Græsenke for en uge - opblomstring af indadvendt kreativitet

Jeg har siden i lørdags været græsenke, da manden min er på Læsø med sine forældre. Jeg måtte desværre blive hjemme og passe min skole, katten, og svigerfars kaniner, hvilket indtil videre har været ganske hyggeligt. Det er ikke så tit jeg får muligheden for at være alene hjemme i flere dage ad gangen, og jeg må da indrømme, at selv om jeg selvfølgelig savner manden i mit liv, har jeg sgu også nydt det.

Jeg har fået lavet nogle ting, som jeg ellers ikke ville have fået gjort. Jeg har blandt andet fået leget lidt med et nyt optagningsprogram, jeg har fundet på nettet, og har i den forbindelse fået leget lidt med et gammelt digt jeg har skrevet for flere år siden. Digtet er nu blevet til en sang, og takket være det nye program, har jeg fået lavet flere stemmer, og noget baggrunds kor på. Har også lavet starten til en anden sang, som dog langt fra er færdig, men kimen er der, og det meste af teksten. Det er så lang tid siden jeg sidst har arbejdet med at komponere noget, for lige at bruge et fint ord, for mit legeprojekt, og jeg kan da godt mærke jeg er temmelig rusten. Men hvor der er vilje er der vej, som man siger.

Det er faktisk ret mærkeligt at jeg ikke får lavet sådan noget når manden er hjemme, for jeg har jo ikke noget imod at stille mig op på en scene og optræde, eller synge for folk. Men det er bare lige som om, at når man er inde i den der kreative face, med at finde ud af hvordan tingene skal lyde, så bliver jeg i hvert fald, mere indadvendt og blufærdig. Det minder mig om den gang jeg boede hjemme, og i et år gik på en musikskole som en del af Den fri ungdomssuddannelse. Tror nok min far mente det var lidt spild af tid, for han hørte mig jo aldrig synge, eller spille noget, når jeg var hjemme. Når jeg sad ved keyboardet havde jeg altid hovedtelefoner på, og jeg sang kun, når jeg ordnede køkken, og havde skruet meeeget højt op for musikken.

Da vi så var færdige på skolen, og havde afslutningskoncert, tror jeg da nok min far alligevel var lidt imponeret over vores program. Så det har jo nok alligevel altid ligget i mig, det der med at holde tingene for mig selv, indtil de er færdige.

Nå, men manden kommer først hjem på søndag, så har da lige et par dage endnu, hvor jeg måske, måske ikke, får nørklet noget mere med det program. Man må sige der er sket meget siden jeg gik på musikskole, og sad med en båndoptager og indspillede sange, med en gammel mikrofon. Nu kan jeg jo lave effekter og alt muligt! Måske man liiige skulle kigge lidt på det nu...

En hedeturs- og søvløshedsramts nattelige betragtninger om mygs og fluers sammensværgelse med heden!

Klokken har kørt sin opdateringsrunde, vi har nemlig sådan et radiostyret ur, der opdatere hver nat kl. 03.00. Nu er klokken så gået hen og blevet halv fire, og jeg er stadig lysvågen og frisk. Man skulle tro at det var kaffe der havde skylden, og var det nu bare det, kunne jeg bande lidt af mig selv, og læse en bog. Men i stedet er det langt mere genstridige og irriterende elementer der frarøver mig min dyrebare søvn!

Ikke nok med at det er vederstyggeligt varmt! Så har jeg henved 15-20 store myggestik der alle sammen, enstemmigt og sikkert ved håndsoprækning har vedtaget at give sig til at klø, straks jeg bare tænker på ordet søvn. Alskens gode råd og remedier er taget i brug for at mindske kløen, men de er nogle genstridige sataner, der ikke så let opgiver deres enstemmige mission. Jeg kunne selvfølgelig også bare lade være med at anskaffe mig allergiske reaktioner fra noget så simpelt som myggestik. Men nogen skal jo ligesom være på tværs, så hvorfor ikke mig?

Endnu et irritations moment, som er med til at jage den smule træthed der evt. skulle sidde i kroppen væk, er lyden af myg der sværmer omkring ens allerede, myggeplagede krop. Man bliver jo nærmest helt paranoid, og man ligger der i mørket og vifter hysterisk efter de små sataner som man alligevel ikke kan se! Oveni hatten får man da også lige en stædig og vedholden flue, der har fået til opgave at drive netop mig til vanvid i denne klaustrofobiske hedetur af en nat. Meget kan man sige om fluer, men pligtopfyldende det er de!

