"Gode råd" - en kronisk lidelse hos de raske?

Inspireret af et indlæg på facebook, kommer her en lille betragtning omkring det der med at have en kronisk sygdom, og hvordan omverdenen reagerer, når denne finder ud af, at man rent faktisk fejler noget. For sjovt nok, så bliver de fleste mennesker, når de finder ud af at man har en skavank, lige pludselig ekspert på lige netop din skavank, og har 1000 "gode" råd til hvordan du, enten kan blive helbredt, eller i hvert fald lindre din lidelse, ved at gøre denne eller hin ting. Det er lige meget hvad du fejler, så er der altid en eller anden, der med ét, tydeligvis får en åbenbaring, og kan ralle alskens råd af, lige i rap, uden overhovedet at tage hensyn til, dine forsøg på at formidle personen om, at samtlige råd, har du lige modtaget af 5 andre, og at du allerede for 5 år siden, rent faktisk afprøvede dem, og at de desværre ikke virkede...

Den typiske reaktion fra sådanne mennesker, er efterfølgende, når de ellers er blevet færdige med deres ordstrøm at råd, og det går op for dem, at du sådan set ikke har tænkt dig at følge dem, er at blive bare en lille bitte smule fornærmet! Jo, for her står de, med alle guldkornene, alle de virkeligt gode tips, og så har du bare taget en stor fed NEJ-hat på, og vil hverken spise spirulina pulver, eller stå på hænder i fem minutter hver morgen, før klokken er blevet syv! 

Og hvad blider vi os så egentlig ind, alle os, med en kronisk lidelse, at vi er så arrogante, at vi ikke bare lapper alle de "gode" og velmenene råd i os, siger tusind tak, og ihh hvor var det godt at jeg mødte netop dig, med alle de råd du har oppe i ærmet! Måske det har noget at gøre med, at vi HAR afprøvet dem alle sammen, og nogle af dem, indtil flere gange, at vi HAR gennemtrævlet nettet, vores venner og familie, diverse læger og specialister, for at finde frem til lige netop det, der kan gøre vores liv udholdeligt og nogenlunde til at klare, uden alt for mange smerter, eller psykiske mén. 

I mit tilfælde, hvor det er en fysisk ting den er gal med, har jeg igennem tiden fået mange spøjse råd, lige fra "du skal bare æde nogle smertestillende, og så gå i køkkenet og lave en masse sund mad" til, "det skal bare arbejdes væk" eller " kan du ikke bare blive opereret". Hvortil jeg jo så har kunnet svare, "jeg tror ikke min kroniske seneskedehindebetændelse i begge håndled, er helt vild med tanken om, at lave en helt masse mad", og "hvad foreslår du så af arbejde, der kan få deformiteter i knoglerne til at forsvinde?" og, "jeg er blevet frarådet operation, da der er risiko for at det kun vil gøre det værre". 

Det er meget sødt at folk er så ivrige med at give råd og ideer til hvad man kan gøre, men når stort set alle man møder, er lige ved at sprænges, sjovt nok, af de samme ideer som alle de andre, ja så bliver man i længden, bare en lille smule træt... Det er jo ikke fordi vi er utaknemmelige, vi kunne bare nogle gange godt tænke os, at folk tænkte sig en lille smule om, før de udbasunerer alle deres råd.

Man kunne jo overveje, før man kommer med rådene, lige at stoppe op, tænke sig om, og fx. stille sig selv nogle spørgsmål, det kunne fx. være:

1. Hvor længe har denne person, som jeg vil give et råd været syg? er det mere end et par måneder/et halvt år, så har vedkommende nok prøvet de gængse behandlingsformer/råd der er, og derved kunne det jo tænkes at det jeg havde tænkt mig at foreslå, allerede var afprøvet...

2. Har jeg overhovedet forstand på det personen fejler? Her skal man for det første spørge sig selv, er jeg læge? Hvis ja, så kunne jeg måske godt have et par råd, er svaret nej? Så spørger man lige sig selv, kender jeg nogen med samme lidelse, og derved måske have nogen viden? Er svaret ja, så kunne jeg måske godt have et godt råd. Er svaret nej? Måske jeg bare skulle holde min kæft...

