Det pusler og rumstere

I vores lille pulterum så det er helt forfærdeligt! Først troede jeg at vi havde fået mus, men det kunne jo ikke rigtig passe med at vi lige havde fået kat, med mindre katten havde inviteret venner på besøg, men med hans energi og fangergen var det vel næppe løsningen... Men hvis det hverken var katten, mus, eller vores to kaniner for den sags skyld, der forøvrigt er udekaniner og ikke just havde noget at gøre i det pulterum under nogen omstændigheder, ja så måtte det jo være noget andet..

Fra puslen og rumsteren, til bankelyde og svage stemmer på en uge, begyndte jeg at overveje om vi måske havde fået os en poltergeist eller et spøgelse på besøg, måske en gæst fra shamhain der ikke havde fundet hjem endnu, og da sneen så begyndte at dale ned, og det gik op for mig, at i dag er der lige præcis én måned til jul, gik det op for mig! Det er jo nisserne der rumstere, pusler og banker, de vil ud og op og frem vil de, og sikke en støj sådanne nisser kan lave når december nærmer sig og man ikke har fået snøvlet sig til at få gjort juleklar, ja halloween tingene har stået på spisebordet en måned, og så tænkte jeg, hvis jeg skal sikre mig noget søvn de næste dage, ja så var det måske en ide at få pakket alt det halloween væk, og få gjort julerent og ryddet op, inden nisserne gør deres indtog, så som sagt så gjort, så i morgen kan alle nisserne myldre frem og sprede juleglæde i det lille hjem, så slipper vi da om ikke andet for al den rumsteren, puslen og banken dagen lang og natten med!

Velkommen til "Kong Vinter"

Så ligger man der i nat, søvnløs og rastløs, med en sovende kæreste på den ene side, og en storsnorkende kat på den anden... Lys vågen og ikke en gang tilnærmelsesvis træt.. Nå men så kan man da give sig til at glo ud af vinduet, og hvad ser man! Sne! dalende ned lige så fint og smukt, der i natten, men ja ja tænkte jeg, det er nok væk i morgen, og rituelt som jeg plejer gav jeg mig til at tælle ned fra 100 og sige alfabetet baglæns, som en form for meditation for at falde i søvn, og virke må det jo have, for næste gang jeg kigger ud af vinduet, ja så er der kommet dobbelt så meget sne som før... Men men, det var nu ikke tid til at stå op endnu, kæresten sov stadig, men katten var gået ind i stuen for at lege med en kastanje. Endnu en omgang nedtælling og remsen alfabet baglæns, et nyt kig ud af vinduet, nu helt lyst og hvidt over det hele!

Jeg må jo have sovet, det bevidner mine jævnlige kig ud af vinduet jo om, jeg får puffet til min kæreste, så han også kan se det hvide syn udenfor, katten er vendt tilbage, og ligger nu og forsøger at fange vanddråber som løber ned af ruden, udvendigt vel og mærke..

Og sneen har så dalet hele dagen, og så slog det mig, måske er det her det eneste sne vi får i år, jeg må da vist hellere få lavet mig en snemand, så, som sagt så gjort, så nu har jeg budt kong vinter velkommen ved at lave en fin lille snemand, der står og kigger ind af vinduet inde i stuen, med halstørklæde og hele mollevitten, havde dog ingen kul, så nuppede nogle af kattens kastanjer, der er alligevel en hel kurvfuld, så det lægger han nok ikke mærke til :)

Så glædelig snevejrsdag til alle :)

Shamhain/halloween/alle helgenes nat - kært barn har mange navne..

Jeg tænder lys i mørket, åbner mine sanser og byder velkommen tilbage til livet, for en kort stund er vi alle samlet, nære og fjerne, tætte som bekendte, alle de, der gennem tiden er draget afsted på livets sidste rejse. 

Jeg sætter lys i vinduer og lanterner, lader døren være ulåst, og snuser røgelsen ind. Jeg er i et med situationen, nyder stilheden og den ro det giver at vide at I er nær. Shamhain når den er bedst, min yndlings højtid, genforeningen af afdøde slægtninge og venner, der lokkes til af mine brændende lys. Mens gys og gru blander sig med natten, holder de onde ånder bort, en fest for de døde, en hyldest til livet!