Jeg havde ellers håbet at den svage buldren, de få regndråber og et enkelt lynglimt, ville komme nærmere og assistere min hårdtarbejdende ventilator med at rense luften, så det i det mindste ville være til at trække vejret igen. men næh nej, tordenden og regnen er åbenbart ikke lige så pligtopfyldende og arbejdsomme som både myg og fluer. Så nu kan jeg så sidde her og kaste lange blikke ud mod den mørke himmel, og med ørene på stilke, forsøge at skimte en buldren mellem flue bzzzzzz og mygge biizzzz, mens blæseren hvæsende sender sin lumre luft i min retning. Den er flink den ventilator, den gør hvad den kan. Men det hjælper lige fedt, når det dynebetræk man har erhvervet sig som dyne, føles som en blytung vinterdyne fra forrige århundrede, eller hedder det egentlig ikke forrige årtusinde? Nå skidt, tungt føles det i hvert fald! 

Jeg er absolut ikke god til varme, og slet ikke når den der famøse søvn skulle forestille at indfinde sig, hvilket den har svært nok ved i forvejen. Men når så samtidig at både myg, fluer og omklamrende hede rotter sig sammen, ja så har søvnen hårde odds. Og hvem ligger sødeligt og sover ved min side? Manden min, der endda ligger med en helt almindelig dyne! Og katten, for den sags skyld, ligger også og snorker, mens den spjætter med benene som var den igang med en større musejagt i drømmeland. 

Og her sidder jeg så, drevet ud af sengen, af myg, fluer og hede, nu siddende i stuen, med et koldt glas vand, stadig spejdende efter tegn på troden, uden held. Til gengæld har en kollega til fluen i soveværelset overtaget, og forsøger ihærdigt at drive mig lidt mere til vanvid, trods mine ihærdige forsøg på rovmord med en fluesmækker. Det er ikke nogen der har sagt det skulle være nemt!

Nu begynder det vel sagtens snart at lysne, så koret af fugle kan bidrage til projektet, -hold-Lestat-vågen-hele-natten. Jeg har ellers forsøgt at holde mig i skinnet, og ikke beklage mig over vejret de sidste par dage. Nu der tydeligvis er så mange der har gået og ventet på høj sol og hedebølge, skal jeg da ikke være den der skaber skår i glæden, med mine negative betragtinger. Men nok må være nok, og når man som jeg, ikke har haft en rolig nats søvn i snart en uge, og nu skal plages af både det ene og det andet, ja så må jeg ty til lidt galde over varmen og det fact at der blev lovet regn og torden! 

Og her kan jeg jo så indlede mig på at kritisere vejrmeldingerne og hvor upræcise de er og bla bla bla, men de har jo nok haft ret, for der har da sikkert også regnet, og tordnet, og lynet, et eller andet sted i landet, ja endda måske flere steder i landet i løbet af natten. Det har så bare ikke lige været her!

Jeg kunne sikkert blive ved i lang tid endnu, for søvnen er ikke kommet mig tættere til kroppen, imens jeg har siddet her og skrevet min klages nød. Og hvad værre er, nu er katten vågnet og begyndt at lave ballade. Måske man bare skulle tage sig en kop kaffe, tage noget tøj på og så gå sig en tur. Men på den anden side, det orker jeg næsten ikke i denne hede. Så jeg tror bare jeg vil lægge mig ind ved siden af min sovende mand, og baske lidt mere efter de der myg og fluer. 

God nat og sov godt...

Og så kom man lige på et lille rim, mens man sad her og bandede over både det ene og det andet...

Kom regn, kom regn og torden og lyn

kom fluks og hurtigt fra natmørke skyen! 

Jeg beder så inderligt, så dybtfølt og ømt

kom regn, kom regn og torden med brag

 jeg stiller da ikke så urimelige krav.

Blot ønsker jeg luften så ren og så klar

at søvnen mig hurtigt til drømmeland tar'.

Asen og masen - en tv boks flytter ind!