3. Måske personen hellere vil snakke om interesser, end sygdom, måske jeg skulle spørge hvad vedkommende kan lide at bruge sin fritid på..

Oooog jeg kunne blive ved... Vi er, trods alt, meget mere end vores sygdom, og i de fleste tilfælde, vil vi hellere snakke om noget andet end det vi fejler. For mit vedkommende er mit handicap en biting, i forhold til resten af mig, jeg har så mange interesser, og ting der fylder i mit liv, at mine forkert sammensatte albuer, og mine seneskedehindebetændte håndled, i det daglige ikke betyder noget. Jeg tager de hensyn der skal til, og passer på mig selv, derved kan jeg have en dagligdag, hvor jeg ikke tænker over at der er noget galt med mine arme...

Da jeg var barn, tænkte jeg ikke på mig selv som værende en person med et handicap, og jeg er heller ikke opdraget til at tænke på mig selv som handicappet, så da der var en, der engang sagde til mig, at så ville jeg da kunne få handicap tilbud når jeg blev voksen, gloede jeg bare på ham med uforstående øjne, for jeg forstod vitterligt ikke hvad han mente med handicap. Jeg gjorde jo bare tingene på min måde, og var ikke synderligt hæmmet i min hverdag. 

Som sådan tænker jeg heller ikke, den dag i dag, at jeg er handicappet, for jeg har min fulde førelighed, og fungerer som jeg skal. Jeg gør jo bare stadig tingene på min måde, uden at tænke over det. Men selvfølgelig, efter den kroniske seneskedehindebetændelse indfandt sig, for snart 16 år siden, og jeg begyndte at opleve begrænsninger, fx. i forhold til job og uddannelsesmuligheder, har jeg jo måttet erkende, (og det har taget meget lang tid) at jeg jo nok alligevel har et, om end, meget lille, handicap. Men, som sagt, det er ikke en betegnelse jeg bruger, for jeg føler mig i det daglige, ikke handicappet. 

Men nu kom jeg vidst lidt væk fra emnet, hvilket jo er typisk mig! Og fordi jeg nu er kommet ud på et sidespor, kan jeg selvfølgelig ikke finde ud af at runde af på en ordentlig måde... Men altså, det virker lidt som om, at mange raske folk, har en kronisk lidelse, uden selv at være klar over det, som må hedde noget i retningen af, "goderådtitis" eller "har-du-prøvet-at-mani", som de slet ikke har under kontrol, så næste gang du møder en, der har en kronisk lidelse, det være sig fysisk eller psykisk, så prøv at kæmpe imod lidelsen, og drop de velmenene gode råd, for efter al sandsynlighed, har vedkommende allerede fået samme råd, mindst fem gange, og har afprøvet den, i hvert fald en til to gange, og så slipper du for at blive fornærmet over at vedkommende tilfældigvis har taget nejhatten på i dag! 

Negative kommentarer, et no go - et nytårsfortsæt af de sværere!

Jeg har i en længere periode gået og funderet over noget, jeg har faktisk tænkt rigtig meget over det, og har flere gange tænkt, det her, er et oplagt blog indlæg! Nu har jeg så endelig fået taget mig sammen til at få skrevet de tanker ned, som er som følger...

Vi mennesker er i bund og grund nogle brokrøve og nogle paphatte overfor hinanden! Hvis der er noget vi ikke bryder os om, er vi absolut ikke blege for at sige det til hinanden. Al den negativitet der emmer ud af alle porer, når man ser, hører eller oplever et eller andet man ikke lige synes om, det er sgu da lidt trist! For hver gang man udtaler sig negativt om et eller andet, ødelægger man glæden for et andet menneske.

Et eksempel: En person skriver begejstret om en film, denne har set, straks er der nogen der kommenterer at det er da den værste lortefilm i hele verden.. Hvad skal det til for? Hvad gavner den kommentar? andet end at ødelægge glæden for personen der rent faktisk synes det var en god film?

Som sagt er det noget jeg har tænkt over et stykke tid, og i den forbindelse har jeg også været ude i en større selvransagelse, for et er at man brokker sig over at andre kritiserer og sviner andres ting til, noget andet er selv at gøre det bedre. Man må starte med "the man in the mirror", som Michael Jackson så klogt sang engang. Nå men, jeg er jo så nået frem til, at jeg jo selv falder i fælden somme tider.. Specielt når det omhandler emner som musik, film og bøger.