Havde jeg kunnet tænde et kæmpe bål, som i fordums tid, ville jeg hylde solen og dens kraft, skønt jeg er et kuldens månebarn, og foretrækker efterårets riv og rusk, vinterens frostklare stjerner, erkender jeg solens kraft og varme - uden den intet liv.  

Jeg drages af myter og gamle sagn, oldtids trolddom og visdom. For mig er der ingen gud, ingen himmel, intet helvede, kun os selv og vores tro på os selv. Jeg tror på naturens kraft og styrke, på moder jords uendelige ressourcer, på opbyggelse og forfald. Menneskets forfald, der ligesom gamle bygninger langsomt mørner og falder sammen. Som fundamentet der synker sammen, bliver også vore knogler til støv. 

Jeg hylder de hedenske traditioner, og værdsætter moderne teknologi, gjorde jeg ikke det, ville jeg ikke sidde her, med elektrisk summende genstande, der holder min mad kold, brygger mig varm kaffe og omgivet af indtil flere teknologiske vidundere af metal og plastik, der gør det muligt at kommunikere med verden, lige nu, lige her, hvis jeg har lyst..

Så på denne den sidste nat i oktober, reflekterer jeg endnu en gang over min tro, min overbevisning, min ideologi, og kan stadig ikke sætte konkrete rammer for noget som helst. Jeg erklærer mig hverken hedning, kristen eller heks, jeg er vel en blanding af det hele, et mikstur af kontraster.

Jeg er døbt og konfirmeret, men ikke vokset op i en troende familie, men med en far der med et glimt i øjet kan sige at han går op i røg hvis han går i kirke, og en mor der i kraft af sin opvækst med en far som kirketjener, har sans for kirkernes skønhed og ro, og med mig selv, der i næsten 13-14 år har sunget for guds børn i først den ene, så den anden kirke, har jeg lært at værdsætte disse prægtige bygninger og deres indre ro, deres magi for sjælen, samt være kritisk over for de de prædiker. 

Jeg er rodfæstet i mig selv, i at være mig selv og vide hvor jeg står, og i denne nat hylder jeg de døde på min helt egen og særprægede måde, med disse tanker, nedfældet på papir i stearinlysets skær, siger jeg velkommen hjem og på gensyn næste år.

Køkkenoprydning - lad der være kaos før orden.. eller....

Ja ja ved godt at jeg for lidt tid siden snakkede om det der med at samle ting og stavle osv. og det er skam også ganske godt og dejligt med ting. Men.... I dag har jeg formået at rydde op i mine køkkenskabe og skuffer, og nøj hvor var der dog mange sære, knap så nyttige og hengemte ting! Støvede og ikke brugt i de snart 6-7 år jeg har boet her. Nå men igang kom jeg da, efter opfordring fra min mor, der pointerede at når vi nu alligevel skulle til loppemarked i morgen, kunne jeg jo ligeså godt få ryddet op i køkkenskabene inden, så vi kunne køre til genbrug inden nye ting evt. kommer ind af døren i morgen.

Og det har hun da sådan set ret i, har jo også truet med en køkken oprydning i henved 2-3 år, så mon ikke tiden var moden for det nu? Som sagt så gjort, og nu flyder hele køkkenbordet og gulvet med ting der skal videre ud i verden, og forhåbentlig finde et andet hjem hvor de vil blive benyttet og anvendt i stedet for at stå og samle støv her hos mig.

Problemet ved denne form for oprydning er, at så længe man er i denne venteposition fra man har ryddet op i tingene, og fundet ud af hvad der skal stemmes ud og hvad der må blive, og til tingene ligesom har forladt hjemmet, så ligner det jo Jerusalems ødelæggelse.. suk.. det er ikke nemt at have fået oprydningsflip og så ikke kan komme af med skidtet...

Nå men, har jo sådan set efterårsferie, men ferie har det nu nærmest ikke været, har været totalt praktiske gris og vasket tøj, ryddet op, og ud og hen og ned... ved snart ikke hvad der er op og ned mere... Har dog også formået at få farvet hår, så den der motorvej der var begyndt at lægge an til etablering midt på mit hoved er forsvundet. Havde egentlig planlagt, velvære og gør-noget-godt-for-dig-selv-og-din krop-formiddag i dag, men så greb oprydningsånden mig og i stedet for at få plukket øjenbryn, lagt neglelak osv. ja så blev det til praktisk tøj og oprydning.