Her til morgen stod jeg forholdsvis tidligt op, altså i forhold til hvornår jeg kom i seng, og det faktum at jeg har sommerferie, så synes jeg egentlig at 7.30 er tidligt. Nå men, grunden til dette var, at der skulle komme sådan en tv gut og sætte en tv boks op, fordi vores nuværende tv løsning bliver nedlagt her til den 1. og så har vores udlejer arrangeret noget nyt. I går var det meningen at der skulle klargøres så vedkommende bare lige kunne gå ind og sætte tingesten op, men da det jo var åndssvagt varmt i går, orkede hverken den ene eller den anden her i huset at udføre nogen former for fysisk arbejde.

Jeg har det med hede, som andre har det med regn, gråvejr og sne, jeg afskyer det! Jeg fungerer simpelthen ikke når temperaturen sniger sig op over de der 22-23 grader. Min hjerne bryder sammen, som en opkogt overophedet computer, og jeg går rundt i en zombie lignende tilstand. Jeg bliver irritabel og jeg tror jeg er temmelig irriterende at være sammen med.

Jeg tænkte derfor, at jeg i stedet for at knokle i går eftermiddags, hellere ville knokle i morges, da temperaturen måske var mere fornuftig på dette tidspunkt. Som sagt så gjort. Stod endda op før væggeuret gik igang, da jeg allerede havde ligget i mindst halvanden time, og overvejet om jeg skulle stå op. Jeg var allerede på kogepunktet, og har erhvervet mig hele 6 myggestik på det ene ben, som alle har koncentreret sig om et stykke læg inden for en radius af ca. 10 cm. Og da mine myggestik hver for sig, nemt kan blive så store enkeltvis, var der en temmelig stor kløe der holdt mig vågen.

Jeg kom op og fik affodret katten, og smidt ham ud i haven, så der var arbejdsro. En hurtig støvsugning og 5 møbler flyttet og et par småting sat ud i skuret- senere, og den smule energi jeg havde var opbrugt. Men møblerne var flyttet, og det hele var klar til at boksen kunne sættes op, kun manglede hjørneskabet, som jeg ikke lige var helt klar over om det skulle flyttes. Så var det jo sådan set bare at give sig til at vente. Klokken var på daværende tidspunkt kvart i ni, og jeg er absolut ikke god til at vente på folk jeg ikke ved hvornår kommer. Så jeg travede utålmodigt rundt og tænkte at så kunne jeg jo lige sætte mig foran computeren med en dejlig kold iskaffe og slappe lidt af.

Klokken blev vel henved halv elleve da det endelig bankede på døren. Hjørneskabet skulle flyttes, og bag det, var der jo et halv tons støv og skidt, der hurtigt lige blev støvsuget op. Det var knebent med at boksen kunne være der, men vi fandt en løsning, så skabet kunne få lov til at beholde den eneste plads, hvor det rent faktisk kan stå i lejligheden, med mindre vi skulle igang med en større omrokering! Boksen blev sat op, og manden gik igen. Og så skulle alle møblerne jo stilles på plads igen!

Til at starte med støvsugede jeg lige bag skabet igen, og vaskede væggen og gulvet, før skabet blev skubbet på plads, og så stod jeg jo der og fik alligevel en umådelig lyst til at flytte om! Og så i den hede!! Nå men endnu engang, som sagt så gjort, og samtidig med omflytningen, kunne jeg jo også lige fortsætte med gulvvaskningen, da det mildest talt trængte temmelig meget! Som nævnt før, har vi temmelig mange møbler, og alle står på en plads så det hele fungere bedst muligt, men jeg tænkte at jeg nu nok kunne hitte ud af en anden smart måde at stille tingene, så jeg gik igang med at skubbe, flytte, ase og mase.

Og nu her, et par timer og nogle pauser senere, står tingene ganske praktisk og funktionelt, og præcis som de gjorde før! Så min knoklen var til ingen verdens nytte, ud over at jeg trods heden, formåede at få vasket gulv! Så helt skidt er det da ikke. Sofaen står godt nok og dækker lidt ind over den der boks, men det var ikke noget et par telefonbøger kunne afskærme, så sofaen ikke ødelægger den fine tingest. Nu mangler vi så bare at få skaffet os et andet antennestik, da det vi har, selvfølgelig ikke passer ind i sådan en nymodens ting. Heldigvis er der da lige et par dage til skærmen går i sort, så mon ikke det hele flasker sig.

Og således endte det med at jeg alligevel fik okset og bokset og aset og maset i heden, selv om det strider mig meget mod min natur at være SÅ aktiv når temperaturen sniger sig over de 20 grader! Så nu har jeg gemt mig inde ved computeren, og overvejer at give mig til at spille lidt Anno som en lille belønning for mit veludførte arbejde på grund af sådan en dum lille tv boks!

