Når det kommer til stykket kunne jeg jo bare lade være, og det gør jeg da også tit og ofte, og næsten hver dag, men altså, jeg eeeelsker jo det skidt, dette varmt dampende mørke i et krus! Kaffe, bare ordet er en fryd! Jeg har drukket kaffe sådan på fast basis siden jeg var omkring de 16-17 år, så vidt jeg husker, det var ligesom noget der skulle prøves, ligesom andre ligesom er nødt til at prøve at ryge, og finder det, af mig en ubegribelig grund, behageligt. Ja nogle folk betegner det jo ligefrem som behageligt og velsmagende.. ehhem, nå, det var ikke rygning jeg skulle kommentere. (heraf kan afledes at undertegnede er ikkeryger, og altid har været det, ja ja, man pudser vel glorien, bare en kende..)
Men altså, kaffe var for mig, en del af at blive voksen, det var noget der skulle afprøves og tvinges ned i svælget i tilfælde af at det rent faktisk smagte hæsligt, hvilket det sjovt nok ikke gjorde. Jeg fandt hurtigt ud af, at det der kaffe, det var sagen, og nu er der sikkert nogle folk som ville vove at påstå noget andet, men dem om det. Jeg synes rent faktisk at skidtet smager godt, og det dufter himmelsk! Der er ikke noget bedre end at stå op, lave sig en kop kaffe og vågne langsomt op, mens man nyder dampen mod sit søvndrukne ansigt, og mærker varmen brede sig i kroppen. Og dette ritual ville jeg da også mægtigt gerne kunne sige var en del af min morgen hverdag, men det er det så ikke, desværre kan man sige..
Jeg er en af den slags mennesker der sover meget let, jeg vågner ved den mindste lyd, og ligger ofte vågen i hvad der føles som en evighed, flere gange i løbet af natten. Sjovt nok påvirker det mig ikke specielt meget på daglig basis, men i perioder med travlhed kan det godt gå hen og blive en kende belastende. Jeg drikker som sagt ikke kaffe om morgenen, ej heller i løbet af dagen, det er kun til specielle lejligheder, og når trangen vitterligt ikke kan styres. Jeg er nemlig frygtelig påvirkelig over for koffein! Drikker jeg en kop kaffe når jeg står op, kan jeg være sikker på at jeg ligger vågen det meste af natten, og det er uanset om jeg har været aktiv hele dagen, eller ej.
En gut i tv (kan ikke huske hvem) sagde en gang, at hvis man var letpåvirkelig over for koffein, skulle man bare drikke en masse kaffe, for ligesom at blive immun over for det, og det kan da også godt være det er sandt, men skulle jeg gennemføre et sådant kaffemaraton, ville jeg jo ikke sove i en måned! Det kan godt være det virker for nogen, men jeg tror ikke på det virker for mig, af den simple grund, at jeg, før i tiden, drak henved to kander kaffe om dagen, og sov i gennemsnit 3-4 timer pr. døgn, nogle gange mindre. Forklaringen er simpel, jeg, en natteravn + letpåvirkelig over for koffein = ingen søvn!
Det er ikke fordi jeg whiner, det må du endelig ikke tro, det er mere en konstatering, og en form for irritation, for når man nu som jeg, elsker kaffe, og helst gerne ville drikke det hver dag, flere gange dagligt, ja så er det altså lidt belastende, at være letpåvirkelig.. Og her ville de fleste sikkert komme med det ganske glimrende, og gode råd, så kan du da bare drikke koffeinfri kaffe. Og her vil jeg da give disse mennesker ret og klappe dem på skuldrene for deres velmenenhed og alt det der, men er de måske klar over hvad det koster!!!! Det koster jo en bondegård, for næsten ingenting!!
Jeg er ikke sippet når det kommer til kaffe, jeg drikker næsten hvad som helst, så længe det er sort, stærkt og varmt! Mærket er for mit vedkommende underordnet, så længe det smager af kaffe! Jeg kan godt sætte pris på en god, veldyrket, velristet, vel-dit og vel-dat behandlet kaffe, men den billige fra Spar, er ganske fin til vores daglige forbrug. Men skal vi forkæles, er vi ikke blege for at prøve nogle af de mere eksotiske sorter, men så skal de også være købt ved en specialist, og ikke bare være en af de dyrere mærker fra supermarkedet..
I det daglige er den billige ganske fin, både for smagsløgene, og for pengepungen! Og det er derfor jeg vælger ikke at købe koffeinfri kaffe, og i stedet for vansmægtes, og kun en gang imellem tager en enkelt kop, og så som regel med mælk i, da jeg bilder mig ind, at jeg derved får mindre koffein end hvis jeg lod være.. Sikkert en fis i en hornlygte, men hvad gør man ikke for sin sjælefreds skyld!
Jeg har som en trøst kastet mig ud i, kunsten at lave kaffe latte, eller som det hedder her i huset, kaffe laffer, da undertegnede til tider ikke kan finde ud af at tale ordenligt.. Kaffe med mælk, er jo ikke ligefrem nogen udsøgt fornøjelse, men er mælken varm, og skummet, se så er det en helt anden sag. Og med en sjat kaffesirup, og noget kunstfærdigt på toppen, ja så er det faktisk ikke så ringe endda. Men dovenskaben får jo alligevel tag i en, en gang i mellem, så derfor blev det til kaffe med (kold) mælk i dag.
Jeg har eksperimenteret en del i det der med at få det perfekte skum, da det for mig, er det bedste ved en kaffe laffe! Bare fascinationen af at mælk kan blive til skum, er jo fantastisk, og dertil skal skummet jo også være perfekt! Jeg startede med en af disse små minipiskere, med batterier, men den kom ud for en ulykke og blev bøjet, og så piskede den ikke så godt mere. Så erhvervede jeg mig en ny, men den løb hurtigt tør for batteri, og blev også en kende skæv, og derved ikke så effektiv. Så sad jeg og nørdede kaffe laffe pyntning på nettet, og så nogle fantastiske videoer på youtube, hvor der virkelig blev gjort noget ud af det, en meget inspirerende stund må jeg sige. Og i en af disse videoer, skuede mit øje, en gut der hældte mælkeskum i et glas fra noget der miskendeligt lignede en stempelkande!
Jeg sad derefter og grundede lidt over det, og blev enig med mig selv om, at der kunne da ikke ske noget ved at prøve, så mig ud og varme mælk i microovnen, for derefter at hælde det over i min stempelkande, og så igang med at pumpe stemplet op og ned i en god rum tid. Og hvilket resultat blev det ikke!! Den lækreste, tykkeste, fantastiske hvide skum!!
Jeg var himmelhenrykt, og havde jo så fået lavet skum til mindst to kaffe laffer, så kæresten blev tvangsindlagt til at skulle have en, selv om han oftest foretrækker sin kaffe helt og aldeles almindelig sort. Og ikke nok med at skummet var tykt, og lækkert og alt det der, det var også holdbart og langvarigt! Ja det overlevede kaffen, og måtte skovles ind med ske! Min stempelkande er nu mit kæreste eje, i hvert fald i forhold til kaffe laffe brygning, og jeg som gik og drømte om sådan en rigtig café-damp-mælkeskums-dims, er nu godt tilfreds med min stempelkande! Hurra for den!
Og nu kan jeg se, at jeg snart har skrevet i henved en time, måske det var på tide at forsøge sig med lidt søvn.. som kronen på værket, kommer der lige lidt billeder af nogle af mine kaffe laffer, god nat og sov godt derude!
