere mig. Gad vide hvad der har gjort at det har ændret sig? Det er sjældent jeg digter mere, det falder mig ikke lige så naturligt, som før i tiden, og når jeg endelig forsøger, synes jeg oftes det bliver noget hø. Men jeg kan jo også se, her på bloggen, at min produktivitet, er meget svingende, så jeg er måske bare, lidt af en ustabil tingest!

Nå, og nu kom jeg jo så ud på et sidespor, det er jeg til gengæld rigtig god til! Det var også det evige problem på handelsskolen, jeg kan sgu aldrig begrænse mig, når først tasterne begynder at klikke.

Tilbage til det der med hverdagsting og glæde! Jeg synes selv jeg er ret god til at nyde mine omgivelser, jeg sætter stor pris på tilværelsen, og naturen omkring mig. Jeg elsker at gå i dybden med naturen, og bare svælge i grønheden, duften, synet, og det hele. Og det er egentlig uanset årstiden. Jeg har selvfølgelig mine favoritter, men der er nu noget skønt ved dem alle!

Også det der med at være sammen med andre mennesker, det er ret rart, men alenetid er også rigtig skønt! Jeg nyder, når jeg kan få lov til at tulle rundt her hjemme, helt alene, ikke fordi jeg laver noget, jeg ikke ville gøre, hvis gemalen var hjemme. Men bare det der med, at være helt og aldeles alene, det sætter jeg stor pris på. Og så er gensyns glæde, jo heller ikke at kimse af!

Jeg kan godt nyde, bare at sidde sammen med andre mennesker, der behøver ikke nødvendigvis ske en helt masse, men bare det at kunne være sammen, uden rigtig at sige noget, og bare være der, det er faktisk også ganske udmærket!

Nu kunne jeg jo så blive ved i en evighed, og jeg ved faktisk ikke rigtig hvordan jeg lige skal få rundet af, så jeg tror bare jeg vil konkludere, at det der med at elske hverdagen, og de små ting i livet, det er da faktisk ret så fedt! Og nu vil jeg så gå ud, og tage kampen op, mod køkkenet, og se om ikke jeg kan få gjort det pænt og fint, for så bliver jeg jo så glad!

Barbie - nu som kedelig og ordinær!

Jeg synes det er en mærkelig verden vi lever i, mange af de ting jeg legede med da jeg var barn, er enten blevet lavet helt om, har fået nye navne, eller kritiseres for at skade børnene fordi de giver et forkert billede af virkeligheden. Barbie skal ændres så hun kommer til at ligne en rigtig kvinde mere, væk med hvepsetaljen og det lidt for store hoved, og ind med almindeligheden og det ordinære. Barbie skal i min verden have den anatomi, barbie nu engang har, ellers er hun ikke rigtig. Jeg har leget rigtig meget med Barbier da jeg var barn, og jeg har aldrig set hende som et skønhedsideal, eller troet at sådan som hun så ud, det var sådan rigtige kvinder ser ud. I så fald, skulle jeg tro at kvinder ingen kønsbehåring har, ingen kønsdele, brystvorter eller røvhul har, og så dum tror jeg ærligtalt ikke der er noget barn der er.

Kom nu, hvor blev fantasien lige af? Mine barbier har været alt lige fra havfruer til fulde teenagere, feer, cowboys og forbrydere, de har gennemlevet alverdens kvaler, lykkelige stunder og uhyggelige eventyr, og jeg ville ikke være de oplevelser og minder foruden. I disse lege, betød det ikke en dyt at Barbie så ud som hun nu gør, tvært i mod, styrkede det da kun min fantasi om at hun var noget særligt, og kunne alle de ting, som jeg ikke selv kunne, så som at flyve, gå på havets bund osv.

Kaptajn Haddock og Lucky Luke må ikke ryge, og Kaptajnen må ikke drikke eller sige bandeord, sjovt nok lærer børnene stadig at bande, selv om de nu ikke får det ind med Tintin hæfterne mere. (hvilket måske også er en kende gammeldags.. ) Peter Pedal hedder Georg Nysgerrig, af gad vide hvilken grund!? Gummi Tarzan bliver sagsøgt af Disney, og Cookie Monsteret må ikke spise kage, og er henvist til at æde frugt, så børnene ikke tror at livet handler om kage! Helt ærligt, det er sgu da noget pjat!