Sært hår - en afhængighed?

Jeg har i mange år eksperimenteret med mit hår og forskellige farver og længder, og tog sidste år, var det vist, springet og fik et sidecut i venstre side. Noget jeg i mange år har gået og leget med tanken om, men ikke rigtig har turdet. Det tog nogle omgange med saksen, og det kom sig egentlig af at jeg forsøgte mig med at klippe mit pandehår. Har af flere omgange haft sideskildning med sådan noget langt pandehår der går skråt ned over det ene øje, og det var også det der var hensigten engang sidste år, da jeg, selvfølgelig kl. halv tolv en fredag aften, fik lyst til at der skulle ske noget nyt med håret.

Jeg greb fluks saksen og gik igang med at klippe. Jeg havde en nogenlunde ide om hvordan resultatet skulle være, og mente at jeg da snildt kunne kopiere metoden fra sidst. Hvilket var henved et par år siden. Nå men lige pludselig var det jo så blevet alt for kort hist og her, og så generelt bare tåbeligt ud. Jeg gik i seng og tænkte, det ser nok meget bedre ud i morgen, når det bliver sat...

Her er det så, det uheldige pandehår,
Og her er det endda blevet lidt længere
end det var fra starten.... ikke heldigt..

Det gjorde det så ikke... Nå, men jeg måtte jo så, i flere måneder lide under min uheldige klipning, og forbandede mig selv langt væk, og min utålmodighed. For havde jeg nu bare ventet, og ladet en veninde gribe saksen i stedet for, havde jeg jo nok sluppet for det tåbelige pandehår. Gjort var gjort og jeg måtte jo bare væbne mig med den der famøse tålmodighed, som eftersigende skulle være en dyd. Månederne slæbte sig afsted, og det virkede som om mit hår med vilje trodsede mig, og voksede halvt så hurtigt som det plejer.

Jeg havde jævnligt fat i saksen for at udligne og rette til, og endte jo så med at få lavet en form for semi undercut, der både var noget og ingenting. En dag var jeg så nede ved en god veninde, og der endte det så med at skridtet blev taget fuldt ud, og hun fik lavet et ganske fint resultat. På daværende tidspunkt var mit pandehår også ved at være i den længde det var tiltænkt fra starten af. Og nu må jeg indrømme, at jeg slet ikke kan forestille mig selv uden det sidecut!

Mit elskede undercut, fra da mit hår
var lilla :)

For et par år siden, tog jeg et andet skridt, jeg i mange år havde gået og drømt om, nemlig at få farvet garnet helt postkasse rødt! Det var det fedeste da jeg endelig fik mig snøvlet sammen til det, selv om det kræver en del vedligehold, elsker jeg simpelthen når mit hår er knald hamrende højtråbende rødt!


Sidenhen har manken så også været lilla og endte med at være sort i bunden og tonet rødt ud i enden, da jeg var løbet tør for rød farve, havde den ledeste udgroning og tilfældigvis havde en blåsort farve stående. Resultatet blev ganske udmærket, hvilket også animerede mig til at forsøge mig med det omvendte den anden dag. Havde igen fået mig en voldsom udgroning, og savnede frygteligt den røde manke, og fandt tilfældigvis en billig afblegning i Fakta. Havde en halv rød farve stående, og tænkte at der var da snildt nok til en bundfarvning.

Hvilket der også næææsten var.. Hvad jeg ikke lige havde taget højde for var, at farven jeg havde stående, var et andet mærke end det jeg plejer at operere med. Sidst jeg bestilte farve, bestilte jeg 3 af den samme, for at have mig et lager, man er vel fremsynet. Uheldigvis havde de så kun 2 af den farve hjemme, og jeg fik valget om enten at få en anden farve i samme mærke, eller en farve der matchede den jeg bestilte, bare i et andet mærke. Jeg valgte sidste mulighed, hvilket også var ganske fint, da det andet mærke var dyrere end det jeg normalt bruger.

Nå, men da jeg jo ikke altid er så god til at vedligeholde det der farvning, og ofte ender ud i lange perioder med voldsomme udgroning, gik det jo ikke værre eller bedre end, at jeg først fik afprøvet den nye farve her for et par måneder siden, dog uden afblegning, hvilket resulterede i en gul hovedbund, og et meget svagt rødligt skær i udgroningen, og ikke andet. Hermed konstateret at skulle farven virke, måtte der en afblegning til. Hvilket jo så blev udført den anden dag, med den der afblegning fra fakta, som viste sig at være ganske effektiv og udmærket.