Jeg kan være temmelig kritiserende og nedladende, når det omhandler disse emner, og til dem det er gået ud over, vil jeg på det dybeste beklage. Jeg må lære at acceptere at alle selvfølgelig ikke kan have samme awesome smag som mig... ææhmm.... hov... ææh, ja det der ved jeg ikke lige hvor kom fra....  det jeg mener er selvfølgelig, vi har alle sammen forskellig smag, og det er helt ok!

Vi må lære at lade være med at svine ting til, som andre synes er fedt! Altså, jeg siger ikke at vi helt skal lade være med det, i så fald vil den her blog da gå helt i stå! Det jeg mener er, når en eller anden ytrer sig om en eller anden ting, denne finder fantastisk, skal vi lære at holde tand for tunge, og holde vores kæft, selv om vi synes det er det værste i hele verden. Så kan vi gå hjem og svine det til, når vedkommende ikke er i nærheden! Vi må nøjes med at sige, at det er fedt du synes om det, men jeg bryder mig ikke så meget om det. Punktum, slut, prut! Ikke noget med at slynge om sig med negativitet, for det ødelægger glæden for den anden...

Jeg skal fx. lære at lade være med at svine Dansk"top" "musik".... aaah fuck!!! Det er sgu svært!!!!! Jeg er en af de slags mennesker der bliver direkte aggressive af at blive udsat for Dansktop... Så det er virkelig svært at lade være!! Nå men som sagt, når der er folk til stede der rent faktisk bryder sig om denne form for "musik"... ej men så stop da!!! Så skal jeg bare bide de kritiske kommentarer i mig, og holde min kæft! Det gælder også emner som Twilight, Rasmus Seeback, Medina og andre kvalmende... ææh jeg mener, andre "kunstnere"... Nøj, det er svært det her!!

Nå men, altså, det jeg siger er, mere positivitet kunne være godt! Jeg forsøger også at lade være med at brokke mig når solen skinner, for utroligt nok, er der en frygteligt masse mennesker der åbenbart, eeeeelsker varme og sol.. og at jeg ikke er en af dem, skal da ikke ødelægge deres glæde. Til gengæld, kunne jeg godt tænke mig, hvis samme solelskende folk, så gad lukke deres dertil indrettede ædespalte, når jeg en sjælden gang hylder at det sner, eller er koldt, eller at det regner..


Jeg kan godt se, det er noget af en udfordring det her.. for jeg tror at det der med at brokke sig, det ligger så dybt i os, at det simpelthen er en del af vores arvemasse. Men kan man bare en gang i mellem, lige stoppe op, tænke sig om, før man sviner noget til verbalt, ja så har man da i det mindste spredt lide mindre negativitet den dag! Det vil i hvert fald være mit nytårsfortsæt, at være mere imødekommende og positiv, frem for bare uhæmmet at svine hvad svines kan, når det ikke lige ligger indenfor mit smagsområde! Så må vi se hvordan det går!!

Godt nytår - et tilbageblik på 2014

Ja, så er endnu et år gået, og det er vel tid til den der årlige selvransagelse, og kiggen tilbage på året der er gået.. Hvad har så været godt? hvad har været knap så godt? Og så videre. Tjaa, alt i alt, har det været et ganske udmærket år! (og med udmærket, mener jeg, et rigtig godt år der har bestået med udmærkelse.. Hvis nu nogen skulle være i tvivl...) Ordet udmærket, er faktisk temmelig misforstået, men det er selvfølgelig en helt anden sag, som ikke skal blandes ind i denne beretning om året der gik..

Nå men sidste år, var året hvor vi besluttede os for at droppe planerne om 2 x 30+3 års fødselsdag, og i stedet holde bryllup i stedet... dog ikke lige nu og her, men datoen er sat, og ja, det bliver jo så i år, den 12.09.2015! Det er så vildt! og jeg har vidst ikke helt fattet det endnu, planlægningen går stille og roligt fremad, men nøj hvor er der mange ting man skal tage stilling til... Jeg synes det er uoverskueligt, men mon ikke det hele falder på plads alligevel?