Det er jo ikke vores legetøj, fjernsynsprogrammer og tegneseriehæfterne der skal opdrage og lære vores børn om livet, men derimod forældrene der skal få fingeren ud og opdrage deres børn til at skelne mellem hvad der er leg og virkelighed. Hvis alle de ovennævnte eksempler var så skadelige, ja så ville min generation jo være fuldstændig til rotterne! Hvilket de da så vidt jeg ved, ikke er.

Det handler jo ikke om hvordan vores dukker ser ud, men om hvordan vi opdrages til at opfatte verdenen, og hvordan vi opdrages til at takle verdenen. Jeg tror simpelthen ikke på, at Barbie er skyld i at børn får spiseforstyrelser, og jeg tror heller ikke på at børn begynder at ryge fordi Lucky Luke ryger. Det har noget at gøre med det samfund vi lever i, og hvordan vi påvirker hinanden.

Jeg læste nogle kommentarer til et billede som "Dansk kvindesamfund" har postet på facebook, hvor en eller anden har designet en mere naturtro udgave af Barbie, og jeg må sige jeg måtte le indtil flere gange, der var en, der havde smidt sine børns Barbier ud, fordi vedkommende ligefrem hader Barbier, fordi hendes krop er så syg. Helt ærligt, alt legetøj er sgu da sygt så! My little Pony burde banlyses! Der findes jo ikke lilla heste med blå stjerner på bagen i virkeligheden!!!

Det er så let at skyde skylden på andre, det være sig personer eller ting, end selv at tage ansvaret for at ens børn ikke får et forskruet syn på hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Men det kan selvfølgelig også være svært for børnene i dag, overhovedet at lære alle disse ting, når de allerede som 8-10 årige ja måske endda tidligere, sælger alt deres legetøj, så de kan købe makeup og smartphones, så de kan tage modelbilleder af hinanden! Jeg er glad for at jeg ikke er barn i dag.

Jeg ved godt at jeg som person uden børn, ikke kan tillade mig at kommentere på børneopdragelse, da jeg jo ikke ved noget som helst,og mange har åbenbart den holdning, at man ikke har ret til at udtale sig om børneopdragelse, så længe man ikke selv har børn. Det vil jeg nu blæse højt og flot på, for helt ærligt, jeg har sgu øjne og ører i hovedet, og jeg har set eksempler på hvordan man skal gøre, og hvordan man ikke skal gøre. Jeg har arbejdet i børneinstitutioner, og har set min del af velopdragede og knap så velopdragede børn.  Jeg kan resonere over min egen opvækst og mine jævnaldrenes opvækst og drage nogle konklusioner derfra, så må vi jo se om de holder stik, hvis jeg engang selv får anskaffet mig nogle små krapyler!


Link til Dansk Kvindesamfund der har postet et billede af barbie som normal... Jeg synes hun er grim!

Den almindelig og ordinære Barbie

Kildekritik! Kildekritik! Kildekritik! - kan man få det som modermælks erstatning?

I disse tider, hvor man kan komme på nettet alle steder fra, og hvor brugen af sociale medier bliver mere og mere udbredt, burde sådan noget som kildekritik og sund fornuft, komme ind med modermælken. En eller anden har en gang sagt, "man skal ikke tro på alt, man læser i en bog". Det samme gælder for sociale medier,  og de ting der bliver delt derinde. Jeg græmmes over folks blinde deling af alt lige fra efterlyste personer, (der så viser sig at være fundet for flere uger siden) til grumme historier om overfald, svindel og udhængning af personer med navns nævnelse og billede.

Jeg kan ikke forstå at det er så svært for folk, lige at lave et lille tjekup på, om der nu også er hold i det man deler, i stedet for bare kritikløst at dele til højre og venstre. Jeg ved godt at de fleste gør det i en god mening, men hvor god er meningen, når det gælder personer der bliver hængt ud, og det så viser sig, at personen, der i første omgang, startede det hele, måske selv er skyld i sin ulykke?