Resultatet skulle jo have været postkasse rødt, fadende ud i sort, men det var langt fra hvad det endte med. Jeg havde godt på fornemmelsen at denne nye farve, ikke ville blive helt så postkasse rød, som den burde, men at resultatet endte med at blive knaldhamrende orange i bunden, fadende over i en dybere rødorange over i det sorte i spidserne, blandet med meget lysorange pletter hist og her, hvor der ikke liiige var kommet farve nok (fordi jeg jo kun havde en halv bøtte) var lidt at en overraskelse..

Fire in the sky, eller karotte som et vittigt hovede
kaldte mig på FB :D 

Må indrømme at jeg lige skulle vænne mig til det, men er nu faktisk ret så tilfreds med mit ildhår, for det ligner egentlig ret meget ild, at jeg så ikke havde nok farve til at få farvet undercut'et også, og det derfor endte med at blive lilla, er så en anden side af sagen, det er næsten forsvundet igen, og ender nok bare med at få lov til at være min rigtige hårfarve, indtil det trænger til en ny farvning når udgroningen bliver for slem.

Jeg tror aldrig jeg bliver for gammel til at have mærkeligt hår, jeg tror jeg ender som en af de der gamle damer med lilla hår, bare er mit helt bevidst og pangfarvet lilla, frem for den der misfarvede lyse lilla mange gamle damer får når de forsøger sig med hårfarvning.

Og jeg ved godt det er farligt og skadeligt osv. osv. men det er der så meget der er, jeg har fået alenlange foredrag af min far, men det hjælper altså ikke noget. Jeg er sgu nok afhængig af at have mystisk hår, og andre er afhængige af smøger, sprut, stoffer, slik, osv. osv. vi har alle vores laster, min er så altså sært hår.. Sådan er det, og jeg har ikke tænkt mig at gå på afvænning. Så længe mit hår ser sundt ud, og ikke falder af, vil jeg blive ved med at eksperimentere!

Op- og udrydningsflip - en samlers store udfordring!

For henved lang tid siden, skrev jeg om det at have mange ting, og hvordan jeg, på grund af pladsmangel, har udviklet en form for stable-teknik. En teknik der er ganske effektiv, og som er ret så praktisk når man som jeg, har mange ting, og knap så meget plads. Det er en teknik jeg er ganske godt tilfreds med, i de fleste tilfælde, men altså, en samler kan også få op- og udrydningsflip, omend det er lidt af en udfordring.

Grunden til at et sådant flip er gået hen og blevet en nødvendighed er, at jeg var på bagagerums marked sidste søndag,  og fandt to helt fantastiske sengeborde, som dog ikke skal bruges til dette, men som har fået opstilling ved siden af hinanden, ude i gangen, så de danner en form for skænk. Problemet er jo så bare, de ting der stod der i forvejen! 

Jeg har i dag, brugt en del tid på at rydde op og ud, og har fået smidt en del skrammel ud, og fået sorteret en masse andet der skal til genbrug. Problemet er så bare, at det ikke var ting fra gangen der blev sorteret i, men en masse ting der, på mystisk vis, havde puttet sig under sengen! 

Så selv om tingene fra gangen stadig står og fylder i stuen, fik jeg dog ryddet så meget op under sengen, at jeg havde plads til at stille nogle helt nye, ( altså ikke nye, som i, lige købt, men nye, som i, de her ting der står ovenpå hinanden i hjørnet og fylder, men aldrig har ligget under sengen, nye) kunne komme ind under sengen, og dermed ikke er synlige mere! Det rigtig gode ved dette er, at det er mine makeup kufferter og et par kasser med stof og sygrej der er kommet under sengen, (ja, jeg har indtil flere kufferter med makeup...) som har stået ovenpå hinanden i et hjørne og set grimme ud, (igen det der med stableteknikken..) og som længe har været en torn i mit øje. Godt nok bruger jeg da af og til makeup, meeeen ikke hele arsenalet. Makeupkufferterne har jeg selvfølgelig sørget for at lægge yderst, så de lige er til at få fat i, hvis makeup trangen skulle komme over en.