Sidste år, var også året hvor jeg var så heldig at blive optaget på grundforløbet til Kirkesangeruddannelsen! Hvilket jeg er rigtig glad for! Det kan ærgrer en lidt, at man ikke vidste den uddannelse eksisterede noget før.. Men men, det har der vel nok været en mening med! Og jeg er min svigermor dybt taknemmelig for, at hun gjorde mig opmærksom på den! Man kan sige at mit flakken omkring mellem uddannelser osv. har været en lang sej kamp for at finde mig til rette i en verden, der ikke er egnet til folk der ikke helt passer ind i de kasser samfundet har opbygget. Jeg har mine udfordringer at slås med, og dem har jeg også skullet lære at takle, og acceptere at jeg altså har mine begrænsninger og at det er helt ok! Uanset hvad andre så end måtte mene, tro eller forvente, så har det været en lang bakke at komme op ad, og selv om jeg selv har svært ved at indrømme det, ja så har det helt sikkert også påvirket mig meget mere psykisk end lige først antaget. Jeg har haft mine nedture, men 2014 var året hvor jeg fandt ud af, at der måske nok alligevel er en hylde og en kasse jeg passer ind i!

Jeg kan stå imod meget, og jeg har en stærk psyke, hvilket også har været en gave i mange sammenhæng, men ind imellem har det været tænderskærende frustrerende og et rent helvede.. Folk der aldrig har prøvet at være inde i systemet, der aldrig har haft en fysisk eller psykisk kronisk lidelse, kan absolut under ingen omstændigheder sætte sig ind i, hvad det er man gennemgår af frustration, fortvivlelse, frygt, vrede, ja, hele det negative følelsesregister, når man ikke bare kan tage et hvilket som helst job eller uddannelse, når man hele tiden bliver bekræftet i, at du passer ikke ind, du falder udenfor normen, du betragtes som en andenrangs borger, og alle folk ser skævt til dig, du er ingenting, en samfundsnasser og en dovenklump, tag dig for helvede sammen, og lad være med at klynke! Det kræver sin psyke at stå ansigt til ansigt med sådanne holdninger hele tiden..

Nå, men det var sådan set ikke det, dette indlæg skulle handle om.. Jeg er igang med en uddannelse jeg elsker, og som jeg rent faktisk kan holde til, og som virkelig giver mig den selvtillid jeg i mange år, rent fagligt, arbejdsmæssigt og socialt har manglet, og så ikke mere om det nu!

Sidste år var også året hvor jeg startede i pigekoret, og som har givet mig den der følelse af at være kommet hjem igen. (som jeg også skrev et indlæg om) Det er dejligt at være med i et kor igen!

Der udover er året jo bare tøffet afsted, uden man helt har opdaget det! Nu er vi så gået igang med det næste år, og lige om snart er det sikkert september, og så skal jeg sgu giftes!!!! Det er jo så sindssygt!! Det går stille og roligt med opsparingen til dette, og det giver mig en god ro, at når bryllupsopsparingen går så fint, ja så vil det også være realistisk med en kørekortsopsparing lige så snart brylluppet er overstået! Så er det jo så lige om man kan finde ud af det der med at køre bil!! Jeg har til tider min tvivl, det virker så skræmmende! Men det ser også så let ud når andre gør det.. så måske der er håb for sådan en motorforskrækket som mig.. Jeg havde på et tidspunkt tænkt på at anskaffe mig en scooter, men jeg nåede frem til at det ikke lige var mig... så er spørgsmålet om en bil er.. men det vil tiden jo vise, om ikke andet bliver det da i hvert fald først aktuelt i 2016, så der er da lidt tid til at samle mod!!!

Nu er jeg nærmest ved at dø af sult! Så ikke mere for nu... det blev som sædvanlig en rodet affære, da jeg jo ikke just er god til at holde mig til emnet... nå, slut prut og godt nytår!

Budgetter og forsikringer - et lille skridt nærmere at være voksen!