Der er altid to sider af samme sag, og en fjer bliver som bekendt, ret og temmelig hurtigt til fem høns, eller elefanter, for den sags skyld! Men folk deler alligevel hæmningsløst, uden at tænke over de konsekvenser det eventuelt kan have for de berørte parter. Uanset om man så har gjort noget ulovligt, eller ej, mener jeg ikke, at personlig udhængning på sociale medier er vejen frem. Tvært imod, vil jeg sige det er et meget stort skridt tilbage, til en tid, hvor offentlig afstraffelse, og lynchning var en del af den almene underholdning!

I dag er lynchningen og den offentlige afstraffelse bare blevet mindre fysisk, og er trukket ud i det elektroniske cyber space, hvor det når ud til milioner, i stedet for det lokale bysamfund. Du kan ikke flygte fra et dårligt rygte i cyber space. Tingene vil altid være at finde, uanset hvor meget du forsøger at få det slettet, for der skal sgu nok altid være et eller andet røvhul, et eller andet sted, der gemmer på sådan noget skidt.

Jeg forstår heller ikke folks trang til at hænge andre ud. Mange af de sager der har floreret på det sidste, har jo været, eller er igangværende sager der går igennem det retsmæssige maskineri, og i forhold til, hvordan ens sag vil se ud i retten, vil jeg mene, at det går til den udhængtes fordel, at den anden part vælger at svine og skælde og smælde på de sociale medier. Uanset om personen så har gjort noget eller ej.

Bare fordi du har en facebook profil, giver det dig ikke ret til, at svine andre folk til, bare fordi du ikke lige får din vilje!

Sociale medier er meget gode, til mange ting, men der er sgu også meget skidt indimellem, og det er så trist, at så mange, blindt og ukritisk, er med til at gøre det endnu mere skidt. Jeg siger ikke at man skal lukke øjnene, for de grumme ting, der sker ude i verden, men jeg mener ikke de hører til på sociale medier, hvor de kan bliver forskruede og fordrejede på få sekunder. Der findes så mange nyhedsindstanser, hvor man får smidt den ene ulykke i hovedet, efter den anden, det må da være nok, til at tilfredsstille den almene borger?

Ikke at alle nyhedsindstanser er meget bedre, men her må man da formode at de har bare lidt mere hold i historierne, end den almene facebook bruger. men så igen, kildekritik, kildekritik, kildekritik! Det kan nærmest ikke siges ofte nok!

Skrald, spyt og tyggegummi - en sippes undren

Jeg betragter egentlig ikke mig selv som et specielt sippet menneske, men der er nogle ting, frem for andre der kan få mig til at rynke på næsen. Den anden dag, da jeg skulle med bussen, sad der en ung fyr på bænken ved stoppestedet, det i sig selv var der ikke noget specielt ved. Men han sad, let foroverbøjet, med armene lænet på sine lår, imens han sad og spyttede ned mellem sine ben. Efter spyt pytten at dømme, var det et tidsfordriv han havde haft gang i temmelig længe, og det blev han også ved med, i de henved 5 minutter der gik, før bussen kom. 

Jeg forstår virkelig ikke det der spytteri, hvad det skal gøre godt for, og hvorfor man sætter sig til, ligefrem at forsøge at lave en mindre sø, med sit eget mundvand! Det er ikke særligt flatterende at se på, eller særlig lækkert at træde i. Ikke nok med at denne gut sad der og forsøgte sig med at omdanne busskuret til spytsø, ja så kommer jeg ned på banegården, hvor to tøser stod og snakkede, mens de på skift spyttede til hver sin side. Igen, hvad skal det gøre godt for? Jeg fatter det simpelthen ikke. Jeg kan forstå, hvis man har fået et eller andet i munden, fx. et insekt eller noget andet ubehageligt, at trangen til at spytte kommer op i en, men bare sådan at gå og spytte, for hvad, hyggens skyld? eller? ja det går vitterligt over min forstand! jeg ved godt at jeg har et eller andet personligt problem med spyt, sådan generelt, men det er sgu da ikke vildt charmerende at rende rundt og sjaske verden til, med sit mundvand!