Og når man først er kommet igang med at rydde op, og ud, ja så kan man jo ligeså godt gøre det grundigt, så indtil flere skuffer har også fået en ordentlig overhalning, så jeg rent faktisk har fået en skuffe der er helt og aldeles tom! Godt nok er det ikke en særlig stor skuffe, men alligevel, en lille har vel også sin ret!

I skrivende stund er pusten dog gået lidt af ballonen, det kan nok også have noget med tidspunktet at gøre, og det faktum at klokken var halv seks i morges førend undertegnede fandt en seng. Sådan er det når man er ude hos gode venner, og det er lang tid siden, så skal hele verdens situationen, samt en hel del musik snak jo overståes førend sengen kan findes.

Jeg håber på mit oprydningsflip fortsætter i morgen, så der kan komme noget mere til genbrug, for jo mere jeg kan komme af med, jo flere nye ting kan jeg tillade mig at slæbe til huse. Man kan sige, at de to sengeborde var med til at skubbe en lavine igang, og det er jo i og for sig ikke dårligt, når det er en op- og udrydnings lavine der er sat igang. Og når man under sengen kan finde ting, der har ligget der i over et år, uden at være blevet brugt, må man vist konstatere at så er det vist på tide at disse finder sig nye hjem, hvor de forhåbentlig kan blive brugt lidt oftere. Mit mål er at få reduceret min stablingstendens og få gjort pænt ude i vores lille opbevaringsrum, samt i vores udendørs skur, som i den grad trænger til en hvirvelvind af en oprydning! 

Der er også noget tilfredsstillende ved at få ryddet op og ud i sine ting, det giver ligesom en eller anden form for ro, at man ved at hvis man lukker det skab, eller den skuffe op, så vælter det ikke ud med ting. Og ja, sandsynligheden for at den ny vundne plads bliver fyldt ud af nogle nye ting, er nok ret stor, men så må jeg jo bare tage mig en oprydningsdag om noget tid igen! 

Men i første omgang, skal de ting der stod i stavl i gangen ryddes op, og sorteres, og så skal der findes en plexiglas plade til sengebordene, så de rigtig kan komme til deres ret ude i gangen. Det gode ved at jeg har købt dem, og derved har været nødsaget til at rydde op, er at spejlet i gangen nu for første gang i flere år, kommer til sin ret, og man rent faktisk kan se sig selv i hel figur. Før stod der en stor sort puffe med en kurvekuffert og en anden kuffert ovenpå, foran spejlet, så man kun kunne se sig selv fra brystet op op efter. 

Nu, kan man se hele spejlet, og det er faktisk ret så fantastisk! Nu skal jeg så bare have ryddet op i puffen og kurvekufferten, og have stillet dem ud i skuret, når det ellers er blevet ryddet op i. Ja ja, der er nok at tage sig til, men sådan er det jo, når man har en lille samler indeni. Men så længe jeg stadig kan få op-og udrydningsflip, er jeg nok ikke helt fortabt i samlermaniens altopslugende klør. 

Mine fine nye sengeborde, der dog skal fungere som skænk i gangen.

Blå mascara, et 80'er levn - retro på den ufede måde

Dior har åbenbart lanceret en blå mascara, og folk køber den åbenbart.. Er det virkelig blevet moderne igen!?! For mig er blå mascara lig med 80'erne og en makeup stil, der absolut ikke behøver blive moderne igen! Er folk virkelig så stor en slave af moden, at de ukritisk køber hvad de store mærker lancere?

Jeg vil vove pelsen og påstå at mange af dem der har købt denne Dior-tingest aldrig ville have købt den, hvis ikke der stod Dior højt og tydeligt på den. Jeg tror ikke på, at den, hvis den var blevet lanceret i fx. Tiger, var blevet modtaget med begejstring hos alle de makeup-hungrende ungmøer derude i landet.

Jeg er godt klar over, at der findes levn fra 80'erne derude, der stædigt holder fast i puddelhåret, den blå mascara og den lidt for overdrevne læbestift. Men det er jo personer der også så sådan ud den gang det var på mode første gang! Men den nye generation, der nu køber Dior's blå mascara, var vel nærmest slet ikke født, da ovenstående var moderne..