Nå men selvforkælelse må blive på et andet tidspunkt. Køkkenet kalder, det vil ryddes op... suk, hvad man dog ikke udsætter sig selv for...

Kærlighedsærklæring til Oktober...

Sankthansurten blomstre, solen glimter i de mange spindelvæv der har bredt sig som et tæppe ud over haven. Mosekonen brygger, og skoven er rød. Efteråret med frost i luften, jeg skutter mig og trækker en trøje på. Sterinlys og græskar, udskåret med omhu, halloween er lige om hjørnet, jeg er glad.

Det dufter sødligt af råd fra skovbunden, tågen smyger sig om træerne, giver stedet et spøgelsesagtigt skær, bladene rasler i vinden, i hvirvelvinde danser de rundt, som elverpiger på engen. Svampe skyder op, smukke former og farver, små smølfehytter i skovbunden.

Kostumet skal udtænkes og syes, der skal pyntes op, kunstigt spindelvæv, skeletter, spøgelser og græskar, min yndlingsmåned i fuld gang. Nu også med halloween tog, der futter rundt nede i byen.

Det mørkner, jeg tænder levende lys og røgelse, nyder skæret fra mit græskar der så fint lyser i mørket, byder de gode ånder velkommen.

Kulden bider i ansigtet, man mærker man lever, ånder den kolde luft ind, mærker den karakteristiske efterårsluft, ren og klar, sødlig og fin.

Oktober, jeg elsker dig!

Tusmørkehumør

Jeg er i tusmørkehumør, til tågede moser og skumle skove, til mørk musik og sterinlysskær. Jeg er i mørkehumør, til flagermus og sorte negle, til dystre miner og skumle tanker, jeg kryber ind i mig selv og gemmer mig væk, i mørket, bag gardinerne, med lyset slukket. Helt ind i hjørnet, med stereoanlægget sat på repeat. musik flyder ud i mørket, og jeg nynner med, dystre toner, der passer til mit humør.

Jeg stirre ud i natten, det trækker i mig, skoven og uglerne kalder, de kalder alle sammen, troldene, væsnerne, alt det usete, det mystiske.

Jeg er i regnvejrshumør, silende tung efterårsregn, der renser ud, vasker væk, vasker op, skyller bort... Jeg skuler ud til verden, trykker næsen flad mod ruden og skuler olmt til mørket, der omfavner mig, gør mig tryg.

Jeg er i spøgelseshumør, til puslede lyde, til listen omkring, til alt det man ikke kan se, men blot aner i øjenkrogen, jeg binder knude på sjælen og gemmer sindet bort, lukker det hele inde i en kasse og sætter den under sengen, lader mig falde i en slags trance, og lader musikken omfavne mig, lader mig svæve væk, ud i regnen, ud i skoven, til uglen, trolden, væsnerne...

Lidt ond i sulet er man vel altid.....

"Semi"tømmermænd, gospel og livsglæde

Ja så sidder man her og føler sig træt, gammel og brugt, man er ikke hvad man har været, og det der med riglige mængder alkohol, manglen på søvn og aktiviter dagen der på, er måske nok noget jeg har yndet at gøre i stor stil, uden problemer i mine yngre dage.. Men man er jo tydeligvis ikke en vårhare mere, hvilket kan mærkes i skrivende stund, efter en forrygende fantastisk aften/nat i går, der netop indeholdte ovennævnte remedier for den tilstand jeg netop befinder mig i.

Jeg vil ikke sige at der var indblandet så mange alkoholiske drikke at jeg blev sådan stang-baccardi, men en mindre pind var der jo nok kommet i øret. En rigtig tøseaften tog sin start ved 16 tiden fredag den 24. sep. 2010, hvor en veninde og jeg benyttede den offentlige transport i form af en rutebil til Viborg. I Viborg havde vi sat to andre veninder stævne, i den ene af disse veninders lejlighed, der blev lavet fantastisk lasange, og vin og cider var der nok af, stemningen var høj og tøset, med høj musik og dansen så møblerne gyngede. Billeder blev taget, videoer optaget og sange blev skrålet med på. Efter en hurtig omgang trivial pursuit (familieudgaven anno 1996 eller der omkring) blev selskabet halveret til to, da to tøser måtte bukke under for trangen til søvn, som jo nok i bund og grund var det mest hensigtsmæssige og fornuftige. Undertegnede var ikke en af disse...