Det samme gælder forøvrigt det der med, bare at spytte sit tyggegummi ud, når man ikke gider gnaske på det mere. Helt ærligt, hvor svært kan det være at smide det i en skraldespand, i stedet for bare at spytte det ud, der hvor andre mennesker går! Der er ikke noget mere irriterende, og ulækkert at skulle rense sine sko for sådan en gang klistret stads! Det tager naturen henved 5 år at nedbryde et stykke tyggegummi, og det er med til at gøre livet surt for småfuglene, så hvorfor er det lige at de fleste mennesker alligevel er så hensynsløse, respektløse og egoistiske, at de ikke kan finde ud af at bruge en skraldespand?

Det kan da godt være at det lige er det nemmeste, men helt ærligt, man kan sgu godt lige tage hensyn til andre, og så benytte den skide skraldespand! Generelt forstår jeg ikke det der med, bare at smide sit affald fra sig, hvorend man er, det er da utroligt at folk synes det er ok. Når man ser hvordan restepladser og vejkanterne ser ud, kan man undres over, hvad folk så gør i deres egne hjem. 

Hvad er det der går gennem hovedet på folk, når de helt uden at blinke, tømmer et fyldt askebæger på parkeringspladsen, 3 meter fra en skraldespand, for derefter at køre videre? Hvorfor er det at folk mener at det er i orden? Jeg forstår ikke at folks ansvarsfølelse er så lav, og at de gang på gang skider højt og flot på alle andre, og sviner som det passer dem. Sikke meget pænere verden ville se ud, hvis folk rent faktisk benyttede de, dertil indrettede skraldespande, i stedet for at bruge naturen som en stor losseplads!  

Og så var der ikke mere vaskepulver - en tøjvaske-slackers kvaler

Jeg har en tendens til at være lidt af en slacker, når det kommer til vasketøj, specielt her om vinteren, hvor det at tørre tøj udenfor kan være lidt af en bedrift. Men når tøjskabet er ved at være tomt og man kun har hullede strømper tilbage, må selv en slacker bide i det sure æble og komme igang. Det skal siges at bjerget af vasketøj ikke just bliver mindre af, at det ene tørrestativ definitivt valgte at krepere for et par måneder siden. Det er blevet repareret en gang, men efter igen at være blevet løs i hængslerne, og efter at katten, gentagende gange, har ment at dette var et fantastisk sovestativ, opgav det en dag, ikke uden knirken, knagen og beklagelse, pludselig evret, og valgte at kollapse med kat og vasketøj og det hele.

Det er godt nok ved at være et stykke tid siden, men her i huset er det ikke altid at man rider samme dag som man sadler, så liget af stativet står her endnu, og et nyt er endnu ikke flyttet ind. Det tager dobbelt så lang tid at komme til bunds i sådan en bunke vasketøj, når man kun har et funktionelt tørrestativ til sin rådighed, hvilket måske heller ikke er vildt motiverende! Men, nøgen kvinde lærer vel sagtens også at få snøvlet sig igang med vasketøjet, på trods af dødt tørrestativ.

Som sagt så gjort, og efter kreativ udnyttelse af det ødelagte stativ, var undertegnede klar til at kaste sig ud i kampen mod det store tøjbunke-monster! Man er vel rollespiller, så man kan lige så godt gøre et eventyr ud af det, nu man har fået taget sig sammen! Efter to vaske og kreative tørringsophæg, havde motivationen faktisk spredt sig, og det der tøjbunke-monster virkede nu ikke helt så farlig og uoverkommelig som før, så beslutningen om, at endnu en vask var på sin plads, og at jeg sagtens kunne få plads til det, på min kreative udnyttelse af stativliget, var på sin plads, men så opdagede jeg, at jeg var løbet tør for vaskepulver!

Det er lidt ligesom at se luften gå ud af en ballon, og følelsen er den samme, som når man står under bruseren, og har fået fedtet håret godt og grundigt ind i shampoo, hvorefter man opdager at der ikke er mere balsam! Eller når man endelig, motiveret af tøjvasken, får snøvlet sig sammen til at tage den der dårlige samvittighed af en opvask, og midt i det hele opdager at man er løbet tør for viskestykker, fordi tøjbunke-monsteret har spist dem alle sammen. Og når man så samtidig er løbet tør for kattemad og kaffe, og andre af livets fornødenheder, så kan det snart være lige meget, men man tænker, i det mindste kan jeg da lige støvsuge, nu jeg har lidt kampgejst tilbage.