Jeg ved godt jeg er håbløst umoderne, og slet ikke med på noderne, men altså.. BLÅ mascara! Jeg ved godt at moden kører i ring, og mange ting der har været moderne i tidernes morgen, bliver genopfundet og lanceret som noget nyt. Og jeg kan da også godt se at dem der ikke er børn og unge af 80'erne, selvfølgelig ikke har den samme association til hele den der farverige og overdrevne stil, der var så moderne den gang. Men burde modeindustrien ikke også bare være lidt selvkritisk og en gang imellem tænke, aaaah ok, det der bør nok bare forblive en ting fra fortiden, der ikke behøver blive gentaget... Men for dem er det jo nok mere et sprøgsmål om penge, end samvittighed og hvad der rent faktisk er pænt til ganske almindelige mennesker.

Et er at en fancy makeup artist kan formå at lægge en makeup på en supermodel, og med held få det til at se pænt ud med blå mascara, men den almene kunde har, så vidt jeg ved, ikke en fancy makeup artist til sin rådighed, og må nøjes med den lokale materialists gode råd, og så ellers forlade sig på sine egne evner. Jeg siger ikke at den almene person ikke kan finde ud af at lægge makeup, jeg siger bare at det gør det hele en kende mere kompliceret når man så tilføjer en blå mascara!

Der findes så meget nyt makeup derude, hvorfor så genoptage noget der seriøst ikke er særlig kønt! Dette er selvfølgelig bare min ringe mening, og jeg er da godt klar over at jeg nok er i undertal. Men jeg kan da bryste mig af at jeg ikke ligger under for hvad moden og dette tilfælde hvad Dior diktere.  Men ok,  det er jo i sidste ende et spørgsmål om smag, og vi er alle forskellige, og det er da herligt og bla bla bla.....

Men helt ærligt, blå mascara!

En tvangstankebesat vaskebjørns kvaler - manglende hånd hygiejne på offentlige toiletter

Nu har jeg jo lige været til 1, maj arrangement, og har i den forbindelse været nødsaget til at benytte mig af et offentligt toilet. Ikke noget jeg ellers bestræber mig på at gøre særlig tit, men kombinationen, sol og øl, får altså vandet til at trænge sig på. Ikke at vi skal nærmere ind på det, men ligesom for at pointere at jeg oftest, forsøger at undgå offentlige toiletter, da jeg finder dem vederstyggelige og ækle.

I forbindelse med dette arrangement, og som så mange gange når undertegnede en sjælden gang har vovet sig ind på et diskotek, eller til andre offentlige arrangementer, der indebærer offentlige toiletter, har bemærket hvor få der rent faktisk vasker deres hænder efter deres toilet besøg. De fleste tjatter bare lidt vand på fingrene, og laller derefter videre.... 

Jeg synes det er grufuldt! ja direkte ulækkert, at man ikke tager sig den tid at vaske sine hænder ordentligt, med sæbe, når man har gjort hvad man nu kom for at gøre. For mig er det den mest naturlige ting i verden, at vaske mine hænder grundigt med sæbe, når jeg har været på toilet, om det så er her hjemme, hos venner, familie eller et offentligt toilet. jeg kan blive helt hysterisk indeni, hvis jeg kommer ind på et toilet og der ikke er nogen form for sæbe. Jeg burde nok egentlig altid have sådan noget håndsprit med mig, bare sådan for sjælefredens skyld.

Jeg glemmer aldrig en gang jeg var i byen, og havde været på toilet, hvorefter jeg stod og skrubbede mine hænder så jeg nærmest havde sæbe op til albuerne. En pige kommer vimsende ud fra en af de andre båse, giver sig til at rette sin makeup, retter på sit tøj og hår, hvorefter hun vimser ud fra toilettet... Yrk tænkte jeg! 

Jeg ved ikke om det bare er mig der er ekstremt sippet, for gennemsnittet af de folk jeg observere på offentlige toiletter benytter sig ikke af at vaske deres hænder efter toiletbesøget. Jeg kan bare ikke rigtig se hvordan det kan være normen? Uanset hvor stang baccardi jeg er, står jeg stadig og skrubber mine hænder, og jeg forsøger så vidt muligt at undgå at røre ved håndtag, døre ect. når først jeg er færdig med at vaske mine hænder. 

Det er faktisk noget jeg har grublet over længe, og nu efter endnu et offentligt toiletbesøg, var jeg ligesom nødt til at ytre mig om min frustration over folks, for mit vedkommende,  manglede toilethygiejne, når jeg selv står der som en anden tvangstankebesat vaskebjørn og skrubber mine hænder helt op til albuerne. Er det bare mig der er fanatisk og sippet? Eller er folks toilethygiejne generelt bare dårlig?