Da jeg for 3 år siden rundede de 30, havde jeg en mindre krise! Ikke som så mange andre, der går fuldstændig i baglås over at de har rundet endnu et skarpt hjørne, og er blevet et år ældre og alt det der! Næh nej, min krise bestod i, at jeg simpelthen ikke følte mig gammel nok til at være 30 år! Jeg følte mig simpelthen ikke voksen nok! Det måtte være en fejl, en tastefejl i mit cpr. nr. eller et eller andet.. men nej, den er altså god nok, og selv om jeg stadig ikke føler mig helt gammel nok til at skrive 33 år på CV'et, så er jeg dog trods alt kommet et lille bitte skridt nærmere, at føle mig lidt mere voksen, end jeg måske gjorde for 3 år siden..

Jeg har nemlig været ved at sætte vores længe ventede budget i værk, budgettet blev lavet for lang tid siden, men et er at lave det, noget andet er at få det sat igang... Det er så sket nu, og oveni hatten har jeg så også været ved at rode med forsikringer, sygeforsikring Danmark og jeg skal komme efter dig!! Jo jo, temmeligt voksent må jeg nok lige have lov at sige! Derud over har vi også fået lavet hul i hækken til en havelåge, så nu mangler vi bare lige lågen, og så skal græsset og ukrudtet trimmes, og så er vi da lige ved at ligne et helt lille forstadsarrangement!

Der er noget befriende (og meget voksent!) ved at få sat styr på kroner og ører, at kunne følge med i hvor pengene rent faktisk forsvinder hen! Og jeg føler mig meget voksen, når jeg så sidder der og flytter rundt på tallene og udregner hvad der skal bruges til hvad. Oveni hatten har jeg så også opdaget, at der indeni mig, bag den ikke helt så voksne facade, der helt inde bagved, der sidder der en Joacim Von And og gemmer sig, ikke at jeg er stinkende rig.. (Det ville ellers ikke være dårligt..) Men altså gnieren, Joachim, der spinker og sparer og vender hver en øre for at skrabe lidt mere til sig.. Jo, for når man nu kan se hvordan ens budget ser ud, og at det rent faktisk ser ud til at hænge sammen, så begynder man jo at tænke.. hmmm hvor meget kan jeg så spare sammen!? Hvor meget kan sættes til side og gemmes væk!

Det er nu ikke fordi jeg før vi fik sat budgettet igang, kastede om mig med penge, jeg tror egentlig altid jeg har haft et nogenlunde fornuftigt forhold til det der med økonomien og penge. Selvfølgelig kan jeg også godt lide at bruge penge, men nu med det her budget, har det givet et overblik, som jeg godt kan se nu, at jeg virkelig manglede før!

Det er vældig voksent det her emne, synes jeg! Og alt det der med forsikringer, jamen altså hvad skal det ikke ende med! Og ikke nok med budgetter, forsikringer osv. så er vi jo også nået frem til at den skal stå på bryllup til næste år! (Meeeget voksent!!) Så det skal jo også planlægges! Og der skal lægges penge til side til det! (måske det er derfor min indre gnier har tittet mere frem her på det sidste?)

Nå, men sådan et bryllup, det er jo i og for sig, ikke noget der behøver koste noget, man kan bare gå ned på rådhuset og underskrive nogle papirer og vupti er man Hr. og Fru.. meeen det er sgu lidt for kedeligt, voksent og nøgternt i mine øjne, sååå fest skal der være! Og fest koster penge... ikke nødvendigvis mange penge, men noget mad skal der da være, og man vil jo da også gerne have noget pænt tøj på, så gnieren er sat i gang, og er begyndt at spare penge sammen! (igen meeeget voksent!)

Og samtidig med at jeg går og føler mig meget voksen og fornuftig, går jeg og pynter min nye knaldrøde cykel med kranier og flagermus, fejre min tøjdyrs-smølf's 30 år fødselsdag, og spekulerer på hvad jeg dog skal klæde mig ud som til Halloween.. Det er altid rart at kunne skifte lidt imellem at være meget voksen, og sidde der og rode med budgetter og forsikringer, for derefter at lalle rundt i stuen med katten og danse til Kaj og Andrea på pladespilleren!

Og appopos Kaj og Andrea, så tror jeg da faktisk det er på tide at få luftet den plade igen! Så slut for nu, alt det der voksne noget, må vente til senere!

Folk der poster billeder af friske jordbær er onde - facebooks sadistiske univers!