Men så er det at støvsugeren, på en meget støjende, hvæsende og spruttende måde, gør opmærksom på at der måske er noget der ikke er helt rigtigt, og katten rejser børster over den larmende tingest, så man hellere må slukke for monstromet, og finde ud af hvad der er i vejen. Man kan derefter konstatere at støvsugerposen er mere end fuld, og den pakke med støvsugerposer man har i skabet, er lige så tom som skuffen med viskestykker.

Man indser da, at det måske var på tide at få handlet ind, hvorefter man gør sig klar til at tage ind til byen. Man tjekker lige busplanen, får kigget på klokken, og kan efterfølgende konstatere at klokken er løbet tør for tid, eller at man i det mindste ikke får så meget ud af at tage ud og handle klokken halv ti om aftenen!

Det håbløse ved situationen går op for en, og man tænker, nå, men så kan det også bare være lige meget, så ser jeg bare noget fjernsyn og drikker noget kaffe, hvorefter man kommer i tanke om, at kaffedåsen også var tom, og at fjernsynet er løbet tør for nye ting, og sender genudsendelser som sædvanlig. Det eneste der er at gøre på nuværende tidspunkt, er bare at gå i seng!

Silkeborg, Silkeborg - en tung by at danse med

Hvor er jeg dog træt af Silkeborg, og dens elendige forhold for folk uden bil! Busserne er en by i Rusland, der kører som vinden blæser, og som bliver beskåret og ændret som vi andre skifter undertøj. Den ene butik efter den anden må dreje nøglen om, eller flytter over i Alderslyst området, der efter sigende bliver det nye hit, på grund af motorvejen. Midtbyen ender som en spøgelsesby, med et Torvecenter som en stor tom og grum påmindelse om, hvor tumpet det var at bygge det i første omgang. Hvorfor de overhovedet har planer om at udvide det monstorm, der siden det blev bygget, har stået halvtomt, og nu snart er heltomt, forstår man jo ikke. De vil have parkering under torvet, men når man kører ind til byen, kan man, uanset tidspunktet, se at der er temmelig mange ledige parkeringspladser rundt om i byen.

Det sidste nye er at posthuset i Bios gård har rykket teltpælene op og er flyttet ned i Kvickly, så man nu skal gå endnu længere end ellers for at hente sin post. Ikke nok med at de flytter posthuset, men postens service er jo også blevet formindsket kraftigt de senere år, så man begynder sgu snart at lede efter et andet alternativ. Jeg kan virkelig ikke se hvorfor de ikke kunne have fundet en anden løsning, så posthuset kunne være blevet inde i midtbyen, i stedet for at skulle rykke helt ned til Kvickly! Jeg ved godt at jeg, som et forholdsvist ungt menneske, sagtens kan trave den tur, både frem og tilbage, men det er der sgu mange ældre mennesker der ikke kan, og der kører jo ikke en eneste bus derned.

Fordelen skulle efter sigende være at postbutikken så følger Kvicklys åbningstider, men hvad hjælper det, når man skal vade hele vejen fra banegården og derned for at hente sine pakker! jaja, jeg ved godt at man kan tage en bus om til Godthåbsvej, og så har man da skåret lidt af turen, men helt ærligt, kan det virkelig være rigtigt at man skal med to busser for at hente sin post!?! Jamen der er jo sat sådan en postboks op ved banegården, og det er da også fint osv. men hvad så hvis man har fået en pakke der ikke kan gå ind i sådan en boks? Og så vidt jeg ved, kan man ikke sende post fra sådan en boks, så skal man have noget sendt, er man stadig nødsaget til at skulle ned til Kvickly. Jeg synes sgu det er utroligt at de bliver ved med at sætte priserne op, på porto og fragt og jeg skal komme efter dig, samtidig med at de sparer posthuse og servicen væk. Hvad skal alle de penge så bruges til, hvis det ikke er til at servicere kunderne!

Jeg ved godt jeg tit og ofte har klaget over de busser, men det føler jeg mig nu også temmelig berettiget til, da jeg ligesom er afhængig af at det skidt fungere bare en kende tilforladeligt. Havde jeg midlerne til det, var jeg fluks strøget til en køreskole og havde anskaffet mig et kørekort, og derfra ville jeg fluks skynde mig over til en bilforhandler og finde mig en bil. Men, nu er jeg jo altså ikke i den situation at jeg lige kan det, så jeg må nøjes med busserne.