Spillet fortsatte i nogen tid, og et forkert udtalt ord om en børnesang, der blev til en børnestang, endte ud i noget med en pikkemand, og så blev lattermusklerne for alvor brugt i henved 10 minutter, så mavekrampe og overanstrengte kindemuskler var ved at tage livet af os..... man skulle jo nok have været der for at kunne se det morsomme i denne episode af aftenen.

Nå men henved ti minutter i 3 finder vi det nu alligevel hensigtsmæssigt at gå i seng, uden dog at føle træthed af nogen art, det udvikler sig derefter til ævlen og kævlen i sengen i hvad der føltes som ti minutter, men som jo nok nærmere var to timer. Vækkeuret bliver stillet til halv syv, og vi falder da langt om længe i søvn.

5 min. senere, (eller sådan føltes det i hvert fald) ringede vækkeuret, og det var tid til at stå op, vi blev dog ret hurtigt enige om at vi godt kunne strække den en time mere. Et minut senere larmer det vederstyggelige ur igen, og klokken er på finurlig vis blevet halv otte. En meget trængende blærer tvinger mig ud af sengen, og nu man er oppe, kan man jo lige så godt blive oppe, husets beboer er også vågnet, og der bliver indtaget morgenmad, smurt madpakker og taget bad, inden turen gik til busterminalen, hvor trekløveret igen blev til en firkløver.

En mindre bustur førte os til Hald Ege kirke, som er en ganske pæn, moderne kirke i råt træ og strandsten. Her skulle vi deltage i en gospelworkshop med den obligatoriske koncert bagefter hvor venner og familie ( og andre selvfølgelig) kunne komme og høre hvad vi havde arbejdet på hele dagen.

For en flad halvtredser fik vi rundstykker, kaffe, the, saft, pålæg, gospelworkshop, sandwitches, kage og mere kaffe, så det må siges at være givet god ud. Underviseren var en hvis hr. Ole Jørgensen, der er en utrolig dygtig sanger, skuespiller og korleder, hans humør, energi og entusiasme var med til at holde dette sørgelige kadaver i gang hele dagen. 8 sange blev tæsket igennem fra kl. 10 til kl. 16 hvorefter vi afholdte en ca. 3 kvarters lang koncert, der faktisk var ganske godt besøgt.

Og selv om jeg hverken er troende eller gudfrygtig, er der nu altså noget facinerende og fængende ved det der gospel. trods hovedpine, og en seng der råbte meget højt på mig, helt fra Silkeborg, ja så var det fantastisk! Gospel og livsgælde går jo hånd i hånd, og når denne hr. Ole Jørgensen står i spidsen for arrangementet er man sikret ikke blot proffesionel undervisning, men glæde, humor og masser af grin samtidig. Med et kropssprog og en fantastisk mimik får han os til at råbe, brøle, synge, klappe, danse og grine i 6 timer uafbrudt, det var satme fedt!

og så sidder jeg jo så her, foran skærmen og føler mig som en sæk kartofler der er blevet kørt over af en damptrommel, for nøj hvor bruger man dog meget energi på at synge gospel, og når man så som jeg, ikke kunne finde sin seng natten i forvejen, ja så er man altså også selv ude om at ens seng råber og skriger på en hele dagen. Men altså stædig er man vel, og dagen var skøn, fuld af musik og latter og livsglæde ej at forglemme!

Jeg fortryder dog intet, for hey, i går var en fantastisk dag, aften og nat, og i dag har været fantastisk, så selv om denne flade sæk kartofler nok snart må kravle over i seng, der heldigvis befinder sig under en meter fra mit nuværende befindelsessted, ja så har jeg haft en dejlig dag, og er nu fyldt med musik og livsglæde!

tak for en fed weekend!