Så sidder man der og scroller ned på sin newsfeed på facebook, og bliver mere og mere anspændt og pinefuld. Det ene lækre billede af dejlige friske jordbær efter det andet dukker frem på skærmen, og man sidder der og er lige ved at kortslutte tastaturet i mundvand!

Facebook er et sadistisk og ondt univers, der kun er ude på at pine folk hvis køleskab samt køkkenskabe er råbende tomme for alt hvad der tilnærmelsesvis ligner noget der smager godt! Hvad nytter et halvt hoved iceberg, der forøvrigt er ved at være slatten, en mælk der vist nok er lige ved og næsten sur, en kvart pakke rugbrød der måske, måske ikke er en kende muggent, og en tom bøtte nutella, når facebook flyder med billeder af store, saftige, røde, søde, lækre JORDBÆR!!!

Man farer straks op, og drøner ud i køkkenet, med et febrilsk håb om, at der alligevel skulle være noget lækkert der kan hamle op med friske jordbær, et eller andet, knap så åbenlyst sted. Man roder rundt i skuffer og skabe, i køleren og i fryseren, uden den mindste lille bitte anstrøg af noget brugbart. Og dog! Hvad finder man så, der nede, aller aller nederst i bunden af kummefryseren? En lille snoldet pose frosne jordbær, der hverken er søde, store eller specielt lækre... De kan da til nød bruges, men hvor er duften, fornemmelsen af sommer, af barndommens jordbærfrådseri, når man står der med en stenhård isklump der ikke engang bare tilnærmelsesvis dufter af jordbær! Man dør lidt indeni!! Det gør man altså! Jeg overdriver ikke, overhovedet!!

Nå, og så står man der med den frosne jordbærklump, og forsøger at forestille sig, at de er friske, velduftende og lækre, mens man febrilsk leder i køkkenskabet efter sin stavblender som man i ransagelsen af køkkenet efter jordbærlignende godter har fået lagt et eller andet fuldstændig tåbeligt sted hen. Og når man så har fundet den frem, og har fået mikset de meget lidt friske, men temmelig meget frosne jordbær med den vist nok, næsten sure mælk, lidt sukker og en sjat vanilje, ja så får man jo den tåbelige ide, at man da lige kan sætte sig ved computeren og stene lidt på facebook, mens man "nyder" sin jordbærmilkshake..

Dét skulle man så ikke have gjort, for hvad dukker frem, FRISKE JORDBÆR!!! Endnu en grund til at være træt af sommeren! Ikke nok med at det er varmt, specielt om natten! der er også insekter der bider, så man kommer til at ligne Quasimodo, og pollen der får ens øjne og gane til at klø som havde man ædt en hel pose kløpulver! Det er lyst, hele tiden og altid! Der er alskens kvaler når det er sommer, men det værste er og bliver, (altså liiige på nær det der med at det er varmt om natten, og det bliver skide tidligt lyst, og fuglene begynder at larme kl. 03.00 om natten så man ikke kan sove!!!) billeder af friske jordbær på facebook, når man ikke selv har nogen, og ikke lige umiddelbart har mulighed for at få fat i nogen!

Nej, facebook er og bliver et sadistisk og ondt sted, som man faktisk burde holde sig helt fra, så længe der bare er nogen som helst chance for at der findes friske jordbær der kan tagets billeder af, og blive postet derpå!

Man kan sige, at det jo sådan set gælder for alle former for madbilleder! Sidder man der og er småsulten, eller måske storsulten, og ens køleskab er lige så tomt som ens mave, så er det faktisk noget af en præstation at bevare fornuften og selvbeherskelsen, ved at scrolle ned på sin newsfeed. Hvad folk ikke formår at poste, som om alle andre end en selv, bare har et køkken og et køleskab der bugner af alskens godter man kan kombinere på alskens vidunderskønne måder, og derefter poste dem, så alle andre kan sidde og vansmægtes. Det er sgu da ondt!