Silkeborg er virkelig en sær by, dens prioriteter er virkeligt sære, der bliver hele tiden snakket om, at der skal spares, men det er de særeste steder der bliver sparet! For et eksempel, bliver al gadebelysning slukket kl. 23, eller 24, så der er bælg ragende mørkt over det hele, men kører man en tur ned langs Silkeborg Langsø, og vender blikket op mod kommunen, kan man se at der både brænder lys og at mange computerskærme ikke er slukkede! Det giver jo absolut ingen mening! Jeg ved godt at deres begrundelse er, at det skulle forhindre indbrud, men helt ærligt, var det så ikke bedre at indvestere i et ordentligt alarmsystem,  og så slukke al det lys, og så få noget lys på gaden i stedet for?

Nu er der jo så også snak om at Silkeborg skal have et nyt stadion, hvilket jeg vitterligt ikke kan se ideen i. Jeg ved godt at jeg også er farvet af, at jeg overhovedet ikke interessere mig for fodbold, eller nogen former for sport, men når man læser i avisen, hvor mange milioner det kommer til at koste kommunen, kan jeg virkelig slet ikke se hvad det skal gøre godt for!

Silkeborg, jeg er fandme ikke imponeret! Jeg elsker al den smukke natur, og det at man kan stå midt inde i byen, og efter 5 min.s gåtur står midt i naturen. Men alt det andet, det kunne jeg godt undvære. Nogen ville måske påpege, at hvis jeg er så utilfreds, så må jeg jo flytte et andet sted hen. Men det bliver det sgu nok ikke meget bedre af. Alle byer har jo deres positive og negative sider, og jeg kan da godt se, at jeg nok fokusere lidt meget på de negative, men, jeg lover at der nok skal komme et indlæg med de lidt mere positive sider en dag, men Silkeborg, du er fandme en tung by at danse med!

Biografevent - det er lidt koldt at være træ

Ja så sidder man her og klapre tænder og skyller varm kakao ned i spandevis, for at forsøge at få lidt varme i kroppen. Det er sært som man kan gå en hel aften i frostvejr og kun fryse fingrene, og så komme hjem i varmen, og så begynde at fryse over det hele!

Har her til eftermiddag/aften været til premiere på Hobbitten, ikke for at se filmen, (det må vente til senere, for ses skal den selvfølgelig) Men for at reklamere lidt for vores liverollespilsforening. Så biografgængerne mødte orker, trolde og levende træer når de skulle i biffen i aften. Vi morede os rigtig godt, så må vi bare håbe at biografgængerne også havde en sjov oplevelse med det. Jeg fik da personligt givet en ældre dame et knus, og der var indtil flere der gerne ville have billeder af os, eller gerne ville fotograferes med os, så mon ikke de fleste har syntes at det var meget underholdende med lidt monster tilstedeværelse i aften.

I går stod den så på interview i Tv2 østjyllands program "go aften Østjylland" hvor undertegnede stillede op iklædt trækostume, og fortalte lidt om vores event. At det så sådan set ikke var det der var vores tanke med at henvende os til dem, er jo så en anden sag, vi ville jo gerne have haft dem med i aften, men alternativet var nu heller ikke dårligt, og da slet ikke for mig. Det var ganske underholdende at prøve, selv om det var lidt pudsigt at blive præsenteret som "træ".

Nu skal jeg så bare lige have taget mig sammen til at få taget sminken af, og så er det vist ind under dynen for mit vedkommende. Det var også ganske dejligt at komme hjem, og så havde kæresten bestilt pizza til mig, godt nok fik vi popcorn og sodavand i uanede mængder i løbet af aftenen, meeen det var ikke just mættende i længden.

Nå, skulle jeg tage mig sammen og få vasket makeuppen af og få redt filtrene ud af håret, og så skrubbe i seng. En fed aften er overstået, og jeg glæder mig nu endnu mere til at se Hobitten! Var det ikke fordi klokken er så mange, og at jeg var så kold, ville det have været oplagt at nuppe et par timers lotro, men det må vist hellere vente til et andet tidspunkt.. God nat derude fra et frossent træ...

Og således ser man så ud efter at have været træ en hel aften...