Jeg ved godt at jeg ikke skal gøre mig for god, også jeg poster billeder af mad, når jeg ellers har noget, der er værd at flashe og vise frem. (Ikke at jeg gør det hele tiden, jeg bagte faktisk kanelsnegle for nylig, UDEN at poste det på facebook!!!) (jaja, der polerede man lige glorien lidt... ) Det hører sig ligesom med, når man selv har noget godt, er der da ikke noget bedre end at gnide lidt salt i såret hos dem der ikke har! Hæh! Det er faktisk lidt sjovt at tænke på, nu hvor teknologien har gjort det til alle mands eje at kunne tage billeder, at man så føler sig nødsaget til at dokumentere selv den mindste rugbrødsmad med æg og tomat, og ligefrem også lige skal vise det til hele ens omgangskreds/kollegaer/familie/what-ever-man-har-af-facebook-venner..

Tænk hvis samme trend var populær før facebook, smart phones og digital kameraet var opfundet, så var man nødt til at tage billedet med sit analoge kamera, gå ned i en butik og få fremkaldt billederne, for derefter at sende dem med posten til dem man nu følte skulle vide hvad man fik til aften i går... eller rettere sagt, den anden dag, for det tager jo alligevel sin tid før billederne er fremkaldt, og billedet er postet, (postet, som i puttet i en postkasse, du ved, de der sjældent tilgængelige røde kasser der står hist og her i det ganske land)

Eller hvis man måtte sidde og ringe til alle folk for at fortælle hvad man fik til morgenmad... man ville jo aldrig komme afsted på arbejde.. Jaja, der er mange sjove scenarier, man kan forestille sig, hvis man skulle omforme hvad vi gør i dag, til hvordan de ville have blevet udført for bare 20 år siden..

Og selv om jeg er et brokkehoved, så er jeg nu godt tilfreds med både facebook og smart phones, og alle de andre teknologiske påfund vi omgives af, jeg bruger jo selv flittigt mange af dem, og det vil jeg nu nok også blive ved med, selv om folk bliver ved med at poste billeder af friske jordbær.. Jeg må jo bare se at få anskaffet mig nogen selv, så jeg kan blive en af de sadistiske røvhuller med billeder af lækre, store, søde, modne, friske jordbær!

Forunderligt - et digt

Tænkte det var på tide at poste et par digte. Jeg poster dem enkeltvis, da de ingen sammenhæng har med hinanden, udover at de alle er meget gamle, og alle sammen er temmelig mørke og dystre. Som jeg også har beskrevet i afsnittet Digte- en forklaring og en præsentation af kommende digte på denne side, så har mine dystre og til tider makabre digte intet med min mentale sindstilstand at gøre, da digtene blev skrevet, bare lige for at få det helt på plads!

Dette digt er skrevet i 2007

Forunderligt

Skrevet i år 2007

Forunderligt er det at sidde her
Og føle dig så uendeligt nær
Selvom du slet ikke er der

Forbløffende er det at tænke på
At med kærlighed kan man næsten få
En hverdag til at fungere

Forjættende er det at kunne vide
At den man allermest kan lide
Faktisk kan gengælde følelsen

Fornuftigt er det at gøre det klart
At man for pokker skal være parat
Før man kan slå pjalterne sammen

Forundrende er det at føle sig tryg
Når verden som regel er temmelig styg
Og ikke til at begribe

Forbandet er det at være så trist
Når man hellere vil være optimist
Og glædes ved det der er givet

Det mørke blod - et digt

Tænkte det var på tide at poste et par digte. Jeg poster dem enkeltvis, da de ingen sammenhæng har med hinanden, udover at de alle er meget gamle, og alle sammen er temmelig mørke og dystre. Som jeg også har beskrevet i afsnittet Digte- en forklaring og en præsentation af kommende digte på denne side, så har mine dystre og til tider makabre digte intet med min mentale sindstilstand at gøre, da digtene blev skrevet, bare lige for at få det helt på plads!

Dette digt er fra 2006.

Det mørke blod
Skrevet i år 2006

Det mørke blod fra såret 
drypper ned fra håret 
løber ned af kinden 
og størkner let I vinden 

Det mørke blod I mine årer 
render vildt som mine tårer 
bruser som en flod 
mit varme mørke blod 

Det mørke blod på mine hænder 
farver bladet som jeg vender 
blandes med de ord jeg læser 
størkner mens det blæser 

Det mørke blod I mine tanker 
hør hvor højt mit hjerte banker 
blusser rødt I mine kinder 
efter ofrene jeg finder